Esbjerg

Esbjerg by ligger i hovedsagen i Esbjerg købstadskom., der også omfatter den tidl. Jerne kom., dog med forstadsbebyggelser i Guldager og Brøndum kom., alle i Skast hrd. E. ligger under 55°28’8” n.br. og 8°27’39” ø.l. for Grw. (4°7’1” v.l. for Kbh.), beregnet for banegårdens n.side. Fra E. til Varde er der 18 km ad jernbanen og 19 km ad landevejen, til Ribe 33 km ad jernbanen og 30 km ad landevejen, til Kolding 68 km ad jernbanen og 72 km ad landevejen, til Tønder 81 km ad jernbanen og 77 km ad landevejen, og til Lillebæltsbroen 91 km ad landevejen. E. ligger ved Jyllands v.kyst, umiddelbart ud til Vadehavet og over for Fanø, der beskytter havnen mod Nordsøen. Byen ligger på et delvis leret bakkeøterræn, som ved vandtårnet ved havnen når en højde af 24 m og ved Jerne kirke 28 m. Ved Fovrfeld bro ved kom.grænsen mod Guldager kom. er højden kun 2 m og ved Møllebækken ved hovedvejen mod Varde 7 m. Kysten ved E. er præget af et efter da. forhold stærkt tidevand, der her har en amplitude på ca. 1 m, og byen og dens havn er blevet anlagt på det sted, hvor det 12–16 m dybe Grådyb fører tidevandsstrømmen tæt forbi kysten, der her er en beskyttet stejlkyst.

Byens gadenet er i de centrale dele strengt retvinklet, hvorved byens unge alder røber sig. Hovedstrøget er Kongensgade, der i omtr. ø.-vestl. retning fører fra Jernbanegade i ø. til Stormgade i v. N.f. denne ligger Torvet, som må betragtes som det egl. bycentrum. Ved el. nær Torvet findes rådhuset, de fleste banker o.a. pengeinstitutter, hoteller samt andre erhvervscentre. Vinkelret på Kongensgade passerer Torvegade over Torvet fra Havnegade i s. mod n. igennem forstaden Spangsbjerg. Fra Kongensgades vestl. ende fører Stormgade mod n. gennem den vestligste del af Spangsbjerg og fortsætter som landevej mod Varde (hovedvej A 12). Kongensgades vestl. fortsættelse, Strandbygade, fører fra Stormgade mod nv. til Strandby Plads, hvorfra dens fortsættelse, Hjertingvej, går videre øst for havneområdet, og nordligere nær kysten som strandvejen til den gl. ladeplads Hjerting, der nu kan opfattes som en integrerende del af et Stor-Esbjerg. Næsten hele strækningen ml. Hjerting og Esbjerg er bebygget langs Hjertingvejen. I den centrale bys retvinklede gadenet bør ud over de nævnte gader endnu fremhæves Skolegade, n.f. og parallelt m. Kongensgade, delvis også med city-karakter, og nordligere parallelgaderne Nørregade og Frodesgade; den sidstn. fortsætter mod ø. i en bro over jernbaneterrænet n.f. banegården; dens fortsættelse, Storegade, går mod ønø., passerer på en bro over jernbanen mod Lunderskov, går videre som hovedgaden gennem den tidl. landsby, nu bydelen Jerne, og fører videre som landevejen mod Kolding (hovedvej A 1 og Europavej E 66). I n.-sydl. retning er de vigtigste gader ud over de ovf. omtalte Jernbanegade, som forløber umiddelbart v.f. sporterrænet, og hvor banegården og rutebilstationen ligger; endv. Kirkegade, v.f. og parallelt m. Torvegade, hvor byens ældste kirke blev opført, og endelig Gamle Vardevej, som fra Strandby Plads fører mod n., passerer idrætsparken, går i en bue ml. udstrakte idrætsanlæg, derpå gennem Nørreskov, forbi Spangsbjerg hospital (tidl. sanatorium) og et nyt villakvarter, til den ved Gesing munder s. 728 ud i Vardevejen. – Fra Jerne fører Strandby Kirkevej i en stor bue gennem den sydligste del af forstaden Boldesager, går under jernbanen mod Varde, s. om Spangsbjerg til Vardevej. Den fortsætter i hovedgaden Grådybet, som fører over Gamle Vardevej til Hjertingvej. N.f. Hjertingvej ligger villaforstaden Fovrfeld (el. Sædding) i Guldager kom., adskilt fra købstadskom. ved Fovrfeld bæk. – Ø.f. jernbaneterrænet og banegården ligger dels et industrikvarter, dels beboelseskvarterer af forsk. karakter. Her ligger forstæderne Søndergårde og Gammelby, den sidste m. en betydelig teglværksindustri og præget af lergrave (se også afsnittet om geologi s. 587). Hovedgaden gennem disse kvarterer er Darumvej, som fra en viadukt under jernbanen s.f. banegården fører mod ø. gennem Gammelby og fortsætter som landevej mod Ribe.

I den centrale bydels gadenet består bebyggelsen overvejende af sammenhængende husrækker i 1–5 etager. Anden intensiv bebyggelse såsom karreer, husblokke, punkthuse og højhuse, findes omkr. Hjertingvej, Gamle Vardevej, i Spangsbjerg, Boldesager, Jerne, Søndergårde o.a. steder. De øvr. bebyggede kvarterer består fremfor alt af villaer o.a. énfamilieshuse. Med vor tids hurtige transportmuligheder er den i E. arbejdende befolkning nu bosat også langt uden for det sammenbyggede byområde. Bl.a. af denne årsag må et Stor-Esbjerg måske allr. i dag, og i hvert fald om ganske få år, regnes at strække sig forbi Hjerting, til Guldager, Tarp, Andrup og Skast samt måske Tjæreborg. Endv. kan Nordby på Fanø ud fra visse synspunkter anses som en integrerende del af det urbaniserede område omkr. E.

Det var havnen, der skabte Esbjerg, og havnen indtager stadig en central plads som byens primære eksistensgrundlag og erhvervsbasis. Neden for den gl. kystklint findes det lavtliggende havneområde m. industrier, siloer, pakhuse, kølehuse m.m. og hele det tekniske udstyr, som hører en stor havn til. Havnens ældste del, Dokhavnen, ligger s.f. strækningen ml. Kirkegade og Stormgade. Umiddelbart ø. herfor, neden for vandtårnet i et anlæg på skrænten, findes Englandskajen, hvorfra eksport- og trafikskibene afgår. V.f. Dokhavnen ligger Færgehavnen, hvorfra den 3 km lange færgerute udgår til Nordby på Fanø. Nv. herfor ligger den store Trafikhavn og den endnu større Fiskerihavn, og ml. disse fiskeriauktionshallen og redningsstationen.

Esbjerg, Danmarks femtestørste by, blev skabt som en konsekvens af loven om anlæg af en havn på dette sted (1868). Da hele byens udvikling således ligger klart belyst, er den blevet fulgt m. opmærksomhed af historikere, sociologer, geografer, erhvervskredse m.m. Hvor byen opstod, lå der ved folketællingen 1860 kun nogle få huse m. i alt 30 indb. Esbjergs første væsentlige opgave var over havnen at formidle eksporten af landbrugsprodukter til Storbritannien, efter at den tidl. eksportvej over sydslesvigske havne var blevet afbrudt ved afståelsen af Sønderjylland s. 729 1864, og det andet alternativ, udførsel over Struer, var blevet umuliggjort ved Limfjordens tilsanding ved Thyborøn. Tidevandsamplituden ved Esbjerg er ikke stor nok til at give skibsfarten alvorligere bryderier (den først byggede dokhavn er ikke blevet fulgt af andre tidevandsprægede anlæg), men tilstrækkelige til at give så meget strøm i dybet ud for havnen, at vanddybderne forbliver store nok for skibsfarten. Det bør nævnes, at den udstrømmende tidevandsstrøm forbi E. ikke blot omfatter det vand, der er strømmet ind i Vadehavet gennem Grådyb, men også en væsentlig del af de vandmasser, der er løbet ind gennem Knudedyb s. om Fanø. Af denne grund vil en dæmning ml. Jylland og Fanø ændre hele strømbalancen i Vadehavet på en måde, der vil gøre E. havn vanskelig tilgængelig og i længden sætte den ud af spillet.

Snart blev E. også en vigtig base for fiskeriet i Nordsøen, og i lang tid har den været Danmarks vigtigste fiskerihavn. Af landets samlede fangst af saltvandsfisk landes i reglen lidt over 1/3 i E., målt efter vægt, mens Esbjergs andel, målt efter fangstens værdi, kun er 1/6–1/5 af landets samlede udbytte. Ganske vist landes i E. flere rødspætter o.a. fladfisk end i nogen anden da. fiskerihavn – rødspætterne tages i første række på og omkr. Horns rev ud for Blåvandshuk – men fangsterne ved E. omfatter nu også store mængder industrifisk o.a. fisk af ringere værdi. Mens de sidstn. hovedsagelig anvendes i fiskemels- og fiskeolieindustrien, sælges rødspætterne og andre værdifulde fiskearter ved de dagl. fiskeriauktioner, hvorfra de dels går til filetfabrikkerne, forarbejdes til filet og udføres i frossen tilstand, dels s. 730 eksporteres friske på is i store fisketransportbiler. Så hurtigt foregår denne ekspedition, at fisk, der tidligt om morgenen landes i E., kan være i Hamburg før middag, og i Paris næste morgen. Den hurtige forsendelse er forudsætningen for, at fisken når frem i helt frisk tilstand, og dermed for den høje eksportpris. Indtil 500 fisketransportbiler, de fleste m. anhænger, er indsat i denne trafik ml. E. og Vesttyskland, Schweiz, Italien, Belgien, Frankrig, Tjekkoslovakiet og andre lande.

Fra E. går eksport- og passagerskibe til Harwich (på 19 timer), Newcastle og Grimsby i fast rutefart. E. er normalt Verdens vigtigste eksporthavn for bacon og smør. Også æg og fisk udføres i betydelige mængder.

Esbjergs udvikling som industriby blev tydeligt forskudt i tid i forhold til dens betydning for fiskeri, trafik og handel. Længe var industrien ret underordnet og omfattede dels virksomheder, der fremstillede indbyggernes dagl. fornødenheder (brødfabrikker, mejeri m.m.), dels foretagender, der stod i nøje sammenhæng med havnens funktioner (bådeværft, tovfabrik, svineslagteri o.a.). Først efter den sidste krig har E. udviklet sig til en mangesidet industriby. Industri er i dag nok det erhverv, der i E. med forstæder beskæftiger flest pers. (21.609), men dette er dog kun ca. 42% af det samlede antal erhvervsaktive. Blandt de vigtigere industrigrene skal her nævnes slagterierne, der dels arbejder for eksporten, dels for byens egen forsyning, møllerier, mejerier, brødfabrikker o.a. næringsmiddelindustrigrene. I eksportens og fiskeriets tjeneste står isværker m.m. F.D.B. har lagt en tobaksfabr. i byen. Foruden de allr. nævnte sildeoliefabrikker og den store tovværksfabr. bør fremhæves produktionen af farver og lak samt de store teglværker i Gammelbyområdet. Og endelig bådeværfterne, der vedligeholder og fornyer fiskerflåden.

Som oplandsby er Esbjergs betydning voksende, fordi den store by kan byde på større udvalg og vel også mere alsidighed end de ældre købstæder. Især Ribe, men til en vis grad også Varde, kan mærke denne konkurrence fra E., især når det gælder udvalgsvarer (møbler, konfektion o.a.). Esbjergs handelsområde strækker sig mod s. forbi Ribe, mod ø. næsten til Rødding, Brørup og Lindknud, og mod n. til Ansager og Tarphage, samt omfatter i hvert fald Fanø. Havnens baglandsområde, altså det område havnen betjener, er langt mere omfattende. For visse varer (brændselstoffer, oliekager m.m.) strækker det sig delvis mod n. til Thy, mod s. til Tønder, men mod ø. normalt kun til de østjy. havnes interesseområder. Undtagelsen er isvintrene, hvor de tilfrosne østjy. havnebyer benytter Esbjergs i reglen isfrie havn, der altid er åben for skibsfarten.

E. ligger centralt i jernbanenettet, som endepunkt for den nu dobbeltsporede hovedjernbane Kbh.-Esbjerg, m. tilslutning til ruteskibene til Storbritannien. Fra E. fører den vestjy. længdebane mod n. til Struer, og de fleste tog over Bramminge til Ribe og Tønder udgår fra Esbjerg. De to jy. diagonalbaner, Viborg-Herning-Skjern og Randers-Silkeborg-Brande-Grindsted-Bramminge, har landbrugsvarer til eksport over Esbjerg som vigtigste transportopgave. M. jernbane modtager E. eksportvarer fra det meste af Jylland og dele af Fyn. I vejnettet har E. opr. haft en mindre god placering. De gl. veje sigter mod de gl. købstæder Ribe og Varde. I dag ender hovedvej A 1 (Kbh.-Odense-Kolding-E.) her. Den vestjy. hovedvej A 11 går derimod ad den gl. vejføring over Ribe og Varde uden om E. Ved Korskroen skærer den hovedvej A 1 (Europavej E 66). Den nye landevej Esbjerg-Varde har status som hovedvej A 12. Andre nye vejanlæg har styrket Esbjergs placering i vejnettet, således vejen over Gredstedbro til Ribe, og vejen over den nye Tarphagebro s. 731 over Varde å, samt diagonalvejen fra Korskroen over Grindsted til Skanderborg.

I luftfartsnettet har E. en dårlig placering, beliggende for langt fra den nye Billund lufthavn og uden egen, fast luftforb. m. omverdenen. Den 1937 af E. kom. anlagte og 1946 af staten overtagne lufthavn (i Brøndum so. n.f. byen) er ikke blevet udbygget, og der er planer om en ny lufthavn ved Korskroen ca. 10 km ø.f. Esbjerg.

Antagelig vil E. fortsat være landets vigtigste fiskeribasis og den da. vestkysts vigtigste trafikhavn. Men sandsynligvis vil byens fortsatte vækst især komme til at bero på industriens udvikling, herunder også etablering af industrigrene, der ikke el. kun svagt er repræsenteret i dag, f.eks. skibsværft og tekstilindustri.

Esbjerg kom.s samlede areal var 1960: 3135 ha og den samlede længde af gader 147,6 km. Af arealet var 1446 ha landbrugsareal.

Der var i kbst. 1963: 31 heste, 1819 stk. hornkv. (hvoraf 639 malkekøer) og 3232 svin samt 11.718 høns.

Ved ejendomsskyldvurderingen 1960 var vurderingssummen for samtlige ejendomme i Esbjerg 685,0 mill. kr., deraf grundværdi 134,7 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1964 909,1 mill. kr.; der var desuden i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet et beløb af 174,7 mill. kr.

På byens grund (inkluderet det 1945 indlemmede Jerne so.) ligger, foruden de i den bymæssige bebyggelse indkluderede byer Jerne (1289 Jarne; u. 1797), Strandby (1471 Strandby), Rørkær (*1513 Rørkær), Boldesager (1566 Boldersagger), Vognsbøl (1445 Wonsbøl, 1488 Wogensbyll; u. 1797), Spangsbjerg (1427 Spongzbiærghgaard, -møllæ; u. 1799) og Gammelby (1566 Gamelbye; u. 1797?) landsbyerne: Kvaglund (1566 Quaglund; u. 1799); Tovrup) (1566 Thubdrup Mark, 1664 Thobberup March); Novrup (*1499 Nørrup, 1502 Norvp; u. 1797); Veldbæk (1485 Welbeck; u. 1797); Måde (1508 Madwm, 1566 Maaid, 1606 Maade; u. 1799). – Saml. af gde og hse: Uglvig (*1499 Wggewiig, 1502 Ogelwigh). – Gårde: Hedelund, hvis jorder, 67 ha, 1964 er købt af Esbjerg kom. for 1,8 mill. kr.

KIRKER OG KIRKEGÅRDE

Vor Frelsers kirke, der ligger på hj. af Skolegade og Kirkegade i et lille anlæg, er opf. 1887 (indv. 18/12 1887) ved arkt. Axel Møller. Den består af apsis, kor og skib m. tårn i v. og to 1896 (ved sa. arkt.) tilføjede korsarme. Den nyromanske bygn. er opført af røde mursten m. grå afstribninger på en sokkel af granit og mursten. Murene har hjørnelisener, og de derved fremkomne felter afsluttes af rundbuefriser. Skibet er indvendig ca. 21 × 11 m, koret 5,6 × 6,3, og tårnet er m. det opskalkede pyramidespir i alt 34,5 m højt. På tårnets v.side er en romaniserende søjleportal under trekantgavl, og tilsvarende portaler findes på de sen. korsarmes gavle, som foroven har trekoblede rundbuevinduer under stigende rundbuefriser. Ml. tårn og skib er der små udbygninger, der rummer opgange og venteværelse. Skibet havde fra beg. et tøndehvælv ligesom koret og korsarmene, men ved disses opførelse blev der i korsskæringen indsat et stjernehvælv. Apsis har halvkuppel, og dennes bue og korbuen ledsages af søjler. – Som alterprydelse tjener en egetræsniche s. 732 m. en zinkkopi af Thorvaldsens Kristus, skænket af P. S. Breinholt, medens alterkar og stager er givet af Vilhelmine Juliane Niedlich. Prædikestolen er et ganske smukt snedkerarb. m. hjørnesøjler, snitværk og himmel. Granitfonten har en romansk kumme, der har stået i præstegårdshaven i Jerne. I v.enden et pulpitur, der har båret orgelet, men et nyt er 1965 under opsætning i den nordl. korsarm. I skibet hænger et trækrucifiks, udført af billedhugger Fjeldskov. En lysekrone er givet 1896 af P. S. Breinholt. I præsteværelset et maleri, Martha og Maria, kopi efter Dorph.

Zionskirken, der ligger ved Nygårdsvej, er opf. 1912–14 (indv. 11/10 1914) for en byggesum af ca. 107.000 kr. ved arkt. Magdahl-Nielsen m. forbilleder i gotlandsk højgotik. Den er bygget af røde mursten og består af et tresidet kor, et skib m. sideskib mod s., i det ydre formet som to kapeller m. selvstændige gavle, og et tårn i vinkelen ml. skib og sideskib samt ved koret et lille trappetårn. Vinduerne er samlet i grupper tre og tre, og hovedindgangen er fra v. Tårnets øvre afslutning er en slankere udgave af klokketårnet i Fåborg (V. 582) m. afskårne gavle og teglhængt, ottesidet hætte, hvorover der rejser sig en kobberklædt lanterne m. svejfet spir. Indvendig har hovedskibet ribbedelt tøndehvælv, sideskibet fladt loft. Alterprydelsen er et gyldent kors. 1939 fik kirken et alterbillede, Kristus stiller stormen på søen, s. 733 udført af Kræsten Iversen. Prædikestolen er udført i murværk. Orgelet befinder sig på et pulpitur over indgangen. De fem klokker, der indgår i et klokkespil, er bekostet af konsul I. Lauritzen, Kbh. To kirkeskibe: en fuldrigger fra 1914–18 og »Zion« fra 1920.

Kirken betragtes specielt som søfolkenes kirke.

Treenigheds kirke, der ligger ved Grådybet, er opf. 1961 ved arkitekterne Flagstad Rasmussen og Knud Thomsen som en utraditionel bygn. af gule mursten og beton. Dens kerne udgøres af et kvadratisk skib m. fire spidsgavle helt af glasruder, hvis skrå tagrygninger tilsammen udgør et lavt spir. Omkr. denne kerne er grupperet forsk. lave, fladtagede menighedsbygninger samt en høj klokkegalge. I de to af skibets spidsgavle er der nonfigurative glasmalerier af Jens Urup. Et tredie er planlagt, medens man regner med i den fjerde over indgangen at opsætte et orgel. – Alteret er et enkelt egetræskors, ligesom også fonten og prædikestolen er af eg.

