Hellevad sogn

grænser til Bedsted, Egvad og Hjordkær so., til Haderslev a. (Agerskov so.) og til Tønder a. (Ravsted so.). Landskabeligt domineres so. af den nordligste del af Tinglev-fladen, men mod n. griber so. tillige ind over Toftlund bakkeø’s sydl. landområde, der her består af stærkt formede, 1–2 km brede kupler, som danner skråflader mod lavninger m. bløde, lange fald. Største højde, 70 m, nås i Brystrup høje. Grænsen ml. bakkeø og smeltevandsflade er meget tydelig i den østl. del af so., hvor den er udformet som en 15 m høj stejlskrænt. Dennes kant er skåret i stykker af skarpt vformede kløfter, ofte svagt vandførende. Skrænten og kløfterne danner en meget iøjnefaldende landskabelig detalje, der skiller sig skarpt fra såvel bakkeøens svagt rundede kupler som smeltevandsfladernes ensformige sandsletter. Ved so.s v.grænse ligger en isoleret bakkeø Svejlundbjerg m. to kupler, 39 og 37 m, hvorfra man har smuk udsigt over smeltevandsflader og bakkeøer. S.f. Klovtoft ligger en anden lille bakkeø, Favsbjerg, kun 200 m lang (i ø.-v.) og kun 10 m over fladerne. Sa. m. de små bakkeøer i naboso. Bedsted danner disse en hel lille familie af miniaturebakkeøer, rene skoleeksempler på de to dominanter i det midt- og vestjy. landskab, smeltevandssletten og bakkeøen. Smeltevandssletten ligger ved so.s ø.grænse i en højde af ca. 35 m og falder v.over til ca. 28 m, ca. 1 m pr. km. Ved Svejlundbjerg deler sletten sig i en nordl. del, der bøjer n. om linien Svejlundbjerg-Ø. Terp, og en sydl., der afvandes af tre vandløb, Surbæk, Rødå og Hvirlå, af hvilke den sidstn. på en strækning danner so.s s.grænse. Disse vandløb udspringer langt ø.på i randmoræneområdet og fører så meget fremmed vand, at de har formået at grave smådale i smeltevandssletten, kun 1–2 m dybe og 100–200 m brede. Hvirlå løber dog delvis gennem sumpede områder m. svagt fald, medens de to andre gennem hele so. er ledsaget af en bræmme af kærjorder. Åløbene er nu regulerede, og omgivelserne er drænede, hvorved man har opnået en betydelig stigning i områdernes værdi som landbrugsjord. Dette er imidlertid sket på bekostning af ældre tiders opstemninger til mølledamme. Ml. åløbene ligger trekantede kiler af smeltevandssletter, vel drænede og særdeles anvendelige til landbrug, men noget udsatte for afblæsning og fygning, især i det tidl. forår. Bakkeøerne består delvis af moræneler, således i egnen n.f. Hellevad. Smeltevandsfladerne indeholder store forekomster af groft, lagdelt sand og grus til grusgravning. Aldannelser og myremalm findes især mod vest.

Fladernes bebyggelsesmæssige mønster er præget af åløbene, hvor man har haft adgang til vand og til eng. Landsbyerne er oftest placerede på kanten af smeltevandssletterne. s. 866 Hellevad således på begge sider af Surbæk, og Hydevad og Klovtoft ved Rødå. Bakkeøerne har spredt bebyggelse el. åbne landsbyer m. tendens til koncentration langs skrænten mod smeltevandsfladen, fx. Lille Hellevad. Den sydl. del af so. langs Hvirlå er svagere udnyttet, men også her trænger kultiveringen frem. So. er skovfattigt, tidl. tiders lyngbevoksede strækninger er nu ryddede og kultiverede, og de fugtige, til dels vandlidende områder reduceres ved udgrøftning og dræning. Hellevad er i livlig udvikling og har mistet karakter af egl. landsby. Gennem so. går et net af gl. og nye veje m. hovedforbindelse Åbenrå-Skærbæk og Hellevad-Padborg.

