Hvilsted sogn

(Astrup-Tulstrup-H. kom.) omgives af Ning hrd. (Astrup so.), Odder og Torrild so. samt Skanderborg a. (en enklave af Fruering so. samt Hylke so. i Voer hrd. og Fruering og Vitved so. i Hjelmslev hrd.). Det højtliggende, noget uroligt bakkede terræn, der fl. st. når netop 100 m, ligger i randzonen for det østjy. isfremstød, hvis randfænomener kan iagttages i so.s vestl. del (tunneldal længst mod s., smeltevandsdal s.f. Svinsager, randbakker v.f. Onsted og tunneldal ved skellet til Ning hrd.). De jævnt gode jorder bærer kun lidt skov (Rantzausgave skov, Nørreskov). Gennem den vestl. del går landevejen Horsens-Århus.

Areal i alt 1960: 991 ha. Befolkning 26/9 1960: 461 indb. fordelt på 152 husstande (1801: 231, 1850: 486, 1901: 488, 1930: 568, 1955: 472).

I so. byerne: Hvilsted (*1440 Huilsted; u. 1787) m. kirke, præstebol., skole (ml. H. og Onsted; opf. 1909), forskole (opf. 1866), bibl. (i skolen; opret. 1934; 2000 bd.), forsamlingshus (opf. 1939), sportsplads (ved skolen) og telf.central; Onsted (*1546 Ondstedt, 1582 Offensted, u. 1777) m. forskole (opf. 1896) og planteskole; Kanne (*1445 Cane) og L. Kanne (20 husmandsbrug, udstykket fra Rantzausgave). – Gårde: hovedgd. Rantzausgave (16,5 tdr. hartk., 103 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 553, grv. 319); Kærsgd. (1664 Kiærgaard).

H. so., der sa. m. Astrup og Tulstrup so. i Ning hrd. udgør én sognekom. og udgør et selvstændigt pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Saksild so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 242. lægd og har tingsted i Århus.

Den uanselige kirke består af romansk kor og skib med sengotisk tårnunderdel mod v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af rå og kløvet kamp med hjørnekvadre. Af opr. enkeltheder står den retkantede n.dør bev. i brug, mens s.døren er forsv. Et tilmuret rundbuevindue ses udvendig på skibets n.side og et tilsvarende på korets n.side. Den runde korbue med vulstprofilerede kragsten er vistnok udvidet. I slutn. af 1400t. er der i koret indbygget ét, i skibet tre fag krydshvælv på stærkt fremtrædende vægpiller, og der opførtes mod v. et †tårn, hvis øvre dele styrtede sammen 1777, hvorefter tårnrummets mure blev skåret ned i højde med skibets og v.gavlen fik kamtakker. Våbenhuset er sikkert fra reformationstiden, men er uden karakteristiske enkeltheder. Såvel ved korets ø.side som ved tårnunderdelens v.side er der i nyere tid opmuret svære støttepiller. – Altertavlen er et ganske godt snitværk i højrenæssance fra beg. af 1600t. med samtidige malerier – korsfæstelsen og opstandelsen. Den er ligesom prædikestolen istandsat 1938 af Poul Jensen. Et lille, sengotisk krucifiks, sikkert til processionsbrug, fra o. 1500–20 er ophængt i kirken. Små alterstager i barok, o. 1700, stemplet S + G. En murklods under skibets hvælvingspille i nø.hjørnet er sikkert en rest af et sidealter. Romansk s. 328 granitfont med glat kumme med indristede riller og kapitælformet fod med kors. Glat fad, vist fra 1700t. Enkel prædikestol i renæssance med portalfelter. I stoleværket dele fra 1625 med flere mands- og kvindenavne. En stok med bymændenes indskårne bomærker eller initialer er opsat ved døren til våbenhuset. Pengeblok 1764. Klokken, der er fra nyere tid, hænger i en galge på v.gavlen. – Epitafium 1641 i rig senrenæssance, sikkert udført af Peder Jensen Kolding, over ridefoged Jacob Jensen på Kanne, † 1661, og to hustruer, og et noget mindre over Mikkel Pedersen Skriver, Kanne, og hustru. I våbenhuset to meget slidte gravsten med figurer, den ene over sidstn. par. Ved våbenhusdøren henligger nogle romanske portalkvadre, der siges at stamme fra den nedbrudte Rindelev kirke i Fruering so., Hjelmslev hrd.