Den anselige, blytækte Jerne kirke, der er viet til Skt. Morten, består af romansk apsis, kor og skib m. sengotiske tilbygninger: tårn i v., våbenhus mod n. og sakristi ved korets s.side. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på en skråkantsokkel, apsis dog på dobbeltsokkel. Den har mod ø. et cirkelvindue og indvendig et halvkuppelhvælv. Af andre opr. enkeltheder ses tre tilmurede rundbuevinduer s. 734 i skibets n.mur. Indvendig står kun korbuens vanger m. profilerede kragbånd. Selve buen blev ommuret i gotisk tid, formentlig o. 1400, da der blev indbygget otteribbede hvælv i kor og skib, korets m. ryggede ribber, skibets fire fag noget enklere. Fra sengotisk tid er tårnets kerne, der nu næsten er dækket af skalmuring m. små, røde mursten. Dets krydshvælvede underrum åbner sig ved en rund tårnbue mod skibet. Gavlene m. fornyede højblændinger vender i ø.-v. Fra 1914 til hovedistandsættelsen 1942 (arkt. Bugge) var kirkens indgang gennem tårnrummet ad en dør mod n. Våbenhuset, der er bygget af granit og munkesten, er ligeledes fra sengotisk tid, men uden væsentlige enkeltheder. Det fik nyt blytag og loft i 1963. Sakristiet, der har afvalmet blytag, er opført af granitkvadre og munkesten, formentlig også i sengotisk tid. – Anselig snitværks-altertavle fra 1653 i barok m. snosøjler, bruskværk og opr. malerier: Nadveren, Kristi dåb, Gethsemane og Golgatha. På topstykket står årst. 1654 og initialerne PG. En sengotisk skabstavle fra slutn. af 1400t. m. Maria og barnet, Nådestolen og Skt. Morten i midterskabet og apostlene i sidefløjene er 1925 overdraget til Løgum klosterkirke (Danm.Kirk. XXI. 1100–03). Alterkalken er givet 1705 af Christen Olsen Welcherck og Anne Hansdatter. s. 735 Romansk granitfont, glatkummet m. ejendommelig, rund fod m. kraftige mandshoveder. Nyt fad. Et ældre af tin opbevares i kirken. Usædvanlig smuk prædikestol o. 1550 m. rigt stavværk i overgangsstil ml. sengotik og ungrenæssance. Ret tarvelig, adskilligt sen. himmel. Nyere stoleværk. Tremastet skibsmodel, »Danmark«, fra 1940. Pompøst epitafium i akantusbarok over sgpr. Maturin Carstensen, † 1747, hvis kiste sa. m. tre andre, der henstod i sakristiet, blev nedsat under gulvet 1890.

Skt. Johannes kirke (metodistkirke), Norgesgade 38, er opf. 1894 af røde mursten m. gavl ud til gaden og uden tårn. Kirken er bl.a. smykket m. en afstøbning af Thorvaldsens Kristusfigur. – 1923 er opført en tilbygning, hvori er indr. bol. for kirkebetjent og »Wesleysalen«, som benyttes til børne- og ungdomsarbejde. Bag kirken er 1962 opf. en mindre bygn., som er indr. til brug for drengespejderne (ESA trop og flok).

Skt. Nicolai kapel (romersk-katolsk kapel) er opf. 1924 på hj. af Kirkegade og Nørregade (arkt. O. S. Berg). Kapellets indre er dek. af billedhuggeren Chresten Skikkild under medvirkning af malerinden Birgitte West og billedskærer Aksel Theilmann. Apsisvæggen er prydet m. kalkmalerier (Den gode hyrde, Skt. Peder og Skt. Nicolaus) og evangelistsymbolerne i rig guldudsmykning; på korbuens s. 736 venstre væg en madonna m. barnet i kalkmaleri. I kapellets aula en pieta (Guds moder m. Christi afsjælede legeme) i træskærerarb. m. farvepålægning. Over indgangsporten glasmosaikvinduer (Christi dåb, fristelsen og himmelfarten). Med henblik på opførelsen af en ny kirke er grunden på hj. af Nygårdsvej og Kirkegade erhvervet 1963.

Den apostolske kirke, Jyllandsgade 41, er opf. 1892 som mødebygn. for Frelsens Hær. 13/2 1927 blev den indv. som kirke. Den apostolske menighed har erhvervet en grund på hj. af Nørrebrogade og Strandby Kirkevej. Et skitseprojekt til en ny kirke på denne grund er udarbejdet af arkt. Ole Brincker.

Jesu Kristi kirke af sidste dages hellige har et mødehus på hj. af Rolfsgade og Spangsbjerggade. Det er opført 1936 og indeholder foruden en bol. et kapel og en sal.

Jehovas Vidner har en rigssal i Haraldsgade 60.

Maran-ata har mødelok. i Borgergade 50.

Adventistsamfundets mødelok. i Finlandsgade 28 er 1927 indr. i et 1896 opf. hus.

Der findes 4 missionshuse, som tilhører Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. Bethania er beliggende på hj. af Kirkegade og Skolegade. Den ældste bygn. blev opf. 1879 (indv. 25/5 1880). En tilbygn. blev opf. 1896. 1906 blev den ældste bygn. revet ned, og en ny bygn. blev opført (arkt. C. H. Clausen). Missionshuset s. 737 er sen. ændret ved til- og ombygninger 1915, 1924 og 1941. Det indeholder en stor og to mindre sale. Bethesda på hj. af Teglværksgade og Fynsgade er opf. 1916–18. Effata i Fredensgade er opf. 1921–22. Bethel i Nørrebrogade er opf. 1917 og udv. 1930 og 1956.

Frelsens Hær har mødelok. i Skolegade 55. Bygn., der er opf. 1889, blev 1908 indr. som restauration, hvorefter den blev ombygget til mødelok. for Frelsens Hær 1919 (arkt. J.Jørgensen). Frelsens Hær driver desuden en slumstation i lejede lok. i Jyllandsgade 66.

KFUM er stiftet 8/1 1884. Foreningens nuv. ejd., Kirkegade 70, er opf. 1957–58 (arkt. Elmo Thomsen). Den indeholder bl.a. kollegium m. 40 værelser for unge mænd, pensionat, dagligstue, restauration, forenings-, spejder- og FDF-lok. og en festsal m. scene.

KFUK er stiftet 27/6 1887. Foreningens ejd., Stormgade 6, er opf. 1895. 1916 blev den indr. som restauration, hvorefter den blev købt af KFUK 1920. S.å. blev salen opført. 1960–63 blev ejendommen bygget om, og der blev opført en tilbygning (arkt. Elmo Thomsen). I ejendommen findes nu 29 værelser til udleje til unge kvinder, 2 lejligheder, 5 spejderlok., en festsal, to mindre sale, pensionat, læsestue og TV-stue.

Fritids- og vandrerhjemmet, Kirkegade 51. Bygn. er opf. 1906, opr. til brug for KFUM (arkt. C. H. Clausen). 1917, 1920 og 1936 blev bygn. udvidet. I forb. m. opførelsen af en ny bygn. til KFUM overtog kom. ejd., som 1960 blev ombygget til fritids- og vandrerhjem (arkt. E. Flagstad Rasmussen). Mindre ombygninger blev gennemført 1961 og 1962. Bygn. er udlejet til KFUM.s sociale arb. og Herbergsrådet, der driver hjemmet.

Spejder- og FDF-husene ved Bakkevej er opf. 1959–64 af FDF 2. kreds, KFUK-spejderne, KFUM-spejderne, Det danske pigespejderkorps og Det danske spejderkorps. Denne »koloni« af korpshuse, der formentlig er enestående i sin art, er opført af korpsenes medl. og deres pårørende. Den står ved et skovbælte i forb. m. de store plantage- og parkområder i kom.s nordl. del.

Kirkegårde.

Kirkegården ved Vor Frelsers kirke er beliggende omkr. denne og afgrænses af Kirkegade, Skolegade, Nørregade og Jyllandsgade. Den er indv. 22/7 1884. Areal: 1,3 ha. Nær ved Nørregade findes et lille ligkapel.

Kirkegården ved Gormsgade er indv. 17/9 1897 og udv. 1926. Areal: 7,2 ha. På kgd. findes et 1897 opf. ligkapel (arkt. Axel Møller).

Jerne kirkegård er byens ældste. Den ældste del af kgd. er beliggende omkr. kirken og afgrænses af et gammelt stendige. Den yngre del af kgd. er beliggende n.f. Strandby Kirkevej. Areal: 8,8 ha.

Litt.: L. Spangsberg. De gl. Gravsten paa J. Kgd., AarbRibe. 1919–22. 634–45.

Fovrfeld gravlund er beliggende i byens nordvestl. udkant ca. 4 km fra centrum. Anl. 1930–39. Areal: 21 ha. Et kapelkrematorium er opf. 1938 (arkt. Harald Peters). Columbariet har plads til ca. 150 urner.

Ved Novrupvej er der afsat et areal på ca. 20 ha til en ny kgd.

På den gl. kgd. ved Vor Frelsers kirke er bl.a. begr. redaktøren og politikeren J. P. Sundbo, † 1928; på kgd. ved Gormsgade er bl.a. begr. keramikeren Søren Kongstrand, † 1951.

På Jerne kgd. ligsten m. kors samt bogstaverne KDC og årst. 1594 samt 5 gravsten over medlemmer af familien Spangsberg.

ADMINISTRATIONSBYGNINGER

Rådhuset (det gamle ting- og arresthus) på hj. af Torvegade og Skolegade er opf. 1891 af røde mursten i gotisk stil i to etager m. gavlpartier og tårn (arkt. H. C. Amberg). Det ejes nu alene af kom. og indeholder kriminaldommerkontorer, civilretssale, byrådssal, arkiver m.v.

Civildommerkontoret findes i Havnegade 45.

Den kommunale administrationsbygning på hj. af Danmarksgade og Torvegade er for den ældste dels vedk. opf. 1895 som privat beboelseshus. 1932 og 1949-50 er der blevet opført tilbygninger i Danmarksgade. Bygn., som er i tre etager m. udnyttet tagetage og kælder, rummer ingeniør- og arkitektafdelinger, skattevæsen, hovedkasse, hovedbogholderi, folkeregister, byrådets sekretariat samt pedelbol.

Socialkontorerne i Skolegade. Statsskolens tidl. bygn., hvoraf den ældste del er opf. 1890, blev 1939 overtaget af kom. Fløjen mod Skolegade blev omb. og indr. til socialkontorer, medens sidefløjen blev indr. til kommuneskole.

Den gamle brandstation i Borgergade, opf. 1897 (arkt. C. H. Clausen) benyttes nu som administrationsbygn. (ejendomskontoret) og undervisnings- og depotbygning for civilforsvaret.

Inkassokontorets afdeling på fiskerihavnen, der bl.a. modtager skatteindbetalinger fra fiskere, er opf. 1943 (arkt. Harald Peters).

Indbetaling skontoret i Jerne er indr. i en ældre villa på Skolebakken. Kontoret modtager på visse dage indbetalinger af skatter m.v.

Kirkegårdskontoret, Grådybet 4, er opf. 1944 og sen. udv., bl.a. m. mandskabsrum.

Andre kommunale kontorer. Skolevæsenets kontor findes i lejede lok. i Kongensgade 34. Stadsingeniørens kloakafdeling og personalekontoret findes i lejede lokaler i Kongensgade 13. Kommunernes revisionsafdelings kontor findes i Havnegade 12.

Ny administrationsbygning. En af kom. udskreven konkurrence om et projekt til en ny kommunal administrationsbygn. på arealet ml. Torvegade, Rolfsgade, Kirkegade og Frodesgade blev vundet af arkt. J. Sottrup-Jensen (1962). Vinderprojektet, der nu detailprojekteres, omfatter en firefløjet bygn. i tre etager omkr. en gårdhave. Selve bygn. er en jernbetonsøjlekonstruktion m. udfyldningspartier af glas. Den hviler på en bastion, som udnyttes til parkering m.v.

Arresthuset, Jyllandsgade 101, er opf. 1946–47 (arkt. Christen Borch) som den første del af et kompleks, omfattende arresthus, politigård og retsbygn. Bygn. i tre etager er opført af røde mursten og har tegltag.

Politigården, Kirkegade 76, opf. 1954–55 (arkt. Christen Borch), er som arresthuset en treetages bygn. af røde mursten m. tegltag.

Amtsarbejdsanvisningskontoret har lok. i en træbygn. i Havnegade 90. Amtsligningsinspektoratet for Ribe amt har kontorer i Kongensgade 34. Esbjergegnens turist- og erhvervskontor har kontor på Torvet.

SKOLER

Esbjerg statsskole. Opr. en privat realskole, som 1907 udvidedes m. et gymnasium og fik navnet Esbjerg gymnasium. 1920 blev skolen overtaget af staten. Skolen var opr. placeret i en bygn. i Skolegade. Den nuv. skolebygn. i Svendsgade er opf. 1939 (kgl. bygningsinsp. V. Norn). Skolens aula er udsmykket m. et stort maleri, udført af maleren, professor Niels Lergaard og skænket af Ny Carlsbergfonden i anledning af 25 års dagen for statens overtagelse af skolen. Som følge af de nye læseplaners krav til faglokaler har kgl. bygningsinsp., arkt. C. F. Møller projekteret en udv. af skolen, der er berammet til at påbegyndes 1965.

Skolen havde i sin start kun nysproglig linie. 1916 føjedes en matematisk linie til, og 1951 oprettedes tillige en klassisk-sproglig linie. I overensstemmelse med de nye læseplaner er der 1964 opret. en naturfaglig gren. Skolen havde 1/9 1964 500 elever og 27 fastansatte lærere + 8 timelærere.

Litt.: B. Tengnagel Jørgensen. E. Statsskole 1920–45. 1945. Sa. Esbjergstudenter og deres skole 1883–1958. 1959.

Esbjerg seminarium, der er en selvejende institution, er opret. som aftenseminarium 1949. 1956 udv. m. 4-årig dagafdeling og 3-årig studenterafd. De første 10 år fandt undervisningen sted i kom.s skoler. Seminariets nuv. bygn. i Storegade 182 er opført af E. kom. 1958–59 (arkt. Mads Kamp, Jytte og Ove Tapdrup, vægdek. i aulaen ved Eiler Bille). De er sammenbygget m. Jerne skole, og i et vist omfang benytter seminariet og Jerne skole fælles faglok. Bygningerne er for små, hvorfor der er opført to skolepavilloner. Desuden har seminariet købt en i nærheden beliggende villa, som anvendes til musikundervisning. Seminariet har nu ca. 500 elever og 34 fastansatte lærere. Med henblik på opførelsen af et nyt seminarium m. øvelsesskole har E. seminarium erhvervet et stort areal i byens østl. udkant.

Det kommunale skolevæsen.

Skolevæsenet er fuldt udbygget i h. t. folkeskoleloven af 1958 m. sen. revideringer. Der findes ti købstadordnede skoler, hvortil kommer, at yderligere en skole – Præstegårdsskolen – er under opførelse.

Ved hver af disse ti skoler findes: Frivillige børnehaveklasser for 6-årige elever, obligatorisk 7-årig hovedskole m. såvel udelte som almene og boglige 6.- og 7.- klasser, frivillig 3-årig realafd. samt ligeledes frivillige 8.-, 9.- og 10.-klasser. Efter behov kan der ved hver af disse skoler etableres den fornødne specialundervisning i form af såvel specialklasser som specialhold. Til skolevæsenet er knyttet et 2-årigt kursus til opnåelse af realeksamen i h. t. undervisningsministeriets bekendtgørelse. I det 1945 indlemmede område, der ved indlemmelsen havde den s.k. »vestjyske skoleordning«, findes yderligere en skole, hvori undervises hovedskolens fem første årgange, fordelt i to klasser.

I skolevæsenet er integreret: Skolepsykologisk rådgivning m. bistand af såvel pædagogisk sagkundskab som af klinisk psykolog, hørekonsulent og talekonsulent, socialrådgiver samt konsultativ medvirken af børnepsykiater og specialhørelæge. Desuden er integreret fuldt udbygget skolesundhedspleje og skoletandpleje.

Uden for skolevæsenet, men integreret i dette, findes svagbørnshjem i Sønderho på Fanø, i Rendbjerg ved Flensborg fjord, samt Stenderup Hage ved Lillebælt. I Rendbjerg ligger desuden skolevæsenets observations- og behandlingshjem Rendbjerghjemmet for adfærdsvanskelige elever.

Litt.: A. H. Larsen. Esbjerg kommunale Skolevæsen i 40 Aar. 1919. P. Waaben. To hundrede år. Fra skoelehold udi Jerne so. 1749 til det kommunale skolevæsen i Esbjerg 1949. 1949. Barn og Skole. Udgivet af E. Skolevæsen. 1950 ff.

Boldesager skole, Nørrebrogade 100–Edelsvej. Opr. skolebygn. Strandby Kirkevej 205, opf. ca. 1875, nu husvildebol. Skolebygn. ved Nørrebrogade opf. 1922, tilbygning i 2. og 3. etage opf. 1950–51 m. klasseværelser, særlok. og 2 gymnastiksale (stadsarkt. William Nielsen). 1952 udf. friluftsbad. Tilbygninger i én etage m. klasseværelser og pedelbol. samt en gymnastiksal, opf. 1963–64 (arkt. Elmo Thomsen). Omfatter nu 32 normalklasser, 3 gymnastiksale og særlok. m.v.

Danmarksgades skole, Danmarksgade 53. Bygn. i 2 etager, opf. 1889 (»Borgerskolen«). Bygn. mod Norgesgade opf. 1894, gymnastiksal 1902, tilbygninger 1908–10 (bl.a. af arkt. C. H. Clausen). Omfatter nu 17 normalklasser, 2 gymnastiksale og særlok. m.v. Under skolen hører Anneksskolen, Skolegade 54 (lokaler fra tidl. statsskole), opf. 1909–10 (arkt. C. H. Clausen).

Gammelby skole, Darumvej 110–12 – Grønvangsvej. Ældste bygninger opf. ca. 1900–14, klassefløj opf. 1926 og udv. 1933. 1954 og 1956–57 udvidedes skolen m. et par større tilbygninger på arealet bag den gl. skole i én og to etager (arkt. Jytte og Ove Tapdrup). Omfatter nu 31 normalklasser, 3 gymnastiksale, særlok. m.v.

Grådybskole ved sidevej til Grådybet. Opf. 1951–52 (arkt. P. Hougaard Nielsen & C. J. Nørgård Petersen). Indeholder 29 normalklasser, grupperum, 3 gymnastiksale, samlingssal, særlok. m.v. grupperet om legepladser og en grønnegård, anlagt som skolebotanisk have. I tilknytning til skolen 1957–58 anlagt friluftsblad m. off. adgang uden for skoletiden i sæsonen. Under skolen hører Skolepavillonen, Grådybet – E.Hansens Vej, omfattende et par lok., der benyttes til småbørnsundervisning.

Jerne skole, Skolebakken 137–Strandby Kirkevej. Ældste bygn. opf. 1905 og sen. udvidet. 1909 opf. en bygn. v.f. denne (en tid kæmnerkontor for Jerne kom., nu på ny en del af skolen). 1921 opf. en bygn. m. 2 etager og tagetage, kaldet Hovedskolen, 1930–31 opf. en ny gymnastiksalsbygn., 1943–46 opf. en bygn. i 2 etager m. sløjdlok. og skolekøkken (arkt. Harald Peters). 1957–60 foretoges større udvidelse i forb. m. opførelse af bygninger til Esbjerg seminarium (enkelte lok. fælles; arkt. Jytte og Ove Tapdrup og Mads Kamp). 1959–61 opførtes 2-etagers fløj i st. f. tidl. gymnastiksalsbygn. foruden nogle mellembygninger (sa. arkt.), 1961–62 yderligere en bygn. m. skolekøkken (sa. arkt.), og 1963 opførtes en midlertidig træbygn. på del af sportspladsen. Skolen omfatter nu 38 normalklasser, 3 gymnastiksale og særlok. m.v.

Rørkjær skole, Ringen 61–63. Opf. 1931–32 i 2 fløje i 2 og 3 etager (arkt. C. H. Clausen og Harald Peters). 1946–47 opf. bygn. m. læge- og tandlægelokaler (stadsarkt. William Nielsen). Skolen omfatter nu 26 normalklasser, 2 gymnastiksale og særlok. m.v.