Hellevad sognekom. omfatter Hellevad so. og en del af Agerskov so. (31 indb. fordelt på 9 husstande).

Sognekom.s areal var 1960: 3520 ha. Befolkning 26/9 1960: 1095 indb. fordelt på 314 husstande (1860: 809, 1910: 967, 1921: 935, 1925: 1016, 1930: 1074, 1955: 1108). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 531 levede af landbr. m.v., 245 af håndv. og industri, 71 af handel og omsætning i øvrigt, 60 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv, 20 af anden erhvervsvirksomhed og 114 af formue, rente, understøttelse olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hellevad (o. 1340 Hællæwath; u. enge 1774 og 1782, ager m.v. 1778–80) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 474 indb. fordelt på 157 husstande (1925: 386, 1955: 470); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 63 levede af landbr. m.v., 187 af håndv. og industri, 58 af handel og omsætning i øvrigt, 45 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv, 18 af anden erhvervsvirksomhed, 71 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1943, arkt. Meyling), bibl. (i skolen; opret. 1921; 4400 bd.), kom.kontor (i tidl. ty. privatskole, opf. 1929), brandstat. (opf. 1947), sportsplads, Hotel Kløver Es, Kirkekroen, filialer af Handelsbanken, Nordslesvigske Folkebank og Sparekassen for Aabenraa By og Amt, andelsmejeri (opret. 1887, udv. 1925, 1938 og 1960), Michlers tankfabr., savværk, A/S Hans Jessens kornfirma, posteksp. og telf.central; Klovtoft (*1334 Kloutofft; u. 1770, hede og overdrev 1775, Nørhede dog først 1840–45) m. afholdsrestauration; Ørslev (o. 1500 Orsleue, Orseleue, 1609 Örsle, Örschleue; u. 1774); Hydevad (*1519 Hyffwath, 1535 Hudewadt; u. 1774). – Saml. af gde og hse: L. Hellevad; Hellevad Mark; Brystrup, 7 husmandsbrug, dannet ved udstykning fra en gd.; Kamp; Lønholm (*1500 Lonholm, 1684–87 Löenholm); Gren; Svejlund (*1477 Suelund, 1535 Swelundt; u. enge 1754, ager m.v. 1776); Svejlundstok; Svejlundbjerg; Hinderup (1535 Hinderup; u. 1785–87); Nørrehede. – Gårde: Herslevgd.; Hellevad Mølle (1535 Helldewatmolne), vandml. nedlagt, opret. dambrug, der er solgt fra gd.; Kærgd.; Fredsmark; Gejlpold; Sofiegd.