Kanne var en lille adelsgd., der før 1464 var »schuret i fald« (forbrudt til kronen for ikke ydet ledingspligt). Peder Mikkelsen og hans brødre fik 1465 dom for at måtte genindløse gden og 1467 fik Las Mikkelsen domsbrev på sin ejd. i K. Mikkel Lassen besad gden 1497, hans sønner Hans og Rasmus Mikkelsen nævnes i K. fra 1537. Førstn. og sidstn.s søn Ove Rasmussen solgte 1575 deres halvgde til kronen, men fik samtidig livsbrev på dem. 1593 fik Mikkel Pedersen, skriver, sen. ridefoged på Åkær, af kongen brev på K. Han besad den endnu 1609; sen. tilhørte den ridefoged Jacob Jensen, hvis børn 1634 fik lov at beholde gden efter faderens død, men denne levede endnu 1638. 1660 var K. øde, men 1661 fik kapt. Bødtkers enke Lisbeth bevilling på at nyde K.; 1664 kom den til hendes datter Anna Christine Bødtker, sen. til Donneruplund, og hun beholdt gden til 1687, da der blev hende tilstået en pension. Allr. 1666 havde kronen solgt den (1662: 13 1/2 tdr. hartk.) til Axel Sehested, som solgte den til grev Mogens Friis, der 1674 sollte den til admiral Jens Rodsteen. Denne købte 1695 af kronen sædegårdsfrihed for K. (17 1/2 tdr. hartk.) for 617 rdl. og lagde gods og tiender under den. Ved hans død 1707 kom K. til svigersønnen Frederik Christian Rantzau til Rodsteenseje, og da hans enke døde 1736, blev K. (17 1/2, 65 og 204 tdr. hartk.) for 15.500 rdl. overdraget til sønnen løjtn. Frands Rantzau († 1768), der 1765 testamenterede den til sin søsterdatter Øllegaard Kristence Rodsteen Sehested († 1817), som 1767 ægtede sen. stiftamtmand og gehejmekonferensråd Ditlev Pentz († 1821), som 1768 fik kgl. bevilling på at kalde den Rantzausgave. Han solgte det meste gods og skødede 1777 R. (17 1/2, 44 og 31 tdr. hartk.) for 15.900 rdl. til Christen Lanng til Hessel, som 1796 solgte den (20 1/2 tdr. hartk., tiender 44) og nogle huse for 30.000 rdl. til J. B. Pape, sen. til Kvistrup. Hans svigersøn krigsråd Henrik Møller, sen. til Nissumgd., fik den 1803 tilskødet (m. 2 tiender og 12 huse), men solgte den kort efter til P. A. Lorentzen († 1816), fra hvem den o. 1811 kom til Charlotte Sophie Walsøe († 1838), enke efter N. Secher til Trudsholm. Hun solgte den (22 tdr. hartk.) 1836 for 42.700 rbdl. sølv til landmåler Valdemar Engelsted til Rojgd. († 1887), som 1844 afhændede den (1850: 38 tdr. hartk., 11 huse 3 1/2) for 80.000 rdl. til jægerm. Peter Johs. Neergaard til Åkær, der 1873 overdrog den for 150.000 rdl. til sønnen, cand. jur., hofjægerm. Christian Peter Sigvard Neergaard, sen. til Åkær, fra hvem den 1909 kom til H. S. Tingleff. Han fraskilte 118 tdr. land skov og solgte 1910 R. til Odder og Omegns Udstykningsforening, som fraskilte 20 husmandsbrug og 1911 afhændede hpcl. til Ole Olsen fra Fillerup, der 1912 overdrog den til broderen Carl R. Olsen. 1940 købtes den af E. Overgaard, 1947 af fru G. Frederiksen og 1953 af den nuv. ejer P. Thygesen-Nielsen for 650.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 753–55. H. L. Møller. Slægtshistorie fra Rodsteenseje og R., i AarbAarh. 1915. 1–67. H. A. Møller. Stamtavle over slægterne Stampe og Thestrup. 1910. 212–20. Ejnar Jørgensen. Glimt af Cannegd.s Historie, ØstjyHj. XX. 1955. 152–53.

Hovedbygn. var på Pont.Atlas’ tid »af liden og mådelig bygning«. Den af sen. landvæsenskommissær C. P. S. Neergaard 1873 opf. grundmurede hovedbygn. brændte 1910, men genopførtes med benyttelse af de gl. mure, dog to fag kortere i hver side, som en stor villa med bred, gennemgående, fremspringende midterkvist.

Rojgård (*1542 Rodgaard) tilhørte Ring kloster og lå sen. under Åkær; 1575 forlenedes den m.m. til landsdommer Axel Juul († 1577). 1666 skødede kronen den (15 tdr. hartk.) til Axel Sehested til Stovgd., 1722 tilhørte den Peder Thøgersen Lasson til Dybvad, men sen. kom den under Rantzausgave og var fra o. 1739 beboet af Jens Knudsen Konnerup († 1765). 1774 solgte Ditlev Pentz R. (6 1/2 tdr. hartk.) for 2600 rdl. til Anders Pedersen Munch, der ejede den til o. 1794. V. Engelsted, sen. til Rantzausgave, solgte den 1836 (skøde 1838) for 10.000 rdl. til slægtshusbesidder P. Herschend, der m. kgl. bevilling af s.å. lagde dens jorder under Lethenborg, Hylke so.

En stor sten m. en mærkelig fure, Ormestenen, lå yderst på Onsted mark; den blev 1920 rejst som genforeningssten i Ny Solbjerg.

I so. ved grænsen til Torrild so. lå gden Oksenballe (*1541 Oxenballe). Om Rojgård se ovf.

Skove: Rantzausgave skov, i ø. Nørreskov, i s. Storskov, i alt 56 ha, hvoraf bøg 30, andet løvtræ 8 og nåletræ 18 ha, tilh. Balle Kildegård. Mindre skovparceller tilh. andre gde i so., således 4 ha til Rantzausgave.

Fredede oldtidsminder findes ikke i so., men der har været 4 høje.

H. var anneks til Astrup, indtil det 1/1 1872 blev et eget pastorat.

I H. so. fødtes 1875 højskolemanden og fiskeribiologen Andreas Otterstrøm.

Litt.: R. B. T. Baden. Hvilsted, ØstjyHj. 1959. 98–102.