Spangsbjerg skole, Skrænten 120–Bakkevej. Opf. 1958–60 (arkt. J. Sottrup-Jensen og E. Flagstad Rasmussen), i én og to etager omkr. legepladser og grønnegård. Omfatter 27 normalklasser, grupperum, samlingssal, 2 gymnastiksale og svømmehal.

Stormgades skole, Stormgade 47–Nørregade. Hovedbygn. og gymnastiksal opf. 1902–04. 1910 tilbygning til gymnastiksal, 1922 pedelbolig. Omfatter 24 normalklasser foruden særlok., 2 gymnastiksale m.v. En tilbygning langs Kronprinsensgade (arkt. K. Øhlenschlæger og K. Nordby Nielsen) projekteret m. 6 klasselok. m.v. samt gymnastik- og festsal.

Vestre skole, Islandsgade 50–Spangsbjerggade. Opf. 1896 (arkt. C. H. Clausen). Gymnastiksal opf. 1910–11. Ny fløj langs Spangsbjerggade 1912. 1942 opf. en tilbygning ml. de to hovedbygninger, 1956–57 tilbygning til gl. gymnastiksal m. endnu en gymnastiksal og særlok. Skolen omfatter nu 14 normalklasser samt særlok. m.v. Under denne skole hører Skolepavillonen, Vesterhavsgade–Cort Adlers Gade, opf. 1951 (arkt. Frode Klok), m. 4 normalklasser, børnehaveklasse m.v. beregnet for børn i de laveste klassetrin fra denne bydel.

Østre skole, Østergade 3. Ældste bygn. opf. 1896 (arkt. C. H. Clausen). Gymnastiksalsbygn. s. 743 opf. 1910. 1918 opf. ny skolebygn., »Jubilæumsskolen« (arkt. C. H. Clausen). 1953 ombygning og tilbygning til gymnastiksal m. bibl. m.v. i tagetage. Skolen rummer nu 14 normalklasser, 2 gymnastiksale og særlok. m.v. I Østergade 71 er beliggende et lok. for børnehaveklasser.

Veldbæk skole, lige s.f. jernbanen i Veldbæk. Ældste bygn. opf. ca. 1878, nu lærerbol. 1920 opf. gymnastiksal og 1924 skolebygn. Skolen benyttes nu kun af børn i de fem første klassetrin.

Præstegårdsskolen, projekteret m. adgang fra forlængelsen af Bøndergårdsvej. Opførelsen påbegyndt 1964 (arkt. Hans Carl Jensen og E. Flagstad Rasmussen). Omfatter 32 normalklasser, 9 grupperum m.v., 2 særskilte børnehaveklasser, diverse særlok., samlingssal og 3 gymnastiksale, alt i én etage og delvis i særskilte pavilloner.

Esbjerg kommunale fortsættelsesskoler består af aftenskolen, der har kursus i dansk, regning, fremmede sprog, bogføring, husgerning, håndgerning og mange andre fag, aftenhøjskolen, hvis undervisning er højskolepræget, ungdomsskolen, der består af en almen ungdomsskole, en erhvervspræget ungdomsskole og en ungdomsskole, hvis undervisning svarer til undervisningen i folkeskolens 8. og 9. klasse, de unges haver og ungdommens fritidsvirksomhed, herunder de i h. t. ungdomsskoleloven oprettede ungdomsklubber. Disse skoler har siden 1944 været under en fælles ledelse, ungdomsnævnet. Den daglige ledelse varetages af en ungdomsskoleinsp. Skolerne har kontor på Rørkær skole. Undervisningen foregår på kommunens skoler.

E. er medejer af ungdomskostskolen i Holsted.

A.O.F. (Arbejdernes Oplysningsforbund), F.O.F. (Folkeligt Oplysningsforbundog L.O.F. (Liberalt Oplysningsforbund) og flere andre foreninger driver en betyde) lig kursusvirksomhed. Denne søges koordineret gennem Esbjerg kommunale fortsættelsesskolers ledelse.

Esbjerg realskole. 1920 oprettede Forældreforeningen Forældrenes Forskole. Forskolen blev 1947 omdannet til mellem- og realskole, og skolen fik samtidig sit nuv. navn. Skolen består af en børnehaveklasse, en udelt hovedskole, en realskole samt 8. og 9. klasser. Skolen har desuden en halvdagsbørnehave. Elevantallet er ca. 300. Skolens opr. bygn. i Kronprinsensgade 59 er opf. 1922 (arkt. N. C. Nielsen). 1950 opførtes en tilbygning (arkt. S. Nørgaard). En ny udv. er projekteret (arkt. J. Sottrup-Jensen).

Skt. Nicolai skole (katolsk privatskole) i Nørregade 61 består af en hovedskole m. 7 klassetrin og en børnehave.

Externatskolen, der drives af Statens Åndssvageforsorg, er opret. 1952. Skolen har lok. i Haraldsgade 9 i en bygn., som opr. er opført af Esbjerg børnehjem 1899, men som nu tilhører kommunen. Skolen har ca. 90 elever fra E. og omegn. Statens Åndssvageforsorg har projekteret en ny skole m. plads til ca. 120 elever. Skolen skal ligge i den østl. bydel (arkt. E. Ejlers og H. Gravesen).

Teknisk skole er opret. 1883 af Håndværkerforeningen. Skolens nuv. bygn. i Torvegade er opf. 1904–05 (arkt. C. H. Clausen). Den er udv. 1928, 1934 og 1951 (arkt. J. C. B. Øhlenschlæger). Desuden er ejd. Finsensgade 10 og F.D.B.s tidl. ejd. i Teglværksgade, der begge ejes af kom., indr. til brug for teknisk skole. Skolen er centralskole m. værkstedsforskoler for metalindustrien, malerfaget, blikkenslagerfaget, murerfaget, snedkerfaget og tømrerfaget. Den er centralskole for automekanikerfaget, smede- og maskinarbejderfaget, snedkerfaget, elektrikerfaget, kokke- og tjenerfaget, frisørfaget, bagerfaget og slagterfaget og desuden bygningskonstruktørskole m. bygningstekniker- og bygningskonstruktøruddannelse. Den har endv. kursus for uddannelse til elektroinstallatør, til teknisk assistent og til maskintekniker samt laborantskole m. laboratorieassistentuddannelse.

Areal til en ny skole er reserveret ved Stormgade. Skolen har 77 faste lærere og godt 2400 elever.

Litt.: K. Toftdahl Møller og J. C. B. Øhlenschlæger. Esbjerg tekniske Skole 1883–1933. 1933.

Den vestjyske ingeniørskoles første afd., Esbjerg bygningsteknikum, er opret. 1964. Undervisningen foregår i midlertidige lok., indr. af E. kom. i F.D.B.s tidl. bygn. i s. 745 Teglværksgade 3. I byens nordl. udkant ved Stormgade er reserveret areal til en ny skole (arkt. Knud Thomsen og E. Flagstad Rasmussen).

Handelsskolen er opret. 1890 af E. Handelsstandsforening. Indtil 1944 fandt undervisningen sted i kom.s skoler og Teknisk skole. 1944 toges den nuv. skole i Kirkegade 74 i brug (arkt. Harald Peters og arkt. V. Borning). Den er indvendig udsmykket af maleren Egon Svarrer. Skolen er nu for lille, og der er i byens nordl. udkant nær Stormgade reserveret et areal til en ny skole (arkt. E. Flagstad Rasmussen).

Handelsskolen har flg. afdelinger: toårigt handelsgymnasium for elever m. realeksamen el. højere uddannelse, etårig medhjælperskole, der slutter m. handelseksamen, toårigt aftenkursus, der slutter m. handelseksamen, treårig lærlingeskole og en kursusafdeling.

Statens sømandsskole er opret. 1949. Skolen giver unge mænd, som ønsker at gå til søs, et grundlæggende (fra 1952 obligatorisk) kursus. Hvert år afholdes 3 kursus m. indtil 80 elever på hver. Skolen har lok. i den tidl. arbejderhøjskole ved Gl. Vardevej, der nu tilhører kommunen.

Esbjerg maskinmesterskole. 1922 oprettedes Esbjerg maskinistskole, der 1959 udbyggedes til maskinmesterskole og samtidig fik sit nuv. navn. 1962 fik den egen bestyrelse. Undervisningen foregår stadig i Teknisk skoles lok., men der er under opførelse en ny maskinmesterskole i byens nordl. udkant v.f. Stormgade (arkt. Alfred Pelle, K. Øhlenschlæger og Nordby Nielsen). 1965 vil der blive oprettet kurser til udvidet maskinmestereksamen samt skibselektriker- og motormandseksamen. Skolen har 14 lærere og ca. 130 elever.

Specialarbejderskolen er en selvejende institution opret. 1964. Den afholder kursus for havnearbejdere, filetskærere, lagerarbejdere, pakhusarbejdere, murerarbejdsmænd, fiskere, arbejdere ved bygge- og anlægsvirksomhed m.v. Skolen dækker E. og oplandet i en afstand af indtil 30–40 km. Skolen har ingen bygninger, men låner indtil videre lokaler.

Esbjerg skipperskole er opret. 1904 af Sømandshjemmets bestyrelse. Skolen giver undervisning til kystskippereksamen (4 mdr. kursus) og sætteskippereksamen (7 mdr. kursus). Undervisningen foregår i lok. i den tidl. arbejderhøjskole ved Gl. Vardevej.

Esbjerg børnehaveseminarium, opret. 1962, giver toårig uddannelse til børnehavelærerinde. Seminariet har nu lok. i en ombygget villa i Stormgade 90.

Esbjerg højskole. Med red. J. P. Sundbo som initiativtager oprettede arbejderorganisationerne 1910 Arbejderhøjskolen. Til dennes brug opførtes 1916–17 en skolebygn. ved Gl. Vardevej (arkt. R. Ovesen). Denne bygn., i to etager af røde mursten på granitfod, m. sidefløj i én etage og hjørnetårn i bygningsvinklen, ejes nu af kom. og benyttes af Statens sømandsskole og Esbjerg skipperskole. 1954–55 opførtes af LO’s højskolefond en ny skole v.f. Stormgade (arkt. Otto Frankild), og samtidig ændredes navnet til Esbjerg højskole. Skolen, som har kostet 4 1/2 mill. kr., består af en hovedbygn., der indeholder gymnastik- og foredragssal, spisesal, dagligstue, lærerværelse, bibl. og klasseværelser, en arbejdsstudiebygn. og 4 elevkollegier m. plads til 124 elever. Den er indvendig bl.a. smykket m. et 2,80 × 1,20 m s. 746 stort maleri af maleren Erling Juhl. Undervisningen omfatter 5 måneders vinterskole, kurser for faglige, politiske og kooperative tillidsmænd, ungdomslederuddannelse, 5 ugers journalistkursus og familiekursus.

Litt.: E. Højskole 1910–60. 1960.

Esbjerg musikhøjskole er opret. 1963. Den forbereder elever til optagelsesprøve til musikkonservatorierne, afholder kurser for lærere og giver alm. musikundervisning, herunder korsang, og for de mindste musikalsk legestue.

Vestjysk musikkonservatorium er opret. 1945. Konservatoriet har nu lok. i Kunstpavillonen i Byparken. Undervisningen omfatter forskole, hovedskole og musikpædagogisk kursus. Skolen har 4 fastansatte lærere og et antal deltidslærere.

Ribe amts sygeplejeskole i Haraldsgade er opf. 1960–61 af Ribe amtskommune og Esbjerg, Ribe og Varde købstadskommuner (arkt. Salling-Mortensen). Den består af 2 elevfløje, som er forbundet m. en hovedfløj. I bygningerne findes 3 lejligheder for forstanderinde og lærerinder, 38 elevværelser m. plads til 75 elever, lærerværelse, demonstrationslok., bibl., undervisningslok., spisestuer, kontorer m.v. På skolen gives den lovbefalede, teoretiske undervisning af sygeplejeelever.

Beskyttet værksted og pension for evnesvage findes i Exnergade (det tidl. forsorgshjem). Det drives af Forsorgscentret for Sønderjylland m.v., Ribe.

4. maj kollegiet, Gl. Vardevej, er opf. 1949–51 (arkt. Søren Nørgaard og Harald Peters). Det består af en hovedfløj og en sidefløj i tre etager. I hovedfløjens stueetage s. 747 findes lederbol., vestibule og opholdsstue. Kollegiet havde opr. 50 værelser til unge, der søger teoretisk og praktisk uddannelse i Esbjerg, men blev 1964 udv. m. 6 værelser. Foran kollegiet et mindesmærke for modstandsbevægelsens unge (se s. 763).

MUSEER, BIBLIOTEKER, TEATRE

Esbjerg Museum er en selvejende inst., der administreres af Esbjerg og Omegns Museumsforening. Foreningen blev stiftet 1936 på initiativ af Esbjerg Rotary Klub, og har 1965 ca. 300 medlemmer. Museets samlinger blev off. tilgængelige 1941 i 2 lok. over et snedkerværksted i Englandsgade 24. 1946 flyttedes de stærkt voksende samlinger til den gl. restaurationsbygn. i Byparken, hvor sen. Kunstpavillonen er bygget. 1955–56 flyttedes til den nuv. museumsbygn. Finsensgade 1, der opførtes 1888 som kontorbygn. og direktørbol. for Esbjerg Andels Svineslagteri, men som efter slagteriets flytning overtoges af E. kom. Museet fik 1959 statsanerkendelse som kulturhistorisk lokalmus. Samlingerne omfatter en fremragende, egnspræget oldsagssamling, dels fra sten- og bronzealder, men ganske særl. belysende egnens udvikling i jernalderen. Desuden velordnede samlinger fra egnens kirke- og herregårdskultur samt bondekultur og nyere tid. Byens vækst er belyst gennem genstande og billedstof. Til museumshaven er flyttet en brolagt stald fra ældre romersk jernalder, der er fundet ved byggearbejde i Spangsbjerg.

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg ejes og drives af en 1962 stiftet museumsforening, der har ca. 350 medl. Udstillingslok. og kontor: Finsensgade 1. Museets arbejdsområde er for fiskeriets vedk. hele Danmark, mens det for søfartens vedk. kun arbejder på den sydvestjy. kyst. Samlingerne, hvori også indgår de genstande med tilknytning til søen, som Esbjerg Museum havde tilvejebragt indtil 1962, omfatter fiskeredskaber, både, bådudstyr m.v., samt en lang række modeller af ældre og nyere fiskefartøjer fra såvel Vestkysten som andre dele af landet.

Pladsforholdene gør, at kun en mindre del af disse ting er tilgængelige for publikum, men E. byråd har 1964 vedtaget at rejse en ny og rummelig bygn. i byens »grønne område« til museet, som samtidig vil blive udv. m. et saltvandsakvarium. Bygn. skal stå færdig til havnens 100-årsjubilæum 1968.

Kunstmuseet. Esbjerg Kunstforening stiftedes 1910. Foreningens hovedopgave er dels at arrangere skiftende udstillinger, og dels at oprette og administrere en off. tilgængelig samling, der 1934 blev statsanerkendt, af moderne da. kunst. Foreningen har 1965 ca. 2000 medl. Fra 1927 var samlingerne installerede i Centralbibliotekets ovenlyssal, hvor der dog kun få år var tilstrækkelig plads. De har endelig 1962 fået tidssvarende udstillingsmuligheder i den i moderne stil opførte Kunstpavillon i Byparken ved vandtårnet (arkt. Jytte og Ove Tapdrup). Af samlingens hovedværker kan nævnes malerier af Lundstrøm, Wiig Hansen, A. Jerichau og Edward Weie samt skulpturer og tegninger af Robert Jacobsen. I en støttemur v.f. bygn. findes et relief af Niels Chr. Høyer. I bygn. findes desuden en restauration og lokaler for Vestjysk musikkonservatorium.

Litt.: T. Permin. E. Kunstpavillon, i Kulturoffensiv. 1964. 138–53.

Esbjerg kommunes biblioteker omfatter Centralbiblioteket for Sydvestjylland og Esbjerg kommunes børnebiblioteker. Samlet bindtal 1/4 1964: 191.383 bind.

Centralbiblioteket for Sydvestjylland grundlagdes 6/12 1897 som en selvejende inst. under navn af Esbjerg folkebibliotek. Navnet ændredes til det nuv. ved statsanerkendelse som centralbibliotek for Ribe a. 1/4 1919. Overgik til kommunal drift og sammensluttedes med børnebibliotekerne 1/4 1965. Fra lok. på Danmarksgades skole flyttedes 1927 til selvstændig bygn. Nørregade 25 (arkt. Harald Peters og C. H. Clausen) m. læsesal, udlån, børnebibl. og studieværelser. Udv. og modernisering (arkt. J. Sottrup-Jensen) tilendebragt 1961. Ved Jerne kom.s indlemmelse 1945 indgik tre derværende biblioteker i Boldesager, Gammelby og Jerne som filialer af Centralbiblioteket. Desuden udlånsafdelinger på tre sygehuse og De gamles Hjem. Betjener 3 købstadbiblioteker, områdets skoler og 62 deltidsbiblioteker m. 29 filialer.

Esbjerg kommunes børnebiblioteker oprettedes 6/4 1937 og omfatter børnebiblioteket (hovedbiblioteket) i Centralbibliotekets bygn. samt 11 skolebiblioteker med udlåns- og læsesalsvirksomhed. Kunstnerisk udsmykning: Robert Storm Petersens malerier, skænket af Ny Carlsbergfondet.

Litt.: Jørgen Banke. Esbjerg Folkebiblioteks Historie 1897–1947. 1947. Pola Gauguin. Dekorationerne i E. Centralbibliotek, i Rob. Storm Petersen. 1951. 199–214.

Byhistorisk arkiv. Opret. 25/10 1951 m. kommunal støtte. Indeholder arkiver, billeder, kort og tryk vedrørende E. bys og borgeres historie. Hjemsted: Centralbiblioteket, hvis lokalhistoriske samling vedrørende området indgår i arkivet.

Skallinglaboratoriet drives af Københavns Universitets geografiske institut for midler stillet til rådighed af Carlsbergfondet. Det har lok. i statens tidl. værkstedsbygn. ved Beddingvej. Laboratoriet, der opr. blev opret. på Skallingen for studiet af dennes naturforhold, driver nu hovedsagelig marinbiologiske og hydrografiske studier i Vadehavet. Det påtænkes flyttet til det fremtidige fiskeri- og søfartsmuseum.

Teatersalen i den nordl. fløj af Hotel Spangsbjerg er opr. opf. 1896 (arkt. O. S. Berg). Salen, som flere gange er ændret, rummer 441 pladser.

Esbjerg teaterkreds er en 1963 opret. publikumsorganisation (1760 medl.), der arrangerer forestillinger for sine medl.

Friluftsteatret i Byparken benyttes mest til koncerter og møder.

Esbjerg har fire biografer: Esabio, Kongensgade 34, har 700 siddepladser. Kosmorama, Kongensgade 49, har 392 siddepladser. Phønix Bio, Strandbygade 2, har 441 siddepladser. Strandbio, Strandby Plads 7, har 720 siddepladser.

AVISER

I Esbjerg udgives to dagblade:

Vestkysten, grl. 1917 af Den sydvestjy. Venstrepresse A/S; eftermiddagsblad, redaktion og trykkeri i bladhuset, Banegårdspladsen, opf. 1955–57, udv. 1963–64 (arkt. K. Øhlenschlæger og Nordby Nielsen) (Jubilæumsskrift 1942).

Vestjysk Aktuelt, lokaludgave af Aktuelt, udgives af A/S Den socialdemokratiske Presse i Danmark; morgenblad, lokalredaktion: Kongensgade 41. Tidl. udkom Vestjyden, som blev grl. 1898 under navnet Vestjyllands Socialdemokrat.

SYGEHUSE, PLEJEHJEM, STIFTELSER, BØRNEHJEM

Hospitalsvæsen.