H. so. (inkl. en mindre del af Agerskov so., jf. ovf.), der udgør én sognekom. og sa. m. Egvad so. ét pastorat under Åbenrå provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bedsted so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 161. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Kirken, tidl. indv. til Skt. Laurentius, ligger omgivet af enge n.f. byen. På kgd., m. indgange i ø. og s., har mul. stået et †klokkehus af træ, hvilket synes at fremgå af en beretning om en strid ml. degnen og den bekendte forfatter, sgpr. Niels Heldvad, der beskyldtes for at have afbrændt »ein altes Thürmlein«. Den hvidkalkede og tegltækte kirke består af senromansk kor og skib, v.tårn og sakristi i n., begge antagelig sengotiske, samt et kedelhus fra 1910 på skibets n.side. Et våbenhus på skibets s.side blev rimeligvis nedrevet 1833. De opr. bygningspartier er s. 867 over en grov skråkantsokkel opført af rå kamp m. kvadre i hjørnerne og m. munkesten omkr. vinduer og døre samt i indervæggene. Nogle genanvendte apsiskvadre m. skråkant, under korets ø.ende, kan stamme fra en ældre †kirke m. apsis el. fra en apsis tilbygget koret, der imidlertid så må være omb. samtidig m. skibets opførelse. I koret er bev. fire opr., slanke og smigede, nu blændede vinduer, tre i n. og ét i ø. Et spring i s.murens sokkel markerer mul. en †præstedør. Skibet har kun spor af ét opr. vindue østligst i n.muren. Den udvendig rundbuede n.dør er måske tilmuret i renæssancetiden, mens s.døren, m. nyere fladbue, tilmuredes 1833. Triumfmuren synes fornyet 1776. I korets ø.væg en lille gemmeniche, i n. en større, nok nyere. Både kor og skib har fladt bjælkeloft. Sakristiet skal if. Niels Heldvad være opført af hans bedstefader Laurs Dytmarsøn 1522 (se ndf.). Det er af munkesten i krydsskifte over en syld af små kampesten. Taggavlen har over et savskifte tre blændinger, hvis afdækninger nu følger taglinien. Indvendig har rummet fladbuede, delvis bevarede sparenicher, tre i hver flankemur og to i n., der har flankeret en †kamin. Det dækkes af et krydshvælv m. kvartstensribber; en fladbuet, falset dør fører ind til koret. Antagelig 1776 fjernedes gavlens kamtakker, og flankemurene forhøjedes. Tårnet, m. gavle i ø. og v., består forneden af rå og kløvet kamp og herover gule og røde munkesten. Det har været planlagt tre stokv. højt, men er enten aldrig blevet fuldendt el. er sen. blevet afkortet. Tårnrummet, m. rundbuet arkade til skibet, dækkedes tidl. af et fladt loft, der i gotisk tid erstattedes af et otteribbet hvælv. Adgangen til det tidl. mellemstokv. er ad en muret fritrappe gennem en fladbuet, falset dør. Klokkestokværket er lavt og uden glamhuller. I 1700t., måske 1777 (jernankre i s.) er s.- og v.murens øvre halvdel samt begge gavle (den østre m. fladrundbuede blændinger og glamhuller) blevet ommuret. I 1800t.s 1. halvdel er tårnrummet indr. til våbenhus m. dør i s. Et solur fra 1768 over skibets s.dør har rimeligvis tidl. haft plads over våbenhusdøren. Både kor og skib har delvis opr. egetagværker. Kirken har gennemgået istandsættelser 1833, 1860–61 og 1941–42 (arkt. M. Moesgaard og kunstmaler Erik Petersen). – Nogle kalkmalede indskrifter i tårnarkadens n.side m. årst. 1521 og 1587 samt »HN« er antagelig malet, da Hellevad so. måtte afgive byen Kassø til det nyoprettede Hjordkær so. 1922 afdækkedes nogle primitive, sengotiske †kalkmalerier på korets n.væg samt et †tæppemaleri fra 1700t., på skibets n.væg. – Muret alterbord, hvis stenplade m. relikviegemme skal stamme fra en †nedbrudt kirke. En romansk †alterbordsforside s. 868 m. Kristus siddende ml. otte apostle overflyttedes til præstegården og brændte 1893 m. denne. Gotisk skabsaltertavle m. to bevægelige fløje og delvis rekonstrueret predella, fra 1400t.s sidste fjerdedel. I midtskabet en Golgathascene flankeret af to figurer, en diakon (nok kirkens værnehelgen, Skt. Laurentius) og Johannes Døberen. I fløjene de 12 apostle. 1758 ændrede maleren Benjamin Richter tavlen, der tillige forsynedes m. malerier, som imidlertid fjernedes ved sidste restaurering. Flere sidealtertavler(?) er forsv., bl.a. en tavle erhvervet hos Lukas Maler i Flensborg, en Maria m. barnet samt nogle andre figurer. Altersølvet er skaffet 1965 ved legater, oprettet af fruerne Karen Wollesen og Margrethe Fries. En vinkande af kbhsk. porcellæn fra 1854 er ude af brug. Den tidl. †kalk og †disk var et fornemt Tønder-arbejde fra o. 1590. Alterstager: 1) sengotiske, nu uden ben, svarende til dem i Holbøl (s. 1010), 2) nygotiske, ty. fabriksarbejde. Et røgelsekar findes nu i Odense Bys Museer. Alterskranke af smedejern fra 1941 f. Romansk granitdøbefont af ranketypen, sikkert fra Haderslevværkstedet (Mackeprang.D. 330f.). Dåbsfad og kande fra 1927, af kobber. Korbuekrucifiks på skibets n.væg, udf. o. 1899 af W. Hansen, Kiel; nystafferet 1941 f. Prædikestol rimeligvis fra 1659 og udført af Hans Thammesen, Løgumkloster, svarende til den i Bedsted m.fl. og m. de sa. relieffer fra Kristi levned, men her m. ty. bibelcitater. Stafferingen fra 1941 f. delvis på grundlag af Richters fra 1758. Nyrenæssancestole fra 1941f. Orgel 1924, m. otte stemmer, fra Zachariassen, Åbenrå, hovedrepareret 1941 f. af Marcussen & Søn. Pulpitur fra 1924, ændret 1941 f. Lysekroner fra o. 1900. Klokke 1738 støbt af Armowitz, Husum, if. sin indskr. omstøbt af en klokke fra 1369. Klokkestol af genanv. materiale, bl.a. nogle romanske tagspær. En vægtavle, nu i korets nordøstligste vindue, er 1618 opsat af sgpr. Niels Heldvad over hans far Hans Nissøn, † 1590, og bedstefaderen Laurentius Dytmarsøn, † 1565, begge sgpr. †Epitaf over sgpr. Hans Heldvad, † 1590, sat af sønnen. Mindesten over so.s faldne 1914–18; opstillet i våbenhuset. I en mindelund, indr. 1935 for so.s faldne 1914–18, står en sten over frihedskæmperen J. P. Asmussen, † 1944.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1737–49. 2645.

