Jegindø sogn

(J. kom.) i Kås bredning er skilt fra Thyholm ved det smalle Tambo sund, hvorover fører en dæmning. Det ret lave og flade so. var opr. to øer, der ved landhævningen siden stenalderen er blevet forenet, og samtidig er øen blevet kantet med marint forland, der til dels stadig vokser udad, delvis i form af oddedannelser. Således ligger Jegind Tap mod s., Bøløre odde mod nø. og Bastholm odde mod nv. De gode, lerede jorder er skovløse, bortset fra enkelte små plantninger.

Areal i alt 1955: 796 ha. Befolkning 1/10 1955: 713 indb. fordelt på 224 husstande (1801: 205, 1850: 371, 1901: 626, 1930: 781). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 504 levede af landbrug m.v., 58 af håndværk og industri, 28 af handel og omsætning, 15 af transportvirksomhed, 17 af administration eller liberale erhverv og 90 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Jegind (*1200t. Ekund) kirke og præstegd.; byen Jegind (u. 1796) m. skole, forskole (opret. 1912), missionshus (opf. 1888), De gamles Hjem (opf. 1950, 12 pl.), postkontor, telf.central og havn. Havnen, der er bygget som fiskerihavn, har en vanddybde i bassinet på indtil 2,5 m. Der er bedding for fiskefartøjer, og på havnepladsen østerskompagniets muslingeanlæg. – Saml. af gde og hse: Nørby (1664 Nør Bye; u. 1796); Nørskov (1600 Nørschouff; u. 1796); Bøl (1664 s. 686 Bøell; u. 1796) m. færgested (overfart til Hesterodde på Mors); Ibsted (1664 Iffsted; u. 1796); Rønhuse; Bisnap (1600 Biersnap); Ulvkær. – Gårde: Harbølgd. (1664 Haarbøll); Søndergd. (1600 Søndergrdt); Grusgd. (1600 Grudtzgrdt); Sønderskov (1600 Sønderschouff); Bjergegd. (1664 Bieregrd); Dalgd. (1664 Daaell); Nørtoftskov (1688 Nøretouft Schou); Søndertoftskov (1664 Søndertofft Schouff); Husted (1600 Huszstedt).

J. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvidbjerg so. (H.-Lyngs kom.). So. udgør 5. udskrivningskr., 275. lægd og har sessionssted i Hvidbjerg.

Den lille kirke, der mul. (jf. klokke) var viet Skt. Laurentius, var opr. en romansk kvaderstensbygn. bestående af kor og skib, men efter en gennemgribende ombygning 1918–19 (arkt. Hother Paludan) består den af romansk kor (nu sakristi), nyt langhus og tårn i v.; til n.siden af disse slutter sig en stor udbygning m. tre gavle og tværtage, indeholdende varmerum, sideskib og våbenhus, alt overhvælvet undtagen våbenhusfaget; et våbenhus i s. fra slutn. af 1800t. nedreves. Den romanske rest – koret og skibets ø.hjørner – har skråkantsokkel, og kun murenes nedre partier er af kvadre, de øvre er kløvet kamp. Et ø.vindue står som niche, s.vinduet og n.døren stammer fra 1918. Det romanske skib var indvendig kun o. 10,25 m langt (murhøjde o.315); 1883 forlængedes det mod v., og våbenhuset i s. ombyggedes; på en bjælke, vistnok fra våbenhuset, stod: »Anno DN 1560«. Et tømret klokkehus nævnes 1613, 1873 hang klokken i en stabel ved v.gavlen og fra 1883 i en vestl. klokkekam. Kirken står hvidtet undtagen de romanske kvadre. Tagværkerne, nye, af fyr, er hængt m. vingetegl.

Inventar. Nyt alterbord. Renæssancealtertavle af Næssund-type, gjort 1598 af Hans Snedker, ret nøje svarende til Lyngs. Martin Malers opr. staffering er forsvundet; midtfeltet indeholder et oliemaleri på lærred, Kristus på korset, fra 1800t. Sidefelternes fadervor, dåbs- og nadverord stammer ligesom den øvr. staffering samt de allegoriske malerier i vingernes cirkelfelter og i trekantgavlene (Guds øje og englehoveder) fra o. 1750. På alterkalkens fod (o. 1500) er fastsnittet en kronet helgenindefigur. Alterstager af messingblik med snoede skafter 1625. Af den romanske font er kun kummen gammel. Sydty. dåbsfad o. 1575, med »Syndefaldet«. Renæssance prædikestol forfærdiget 1640 af Niels Snedker i Sield(?). 1654 fik Laurits Maler i Viborg betaling for at staffere stolen (i storfelternes arkader: Johannes Evang., Salvator, Paulus – og i et fornyet felt: skrift). Omstafferet 1919. Stolestader med trekantgavl, æggestav og skællagte skiver hovedsagelig fra 1643 (Oluf Snedker). Vestpulpitur 1647 (Rasmus Snedker af Nykøbing), 9 af 13 fag m. arkader bev. Pengeblok fra 1700t. Inventaret nymaledes 1958. Kirkeskib skænket 1894 (lærer A. N. Penderup). Et † halsjern på ndr. port anskaffedes 1657. Klokke 1463, mul. støbt af Klaves, »in honorem s. Lavrencii« (til Skt. Laurentii ære); den på klokken nævnte Tomas Nicolai er måske præsten (Uldall. 294). – Kgd. er 1923 udv. mod v.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 775–82.

1688 nævnes Storegård og Bistrup, der omtales som øde, 1664 og sen. Nørgård, Sodborg (Soedborig) og Kjeldskovhede (Kiel Schouff Heede).

Jegindø udgjorde et særligt birk og var et selvstændigt len indtil 1603, da det blev forenet med Ørum, fra 1605 hørte det under Lund len. 26/11 1687 blev det og Lund birk forenet med Morsø Sønder og Nørre hrdr. Fra 1/1 1907 blev Jegindø udskilt fra denne jurisdiktion og henlagt under Hassing-Refs hrd.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 190, 248. ValdJb. udg. af Svend Aakjær. II. 1926–43. 216.

Der er ingen fredede oldtidsminder på øen, men der har været 3 høje og mul. en stengrav, Tingstedet.

Der er på øen fundet oldsager både fra stenalderen og fra ældre jernalder.

Fra 1800t. dreves færgefart til Jegindø fra Tambohuse i Søndbjerg og fra Lund odde på Mors. 1915–16 opførtes en dæmning fra øen til Thyholm; den deri opr. anbragte sluse til gennemsejling, især for fiskerne fjernedes 1956.

På havnen er rejst en mindesten for kbmd. J. P. Lauritsen (1863–1940) som tak for hans arbejde ved havnens tilblivelse og for fiskerne.

»Æ grå sten« ligger på 2,6 m vand s.f. Jegindø (Schmidt. DK. 235).

Jegindø synes opr. at have været anneks til Søndbjerg-Odby, blev derefter eget pastorat, hørte 1827–59 igen til Søndbjerg-Odby og er siden eget pastorat.

På Jegindø fødtes 1871 fiskeriformanden M. C. Jensen.

Litt.: AarbThisted. 1918. 75–77 (om degne); 1922. 315 (om skole); 1931. 164 (indskrifter). P.L. Hald. Da Jegindø fik en ny Skole, sst. 1941. 63–76. Andreas Sørensen. Jegindøs Færgesteder, sst. 1952. 332–59.