1890 opførte Ribe a. et epidemisygehus ved Bavnehøj. Det rummede 24 senge til patienter m. epidemiske sygdomme og 4 senge til tilskadekomne og patienter m. akute, ikke-epidemiske sygdomme. 1899, da E. blev kbst., overtog kom. sygehuset; antallet af ikke-epidemiske sengepladser blev udvidet fra 4 til 10, og der indrettedes operationsstue. Sygehuset var trods udvidelsen for lille til byen, der havde ca. 13.000 indbyggere, men der kunne ikke skaffes flertal for opførelsen af et nyt. På privat initiativ opførtes derfor Skt. Josephs hospital, Nørregade, der toges i brug 1904. Dette hospital ejes af Skt. Josephs søstrenes orden i Chambery, der indtil efter den anden verdenskrig, bl.a. m. støtte fra Ribe amtsråd, har drevet det som et selvstændigt hospital. Det havde opr. 64 sengepladser, men er flere gange udvidet og moderniseret.

Efter byrådsvalget 1905 blev planerne om et nyt kommunalt sygehus realiseret, og 12/11 1909 blev det taget i brug. Dette sygehus, der er den ældste del af det nuv. centralsygehus, rummede 50 senge i en 3 etagers bygn. i Rolfsgade og en 2 etagers sidebygn. mod Østergade. Desuden opførtes en epidemiafd. i Haraldsgade. 1914 blev sygehuset udvidet m. en tuberkuloseafd. En ny udvidelse fandt sted 1919, da hovedbygn. blev udvidet m. en sidefløj mod Finsensgade (de 1909–19 opførte bygn. er tegnet af arkt. C. H. Clausen). 1937–39 blev den ældste del af sygehuset s. 751 (i Rolfsgade og Østergade) moderniseret og udvidet. Tuberkuloseafd. blev nedlagt okt. 1939, og sygehuset blev delt i en kirurgisk og en medicinsk afd. 1943 indrettedes en røntgenafd. ved udgravning af kælderen i sygehusets v.fløj.

I forb. m. indlemmelsen af Jerne so. 1945 blev der indgået en overenskomst ml. Ribe amtsråd og Esbjerg byråd om et sygehussamarbejde. Samtidig ændredes sygehusets navn til Centralsygehuset i Esbjerg. 1/4 1957 afløstes denne overenskomst af den nugældende, hvorefter centralsygehuset ejes og drives af amtskom. og købstaden i fællesskab.

Efter indlemmelsen af Jerne so. 1945 var en sygehusudv. stærkt påkrævet, men den kunne p.gr.af materialemangel m.v. ikke gennemføres. I stedet blev der indgået en overenskomst m. Skt. Josephs hospital, der herefter virkede som supplement til centralsygehuset. 1953–55 blev centralsygehuset udvidet m. en stor operationsafd., ny røntgenafd., skadestuer, fysiurgisk afd., lægekontorer m.v. (arkt. Salling-Mortensen). Overenskomsten m. Skt. Josephs hospital er flere gange ændret, og nu er dette hospital efter en 1963 gennemført udvidelse og modernisering inddraget under (udlejet til) det kommunale sygehusvæsen.

Endelig købte Esbjerg 1962 det i Brøndum kom. beliggende Spangsbjerg sanatorium af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse. Også dette hospital er stillet til rådighed for det ml. kom. og Ribe a. oprettede sygehusfællesskab, der herefter disponerer over 3 hospitaler: Det opr. centralsygehus, Skt. Josephs hospital og Spangsbjerg hospital.

Hospitalerne administreres som en enhed af en bestyrelse bestående af 9 medl., hvoraf amtsrådet udpeger 4 og byrådet 5.

Ved de 3 sygehuse er ansat over 600 pers.

Litt.: E. Cold. E. Kommunes Sygehus 1909–34. 1934. Oluf Hedegaard. Da Set. Jospehs hospital i E. rejstes, AarbRibe. 1952. 136–40.

De gamles Hjem. 1909 indrettedes i det nedlagte sygehus på Bavnehøj det første alderdomshjem, som benyttedes indtil 1929, da det nuv. De gamles Hjem ved Gl. Vardevej toges i brug. Dette blev opf. 1927–29 (arkt. Sonja Carstensen og Kirstin Westergaard) m. plads til 77 ældre. 1948 blev det udvidet m. en ny fløj (arkt. Harald Peters), hvorved det fik plads til 97 ældre. 1950–51 opførtes en ny fløj (arkt. Harald Peters og Knud Thomsen) m. en sygeafd. m. 26 sengepladser og en forsamlingssal. En ny til- og ombygning er påbegyndt 1964 (arkt. Mads Kamp). Når denne er fuldført, vil De gamles Hjem have 83 værelser og sygeafd. m. 74 sengepladser.

Plejehjemmet for kronisk syge opførtes 1957–59 i parkanlægget ved De gamles Hjem (arkt. Knud Thomsen). Det har plads til 31 patienter og administreres sa. m. De gamles Hjem.

Kom. har opf. 644 lejligheder i 19 forsk. ejendomme, som udlejes til folke- og invalidepensionister, og 54 lejligheder, som lejes ud til pensionister og mindrebemidlede m. børn. De administreres af kom.s sociale udvalg. Udvalget for kom.s faste ejendomme disponerer desuden over ca. 1200 lejligheder af forsk. størrelse og kvalitet. For tiden (1964) er 34 enfamiliehuse for mindrebemidlede under opførelse (arkt. M. Kamp).

Grundtvigsk Ungdomshjem, Norgesgade 19, drives af et aktieselskab, hvis aktionærer intet udbytte modtager. Ejd. er opf. 1932 og indeholder 12 værelser for unge samt forsk. mødelok.

Stiftelser.

Havnearbejderstiftelsen i Havnegade er opført af E. kom. i anledning af 75 års dagen for vedtagelsen af loven om Esbjerg havn. Stiftelsen er opført på havnens areal 1943–44 og indeholder 10 friboliger for ældre, veltjente havnearbejdere (arkt. William Nielsen).

Esbjerg Købstads Jubilæumsstiftelse, Spangsbjerg Kirkevej, er opf. 1953–54 i anledning af købstadens 50 års jubilæum (arkt. J. H. S. Østerlund). Indeholder 12 friboliger for enlige og ældre ægtepar.

Kvindernes Hus, Torvegade 49, er bygget af et aktieselskab. Lejlighederne lejes fortrinsvis ud til enligtstillede, selverhvervende kvinder.

Esbjerg Kollektivhus, Gl. Vardevej. Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre har oprettet en selvejende inst. »Esbjerg Kollektivhus«, der 1965 har påbegyndt opførelsen af et kollektivhus m. plejeafd. ved Gl. Vardevej (arkt. E. Flagstad Rasmussen). Det omfatter et 10 etagers jernbetonhus, som skal rumme 66 lejligheder for ældre, 8 enkeltværelser og forsk. fælles lok., og en enetages bygn., der skal rumme en plejeafd. m. 23 enkeltværelser, behandlingsrum m.v. Denne bygn. består af to parallelle fløje, som er forbundet m. to tværfløje, hvorved der bliver en helt lukket og en omtr. lukket grønnegård.

Børneinstitutioner.

Børnehaven, Frodesgade 70, normeret til 55 børn, 1955 indr. i en tidl. ty. lazaretbygn.

Børnehaven og Vuggestuen, Mandøgade 24, normeret til 29 børn i børnehaven og 20 i vuggestuen, 1948 indr. i et finsk træhus.

Fritidshjemmet, Hans Tausens Vej 1, opret. 1955 og udv. 1961, normeret til 44 børn, har til huse i lejede lok.

Fritidshjemmet, Nørregade 91, opret. 1944 som halvdagsfritidshjem på Stormgades skole. 1946–56 lok. i en træbarak (tidl. KFUMs soldaterhjem). 21/1 1957 indviedes de nuv. lok., som er fremkommet ved ombygning af det tidl. optagelseshjem. Normeret til 60 børn.

Fritidsklubben, Nørregade 91, godkendt 1952, benytter nu fritidshjemmets lok., beregnet til 35 børn i alderen 14–18 år.

Børnerådgivningsklinikken for Ribe og Ringkøbing amter har lok. i kom.s ejd. Kronprinsensgade 33.

Optagelseshjemmet, Bøndergårdsvej, opf. 1955–56 af foreningen »Børnenes Vel« (arkt. Jytte og Ove Tapdrup), godkendt til optagelse af 25 børn i alderen 0–3 år og 26 børn i alderen 2–14 år.

Esbjerg Børnehjem, opret. 1892, tidl. lok. i Haraldsgade, nuv. bygn. på Bakkevej 6 opf. 1951–52 (arkt. J. Sottrup-Jensen), godkendt til optagelse af 36 børn i alderen 2–15 år.

Esbjerg Børnegård, Englandsgade, oprettet af »Børnenes Vel« og »Dansk Røde Kors«, bygn. opf. 1949–50 (arkt. Jytte og Ove Tapdrup), normeret til 52 børn i børnehaven og 27 børn i vuggestuen.

Skt. Nicolaj skoles børnehave, Nørregade 61, åbnet den 1/8 1963, halvdagsbørnehave, normeret til 20 børn på hvert hold.

Tovværksfabrikkens børnegård, opret. af Konsul D. Lauritzens mindefond, bygn. i Grådybet 75 A opf. 1961–62 (arkt. J. Sottrup-Jensen), normeret til 52 børn i børnehaven og 20 børn i vuggestuen.

Fritidshjemmet Grådyb, lok. i Arbejdernes Boligforenings ejd., 1959 normeret til 52 børn.

Esbjerg menighedsbørnehave, Hjertingvej 62, opret. 1949, normeret til 36 børn. Fra 1955 optages i børnehaven handicappede børn, især spastikere.

Jerne børnehave, Brovangen, opf. 1960 (arkt. Munck-Petersen), normeret til 32 børn.

A. Andersens Vejs børnehave drives af Forsorgscentret for Sønder- og Sydjylland som børnehave for evnesvage børn.

KOMMUNALE VÆRKER

Gasværket ved Darumvej er anl. 1896 og udv. adsk. gange. Den samlede anlægssum udgør 6,6 mill. kr. Ledningsnettets længde er 108 km. 1963/64 udgjorde gasproduktionen 8,7 mill. m³, hvoraf 3,8 mill. m³ blev afsat til husholdningsbrug, 1,7 mill. m³ til erhvervsbrug og 0,5 mill. m³ til opvarmning og varmtvandsforsyning. s. 754 Som biprodukter ved gasproduktionen fremkom 270.000 hl koks og 1000 t tjæreprodukter.

Elforsyning.

1907 opførtes E.s første elværk i Kirkegade. Værket havde to Burmeister & Wain dieselmotorer på tilsammen 300 h.k. m. tilkoblede Titan generatorer. 1908, 1910 og 1913 blev værket udvidet m. 3 motorer på tilsammen 1320 h.k. Udvidelserne måtte derpå standses p.gr.af de vanskeligheder, som den første verdenskrig medførte. Efter denne oprettede E. kom. og det nystiftede Sydvestjyllands Andels-Elektricitetsforsyning et interessentskab Sydvestjyllands forenede Elektricitetsværker, der skulle varetage forsyningen af området. Sydvestjyllands Andels-Elektricitetsforsyning byggede vandkraftanlægget Karlsgårde ø.f. Varde. Dette værk, der var på 900 h.k., blev taget i brug 4/2 1921. Desuden blev værket i E. udv. 1923, 1926 og 1931. Da en ny, stor udvidelse blev aktuel, vedtog Esbjerg byråd 1938 et af red. L. Høyer Nielsen (sen. borgm. i E.) stilles forslag om opførelsen af et stort, dampdrevet elværk på E. havn. Dette værk – Dampcentralen – blev opf. 1939–40 og udstyret m. en Burmeister & Wain kedel og en turbine leveret af Svenska Turbinfabriks Aktiebolag Ljungström. Værket, som kostede ca. 3 mill. kr., blev taget i brug 24/7 1940.

Omtr. samtidig udvidedes Karlsgårdeværket for ca. 3,4 mill. kr. Udvidelsen omtr. tredoblede værkets kapacitet.

18/1 1941 toges Vestjyllands samleskinne i brug. Dette gjorde det mul. at forsyne et stort område fra Holstebro og Herning i n. til grænsen i s. m. el fra Karlsgårdeværket, Dampcentralen og Sønderjyllands Højspændingsværk i Åbenrå. Denne samleskinne fik stor betydning under den anden verdenskrig, idet de små, dieseldrevne værker i området ikke kunne få tilstrækkelige olieforsyninger.

Efter den anden verdenskrig overtog I/S Vestkraft (se ndf.) 1/4 1946 Dampcentralen. E. kom. er den største interessent i I/S Vestkraft og aftager hovedparten af sit elforbrug fra selskabets værk på havnen.

Ved ophævelsen af Sydvestjyllands forenede Elektricitetsværker 1950 overtog E. kom. Karlsgårdeværket, som stadig er i drift. Dets produktion andrager o. 5 mill. kWh årl., d.v.s. kun ca. 5% af Esbjergs forbrug. En igangværende automatisering vil formentlig gøre værket rentabelt, hvilket vil medføre, at Karlsgårde sø og det omliggende naturskønne område kan bevares uden udgift for det offentlige.

I/S Vestkraft, der blev stiftet 1946, har som interessenter såvel kommuner som elforsyningsselskaber. Selskabet overtog 1/4 1946 Dampcentralen på Esbjerg havn. En udvidelse af dette værk blev påbegyndt 1948, og siden er det stadig blevet udbygget. Værkets kapacitet, som 1963/64 var 118.000 kW, udbygges 1964/65 m. 132.000 kW til i alt 250.000 kW. Samtidig har I/S Vestkraft udbygget et 150 og 60 kV net m. tilh. transformatorstationer i Vestjylland. Selskabets kontor- og administrationsbygn. er 1954–55 opf. ved værket på Esbjerg havn (arkt.Jytte og Ove Tapdrup). I/S Vestkraft forsyner et område på ca. 7700 km² m. over 400.000 indbyggere m. el. Forsyningen androg 1963/64 517 mill. kWh. Desuden forsyner I/S Vestkraft E. m. fjernvarme. I/S Vestkraft samarbejder over højspændingsnettene m. de øvr. store kraftanlæg.

Vandforsyning.

Esbjerg kommunes vandforsynings første vandværk, det nuv. hovedværk, er anl. 1896 i Vognsbøl n.f. byen. Det blev i beg. drevet ved hjælp af gasmotorer. Delvis dieseldrift blev indført 1911 og eldrift 1922. Værket er flere gange udvidet. Der findes ved værket i den omliggende park en del boringer. De nye vandværker m. tilh. boringer og filteranlæg findes i Sejlsted mose (anl. 1931–32) og i Vester Gesing (anl. 1933–35). I Guldager findes en råvandpumpestat. (anl. 1946). På Spangsbjerg Møllegårds jorder ø.f. Stormgade er 1961–63 opf. et nyt værk m. filter og iltningsanlæg.

I byparken er 1896–97 opf. et ca. 30 m højt vandtårn (arkt. C. H. Clausen) m. pyramidetag og 4 små karnaptårne. Det benyttes tillige som udsigtstårn. Tårnets vandbeholder rummer 100 m³. På Nygårdsvej er 1904 opf. et vandtårn af jern. Det er i sin form enestående i Danmark, idet det består af 8 fritstående jernsøjler, som bærer en nærmest halvkugleformet beholder, der rummer 620 m³. Ved Frodesgade ml. Kirkegade og Torvegade er 1933–35 anl. en underjordisk vandbeholder, der rummer 4000 m³. Vandforbruget pr. døgn var 1963/64 15.573 m³ (maksimum 18.815 m³).

Private vandværker. I Jerne kom. fandtes ved indlemmelsen 1945 3 private vandværker, Jerne, Boldesager og Gammelby. De to sidstn. værker indgik 1/4 1963 under den kommunale vandforsyning. Jerne vandværk (opret. 1913) har fået sin koncession forlænget i 25 år. Værket har et vandtårn ved Fasanvej.

Danoanlægget. 1941 opførte kom. i det nordvestl. hjørne af Strandskoven et anlæg til mekanisk formuldning af dagrenovation (fremstillet af fabrikken Dano, Buddinge). I anlægget, der er udvidet flere gange, formuldes affaldet, hvorefter det dels benyttes til opfyldning af de v.f. anlægget liggende lave engarealer, dels benyttes til gødning.

Rensningsanlæg. Med det mål for øje at få alt spildevand fra E. renset, inden det udledes i havet, opføres der to rensningsanlæg, hvortil spildevandet ledes gennem afskærende ledninger, som anlægges langs kysten ml. anlæggene. Det største rensningsanlæg placeres n.f. byen ved Strandskoven, medens et mindre placeres på et areal ved Måde teglværk. Anlæggene udbygges for en befolkning på 100.000.

Fjernvarmeforsyning.

1927 etableredes den første fjernvarmeforsyning, der var baseret på udnyttelse af spildevarmen fra elværkets dieselmotorer. Fjernvarmeforsyningen havde dog et meget beskedent omfang i årene før Dampcentralens opførelse, og det var først o. 1945–46, den fik større betydning. I de flg. år er forsyningen stadig blevet udbygget, og 1963/64 blev ca. 13.000 af Esbjergs lejligheder, d.v.s. ca. 72% forsynet m. fjernvarme. I/S Vestkraft leverer varmen, men udbygningen af fordelingsnettet m.v. varetages af E. kom. (el- og varmeforsyningen).

Brandstationen, Darumvej, er opf. 1957. Den indeholder garager, værksted, slangevaskerum, kommandorum, kontorer, skolestue, hobbyrum, 5 soverum for mandskabet, opholdsstue m.v. Desuden et slangetårn. Kommunen har overenskomst m. Falck-Zonens Redningskorps om brandslukning og redningsarb. Desuden findes s. 756 der et kommunalt reservekorps på 31 mand og en brandinsp., som træder i funktion ved større brande.

Esbjerg offentlige slagtehuse, Exnersgade, er opf. 1902 (arkt. C. H. Clausen). Okseslagteriet blev udv. 1918–19 og svineslagteriet 1929 (begge sa. arkt.). Andre udvidelser blev foretaget 1947 og 1952. Slagtehusene er fra 1/4 1952 forpagtet af Esbjerg Slagtermesterforening. Ved slagtehusene har levnedsmiddelkontrollen sine kontorer og laboratorier.

Spangsbjerg forsøgsstation, Spangsbjerg Kirkevej, er 1908 anl. af Ribe Amts Vestre Landboforeningers Havebrugsudvalg og 1915 overtaget af staten; bygn. opf. 1915 (arkt. Ivar Bentsen). Stationens nuv. areal på 21,5 ha benyttes til forsøgs- og forædlingsarbejde m. køkkenurter og bær.

TRAFIK, POST, TOLD

Jernbanen Varde-Esbjerg-Lunderskov blev åbnet 3/10 1874 m. 3 tog daglig i hver retning. E. blev anlagt som rebroussementsstat., d.v.s. togene kan ikke køre igennem, men kører ind og ud sa. vej, og dette forhold er ikke ændret siden. Esbjergs første banegård lå ud mod Exnersgade, det var en lav træbygning i én etage. Mod n. stødte den direkte op til en toetages villabygn., der indeholdt bol. til stationsforstanderen. Den gl. banegårdsbygn. er forlængst fjernet, medens den tidl. stationsforstanderbol. stadig ligger på pladsen ud mod Exnersgade og i mange år har været anvendt til bol. for 2 tjenestemænd ved banerne.

Den nuv. banegårdsbygning ligger på modsatte side af sporarealet ud mod Jernbanegade, og den er opf. 1902–04 efter tegn. af arkt. H. Wenck af røde mursten på granitsokkel. Det er en smuk og pompøs bygn. i to etager i midten, medens enderne kun er i én etage; den er flankeret af to tårne.

Banegårdsforhallen i midten af bygn. er ført op i hele bygningens højde, og loftet er dækket af træ malet i rødbrune farver m. grønne striber. Det store vindue mod perronsiden er prydet af 3 glasmalerier, visende fra venstre de nordiske rigers våben, Chr. IX.s navnetræk og Esbjergs byvåben.