Hellevad Vandmølle ved Surbæk var ca. 1550 bortfæstet til Jens Petersen, derefter fra 1554 sønnen Hans Holdensen el. Jensen; 1604 fik Jes Iversen (nævnt 1633) møllen ved ægteskab m. Hans Holdensens søns enke; 1635 fik husfoged Hans Callisen († 1663) ventebrev på møllen; ca. 1667 fik sønnen herredsfoged i Rise hrd. og husfoged Friedrich Callisen († 1671) møllen i arveforpagtning, derefter fra 1673 stedsønnen Johan Martensen, 1707 halvbroderen, etatsråd Christian Albrecht Callisen, 1711 søstersønnen herredsfoged i Rise hrd. og borgm. i Åbenrå Bendix Kamphøvener († 1762), der også havde Høgebjerg i Løjt so., og som fra 1739 tillige havde Risgård i Rise so. i forpagtning; 1715 blev svogeren amtsskriver Friedrich v. Saldern († 1722) medforpagter; 1719 er Bendix Kamphøvener igen eneforpagter; 1731 blev broderen, sgpr. i Rise Friedrich Kamphøvener († 1746) medforp., derefter sidstn.s søn Bendix Friedrich K. († ca. 1751), efter hvem møllen kom til svigersønnen Sønnich Sønnichsen fra Sdr. Løgum mølle († 1809), der 1765 ombyggede den. 1769 fik han koncession til et værk til fremstilling af boghvedegryn. 1782 solgtes møllen til Jørgen Petersen († ca. 1821), derefter sønnen Peter Petersen († 1824), hvis enke indgik ægteskab m. skibskapt. i Åbenrå Christian Thomsen. 1836 købtes møllen af Andreas Ludvig Jacobsen († 1892) fra Brede mølle i Brede so., hvis søn Lydik Jacobsen († 1921) overtog den 1876. Dennes søn Peter Jacobsen († 1936) fik møllen 1906 og udvidede dens jordtilliggende m. 33 ha til 133 ha. 1935 solgtes mølle og gård til Ingvert Hansen fra Brændkærgård ved Kolding, hvis enke 1936 solgte ejd. til Statens Jordlovsudvalg, der sa. år udstykkede ca. 50 ha til husmandsbrug, medens stamparcellen på 67 ha, efter i nogle år at have været drevet ved forp., 1952 solgtes til Otto og P. N. Junker.

Litt.: Morten Kamphövener. Møllens røst. Historiske brudstykker omkring Hellevad vandmølle. 1944.

