Helligsø sogn

(H.-Gettrup kom.) omgives af Gettrup, Ydby og Lyngs so. samt Nissum bredning. Største delen af kysten er udformet som en strandvoldsslette, hvorfra der i tidens løb er hentet store mængder af ral, men efterhånden er betydelige arealer omdannet til plantage, og kysten er ret besøgt af badegæster. Indadtil begrænses det marine forland af gl. klinter mod bakkelandet, der i Volshøje (Oleshøje) når 46 m. Det ellers skovløse so. har gode, lermuldede jorder. Gennem den nordl. del går landevejen Ydby-Vestervig.

Areal i alt 1955: 705 ha. Befolkning 1/10 1955: 377 indb. fordelt på 118 husstande (1801: 174, 1850: 243, 1901: 366, 1930: 400).

I so. byerne: Helligsø (*1410 Hilliszøe, 1512 Hellisiø; u. 1787, 1796) m. kirke, præstegd., Spare- og Laanekassen for Helligsø og Gjettrup Sogne (opret. 1872; indskud 31/3 1960: 1,9 mill. kr.; reserver: 177.000 kr.), Holstebro kom.s lejrskole, teglværk og tagstensfabrik samt rallejer (ved stranden, hvortil jernbanespor fører ud); en del af Gettrup m. missionshus (opf. 1888), andelsmejeri (opret. 1903 som fællesmejeri, udv. 1908) og posteksp. – Saml. af gde og hse: Oddersholm. – Gårde: Gadegd. (1661 Gadgaard); Helligsøgd.; Nørgd.; Søndergd.; Galsgd.

H. so., der sa. m. Gettrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestervig. So. udgør 5. udskrivningskr., 236. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Kirken er en romansk granitkvaderbygn. bestående af kor og skib, med våbenhus i n. fra o. 1875, v.tårn og -gavl fra 1928 (arkt. Hother Paludan). De romanske dele har skråkantsokkel og kvadre i springende skifter (skibets s.side har jernankre m. årstal 1780). Ingen opr. vinduer bevaret, men begge skibets døre (den sdr. som udv. blænding) m. rektangulære overliggere. I det indre er kun korets vægge kvaderklædte, skibets står i rå kamp. I korets ø.væg en retkantet, opr. niche og lavt i n. væggen en indmuret romansk vinduesoverligger. Den lave, brede korbue har forsk. profilerede kragbånd. Kor og skib har bjælkelofter. Et †klokkehus blev 1696 opsat af nyt. Alle kirkens vinduer (koret 1 + 1, skibet 2 (syd), + 1) er store, rundbuede m. støbejernsrammer og cementpudsede karme. Kirken står nu med blanke kvadre, cementpudsning om vinduer og under sugfjæl, hvidtede taggavle på kor og skib og dito tårn og våbenhus. De fyrretræs tagværker er teglhængt over koret og tårnet, blytækt over skibet og skiferdækket på våbenhuset.

Inventar. Alterbord af granitkvadre m. stor hulkehlgesims. Altertavle af Næssund-type (sml. Villerslev), o. 1600. Malerier på lærred 1908, i sidefelterne blomster (dækkende malerier på træ: Korsfæstelsen og Opstandelsen), i midtfeltet Bønnen i Gethsemane efter Carl Bloch og udf. af A. Chr. Andersen, Thisted. Den opr. midtfylding med et nadvermaleri i Thranes manér, er ophængt på skibets n.væg. To gotiske figurer fra en fløjaltertavle findes i Thisted Museum. Romansk granitdøbefont af enkel type; moderne dåbsfad og -kande af kobber; det gl. sydty. malmfad, fra o. 1575, med »Bebudelsen« er ophængt på væggen. Sengotisk korbuekrucifiks, 1450–1500, på nyere kors; nyere staffering. Prædikestol af Thisted-type, nær beslægtet m. Harring 1627 og Visby, m. himmel. Opr. staffering med årst. 1617 (fremdraget 1943, da storfelterne forsynedes med evangelistbilleder, kopieret efter Harringstolens). Nyt stoleværk, men skriftestol delvis fra 1770 (indskr.). Pengeblok fra 1700t. Kirkeskib, orlogsfregat, »C. Overgaards Minde 1849«, gave fra Niels Overgaard, Hindsels. Orgel 1947. Gotisk, skriftløs klokke (Uldall. 132). – Gravsted på kgd. m. hugne granitsten, jerngitter og lænker, indskr. på kobberplader over ungkarl, gårdejer Christen Overgaard, f. 1803, † 1846. Desuden en eng. flyverbegravelse.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 712–17.

Helligsøgård blev 1691 af Jakob v. Holten skødet til rådmand i Thisted Laurids Nielsen. Der hørte da en del gods under den. 1854 købte Niels Futtrup den ene af de to s.k. Helligsøgårde, hvorefter han i 1860erne også købte den anden og sammenlagde hovedparcellerne. 1867 solgte han gården til Niels Smed, hvis enke 1906 overdrog den til sønnen Anders Peter Smed. Han døde 1912, hvorefter enken ægtede P. Chr. Vestergaard († 1918).

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 522 f.

Ved afgravning af en kæmpehøj, Hasthøj, ved Gadegård fandtes 1856 en merovingisk guldmønt, en triens, slået af Madelinus i Dorestad (ca. 690).

I so. nævnes Sundsgård (1606 Sønsgrdt, 1688 Sundsgaard) og gden Hole (1603 Huole, 1664 i Huol).

Fredede oldtidsminder: De to anselige, men beskadigede Volshøje. – Sløjfet el. ødelagt: 13 høje.

Helligsø er opr. navn på en nu udtørret sø (Schmidt. DH. 134).

Litt.: AarbThisted. 1922. 310 f. (visitatsindberetninger). Sst. 1931. 154 (indskrifter). H. A. Rüs-Olesen. Den brutale præst i Helligsø-Gettrup, sst. 1959. 78–87. Jf. Gettrup.