1962 blev de lave tilbygninger til banegårdens n.ende nedrevet; disse indeholdt toiletter og det tidl. jernbanepostkontor m.m. På grunden er 1963–64 opf. en moderne bygn. i 3 etager, udvendig beklædt m. fliser. Bygn. indeholder kontorer for 13. banesektion, 18. overbanemesterstrækning og 14. oversignalmesterstrækning samt hvileværelser for det udenbys kørende personale, værksteder i stueetagen for vognopsyn, signaltjeneste m.m. Mod Jernbanegade er der indr. 5 rutebilholdepladser ind under halvdelen af bygn. som en udvidelse til de tidl. 14 holdepladser. Selve rutebilstationen ligger nordligst for enden af holdepladserne og er udgangspunkt for 11 rutebillinier. Lokomotivremisen ligger i n.enden af stationspladsen ved Nørrebrogade og er bygget 1898 og udv. 1904 og 1943.

På havnen ved Englandskajen ligger havnestationen m. kontorer for jernbanen til billetsalg m.m. samt lok. til told- og paseftersyn. Bådtoget »Englænderen« kører til havnen på alle dage, hvor D.F.D.S. har rutebåd m. passagerer fra el. til Harwich el. Newcastle. Overalt på havnen er der jernbanespor, så der er mulighed for af- og pålæsning af vogne m. gods fra og til skibene ved kajerne.

I finansåret 1963–64 ankom der til Esbjerg 33.888 læssede jernbanegodsvogne s. 757 og afsendtes herfra 22.299 læssede vogne, som gennemgangsstat. ekspederedes 42.928 transiterende godsvogne. I sa. periode var E. udgangs- el. endestat. for 26.792 tog og gennemgangsstation for 6602 tog. På en alm. hverdag ankommer og afgår 74 persontog og 24 godstog.

Esbjerg fragtmandscentral, D. Lauritzens Vej, modtager gods til forsendelse m. regelmæssige lastbilruter til de fleste større byer i Jylland samt Odense.

Esbjerg Bybusser A/S åbnede 11/12 1922 den første buslinie i E. Selskabet har nu koncession på drift af busser i E. og en del af de to forstadskommuner. Med 17 busser drives nu 9 ruter.

Esbjerg lufthavn i Brøndum kom. n.f. E. er som den første da. provinslufthavn anlagt af E. kom. 1936–37. 1937–40 etableredes regelmæssige forb. m. Kbh., Ålborg, Silkeborg og Hamborg. 1940 beslaglagde tyskerne lufthavnen, som de udvidede 1941–44. August 1944 gjorde de allierede lufthavnen ubrugelig ved et bombardement. 1946 vedtoges en lov, hvorefter bl.a. E. vederlagsfrit skulle overdrage staten sin lufthavn, mod at den blev udbygget til en B-lufthavn. I h. t. denne lov har staten overtaget lufthavnen, men den er endnu ikke udbygget. E. kom. har efter forhandling m. en lang række andre kommuner i den vestl. del af Ribe a. besluttet, at en ny lufthavn skal anlægges ved Korskroen ca. 10 km ø.f. E., hvor hovedvejene 1 og 11 krydser hinanden.

Post- og telegraf bygningen, Torvet, er opf. 1907–08 (arkt. U. Plesner). Forhallen er dek. af Th. Bindesbøll. I bygningens tagetage findes et mindre radiostudie, indr. o. 1932. Bygn. vil blive omb. 1965; herved ændres bygningens ydre ikke, men dekorationerne i forhallen forsvinder. Samtidig flyttes radiostudiet til Jyllandsgade.

Toldkammerbygningen, Toldbodvej, er opf. 1897 (arkt., bygningsinsp. J. Vilh. Petersen), en 50 m lang bygn. af røde mursten i 2 etager m. firkantet tårn m. kobbertækket spir på midterpartiet. Et 1899 tilbygget frilager samt en 1897 opf. pakhusfløj nedbrændte 1954. 1955–57 opførtes til erstatning herfor en ny fløj (arkt., kgl. bygningsinsp. C. F. Møller) m. toldpakhuse, frilagre, kontorer m.v. Ud mod havnen findes på denne bygn. et relief forestillende etatsmærket (billedhuggeren O. Stæhr Nielsen).

IDRÆT OG HYGIEJNE

Den kommunale badeanstalt er opf. 1911 (arkt. O. Berg). Indtil 1/10 1928 blev den drevet af kom. Derefter blev den til 21/3 1937 bortforpagtet, hvorefter kom. igen overtog driften. I kælderen indrettedes 1944 ny badeafd.

Friluftsbade er af kom. anlagt ved Boldesager skole og Grådyb skole. Et tredie friluftsbad anlægges ved Gammelby skole. Badene er udstyret m. rensnings- og kloringsanlæg. De benyttes ved skolernes svømmeundervisning, men er i øvrigt til rådighed for såvel offentligheden som foreninger.

Svømmehal findes på Spangsbjerg skole. Benyttes af skoler og foreninger.

A/S Esbjerg Idrætspark er stiftet af idrætsforeningerne 1926. Selskabets formål er at fremskaffe og drive idrætsanlæg i Esbjerg. Selskabet fik 1928–29 i samarbejde m. kom. etableret et idrætsanlæg ved Gl. Vardevej. Anlægget blev ved krigens begyndelse s. 758 beslaglagt af tyskerne. Selskabet driver nu de af kom. anlagte idrætsanlæg.

Idrætsanlæggene ved Gl. Vardevej ligger særdeles smukt i et stort, sammenhængende parkområde. De er anlagt af kom. (delvis som beskæftigelsesarbejder). Arbejdet påbegyndtes 1945 og fuldførtes som følger: Atletikstadion m. plads til 12.000 tilskuere er anl. 1948. Tribunen har 1000 siddepladser. 8 tennisbaner og centre court sommeren 1948. Cyklebanen sommeren 1949. Fodboldstadion m. plads til 18.000 tilskuere sommeren 1951. Tribunen m. 2000 siddepladser blev dog først opf. 1955. Kælkebakken ø.f. cyklebanen består af fyld, som fremkom ved denne banes udgravning. Desuden anlagdes 6 fodboldtræningsbaner, kastegård, solgårde og store parkeringspladser, og der opførtes et klubhus. Anlæggenes drift er overladt Esbjerg Idrætspark A/S.

N.f. idrætsanlæggene på lejet grund opførte Esbjerg forenede Boldklubber 1956 et smukt, villalignende klubhus (arkt. K. Øhlenschlæger og K. Nordby Nielsen).

1959 anlagde Esbjerg Idrætspark A/S m. støtte af kom. og Dansk Idræts Forbund på cyklebanens inderkreds en 1800 m² stor kunstfrossen skøjtebane – den første i Danmark. Banen holdes frossen ca. halvdelen af året.

En ståtribune til fodboldstadion er projekteret.

Idrætsanlægget i Jerne ved Fasanvej er opr. anlagt af Jerne Borgerforening, der overdrog det til Jerne kom. Ved indlemmelsen 1945 blev det Esbjerg kom.s ejd. Det består af en opvisningsbane for fodbold og en lille håndboldbane. Ved anlægget findes et 1956 opf. klubhus, der tilhører Jerne Idrætsforening.

Idrætsanlæggene ved Novrupvej. Kom. har udlagt et ca. 17 ha stort areal ved Novrupvej til idrætsanlæg. Midlertidige fodbold- og håndboldbaner er i brug. Anlæggelsen af de endelige baner er påbegyndt. Disse omfatter 14 fodboldbaner, 6 håndboldbaner, 6 tennisbaner m.v. Desuden opføres et klubhus og en firmaidrætshal.

Andre idrætsanlæg. Fl. st. findes der mindre idrætsanlæg og træningsbaner. Et betydeligt antal mindre anlæg vil blive placeret i den »grønne ring«, som anlægges omkr. det nuv. byområde.

Badmintonhallen i Havnegade er opført af et aktieselskab. Den blev indv. 6/1 1940, men beslaglagt af tyskerne 10/4 1940. Omkr. nytår 1944 blev den indr. til husvildebol. Kom. købte hallen 1944 og gennemførte 1946 en omfattende rest., hvorefter den blev taget i brug som sportshal (tennis, badminton og håndbold).

E. Golfbane er anlagt i Nørreskoven ca. 1 km n.f. bygrænsen i Brøndum kom. (indv. 7/6 1952). Banen er tegnet af den eng. golfarkt. C. K. Cotton. Det er en 9 hullers bane, som er 6000 yards lang. Klubhus opf. 1952 (arkt. Dines Kamp).

E. Dame Roklub har et klub- og bådehus på trafikhavnens ndr. tværmole.

E. Roklub har et klub- og bådehus på trafikhavnens sdr. tværmole.

Idrætsforeninger. Der findes en meget lang række sports- og idrætsforeninger repræsenterende flg. grene: fodbold, håndbold, atletik, bueskydning, sejlsport, badminton, boksning, brydning, bordtennis, cykleløb, roning, golf, gymnastik, judo, motorsport, orienteringsløb, skøjteløb, tennis, vægtløftning, kricket, svømning og ridning.

PENGEINSTITUTTER

Esbjerg Bank, Kongensgade 70, opret. 1916, bygn. opr. opf. 1877, omb. til brug for banken 1917 (arkt. C. H. Clausen).

Esbjerg og Omegns Sparekasse, Kongensgade 58, opret. 1872 under navnet Brøndum Sogns Spare- og Laanekasse.

Andelsbanken, Esbjerg afd., Kongensgade 44. Bygn. er opr. opf. 1894; omb. 1957.

Arbejdernes Landsbank, Esbjerg afd., Kongensgade 13. Bygn. er opf. 1957–58 efter tegn. af arkt. J. Sottrup-Jensen.

Handelsbanken i Esbjerg, filial af A/S Kjøbenhavns Handelsbank, Kongensgade 42, er opret. 1898 ved overtagelse af en 1896 opret. selvstændig bank. Dens bygn. er opf. 1897 (arkt. H. J. Quist). Den er 1950 omb. (arkt. Claudius Hansen), hvorved den opr. m. tårne, spir m.m. udstyrede bygn. har fået et mere nøgternt ydre.

Landmandsbanken, filial af Den danske Landmandsbank, Torvet 18, oprettet ved overtagelse af den 1892 oprettede Esbjerg-Fanø Bank. Bygn. er opf. 1897 (arkt. C. H. Clausen), udv. 1907–08 og 1955–56.

Varde Bank, E. afd., Kongensgade 62. Afd. opret. 1889. Nuv. bygn. opr. opført 1906, flere gange ombygget.

J.A.K. Banken, E. kontoret, Skolegade 24.

APOTEKER

Esbjerg har tre apoteker: Krone-apoteket, Kongensgade 36, åbnet 1884. Løveapoteket, Torvegade 43, åbnet 1930. Neptun-apoteket, Kongensgade 79, åbnet 1911.

HOTELLER OG RESTAURATIONER

Bangs Hotel, Torvet, er opf. 1889 og indret. til hotel 1946 (arkt. Abell og J. U. Berg). 67 gæstesenge.

Hotel Esbjerg, Skolegade 31, er opf. 1952 (arkt. J. Sottrup-Jensen). 65 gæstesenge. Den ældre hotelbygn. blev under krigen benyttet som Gestapohovedkvarter og sprængt i luften af modstandsbevægelsen.

Missionshotellet Ansgar, Skolegade 36, opf. ca. 1900, udv. 1919 og 1960. 90 gæstesenge.

Esbjerg ny Missionshotel, Skolegade 45. 60 gæstesenge.

Motel West, Stormgade 210, er opf. 1959–60 og udv. 1963 (arkt. Adolf Jørgensen). 67 gæstesenge.

Hotel Spangsberg, Havnegade 75, er opf. 1875. Flere større udvidelser bl.a. 1893 (arkt. O. S. Berg). 50 gæstesenge.

Palads Hotel, Skolegade 14, er opf. 1913 (arkt. Hedemann). Flere ombygninger, udvidelser og moderniseringer. 110 gæstesenge.

Hotel Britannia opføres af A/S Skansen i den s.k. rådhushave på hj. af Torvegade og Skolegade (arkt. J. Sottrup-Jensen). Hotellet består af en værelsesfløj i 5 etager s. 760 m. façade mod Torvet og en enetages fløj mod Danmarksgade. Denne indeholder cafeteria, selskabslok., indgangsparti, køkkenlok. m.v. På taget af denne bygn. indrettes parkering for 44 vogne. Hotellet tages i brug 1. maj 1965. 88 senge.

Desuden de mindre hoteller Den Gyldne Fasan og Park Hotel.

Sømandshjemmet, Gl. Havn, opf. 1903 (arkt. J. Chr. Kofoed), sen. udv. 1912 (arkt. Øhlenschlæger), 1923 og 1938. Det har 8 gæsteværelser m. 15 senge, dagligstue, restaurationslok. og selskabslok.

Sømandshjemmet, Ny Havn, opf. 1927 (arkt. Øhlenschlæger). Det har 20 gæsteværelser, restaurationslok., dagligstue og selskabslok.

Begge sømandshjemmene er selvejende institutioner under Indenlandsk Sømandsmission.

Restaurationer.

Der findes i E. et stort antal restaurationer, hvoraf flg. skal nævnes: Africano på Hotel Spangsberg, Appel, Strandbygade 3, A. P.s Vinstue, Torvegade 9, Banegårdsrestaurationen, Bonbonnieren, Skolegade 7, Borggården, Torvegade 5, Buster, Kongensgade 14, Børsen, Skolegade 7, Centrum, Kongensgade 74, Halle-restaurationen ved Fiskerihavnen, Hos Ingeborg, Kongensgade 22, Jerne restaurant, Fredensgade 28, Kruses Stue i Vognsbøl park, Kunstpavillonens restaurant, Palmehaven, Torvegade 10, Parken i Vognsbøl park, Parkeston i Gl. Havn, Sands restaurant, Skolegade 60, Industrien, Skolegade 27, Tivoli restaurant, Gl. Færgevej 2, og Westend, Havnegade 73.

FORENINGER

Af byens mange foreninger skal nævnes:

Esbjerg Bombebøsse yder hjælp til tidl. søfolk samt til disses efterladte.

Børnenes Vel, stiftet 1902, driver et optagelseshjem og i samarbejde m. Røde Kors en børnehave og vuggestue.

Esbjerg Handelsstands Hjælpekasse administrerer en række legater.

Louiseforeningen yder støtte til enligtstillede kvinder.

Ny Kurs driver et ambulatorium for alkoholskadede.

Esbjerg Sygekasse, Skolegade 18, statsanerkendt 1/8 1898. Ca. 35.000 medl.

Fortsættelsessygekassen for Ribe og Ringkøbing amter og Esbjerg Sygehjælpsforening har afdelingskontor Danmarksgade 28.

Fiskernes Syge- og Understøttelseskasse.

Understøttelsesforeningen for enker og børn efter på søen forulykkede fiskere i Ribe a., stiftet 15/2 1896.

Frimurerlogen Excelsior, Skt. Johannes Loge under Den danske Frimurerorden, opret. 12/11 1904. Logebygn. i Havnegade 65 er opf. 1962.

De tre Lys under Frimurerlauget G. F. og A. M.

Tempelridderordenens danske stortempel. Lokalafdeling: Riddertemplet »Trinitas«, stiftet 3/6 1923. Egne lok. i Danmarksgade 49.

Inner Wheel Klub Vest og Inner Wheel Klub Øst.

Lions Club, Esbjerg.

Independent Order of Odd Fellow, loge nr. 20 »Holger Danske«, stiftet 15/6 1886. Logebygn. i Havnegade (arkt. N. Chr. Nielsen) er opf. 1931 (indv. 31/10).

Rotary klubberne Jerne, Vest og Øst.

Round Table klubberne nr. 3 og nr. 70.

Soroptimistklubben i Esbjerg.

Arbejderforeningen af 1888. Esbjerg Biblioteksforening. E. Handelsstandsforening, stiftet 7. juli 1886. Driver handelsskolen. Esbjerg-Fanø-Hjerting Turistforening. Handelsforeningen af 1898. Esbjerg Husmoderforening. Opførte 1960–61 E. Husmodergård i Jyllandsgade (arkt. Alfred Pelle), der indeholder 8 mindre lejligheder for foreningens ældre medl., møde- og undervisningslok. E. Fiskeeksportørforening. E. Fiskeriforening, stiftet 8/3 1892. E. Fiskeskipperforening. Foreningen til Søfartens Fremme. E. Grundejerforening, stiftet 1898. E. Herbergsråd består af repræsentanter for de lokale ungdomsforeninger og har til formål at deltage i ledelsen af vandrerhjemmet i Kirkegade 51. E. Håndværker- og Industriforening, stiftet 15/10 1882. E. Kunstforening. Vestjydsk Fiskeriforening, stiftet 24/2 1934. Hovedorganisation for fiskeriforeningerne på Vestkysten.

ANLÆG CG MINDESMÆRKER

Parker og lystanlæg.

Byparken. På Bavnehøj ml. Havnegade og Østre Havnevej, på statens grund, begyndte man 1878 at plante. 1884–85 lod staten et areal ø.f. højen tilplante. Disse to sammenhængende beplantninger er overladt til kom. til benyttelse og vedligeholdelse. 1917 lod kom. beplantningen omdanne til bypark efter en plan udarbejdet af havearkt. J. P. Andersen. Arealet udgør nu 2,8 ha. Fra vandtårnet er der vid udsigt over byen, havnen og Fanø. I parkens østl. del findes en legeplads m. legeredskaber, soppebassin m.v. På skråningen s.f. vandtårnet er 1962–63 anlagt en amfiteatralsk mødeplads (efter en plan udarbejdet af stadsgartner F. Klougart) og i forb. m. den nye kunstpavillon en mindre blomsterhave på dennes ø.side (stadsgartner F. Klougart).

Vognsbøl plantage, Vognsbøl park og Strandskoven er et sammenhængende park- og plantageområde, beliggende på begge sider af Gl. Vardevej. Området omslutter fuldstændig idrætsanlæggene ved Gl. Vardevej. Arealet udgør 51,5 ha. Strandskoven v.f. idrætsanlæggene er plantet 1902–03 af et aktieselskab, som blev stiftet 1901 af dav. borgm. Lyngbye. Vognsbøl park n.f. idrætsanlæggene er anl. 1921–23 og 1926 (havearkt. J. P. Andersen). Parken er udv. 1953–54, idet et tidl. sandgravsareal anlagdes som park. I den nyanlagte parks nordøstl. hjørne er anlagt legeplads. Vognsbøl plantage ø.f. idrætsanlæggene er plantet 1902 af konsul Lauritzen. Kom. overtog plantagen 1910 og omlagde den 1931, således at den kunne indgå som et led i Vognsbøl park. Ø.f. Vognsbøl plantage anlagdes 1929 et 3 ha stort areal, der var beplantet m. nåletræer, som dyrehave. S.f. idrætsanlæggene er Vognsbøl plantage og Strandskoven forbundet m. 20–30 m brede skovbælter m. spadserestier og cyklestier. Skovbælter forbinder desuden parkområdet m. byen, s. 762 idet de går ind til Strandby Kirkevej ved Jyllandsgade og ved Treenighedskirken, ligesom skovbælter omslutter Grådyb skole, friluftsbadet ved Grådybskolen og kommunens campingplads. De fleste af de nævnte skovbælter er anlagt af det af borgm. Lyngbye stiftede aktieselskab.

Lergravsparken ligger i den østl. bydel ml. Grundtvigs Allé og Ringen. Parken er 1952 anl. i et terræn m. gl. lergrave. Areal 5,9 ha.

Anlægget ved Fovrfeld gravlund n.f. Kapelvejen er anl. 1952 i et sumpet terræn. Areal 3,2 ha.

Derudover findes der et betydeligt antal mindre parkanlæg og grønne områder (i alt ca. 41 ha).

E. kom. ejer desuden betydelige plantage-, hede- og klitarealer i andre kommuner (se s. 779).

I h. t. den af byrådet vedtagne dispositionsplan for E.s videre udbygning skal der uden om det nuv. Esbjerg anlægges et »grønt bælte«. Dette parkanlæg anlægges, efterhånden som arealerne kommer i kommunens besiddelse, og forholdene i øvrigt gør det mul. at anlægge det.

Mindesmærker m.m.