I Åbenrå a.s Jb. 1535 opføres 8 gde i Hellevad, 5 i Hydevad, 3 i Svejlund, 9 i Klovtoft, 3 i Hinderup og 4 i Ørslev. I Jb. 1609 er der 7 gde og 2 kåd i Hellevad, 4 gde og 2 kåd i Hydevad, 3 gde i Svejlund, 7 gde og 1 kåd i Klovtoft, 3 gde og 1 kåd i Hinderup, 3 gde og 3 kåd i Ørslev. På de fleste gde er der 2 el. flere beboere. Det viser sig da også, at på Mejers kort fra 1641 er antallet af gde større, mens ottingtallet er det sa. som i 1609. I Hellevad var der foruden præstegården 8 gde. Ottingtallet var 37. Hertil kom enestegden Lønholm m. 2 ottinger. I Hydevad var der 7 gde m. 16 ottinger samt 2 kåd, i Svejlund 5 gde m. 13 ottinger, i Klovtoft 15 gde under Åbenrå a. m. 33 ottinger, desuden 1 kåd. 3 gde m. 7 1/2 otting hørte under kongen og Haderslev amt. I Hinderup var der 4 gde m. 10 ottinger, i Ørslev 5 gde m. 13 ottinger samt 2 kåd.

Ridderen Jacob Roost skænkede 1334 til sin sjæls frelse alt sit gods i Klovtoft m.m. til Løgum kloster. 1477 fik klostret ved et mageskifte m. Per Svelundt gods i Gravlund mod at afstå s. 869 sin jord i Svejlund. 1517 fik det af hertug Frederik bl.a. skøde på en toft i Hellevad. Den blev 1527 af klostret skødet til Henrik Ahlefeldt til Sattrupholm. Da denne herregd. 1631 blev erhvervet af hertugen af Gottorp, kom toften, nu 1 kåd, under Mårkær a., fogderiet Karlsvrå. 1777 blev ejendommen lagt under Åbenrå amt.

Anton Rantzau skødede 11/9 1583 bl.a. 4 gde, 2 landbol og 1 hus i Klovtoft til kongen. De kom under Haderslev a., hvor de udgjorde en del af Bolderslev fogderi. O. 1825 var der her 3 gde og 3 kåd m. jord, som hørte under Haderslev amt. 1850 blev Bolderslev fogderi ophævet, og ejendommene i Klovtoft kom under Åbenrå amt.

O. 1825 var der i so. foruden de haderslevske ejendomme 1 helgd., 8 trekvartgde, 5 totrediedelsgde, 3 nisekstendedelsgde, 11 halvgde, 8 trediedelsgde, 4 kvartgde, 4 sjettedelsgde, 8 kåd m. jord og 4 uden. Hele so. – dog ikke Muspyt og Goldbæk – var ansat til 2884 skattetdr. Kreaturholdet var: 346 malkekøer, 378 ungkreaturer, 135 heste, 331 får, 332 svin og 291 bistader. Udsæden var: 409 tdr. rug, 171 tdr. havre, 29 tdr. byg og 182 tdr. boghvede.

Hele so. var tingpligtigt til Sdr. Rangstrup hrd., også de ejendomme, der lå under Bolderslev fogderi. Goldbæk og Muspyt hørte endnu i 1800t. til Hellevad so. i gejstlig, men til Agerskov i verdslig henseende. De 2 byer var tingpligtige under Nr. Rangstrup hrd. og hørte til Haderslev amt. Kassø lå indtil 1521 i Hellevad so., men kom da til det nyoprettede Hjordkær so., som det fremgår af en indskr. i Hellevad kirke. Byen må opr. have hørt til det o. 1411 forsvundne Ørslev so. og lå derfor under Slesvig stift. I Ribe Oldemoder opføres so. i en fortegnelse fra o. 1340 over Ribe ærkedegnedømmes kirker under Rangstrup hrd. Kirken blev af biskoppen i Ribe o. 1200 annekteret i domkapitlet i denne by, og indtægten heraf udgjorde et særl. præbende. Efter delingen 1544 opstod der strid om kirkens tilhørsforhold. Peter Generanus visiterede i kirken 1562, og 1564 kom den under Åbenrå provsti og Slesvig stift. Ved oprettelsen af Haderslev stift 1922 blev den henlagt hertil, men hører stadig til Åbenrå provsti.