Mindelunden for omkomne fiskere ml. Hjertingvej og Gravlundvej består af en granitrotunde, hvori er indhugget navnene på de Esbjergfiskere, som siden år 1900 har mistet livet ved fiskeri. I rotundens indre er opstillet en figurgruppe, hvis midtermotiv s. 763 er tænkt som udtryk for de egenskaber, der er særl. fremtrædende for fiskerne på deres farlige færd på havet, nemlig hjælpsomhed og kammeratskab. Monumentets to sidefigurer, en kvinde og en kvinde m. barn, symboliserer de menneskelige grundværdier, fiskerne drager ud for – hjemmet og barnet. Monumentet og udformningen af omgivelserne er udført af arkt. H. G. Skovgaard og havearkt. C. Th. Sørensen og skulpturerne af billedhuggeren Aug. Keil. Ny Carlsbergfondet og E. by har bekostet mindelunden, som blev indv. 6/11 1949. Ved indvielsen var der indhugget 477 navne på omkomne fiskere. Antallet er ved udgangen af 1963 steget til 557.

Mindelunden i Byparken er rejst af E. by som et minde for ofrene fra den anden verdenskrig. Monumentet, som er udført af billedhuggeren Henrik Starcke, er formet som en dør, der symboliserer døren ind til dødens stilhed. I døråbningen er et bronzerelief af en voksen mand, der lægger sin arm om en yngre mand og fører ham gennem døren. Relieffet symboliserer døden, der fører den unge over tærskelen ml. livet og døden. Det omgivende anlæg er tegnet af havearkt. C. Th. Sørensen. Monumentet blev indv. 5/5 1952.

Monumentet »Frihedskæmpere«, der er opstillet foran 4. maj kollegiet ved Gl. Vardevej, er udført af billedhuggeren J. Gudmundsen Holmgreen. Monumentet viser to unge mandsskikkelser, symboliserende ungdommen, som gik til modstand.

En rytterstatue af Chr. IX (billedhuggeren L. Brandstrup) er rejst på Torvet. Statuen, som blev afsl. 28/6 1900, bærer bl.a. flg. inskription: »Til Ære for Byens Grundlægger rejste Borgere i Esbjerg dette Mindesmærke MDCCCXXXXIX«.

En mindesten for plantningssagens forkæmper dr. med. O. Bruun († 1898) står nu i byparken (natursten m. bronzeportrætmedaljon).

Et af fiskeriforeningen 1918 rejst mindesmærke for snurrevoddets opfinder, fisker Jens Væver (1822–1914), står nu på Fiskerihavnen. Mindesmærket består af en granitsokkel, hvorpå i relief er vist en kutter, som benytter snurrevod. På soklen står en bronzebuste af Jens Væver. Mindesmærket er udført af billedhuggeren Møllgaard.

Til minde om redningsbådfører Frederik Lambertsen (født 1878, druknet 1935) er på fiskerihavnen opstillet en mindesten, som er udført af stenhugger M. Billeschou. I stenen er indhugget et relief, visende en synkende kutter og stævnen af en redningsbåd.

Til minde om folketingsmand, redaktør J. P. Sundbo (1860–1928), der stiftede Arbejderhøjskolen, er foran Esbjerg højskoles arbejdsstudiebygning rejst et mindesmærke (natursten m. bronzeportrætmedaljon).

Til minde om den virksomhed, som skibsreder, konsul L. D. Lauritzen (1859–1935) udfoldede i Esbjerg, er i Byparken 1960 rejst en skulpturgruppe forestillende en fisker, som tager afsked m. kone og barn (billedhuggeren Helge Holmskov).

Til minde om besætningen på kutteren Solluk, der 7/10 1929 omkom under et forsøg på at undsætte besætningen på en anden kutter, er på Fiskerihavnen opstillet en mindesten (natursten m. inskription).

I Byparken står en bronzefig., forestillende en kvinde, som bærer et solur. Figuren, som er udført af billedhuggeren E. Borch, kaldes Solveig og er skænket byen af sagf. H. Hvedstrup.

Foran kunstpavillonen i Byparken er opstillet en jernskulptur udført af billedhuggeren Robert Jacobsen. Skulpturen er skænket byen af fabr. Aage Damgaard, Herning.

På kgd. Fovrfeld gravlund står ved urnefællesgraven en kvindefigur udført af billedhuggeren Aug. Keil.

I et lille anlæg ved Centralbiblioteket er opstillet en kvindefig., Olleruppigen, udført af billedhuggeren Aug. Keil. Figuren tilhører Esbjerg Kunstforening.

I beg. af 1965 er opstillet skulpturer ved to af byens skoler. De er bekostet af kom. m. støtte fra Statens Kunstfond. Det drejer sig om en skulptur forestillende 4 heste under et træ (billedhugger Karl Otto Johansen), der opstilles i Jerne skoles gård, og en skulptur forestillende en pige, der hjælper lille dreng (billedhugger Johan Galster), der opstilles ved Spangsbjerg skole.

Over indgangen til Odd-Fellow-ordenens bygn. i Havnegade står i en lille niche en buste af ordenens stifter, Thomas Wildey.

Statistik.

Indbyggerantallet i E. var 26/9 1960: 55.171 indb. fordelt på 17.833 husstande (1801: 20, 1850: 25, 1901: 13.355, 1930: 27.405, 1955: 50.921). Inkl. forstadsbebyggelsen Sædding by – Strandvejen (i Guldager kom.) var Esbjergs indbyggerantal s. 765 1960: 58.225 indb. fordelt på 18.617 husstande. Opgjort på grundlag af folkeregistrene var Esbjerg kbst.s indbyggerantal 1/7 1964: 56.170 indb.

Efter erhverv fordelte befolkningen i E. kbst. sig 1960 i flg. grupper: 5486 levede af landbr., fiskeri m.v., 20.436 af håndv. og industri, 8484 af handel og omsætning i øvrigt, 7106 af transportvirksomhed, 5058 af administration og liberale erhverv, 2264 af anden erhvervsvirksomhed og 5812 af formue, rente, understøttelse olgn.; 525 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Inkl. forstadsbebyggelsen Sædding by var erhvervsfordelingen flg.: 6166 levede af landbr., fiskeri m.v., 21.699 af håndv. og industri, 8812 af handel og omsætning i øvrigt, 7478 af transportvirksomhed, 5203 af administration og liberale erhverv, 2328 af anden erhvervsvirksomhed, 5987 af formue, rente, understøttelse olgn.; 552 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1963 var der ved E. toldsted hjemmehørende 77 motorskibe m. en tonnage på i alt 175.025 brt., 5 dampskibe m. en tonnage på 5835 brt. og 465 sejlmotorskibe m. i alt 20.200 brt.

Skibsfarten på E. omfattede 1962: 1773 indgående skibe på tilsammen 1.296.445 nrt., hvoraf fra indlandet 162 skibe på tilsammen 31.492 nrt. og m. 56.206 t udlosset gods og fra udlandet 1611 skibe på tilsammen 1.264.953 nrt. og m. 795.976 t gods. De 1764 udgående skibe m. en tonnage på 1.289.900 nrt. indladede 2926 t gods til indenlandske havne og 504.023 t gods til udenlandske havne.

Af det udlossede gods var der 108.529 t korn og kornvarer, for største delen fra udlandet, 86.772 t foderstoffer, næsten udelukkende fra udlandet, 2563 t oliefrø, -nødder og -kerner, alt fra udlandet, 204.535 t kul, koks og briketter, alt fra udlandet, 289.607 t benzin, olie, petroleum m.v., næsten udelukkende fra udlandet, 79.444 t gødningsstoffer, udelukkende fra udlandet, 15.561 t andre kemiske produkter, ligeledes udelukkende fra udlandet, 17.045 t forsk. bearbejdede varer, alt fra udlandet, og 26.260 t stykgods, ligeledes udelukkende fra udlandet.

Af det indladede gods var de største poster 192.053 t kød og kødvarer, alt til udlandet, 71.440 t mejeriprodukter, praktisk taget alt til udlandet, 5818 t korn og kornvarer, så godt som alt til udlandet, 26.491 t foderstoffer, ligeledes praktisk taget alt til udlandet, og 86.698 t andre næringsmidler, næsten udelukkende til udlandet, 98.735 t forsk. ubearbejdede varer, hvoraf den overvejende del til udlandet 9721 t animalske og vegetabilske olier, udelukkende til udlandet, og 9444 t stykgods, næsten alt til udlandet.

Der var 31/12 1963 i alt 7947 automobiler i E., deraf 5265 alm. personbiler, 172 drosker olgn.; 30 rutebiler, 2468 vare- og lastbiler samt 936 motorcykler. 10 bilruter på fra 15 til 137 km udgår fra el. berører E.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i E. flg.: 507 fremstillingsvirksomheder m. et personel på 5913, en samlet omsætning på 449,8 mill. kr. og en lønudgift på 50,0 mill. kr.; inden for bygge- og anlægsvirksomhed var der 265 virksomheder, der beskæftigede 1835 pers. og havde en omsætning på 44,2 mill. kr. og en lønudgift på 13,5 mill. kr.

De 3 el-, gas- og varmeværker i byen beskæftigede 345 pers. og havde en samlet omsætning på 44,4 mill. kr. og en lønudgift på 4,9 mill. kr. Af handelsvirksomheder var der 191 engrosvirksomheder el. dermed beslægtede virksomheder m. et personel på 1541, en årsomsætning på 535,5 mill. kr. og en lønudgift på 15,2 mill. s. 766 kr. og 893 detailhandelsvirksomheder m. 3021 beskæftigede, en årsomsætning på 204,3 mill. kr. og en lønudgift på 11,9 mill. kr.

Der var endv. 117 vognmandsvirksomheder m. et personel på 413, en årsomsætning på 12,4 mill. kr. og en lønudgift på 2,6 mill. kr., 64 hotel- og restaurationsvirksomheder m. et personel på 506, en årsomsætning på 12,5 mill. kr. og en lønudgift på 1,8 mill. kr., og endelig var der 190 virksomheder, der ydede service af forsk. art, derunder vaskerier, renserier, dame- og herrefrisører, fotografer olgn. m. i alt 586 beskæftigede, en årsomsætning på 5,9 mill. kr. og en lønudgift på 1,9 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1962/63 39.337.000 kr.; skatterne indbragte i alt 33.300.000 kr., heraf opholdskommuneskat 26.301.000 kr., erhvervskommuneskat 117.000 kr., aktieselskabsskat 952.000 kr., ejendomsskyld 2.425.000 kr., grundskyld 2.997.000 kr. og grundstigningsskyld 457.000 kr.; afgifter og kendelser indbragte 325.000 kr., overskud af vandværker 355.000 kr., af gasværker 400.000 kr. og af el- og varmeværker 3.576.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 36.922.000 kr., var sociale udgifter 8.160.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 10.191.000 kr., biblioteksvæsen olgn. 766.000 kr., medicinalvæsen 4.129.000 kr., vejvæsen 929.000 kr., gadebelysning 702.000 kr., snerydning m.v. 495.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 1.032.000 kr., brandvæsen 353.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 858.000 kr. og administration 5.367.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1963: 161,9 mill. kr., hvoraf 1.395.000 kr. i vandværker, 2.165.000 kr. i gasværker og 15.183.000 kr. i el- og varmeværker, 88.120.000 kr. i andre faste ejendomme og i værdipapirer 42,2 mill. kr.

Kom.s gæld var 75,8 mill. kr. og legatkapitalen 351.000 kr.

Kom.s beskatningsprocent var 1963/64: 15,9, hvilket er henved 10 pct. højere end gnmst. for alle købstæder. Den kommunale skatteprocent var 1963/64: 10,8, ligeledes ca. 10 pct. højere end gnmst. for samtl. købstæder.

Pengeinstitutter: Esbjerg Bank A/S, opret. 1916; 31/12 1963 var aktiekap. 2,25 mill. kr., reserverne 2,6 mill. kr.; indskuddene 35,4 mill. kr. og udlånene ligeledes 35,4 mill. kr. Esbjerg og Omegns Sparekasse, opret. 1872; 31/3 1963 var indskuddene 27,7 mill. kr., reserverne 1,4 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter E. kom. 4 pastorater, nemlig 1) Vor Frelsers so., der betjenes af en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan; 2) Zions so., der også betjenes af en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan; af Zions so. udskiltes 12/11 1961 et nyt so. : 3) Esbjerg Treenigheds so., der betjenes af en sgpr.; 4) Jerne so., der har Skast som anneks.

Øvrighed. Byrådet består af 25 medl., hvoraf efter valget i marts 1962 12 tilhørte Socialdemokratiet, 4 Det konservative Folkeparti, 6 Venstre og 3 Socialistisk Folkeparti.

E. hører under 97. retskr. (Esbjerg) og har tingsted i E., under 65. politikr. (Esbjerg), 63. lægekr. (Esbjerg), 25. amtstuedistr. m. amtstue i Varde, under 73. skattekr. (Esbjerg) og under amtsskyldkr.s 7. vurderingskr. (Esbjerg) samt under a.s 2. folketingsopstillingskr. (Esbjerg).

Esbjerg kbst. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 33. lægd og har sessionssted i E. Esbjerg er sessionssted for lægderne nr. 28–36.

Kommunens faste ejendomme.

Rådhuset og de andre administrationsbygninger, kirkegårde, seminarium, skoler, den tidl. højskole (nu sømands- og fiskeskipperskole), børnehaver, museum, kunstpavillon, centralbibl. (fra 1. april 1965), biografteatret Strandbio, andel i 3 sygehuse, gasværk, elværkets bygn. i Kirkegade, vandværk, badeanstalt, brandstation, rensningsanlæg, konverteringsanlæg for dagrenovation, rutebilstation, idrætsanlæg ved Gl. Vardevej og Novrupvej, badmintonhal, parker og plantager (ca. 1100 ha), de off. slagtehuse, materialgård ved Vibevej, 108 beboelsesejendomme m. 1201 lejligheder, samt 27 ejendomme m. 786 lejligheder for pensionister og husvilde, nogle tidl. fabrikker og lagre, indr. til forsk. undervisning, 77 ha af lufthavnen (i Brøndum kom.), Karlsgårde kraftstation og anlæg (266 ha), landejendomme (deribl. Sjelborggd. og Marebækgd.) m. i alt 490 ha og jorder, enge, haver m.m. med i alt 341 ha (herunder 67 ha af Hedelunds jorder); hertil 546 ha plantage.

HAVNEN

Anlæg og udbygning.

De af Skallingen, Fanø, Rømø og Sild beskyttede vadehavsområder har i mange årh. været af stor betydning for søfarten. I vikingetiden og middelalderen var Ribe en meget vigtig handelsplads. Sen. blev bl.a. Nordby og Sønderho på Fanø betydelige skipperbyer (rederbyer). Vanskelighederne ved at besejle området m. store sejlskibe og mangelen på egl. havneanlæg medførte dog, at området efterhånden mistede sin betydning som havneområde. Behovet for en havn i Sydvestdanmark var stadig til stede, og der blev i en periode 1850–51 etableret en regelmæssig dampskibsforbindelse ml. Hjerting og England. I 1700t. og første halvdel af 1800t. blev der desuden udarbejdet en række planer om anlæg af havne i området.

Behovet for en havn blev forstærket væsentligt, da Danmark ved krigen 1864 tabte hertugdømmerne og dermed forbindelsen til Hamborg over monarkiets eget område. Indenrigsminister Tillisch forelagde derfor 1865 et lovforslag om bygningen af en havn ved Strandby. Forslaget blev stemt ned, men et nyt blev forelagt 1868 af indenrigsminister Estrup. Dette blev vedtaget og 24/4 1868 stadfæstet af kongen.

Derefter gik man i efteråret 1868 i gang med at bygge en havn efter et projekt, udarbejdet af civiling. C. Bruun og vandbygningsdir. Carlsen. Projektet byggede bl.a. på tidl. undersøgelser og forslag, udarbejdet af den holl. ing. J. A. Beyerinck. Bygn. af dette første havneanlæg, Dokhavnen, tog bl.a. som følge af visse personlige stridigheder meget lang tid. Det blev derfor først færdigt 1878. Det første skib anløb dog havnen allr. 1873.

Siden er en meget lang række større og mindre anlægsarbejder udført. De vigtigste er:

1877–1881. Dokhavnens ndr. mole forlænges. Havnerenden uddybes. Den vestl. halvdel af Englandskaj anlægges.

1886–1889. Den østl. halvdel af Englandskaj anlægges. Ved slusegabet anlægges en lille bådehavn (fyldt op igen 1926–27).

1894. Frankrigskaj anlægges.

1898–1902. En fiskerihavn anlægges (betegnes nu Færgehavnen).

1899. Nordre dokkaj anlægges.

1909–1922. Trafikhavnen anlægges.

1909–1920. 1., 2. og 3. bassin i den nuv. Fiskerihavn anlægges.

1915–1920. Søndre ledemole flyttes.

1931–1932. Statens beddingsanlæg ved Færgehavnen anlægges (betegnes nu den gl. bedding). Fiskerihavnens 4. bassin anlægges.

1933–1934. Trafikhavnens tværkaj anlægges. Den nordl. kaj i Østre forhavn anlægges.

1942–1949. Statens bedding udvides.

1956–1964. Fiskerihavnens 5. bassin anlægges. 4. bassin ombygges, således at det sa. m. 5. bassin udgør en særl. afdeling for industrifiskeriet. Statens nye beddingsanlæg ved 5. bassin anlægges.

Herefter består havnen af flg. anlæg:

Østre og Søndre forhavn, ca. 12 ha vandareal (Englandsbådenes anlægspladser, landbrugseksport, import af brændsel bl.a. til I/S Vestkraft m.v.).

Dokhavnen, ca. 5 ha vandareal (under ombygning til et åbent tidevandsbassin).

Færgehavnen, ca. 5 ha vandareal (anlægsplads for Fanøfærgerne, statens gl. bedding m.v.).

Trafikhavnen, ca. 20 ha vandareal (import af benzin, olie, kul, korn, foderstoffer, gødning, stykgods m.v., eksport af landbrugsprodukter, stykgods m.v., omladning af klipfisk og tørfisk).

Fiskerihavnen, ca. 22 ha vandareal, delt i to afdelinger: konsumfiskerihavn m. 3 bassiner og m. bl.a. auktionshal ved 1. bassin, og industrifiskerihavn m. 2 bassiner og m. bl.a. statens nye bedding ved 5. bassin.

Disse havneanlæg har en samlet kajlængde på 7944 m. Havnens landareal udgør godt 152 ha, hvoraf ca. 45 ha er moler, gader, veje, sporanlæg m.v., ca. 51 ha er udlejede og ca. 38 ha er i reserve til udlejning (en del af dette areal er ikke udlejemodent).

Havnerådet har 1964 indgået en aftale m. DFDS og Eksportsvineslagteriernes Salgsforening om anlæg af en særl. containerhavn, som skal benyttes til udskibning af bacon, der på eksportslagterierne pakkes i specielle kølecontainere, der derefter benyttes under hele transporten frem til forhandlerne i England. Havnen forventes færdig efteråret 1966, hvorefter det første af de to specielle containerskibe, som DFDS har i ordre på Helsingør skibsværft, sættes ind i transporten.

Havnens bygninger m.v.: Havneadministrationsbygningen er opf. 1898 (arkt. Estrup) og omb. 1921 (arkt. C. H. Clausen). Den indeholder kontorer og tegnestuer, havnerådets mødesal samt tjenesteboliger for vandbygningsvæsenets distriktsing. og havnemesteren. Havnebetjentboligen er opf. 1897 (arkt. Estrup). Den indeholder tjenesteboliger. Den gamle fiskepakningsbygning er opf. 1901 (arkt. C. H. Clausen). Den er nu udlejet til benyttelse som lager. Store fiskepakningsbygning. Den opr. bygn., som blev opf. 1916 (arkt. C. H. Clausen), nedbrændte 1943. Den nuv. bygn. opførtes 1957–58 (arkt. Jytte og Ove Tapdrup). Den er inddelt i sektioner m. fiskepakrum, kontorer og folkerum. Ved bygn. findes Fiskerihavnens godsekspedition, som af havnen er stillet til rådighed for DSB. Lille fiskepakningsbygning er opf. 1930 (projekteret af Esbjerg havn). Auktionshallen ved Fiskerihavnens 1. bassin er opf. s. 769 1924 og udv. 1931. Ved kajen foran hallen er der plads til 11 lossende kuttere. Bygn. er for lille, og der er givet bevilling til projektering af en ny. Denne opføres, hvor den nuv. hal og havne- og toldvagtsbygningen ligger, d.v.s. at hallen »forlænges« mod v. Nye lok. til havne- og toldvagten indrettes i den nye hals vestl. ende. Samtidig ombygges kajen foran hallen. Den nye kaj bliver savtakket, hvorved der bliver plads til 18 lossende fartøjer. Havne- og toldvagten er opf. 1923 (arkt. C. H. Clausen). Indeholder kontorer og vagtslok. for havneopsyn og toldvæsen. Bygn. nedrives i forb. m. opførelsen af en ny auktionshal. Stykgodspakhuset er opf. 1939–40 (Statsbanernes bygningsvæsen).

Mønstringshuset, Cort Adelers Gade, er opf. 1941–42 (Statsbanernes bygningsvæsen) og omb. 1959 (arkt. Knud Thomsen). Mønstringshusene, Frankrigskaj, opf. 1959, Vagervej, opf. 1959, og Tobisvej, opf. 1963 (alle arkt. Knud Thomsen). Mønstringshusene er velfærdsbygninger m. omklædningsrum m. skabe, baderum, toiletter m.v. for arb. De indeholder tillige spiserum. På bestemte tider mønstres, d.v.s. antages, arb. ved husene, ved de to førstn. egl. havnearbejdere og ved de to sidstn. henh. lastoptagere og fiskesorterere til konsumfiskeriet og lastoptagere til industrifiskeriet.

Landbrugsministeriets bygninger: Ved Parkestonvej findes en eksportstald, der nu benyttes som lagerbygn. Ved Frankrigskaj findes en karantænestald, som ikke benyttes. Ved Estrupvej findes en tidl. sygestald, sen. fjerkræslagteri, som ikke benyttes. s. 770 Ved D. Lauritzens Vej findes eksportstaldene, hvor der hver mandag holdes marked for levende kreaturer. Samtlige disse bygninger er udlejet til I/S L. E. Dujardins efterfølger.

Flæskebedømmelseshallen på hj. af Frankrigskaj og Englandskaj tilh. Eksportsvineslagteriernes Salgsforening. Kartoffeleksportudvalgets pakhus på trafikhavnens tværkaj er opf. 1959–60 og udv. 1962–63. Lagerrummenes areal udgør 5170 m².

DFDS har kontor på Britanniavej. Fanøfærgeriet, som drives af Post- og Telegrafvæsenet, har ekspeditionsbygn. i Færgehavnen, hvor færgelejet findes. Et nyt leje blev taget i brug april 1964, og to nye færger blev taget i brug 1964. Ny ekspeditionsbygn. opføres 1965 (arkt. E. Flagstad Rasmussen).

Redningsstationen er opret. 1907. Det nuv. bådhus på Trafikhavnens ndr. tværmole er opf. 1927. En ny, moderne motorredningsbåd er anskaffet 1962.

Redningsskibet »F. V. Mortensen« er fast stationeret i E. og har anlægsplads ved indsejlingen til Fiskerihavnens 1. bassin. Det yder assistance til skibe (oftest kuttere) i havsnød, deltager i eftersøgninger, bringer lægehjælp, redder besætninger fra synkende skibe m.v. I tæt tåge assisterer det undertiden kuttere ved ind- og udsejling fra Esbjerg.

De vigtigste skibsruter går til: London, Harwich, Grimsby, Newcastle, Whitstable og Rainham i England, og til Antwerpen, Bremen, Hamborg og Vestnorge.

Havnens styrelse.

Havnen er stadig en statshavn og sorterer som sådan under ministeriet for off. arbejder. En nedsat havnelovskommission overvejer statshavnenes fremtidige status.

Havnen styres efter reglement for forvaltningen af Esbjerg havn af 27. marts 1953, som dette er ændret den 11. juli 1960. Efter dette består havnerådet af 7 medl., hvoraf 2 vælges af Esbjerg byråd og 5 beskikkes af ministeren for off. arbejder, heraf 1 efter indstilling fra Esbjerg Handelsstandsforening og 1 efter indstilling fra Esbjerg Fiskeriforening.

Havneingeniøren, der samtidig er distriktsing. for vandbygningsvæsenets 2. distr., forestår den daglige ledelse.

Besejlingen.

Vadehavsområdet er, som navnet angiver, gennemgående lavvandet. Forskellen ml. høj- og lavvande er imidlertid stor, hvorfor der ml. Vadehavets øer og ml. disse og fastlandet løber kraftige tidevandsstrømme. Disse har – populært sagt – gravet dybe render i Vadehavets bund (Hjerting Løb, Grådyb, Lister Dybm.fl.). Besejlingen af E. havn finder sted gennem en af disse render, Grådyb, ml. Skallingen og Fanø. Fra havnen og til et godt stykke uden for Fanø og Skallingen er dette løb så dybt, at sejlads m. meget store skibe kan finde sted. Uden for dybet findes imidlertid en s.k. barre, som kun har ringe vanddybde (4–5 m ved daglig højvande). Af hensyn til besejlingen m. større skibe har det været nødvendigt at grave et sejlløb igennem barren uden for Grådyb. P.gr.af den stadige aflejring af sand må løbet s. 771 hele tiden renses op. Dette arbejde foretages nu ved hjælp af sandpumpeskibet »Taurus«, som blev taget i brug 18/8 1960.

Selv om de stærke tidevandsstrømme må tages i betragtning ved besejlingen, må denne betegnes som let, og der forekommer meget sjældent uheld i form af grundstødninger.

I strenge vintre dannes der is i Vadehavsområdet, men de kraftige tidevandsstrømme brækker hele tiden isen i stykker, hvorefter de fører den til havs. E. kan derfor besejles i selv de allerstrengeste isvintre, og havnen fungerer i isvintre i høj grad som nødhavn for skibe bestemt for andre da. havne. Selv i de strengeste vintre frembyder isen ingen fare el. hindring for fiskeriet fra E.

Litt.: N. H. Jacobsen. Skibsfarten i det danske vadehav. 1937.

STØRRE ERHVERVSVIRKSOMHEDER

Handel.

A/S Ingemann Jørgensen & Co., Vagervej, fiskeeksport og filetfabr., grl. 1924 af Ingemann Jørgensen, A/S 1960; aktiekap. 300.000 kr.; 9 funktionærer og fra 125 til 175 arb.

Paul Agnar, Fiskerihavnen, fiskeeksport, filetfabr., ørreddambrug og kølehus, grl. 1936 af Paul Agnar; 20 funktionærer og fra 150 til 200 arb.; filialer i Hvide Sande, s. 772 Thyborøn, Hirtshals, Skagen og Frederikshavn; opkøbsafdelinger i Århus, Grenå, Ringkøbing, Torsminde, Aså og Hundested.

Niels H. Andersen, Ny Havn, fiskeeksport, filetfabr. og ørreddambrug, grl. 1924 af Torben P. Jensen; 3 funktionærer og ca. 50 arb.

A/S Value, Dyekjærs Hus, Fiskerihavnen, fiskeeksport og filetfabr., grl. 1928 af J. C. C. Dyekjær; A/S 1946; aktiekap. 575.000 kr.; 12 funktionærer og 50–60 arb.

A/S Det danske Gødnings-Kompagni, Trafikhavnskaj, filial af D.d.G.K. A/S, Kbh.; E.-afdelingen opret. 1899 (ved overtagelse af konsul Lauritzens gødningsforretning).

Dansk Andels Gødningsforretning, Trafikhavnen, filial af D.A.G., Axelborg, Kbh.; E.-afdelingen opret. 1922; 9 funktionærer og 8–35 arb.; nuv. pakhuse opf. 1930, 1937, 1939, 1953 og 1962. (Jubilæumsskrifter 1926, 1941 og 1951).

Dansk Andels Smøreksportforening, Østre Havnevej, grl. 1895 af 21 andelsmejerier; nuv. ejere 121 andelsmejerier; 14 funktionærer og 17 arb. (Jubilæumsskrift 1945).

Jydsk Andels-Foderstofforretning, Trafikhavnen, filial af J.A.F., Axelborg, Kbh.; E.-afdelingen opret. 1902; 20 funktionærer og ca. 100 arb.; afd. omfatter 2 silopakhuse m. en kapacitet på 15.000 t og 2 pakhuse til sækkegods. (Jubilæumsskrift 1948).

Dansk Andels Kulforretning, Trafikhavnen, filial af D.A.K., Århus; grl. 1913; andelshaverne er mejerier, brugsforeninger, boligforeninger m.fl.; E.-afdelingen har krananlæg, silo og stor kuloplagsplads. (Driftsregnskab for 1962 formet som jubilæumsskrift).

Jørgen Colding, Jernbanegade, kolonial m.v. en gros, grl. 1889 af H. Pagh og Quist Petersen; overtaget 1922 af Jørgen Colding; nuv. ejer konsul Axel Chr. Steenstrup Colding; 32 funktionærer og 5 arb.; filial i Tønder.

A/S K. S. Kristensen, Østergade, automobilforretning, grl. 1946 af K. S. Kristensen; A/S 1957; 28 funktionærer og 35 arb.

Laurids Hansen, Stormgade, automobilforretning, grl. 1943 af Laurids Hansen; 24 funktionærer og 36 arb.

Auto-Forum, Exnersgade, automobilforretning, grl. 1956 af Peder Pedersen; 32 funktionærer og 38 arb.; filial i Varde.

A/S Vestjydsk Rør- og Sanitetslager, Kirkegade, en gros handel m. rør- og sanitetsartikler, jern og metaller, grl. 1920 af konsul Jens Hassing; A/S 1923; 25 funktionærer og 10 arb.; nuv. hovedbygn. opf. 1950 (arkt. Harald Peters).

A/S Nordisk Gulf-Gas, Adgangsvejen, gas og gasartikler, grl. 1961 (overtog Nordisk Flaskegas A/S) af Gulf Oil Corporation; aktiekap. 4 mill. kr.; 77 funktionærer og 52 arb.; filialer i Løgstør, Ålborg, Skive, Århus, Odense, Køge og Kbh.

A/S Johan Olsen & Co., Østre Dokkaj, bygningsartikler en gros og en detail, grl. 1896 af konsul D. Lauritzen; A/S 1927; aktiekap. 1 mill. kr.; 13 funktionærer og 17 arb.

A/S Brdr. H. Christiansen, Exnersgade, elartikler, autotilbehør, elværktøj, industri- og s. 773 bygningsværktøj m.v., grl. 1960 af Henning, Holger, Anna Breer og Glenna Christiansen; aktiekap. 440.000 kr.; 16 funktionærer og 23 arb.

Esbjerg Jernlager, Dokvej, jern, stål, rør, sanitet, centralvarme, værktøj og maskiner en gros, grl. 1934 af Harald Jordan Jensen; delvis A/S fra 1962; aktiekap. 600.000 kr.; 50 funktionærer og arb.

A/S N. Chr. Frikke, Jernbanegade, automobilforretning, grl. 1920 af N. Chr. Frikke; A/S 1951; aktiekap. 810.000 kr.; 37 funktionærer og 62 arb.; nybyggeri under opførelse i Storegade.

A/S Gulf Oil, Nyhavnsgade, E.-filialen opret. 1929; 6 funktionærer og 17 arb.; afd. har bl.a. to tankanlæg på havnen.

A/S Dansk Esso, Læssevejen, filial af D. E., Kbh.; importlager på havnen.

A/S J. A. Alstrup, Darumvej, glas en gros, glassliberi og spejlbelæggeri; enetages lager- og kontorbygn., opf. 1961 (arkt. E. Flagstad Rasmussen), en smuk bygn. af røde mursten, foran bygn. haveanlæg m. parkeringsplads.

A/S Eriksen & Christensen, Dokhavnen, korn og foderstoffer, grl. 1893; aktiekap. 2.250.000 kr. 22 funktionærer, 70 arb. Filialer i Lemvig, Struer, Kolding og Sønderborg.

A/S L. Bøtkers Tømmerhandel, Nygårdsvej, grl. 1901; aktiekap. 1 mill. kr.

Central Magasinet, Torvet, opf. 1959–60 af F.D.B. (arkt. O. E. Kjer); 140 ans.

Gartnernes Salgsforening A.m.b.a., har 210 medl.; bygn. indeholdende auktionslok., pakkecentral, restauration og bank opf. i Kvaglund 1963, bebygget areal 6500 m² (arkt. Willy Christensen).

Esbjerg Eksportstald for kreaturer, drives af firmaet Dujardin.

H.B., E.-afdeling, Helgolandsgade. Den tidl. Esbjerg og Omegns Brugsforening er sluttet sa. m. H.B. Den omfatter 9 supermarkeder, 4 selvbetjeningsbutikker, 3 viktualiebutikker, 8 bagerbutikker, en rugbrødsfabr., et vaskeri og en fedevarefabr. (Jubilæumsskrifter 1925 og 1950).

A/S Det Forenede Dampskibsselskab, Havnen, ekspedition for eksportbådene og for rutebådene til Harwich (»England«, »Kronprinsesse Ingrid«, »Kronprins Frederik«).

K. Dideriksen, Tværkajen, spedition og stevedoreforretning, grl. 1946; 5 funktionærer og indtil 50 arb.

A/S M. Hansens Korn- og Foderstofforretning, Adgangsvejen; aktiekap. 800.000 kr.

A/S J. Lauritzens Kulforretning, Havnegade, grl. 1917; aktiekap. 500.000 kr.

A/S Filetta Fish, Auktionsgade; aktiekap. 500.000 kr.

Frede Sørensen & Co., H. E. Bluhmes Vej, fiskeeksport og fiskefiletfabr., grl. 1943 af Fr. Sørensen og Oswald Laursen; 15 funktionærer og 100 arb.

A/S Esbjergs Jern- og Staalforretning, Østergade; grl. 1901; aktiekap. 300.000 kr.

A/S H. Blichfeldt, Kongensgade, manufaktur en detail; aktiekap. 250.000 kr.

A/S C. J. Christensens Papirhandel, Skolegade, papir en gros; aktiekap. 165.000 kr.

A/S Esbjerg Trælasthandel, Gasværksvej; aktiekap. 100.000 kr.

Dansk Andels Ægeksport, Frankrigskaj, A/S De forenede Automobilfabrikker, Nyhavnsgade, A/S Europa Fiskeeksport, H. E. Bluhmes Vej, Aurora Fiskeeksport ved G. L. Rønn Jensen, Møgelbergs Fiskeeksport og Filetfabr., Auktionsgade, Jens Østergaard Vejvad, Samsøgade, automobilforretning.

Levnedsmiddelindustri.

A/S Vestjysk Sildeolieindustri, Ny Havn, producerer sildeolie og sildemel, grl. 1952; aktiekap. 866.000 kr.; 7 funktionærer og 30 arb.

A/S E & C’s Hønsefoderfabrik, Toldbodvej, grl. 1933; aktiekap. 1 mill. kr.; 35 funktionærer og 65 arb.; virksomheden har en vitaminafd. og en forsøgsgård i Forum.

A/S Bagermestrenes Brødfabrik, Morsøgade, rugbrødsfabr. grl. 1919 af bagermester O. D. Clausen; aktiekap. 50.000 kr.; 5 funktionærer og 23 arb.; ny fabr. opf. 1962 (arkt. A. Pelle), udv. 1964.

A/S De Forenede Isværker, Premier Is, Ny Havn, producerer iscreme og driver fryseog kølehusvirksomhed, grl. 1916 (fryse- og kølehusvirksomhed; iscremefabrikationen påbeg. 1927) af John M. Larsen; A/S 1938; aktiekap. 2 mill. kr.; 54 funktionærer og 250 arb.; filialer i 11 jy. og fynske byer.

A/S Fiskemelsfabrikken Vesterhavet, Fiskerihavnen, producerer fiskemel og -olie, grl. 1960; aktiekap. 1.110.000 kr.; 5 funktionærer og 28 arb.

A/S The Borden Company, Adgangsvejen, fremstiller sødmælkspulver; grl. 1957; aktiekap. 5.200.000 kr.; 30 funktionærer og 70 arb. Hovedparten af fabrikskomplekset er opf. 1957–58 (arkt. K. Øhlenschlæger og Nordby Nielsen); filial i Nr. Bjert.

A/S Valsemøllen, grl. 1900; aktiekap. 2 mill. kr.; 16 funktionærer og 40 arb. Møllen er genopf. 1939 efter brand. Kornsilo opf. 1948 og udv. 1953. Melsilo opf. 1961. Pakhus opf. 1959 (bygningerne opf. af ingeniør- og entreprenørfirmaet Kjæhr & Trillingsgaard A/S).

F.D.B.s Cigar- & Tobaksfabrikker, Teglværksgade, grl. 1896 af F.D.B.; 24 funktionærer og 313 arb. Fabr. er opf. 1943.

Esbjerg Andels-Slagteri, Darumvej 1, grl. 1888. Nuv. slagteri opf. 1951–53 (indv. 28/3 1953), sen. udv. Et af landets største. Beskæftiger over 300 arb.

Litt.: Salomon J. Frifelt. Et Stykke Bondevirksomhed gennem et halvt Aarhundrede, AarbRibe. 1936–39. 164–82. Sa. Fra Vildornen til Baconsvinet. 1938.

Andels-sildeoliefabrikken, Fiskerihavnen, grl. 1948. Fabr. fik stor betydning fra 1950, da der blev fundet store sildeforekomster på Bløden grund kun ca. 70 sømil fra E. Over 200 kutterejere er andelshavere i den store fabr., der sidste år havde en omsætning på 68 mill. kr.

A/S Esbjerg Hermetikfabrik, Fiskerihavnen, grl. 1920; aktiekap. 1 mill. kr.

A/S Premier Dybfrost, Målerhusvej, grl. 1947 under navnet Premier Lynfrosne Bær og Grønsager A/S; leverer frosne grønsager og bær til Dansk Dybfrost A/S; over 100 arb.; aktiekap. 540.000 kr.

Schaub & Co. A.m.b.a., Storegade 88, tarmrenseri, grl. 1892, 1921 omdannet til andelsselskab; andelskap. 600.000 kr. Filialer i en række købstæder.

Beklædningsindustri.

Esbjerg Konfektionsfabrik, Stormgade, grl. 1925 af Jens Madsen; 4 funktionærer og 48 arb.; første bygn. opf. 1935 (arkt. Nordstrøm Rasmussen og H. Nordholdt), sen. i alt 4 udv.

Chr. Therkildsens Skotøjsfabrik, Rolfsgade, grl. 1904 af Christian Therkildsen; 2 funktionærer og 26 arb.

A/S C. A. Hoffgaard, Rolfsgade, skotøjsfabr., grl. 1918 af Christian Andreas Hoffgaard; A/S 1948; aktiekap. 166.000 kr.; 9 funktionærer og 49 arb.

A/S Th. Bundgaard & Søn, Havnegade, skotøjsfabr.; aktiekap. 240.000 kr.

Papir- og grafisk industri.

A/S K. Rosendahls Bogtrykkeri, Borgergade, grl. 1920 af Kristian Rosendahl, A/S 1942; aktiekap. 150.000 kr.; 5 funktionærer og 30 arb.

A/S Den Sydvestjydske Venstrepresse driver bl.a. Vestkystens bogtrykkeri.

A/S Esbjerg Klichefabrik, Banegårdspladsen; aktiekap. 100.000 kr.

Træindustri.

A/S Esa Møbelværk, Gasværksgade, grl. 1910 af Alexander Jørgensen; aktiekap. 265.000 kr.; 11 funktionærer og ca. 40 arb.; filial i Tyskland.

Raun Bybergs Skibsbyggeri A/S, grl. 1871 af C. F. Dahl; A/S 1943; aktiekap. 210.000 kr.; 5 funktionærer og 40 arb.; nye lok. under opførelse (arkt. K. Øhlenschlæger og Nordby Nielsen).

I/S Esbjerg Møbelfabrik, Nørregade, N. P. Jensen & Søns Skibsbyggeri, Brdr. Lauridsens Skibsbyggeri, Andreas Work & Søns Skibsbyggeri.

Metalvareindustri.