På Johs. Mejers kort 1641 over Svejlund findes en Tingvej, der går lige s.f. byen. Den passerer Hellevad Møllestrøm og fortsætter til Klovtoft mark, hvor den deler sig i to grene. Den nordl. kaldes Gl. Tingvej, den sydl. Ny Tingvej. Denne sidste går ind på Hellevad mark. Den går her over den sydl. del af marken, ml. Rødå og Hvirlå. På Hydevad mark findes tingstien allerlængst mod nord. Den fortsætter ind på Hønkys mark.

I Dybdal ved L. Hellevad har der været en helligkilde; den faldt sammen ved sandgravning ca. 1870 (Schmidt.DH. 156). Ved stedet er indhegnet en lille plads, hvor offerstenen (m. hul til penge) er anbragt.

I H. er der 1964 rejst en mindesten for Niels Heldvad (Helvaderus), kgl. kalenderskriver 1615–34, f. i H. 1564 (H. V. Gregersen. Niels Heldvad. 1957).

En befrielsessten er rejst i Klovtoft.

To smukke jagtskelstene er rejst i skel ml. H. og Agerskov so., i Hinderup og Goldbæk.

Den nuv. bebyggelse Brystrup ved Brystrup høje (1641 Brüstruphüy) har efter en vistnok pålidelig tradition navn efter en landsby Brystrup. Nebbesgård (1609 Nibbesgardt), ager og eng sø.f. Klovtoft, er sandsynligvis opr. navn på en sen. forsv. bebyggelse.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 78 da., 12 ty.; 1884: 69 da., 25 ty.; 1912: 87 da., 72 ty., 10 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 355 da., 166 ty. (tilrejsende 44 da., 32 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 204 da., 84 ty., 4 S.; 11/4 1924: 162 da., 80 ty., 67 S.; 2/12 1926: 197 da., 116 ty., 56 S.; 24/4 1929: 218 da., 94 ty., 75 S.; 16/11 1932: 244 da., 87 ty., 95 S.; 22/10 1935: 254 da., 120 ty., 83 S.; 3/4 1939: 405 da., 141 ty.; 28/10 1947: 453 da., 46 ty.; 5/9 1950: 421 da., 45 ty.; 22/9 1953: 447 da., 79 ty.; 14/5 1957: 461 da., 63 ty.; 15/11 1960: 460 da., 65 ty.; 22/9 1964: 478 da., 76 ty.

Ved arbejde på Hellevad kirkegård fandtes 1845 64 mønter, hvoraf 46 da. fra Chr. IV (1607–44), resten ty., yngste mønt fra 1652.

Litt.: Antikv. Tidsskr. 1846–48. 64.

Skove: Til præsteembedet hører ca. 29 ha granplantage. I øvrigt kun mindre bevoksede arealer i so. 1 ejd. har et skovareal på ca. 7 ha.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, af disse danner de 5 – hvoraf den ene er ret stor – en gruppe nø.f. Hellevad, hvor der har været 10 høje; to andre ret store høje ligger v.f. Ørslev. – Sløjfet el. ødelagt: 46 høje og en langhøj. – En urnegravplads fra keltisk jernalder kendes fra Hinderup.

Litt.: Carl Neergaard i NationalmusA. 1931. 70–72.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Åbenrå herredsfogderi, men fra 1889 udgjorde det sa. m. Bedsted og Egvad so. Hellevad amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Hellevad (m. L. Hellevad, Kamp og Gejlpold), Hydevad, Klovtoft (m. Svejlundstok og Svejlund, der indtil 1894 udgjorde Svejlund kom.) og Ørslev, der 1895 sammenlagdes m. Hinderup kom.

Personregisterdistr.: Hellevad.

Litt.: Vider. V. 236–37 (Svejlund). F. Gribsvad. Nogle spredte Træk af H. og Egvad Sognes Historie, Hejmdal sept. 1927–marts 1928.