A/S Carl B. Hoffmann, maskinfabr., Strandbygade, grl. 1903 af Carl B. Hoffmann; A/S 1942; aktiekap. 400.000 kr.; 15 funktionærer og 80 arb.; datterselskaber: C. B. H. Stålvinduefabrik A/S, grl. 1934. Esbjerg Vægtfabrik A/S, grl. 1921. Esbjerg Galvaniserings Anstalt, A/S. Ormslev Kvartsværk. (Jubilæumsskrift 1953).

A/S Motorfabrikken »DAN«, Adgangsvejen; aktiekap. 200.000 kr.; flyttet til E. 1958; samarbejder m. den norske NORMA-gruppe om produktion af DANNORMA motorer til fiskekuttere.

A/S P. Rasmussen & Co., Nyhavnsgade 12, maskinfabr.; aktiekap. 161.000 kr.

Blika, Spangsbjerg Kirkevej 1, jern- og metalvarefabr.; grl. 1947 af fabr. A. Højvig; 7 funktionærer og 50 arb.

A/S Esbjerg Jernstøberi & Maskinfabrik, Kronprinsensgade 1, maskinfabr. m. speciale s. 776 i fremstilling af komplette fiskemels- og oliefabriksanlæg; grl. 1868 af smedem. Frantz Lund Møller; A/S 1928; aktiekap. 210.000 kr.; 14 funktionærer og 90 arb.

Nørskov Laursen, Adgangsvejen, maskinfabr. grl. 1914 af C. M. Nørskov Laursen; 12 funktionærer og 50 arb.

Esbjerg Skibsværft og Maskinfabrik, Gl. Havn. S. O. von Seelen, Morsøgade, maskinfabr.

A/S Vølund, Falkevej, filial af A/S Vølund, Kbh. Kedelsmedje og maskinfabr. Bygningerne er opf. 1962–64 (arkt. J.Sottrup-Jensen). En udv. påbegyndtes foråret 1965. Ca. 200 arb. og 30 funktionærer.

S. O. v. Seelens maskinfabr., Ny havn.

Kemisk industri.

Esbjerg Kemikaliefabrik A.m.b.a., Ingemanns Allé 57, fabrikation af midler til insektbekæmpelse, plantebeskyttelse og ukrudtsbekæmpelse; grl. 1949 af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger; bygningerne, som er opf. 1949–50, 1956–57, 1962 og 1964, er tegnet af F.D.B.s arkitektkontor, Kbh.

A/S Esbjerg Farve- og Lakfabrik, Havnen; aktiekap. 225.000 kr. A/S Vestjydsk Krystal-Isværk, Ny Havn; aktiekap. 1 mill. kr. A/S Dansk Damman-Asfalt, Estrupvej.

Anden industri.

A/S Nordisk Gummibådsfabrik, Trafikhavnen, grl. som A/S 1960; aktiekap. 288.000 kr.; 6 funktionærer og 40 arb.

A/S Esbjerg Tovværksfabrik, Gl. Vardevej 66, grl. 1905 af konsul D. Lauritzen; A/S 1909; aktiekap. 3 mill. kr.; 50 funktionærer og 200 arb. Virksomhedens store kompleks af bygninger er udv. og moderniseret 1953 og 1954 (arkt. J. Sottrup-Jensen).

Agricold A/S, Englandskajen, fryse- og kølehus. 1948–51 lod landbrugsministeriets kvæg- og kødudvalg opføre Dansk Landbrugs Fryse- og Kølehus til oplagring af landbrugets eksportprodukter. Agricold A/S, der er stiftet 1/4 1964 af De samvirkende danske Andelsselskaber, De samvirkende danske Husmandsforeninger, De samvirkende danske Landboforeninger, De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, Eksport-Svineslagteriernes Salgsforening og OXEXPORT, Landbrugets Kvæg- og Kødsalg, overtog dette fryse- og kølehus. Selskabet har en aktiekap. på 3 mill. kr. Virksomheden beskæftiger 20 funktionærer og 50 arb. Frysehuset i E. har et etageareal på 11.000 m² og kan rumme 4000 tons landbrugsprodukter, fx. i form af 12.000 oksekroppe. En stor udv. er i gang.

Måde Teglværk, Måde, grl. 1895 af kapt. Mathiassen; 3 funktionærer og 60 arb.

Gammelby Teglværk.

Entreprenørvirksomheder.

A/S Fred. Skærbæk, Frodesgade 64, murer- og entreprenørvirksomhed, grl. 1933 af murerm. Fred. Skærbæk; A/S 1956; aktiekap. 375.000 kr.; 6 funktionærer og 80 arb.

Jensen & Frøkjær, Skjoldsgade 96 og Darumvej 134, tømrer- og snedkermesterfirma, grl. 1941 af Frederik Jensen og Sillas Frøkjær; 4 funktionærer og 48 arb.

Oskar Nielsen, Betongården, Lærkevej, murer- og entreprenørvirksomhed, grl. 1950; 13 funktionærer og 140 arb.

A/S K. Bonde, Strandby Plads, murer- og entreprenørvirksomhed; aktiekap. 190.000 kr.

A/S Alfred Krabbenhøft, Strandby Kirkevej 303, murermestervirksomhed; aktiekap. 200.000 kr.

Hustømrernes Andelsselskab, Fiskebrogade. Chr. P. Jensen, Skolegade 82, murermester. Murernes Andelsselskab, Norgesgade 45. Carl Nielsen, N. C. Sørensens Vej, entreprenørvirksomhed. Johs. Sørensen, Mådevej, tømrermester. Vestjysk Villaindustri A/S, Englandsgade 32, opret. 1957 af S. Korup. I/S Dan-Byg, Telgværksgade.

Esbjerg nævnes tidligst 1502 (Eysbergh) som navn på en gd. Opr. er det måske det gl. navn på Bavnehøj. Første led i navnet er blevet forklaret som et verbum ese ‘sætte madding på krog’. Es(e) kunne dog også være et gl. navn på farvandet ml. Esbjerg og Fanø.

Historie. Bugten inden for halvøen Skallingen var fra gl. tid en vigtig handelsrute. Skibe sejlede over bugten og op i Varde å, og der opstod handelspladser ved Ho og Hjerting. Da det efter krigen 1864 var nødvendigt at oprette en ny havn, navnlig bestemt for Englandstrafikken, besluttedes det at opføre denne på et sted s.f. Hjerting, hvor Fanø gav læ, og afstanden til det sejlbare Grådyb var kortest mulig. I h. t. lov af 24/4 1868 bemyndigedes indenrigsministeren til at anlægge en dokhavn for statskassens regning i nærheden af Esbjerg. Havnen skulle være færdig 1/1 1871.

På det sted, der var udset til pladsen for den nye by, lå 1864 2 gde m. i alt 13 beboere. Terrænet var meget bakket, og ud mod kysten fandtes en ret stejl skrænt Esbjerg Kleve, der 1881–82 delvis styrtede i havet og nu nærmest er forsv. Da havnearbejdet skulle sættes i gang, strømmede arbejdere til fra omegnen og blev foreløbig midlertidigt indkvarteret. Havnen blev først færdig 1878, men taget i brug 1873, og samtidig åbnede jernbaneforbindelsen mod n. til Varde og mod ø. til Kolding. Det opr. havneanlæg var den s.k. dokhavn, og havnen var nærmest bestemt som udførselshavn for landbrugsprodukter. Det varede imidlertid ikke længe, førend en omfattende import fandt sted over E. havn, og denne blev omkr. århundredskiftet ligeledes hovedstation for et omfattende havgående fiskeri. Havnen måtte derfor stadig udvides, og i årene op mod århundredskiftet fandt flere udv. sted.

I tilslutning til havnen voksede m. amerikansk hast et helt nyt bysamfund op. 1870 enedes man om en byplan, der strakte sig mod n. til Skolegade. Gaderne blev anlagt ganske lige og skar hinanden i rette vinkler. O. 1870 havde byen 350 indbyggere, 1885 var tallet 2000 og 1901 13.355. Den stærke befolkningsforøgelse medførte en stadig udvidelse af boligkvartererne mod n. Det kom også hurtigt på tale at udskille det nye bysamfund af landsognet, men først 1/1 1899 blev E. kbst. i h. t. lov af 19/3 1898.

E.s udvikling er uløseligt knyttet til havnen, hvilket vil sige, at handel og fiskeri har været de førende erhverv. Der var imidlertid også udmærkede betingelser for udviklingen af en selvstændig håndværkerstand. De ustandselige havneudvidelser og opbygningen af byen gav gode muligheder for tilstrømmende håndværkere, og fiskerflådens udvidelse og vedligeholdelse gav ligeledes arbejde til ledige hænder. Meget tidligt voksede også en selvstændig industri frem. Teglværker, maskinfabrikker og både- og skibsværfter var de første virksomheder, der grundlagdes. 1876 oprettedes en klædefabrik, 1888 beg. andelssvineslagteriet og 1900 valsemøllen. En række store eksportforretninger fik deres domicil i E., og sen. fulgte virksomheder, der var beskæftiget med import af korn og foderstoffer, kul, trælast, kunstgødning m.m. Det var navnlig konsul D. Lauritzen, der var virksom på dette område. I løbet af ganske få årtier havde E. placeret sig som en af landets betydeligste eksport- og importhavne.

Den hurtige udvikling medførte en hastig udbygning af de kommunale og kulturelle institutioner, som hører til et bysamfund. Et ting- og arresthus blev bygget 1891, og 1895 tog kommunaladministrationen s. 778 en nyopført bygn. i brug. Der blev bygget skoler, og 1896 sattes såvel gasværket som vandværket i drift. 1887 indviedes Vor Frelsers kirke.

Udviklingen er fortsat i rask tempo efter århundredskiftet. Befolkningstallet nåede 1925 24.131 og har 1964 passeret 55.000. Det er stadig havnen, der er byens livsnerve, og en udbygning og forbedring af kajanlæg, havnebassiner og besejlingsforhold står stadig på dagsordenen. Havnen er efter Kbh. den vigtigste eksporthavn, som importhavn knap så vigtig, men hører dog til de største, og E. er stadig en af landets vigtigste fiskerihavne. En række store og små virksomheder er knyttet til virksomheden i havnen. Også persontrafikken har med årene fået øget betydning. Nye industrier er blevet grl., som drager nytte af de lette muligheder for import af råvarer og eksport af de færdige produkter. Byen er endv. i høj grad blevet en oplandsby. De mange nye vejanlæg og de talr. moderne bilruter har gjort E. til det naturlige centrum for et ret stort opland, og mange landboere, som tidl. søgte Varde og Ribe, drages nu mod E.

I takt med den økon. udvikling er de kommunale institutioner blevet stærkt udbygget. Det gælder navnlig skolevæsenet og de sociale institutioner. Allr. 1890 havde byen fået sin egen handelsskole, 1905 toges den tekniske skole i brug, og 1910 oprettedes den landskendte arbejderhøjskole. 1920 fik byen sit eget gymnasium, og 1950 indviedes seminariet. Flere af de her nævnte institutioner har gennemgået talr. udv., og nye fagskoler kommer stadig til. Det sa. gælder hospitals- og biblioteksvæsenet. Også de kommunale værker har måttet udvides for at holde trit med forbruget. Det 1. elektricitetsværk åbnedes for drift 1907. Det har stadig måttet udbygges og afløstes 1/4 1946 af I/S Vestkraft.

E. var en af de byer, der ramtes hårdest af den 2. verdenskrig. 4/9 1939 faldt der ved en fejltagelse 4 eng. bomber over byen, en kvinde blev dræbt og 7 pers. såredes. 1/12 1940 beskadigedes gasværket af eng. fly, og en arbejder dræbtes. Allr. ved krigens udbrud besværliggjordes trafikken på E. havn, og efterhånden som krigen skred frem, blev forholdene vanskeligere, ikke mindst for fiskerne, der med livet som indsats længst mul. søgte at opretholde deres normale erhverv. P.gr.af sin beliggenhed var der til stadighed mange tyskere i byen, og da de store, ty. befæstningsarbejder langs vestkysten påbegyndtes, fik Organisation Todt sine kontorer i byen. Det kom tidligt til sammenstød ml. besættelsesmagten og befolkningen. Der rettedes flere alvorlige sabotageaktioner mod virksomheder, der arbejdede for ty. regning, og besættelsesmagten greb til svære repressalier. I aug. 1943 udbrød alvorlige strejker, der medførte udgangsforbud og sen. generalstrejke. Urolighederne bredte sig fra E. til andre byer og medførte, at tyskerne 29/8 overtog magten i landet. Også i nov. 1944 gennemgik byen meget kritiske dage. En ty. terrorgruppe ødelagde Esbjergbladets bygn. og forsk. forretninger. Red. Lauritz V. Jensen og læge Poul Carstensen blev skudt. En af Frihedsrådet proklameret proteststrejke besvaredes af tyskerne bl.a. m. lukning af de kommunale værker. Det var en hård belastning for befolkningen, at besættelsesmagten lidt efter lidt beslaglagde omfattende husrum for at skaffe plads til de mange arb., der beskæftigedes på befæstningsværkerne langs vestkysten. 25/9 1944 ødelagdes Organisation Todts bygn., nogle få dage sen. sprængtes Fanøfærgen, der transporterede arbejdere til befæstningsarbejderne på Fanø, og 10/4 1945 ødelagdes Højskolehotellet, der rummede Gestapo. Fra ty. side greb man atter og atter til repressalier. Man ødelagde således den store virksomhed K. Rosendahls Bogtrykkeri, og man skød sgpr. P. Bentzen. Ved tyskernes bortmarch i foråret 1945 forestod et stort genopbygningsarbejde.

Siden 1876 har E. været sæde for afholdelse af folketingsvalg, og i årene indtil 1918 var det partiet Venstre, der dominerede ved valgene. En række mindre blade udkom i E., men ingen af dem havde foreløbig større betydning. Fra 1898 udkom der et soc.-dem. blad i byen, og inden for kommunalforvaltningen gjorde arbejderbevægelsens repræsentanter sig tidligt stærkt gældende. 1917 grundlagdes venstrebladet Vestkysten, som m. årene har befæstet sin stilling som byens førende blad og den dominerende avis i et vidtstrakt opland. Byens 1. folkevalgte borgm. var den konservative K. Ø. Holch, men 1921 sejrede Socialdemokratiet, og restauratør A. P. Brandholdt udpegedes til borgm. Fra 1925–29 var der på ny borgerligt flertal i byrådet, og sagf. N. J. Jæger var borgm. Fra 1929–46 havde Socialdemokratiet atter flertallet, og som borgmestre virkede lokomotivfører Mortensen indtil 1941, derefter forretningsfører P. Nielsen Kock og til sidst red. L. Høyer-Nielsen. Det var i denne periode, at man fik gennemført Tarphagevejen og Tarphagebroen over Varde å, der knyttede forb. ml. Esbjerg og det nordl. opland. I årene 1946–54 skiftede flertallet, men siden 1954 har Socialdemokratiet haft flertal i byrådet, og Høyer-Nielsen blev på ny borgm. Efter hans død 1964 overtog cand. oecon. Henning Rasmussen borgmesterhvervet.

Spangsbjerg i det indlemmede Jerne so. blev 1427 af Lyder Esbernsen (Emmiksen) pantsat til s. 779 Jep Jensens (Skovgaard) enke Ingeborg Albretsdatter (Skeel), som 1429 købte den af ham og hans broder Emmike. 1624 solgte fru Mette Skram, Christen Krags, S. og S. ml. til sin mands brodersøn Jørgen Krag til Endrupholm, som 1625 mageskiftede gden til kronen, der 1673 henlagde den til sognepræsten ved Ribe domkirke, som ejede den endnu 1789 (2 gde på i alt 14 1/2 tdr. hartk.).

Ved gravning af en grav på Jerne kirkegård fandtes 1918 resterne af en lærredspose m. 445 mønter, hvoraf 418 da. fra Chr. IV–Chr. VII; den yngste med årst. 1769.

Skove: Vognsbøl plantage, se ovf. s. 761, tilh. kom. og administreres sa. m. kom.s øvr. skovarealer: Marebæk og Sjelborg plantager i Hostrup so., Guldager plantage i Guldager so. og Gesing skov i Brøndum so., i alt et samlet skovareal på 546 ha.

I det tidl. Jerne so. er der nu kun småplantager. Endnu i midten af 1600t. var so. temmelig rigt på skov; i landgilde ydedes i 1540erne 28 læs ved, 18 tdr. kul og 25 svin.

OLDTIDSMINDER

Af fredede oldtidsmindesmærker findes der på byens område (inkl. det indlemmede Jerne so.) 11 høje samt langhøjen Skibhøj nv.f. Veldbæk; der er i den fundet et stort antal lerkarskår fra jættestuetiden, og mul. har der været et par jættestuer i højen. Af de andre høje ligger flere i den bymæssige bebyggelse, således en bag Storegade 72, en i en have i Grundtvigs Allé 123, en ved eksternatskolen Haraldsgade 9 og en på hj. af Spangsbjerg Kirkevej og Baldursgade. – Af sløjfede mindesmærker kendes en runddysse, 3 langdysser og ikke mindre end 195 høje, de fleste fra stenalderens enkeltgravskultur, men også mange fra bronzealderen. Ved udgravning af en stor høj i Rørkær fandtes 7 stenalders enkeltgrave, foruden flere jernalders urnegrave. – En helleristningssten er fundet ved vandtårnet. Der er fundet mange spor efter jernalderbebyggelse. Ved Vognsbøl er der undersøgt en større boplads m. hustomter fra ældre romersk jernalder, og andre bopladser fra sa. tid kendes fra Rørkær og Boldesager; bopladslag fra germansk jernalder kendes fra Veldbæk og Måde. Grave fra ældre og yngre romersk jernalder kendes flere steder, både i selve byen og i Jerne.

Litt.: Harald Andersen i Kuml. 1952. 144–86. Niels Thomsen i Kuml. 1953. 171–81. H. K. Kristensen i AarbRibe. 1944–47. 125–32. Niels Thomsen smst. 431–40 og 1952–55. 318–28. Knud Thorvildsen smst. 1948–51. 204–12. Niels Thomsen smst. 1960–63. 266–80.

I E. fødtes 1897 lægen og tandlægen Ove Brinch. I Jerne 1881 forsøgslederen Niels Esbjerg.

Litt.: O. Bruun. Fra Pionertiden i Esbjerg. 1893. Søren Alkærsig. E. Havn og By. I–II. 1909–14. A. K. Jensen. E., i Danske Byer og deres Mænd. XI. 1916. C. A. Petersen. Jerne. 1916. Jesper Madsen. Magister Maturin Carstensen, AarbRibe. 1906. 51–112. H. P. H. Novrup. Hans Pedersen i Novrup, smst. 136–63. Jesper Madsen. Fra Jerne og Skads Sogne, smst. 1910. Arne Sundbo. Til Jerne Sogns Historie, smst. 1911–14. 642–75, 1915–18. 40–86. Karl Hansen. Plantningssagen i E. og Omegn 1868–1918. 1918. H. H. Sørensen. Fra Jerne So., AarbRibe. 1923–26. 223–63. Th. Brinch. E.s Barndom, smst. 1948–51. 531–68. S. Rambusch. Hvem modarbejdede loven om anlæg af E. havn?, smst. 1952–55. 527–39. Sven Henningsen. E. under den anden verdenskrig. 1955. Gunther Neufeldt. Ripen und E., die Haupthäfen der cimbrischen Westküste. 1937. E. Historie og historier. I–II. Udg. af lokalhist. Udvalg. 1927–30. E. By og havn. Udg. af E. byråd m.v. 1943. E. By- og erhvervsøkonomiske oversigter. 1941 ff. Arne Jørgensen. Mennesker og begivenheder i E.s hist. 1948. Dispositionsplan for E. Udg. af E. kom. 1949. Niels Esbjerg. E. og omegn samt slægten Esbjerg. 1950. Karl Riber. Dagvognen Hjerting-E., AarbRibe. 1951. 569–80. Aage Aagesen. Geographical Studies on E., the Port of Western Denmark. Medd. fra Skallinglaboratoriet 14. 1954. Bent Ekner. E., Stads- og Havneingeniøren. 1955. 111–25. K. Bruun og F. Staugaard. E. By og egn. 2. udg. 1958. Kr. Bruun. Fra de grønne marker til de grå mure. 1961. Litteratur om E. Udg. af Centralbibl. f. Sydvestjylland. 1943.