Jelling sogn

(J. kom.) omgives af Nørvang hrd. (Grejs so.), Hover, Skibet, Bredsten, Nørup og Gadbjerg so., Nørvang hrd. (Givskud og Hvejsel so.) samt Kollerup so. Grænsen til Hover so. følger delvis Grejs å, der kommer fra Fårup sø (*1484 Forderop Szøe), og som på hele denne strækning løber i en tunneldal m. stejle, skovklædte sider (Jelling skov, Hopballe skov). I dalen ligger bl.a. Lerbæk vandml. Fra nv. får den tilløb af Hørup bæk. Oven for de dybe dalsystemer breder s. 1114 der sig et ret jævnt moræneplateau, hvis højeste punkter er de to Jellinghøje: Gorms høj (1638 Gorms høy, 117,7 m) og Thyras høj (1638 Droning Tyris høy, 119,0 m), mens Sorthøj er 113,5 m. Jorderne er jævnt gode, dog med noget sandet karakter mod v. og nv., hvor der ligger en del småplantage (Fårup og Styvel plantager). Nær sidstn. ligger også den store Skovbølling mose. Både den dybe Grejsdal og Fårup sø er meget besøgte steder. Gennem so. går jernbanen Vejle-Herning (Jelling stat., Hørup og Mølvang hpl.) og hovedvej A 18.

Areal i alt 1960: 3796 ha. Befolkning 26/9 1960: 2433 indb. fordelt på 733 husstande (1801: 759, 1850: 1425, 1901: 1880, 1930: 2191, 1955: 2311). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 914 levede af landbr. m.v., 499 af håndv. og industri, 147 af handel og omsætning i øvrigt, 123 af transportvirksomhed, 211 af administration og liberale erhverv, 63 af anden erhvervsvirksomhed og 447 af formue, rente, understøttelse olgn.; 29 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Jelling (Sv. Aggesen o. 1200 Ialang, Jaling, Jelling, Saxo o. 1200 villa Ialungam, *1231 Jalinge; u. 1781–82 og 1804) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1228 indb. fordelt på 411 husstande (1955: 1037, 1930: 1009); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 115 levede af landbr. m.v., 320 af håndv. og industri, 113 af handel og omsætning i øvrigt, 94 af transportvirksomhed, 173 af administration og liberale erhverv, 49 af anden erhvervsvirksomhed, 348 af formue, rente, understøttelse olgn.; 16 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., statsseminarium, centralskole (seminariets øvelsesskole, overtaget af staten 1932, nybygning 1958, arkt. Norn), bibl. (i kom.kontorets bygn.; opret. 1916; 3600 bd.), missionshus (opf. 1933), kom.kontor (indr. 1961 i tidl. privat villa, opf. 1951, arkt. M. Wium), alderdomshjem, privat hvilehjem »Bethania« (opf. 1923, arkt. Frits Jensen, 1929 udv. til 40 pl., arkt. G. V. Abrahamsen), Jelling Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1870; 31/3 1963 var indskuddene 6,0 mill. kr., reserverne 308.000 kr.), filial af Vejle Bank, kro, håndværkerforening m. restauration (opf. 1901), andelsmejeri (opret. 1887, nyopf. 1925–26, arkt. E. Lind), sportsplads, friluftsbad, andelsvaskeri (opret. 1948, 38 ans.), Jelling Trælasthandel m. cementstøberi og maskinsnedkeri (12 ans.), fjernvarmeværk, savværk, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Hørup (*1436 Hothrup, 1438 Hørwp; u. før 1805); Mølvang m. forskole, forsamlingshus og jernbanestat.; Skovdallund (*1460 Skoffdall marck) m. forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Skovbølling (*1471 Skobøllingh, 1487 Skoffsbølyngh; u. 1782) m. forskole; Styvel (*1499 Stifues Markeskel, 1578 Styfuel); Styvel Mark; Jelling Mark; Jelling Skov; Kiddelund; Baggesholm; Hopballe (1552 Hochballe, 1559 Hopballekrog; u. 1787); Fårup Hse (1683 Faarup Husz); V. Hornstrup (1483 Hornstrop; u. 1788); Rugballe (*1510 Røffballe, 1524 Ruballi; u. 1790); Hørup Skov m. dambrug. – Gårde: hovedgd. Fårupgd. (*1436 Fathrup, 1458 Fardorp), udstykket, nu Københavns kommunes optagelseshjem for store drenge; Haughus (18,5 tdr. hartk., 142 ha, hvoraf 31 skov; ejdv. 600, grv. 300); Anesminde (12,8 tdr. hartk., 79 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 440, grv. 213); Eliseholm (12,8 tdr. hartk., 89 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 400, grv. 202); Styvelgd. (9,1 tdr. hartk., 78 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 290, grv. 130); Kiddegd. (1578 Kidie; 7,6 tdr. hartk., 95 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 350, grv. 143); Skovbøllinggd.; Hørupgd.; Hopballegd.

J. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti (Haderslev stift), har sa. tingsted og hører under sa. retskr., politikr., s. 1115 lægekr. og ejendomsskyld-vurderingskr. som Nørup so., men under 37. skattekr. (Bjerre m. fl. hrdr.s) og under a.s 3. folketingsopstillingskr. (Vejle). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 445. og 446. lægd og har sessionssted i Vejle.

Kirken, der p.gr.af sin beliggenhed ml. de to vældige Jellinghøje (s.d.) føles ret uanselig, et forhold, som understreges af den ret hårde medfart, der i tidens løb er blevet bygningen til del, har i virkeligheden en for en tidlig stenkirke ret anselige mål. Dens kalkmalerier sætter opførelsestiden til senest o. 1100. Den har afløst en stavbygget trækirke, hvis spor blev fremdraget under korets gulv 1947–48 og 1951 af Ejnar Dyggve. Under trækirkens lergulv fandtes rester af et ældre gulv med et stolpehul, og disse spor er af udgraveren tolket som levn af en hedensk helligdom, et tempel, som har ligget inden for det af bautasten hegnede vi (s.d.); if. sa. kilde skal templet være blevet afløst af trækirken efter Harald Blåtands dåb og viets midterste del indr. som kgd. Trækirken, der således tidligst kan være rejst i 960erne (sml. den store Jellingsten), blev ødelagt ved brand.

Den helt overpudsede og hvidtede stenkirke af frådsten, har kun bev. en enkelt opr. detalje, et rundbuet, smiget ø.vindue i det usædvanlig langstrakte kor, som på den ældst kendte afbildning, fra 1591, har to lign. vinduer i s. Skibets n.dør er tilmuret og den sdr. udvidet. Ved de nævnte gravninger blev der fundet kileformede sten fra vinduesbuer og et stykke af et rundbuet tympanon fra en af dørene. Alle de nuv. vinduer er rundbuede og falsede m. blyindfattede vinduer fra en rest. 1935–36 (H. Lønborg Jensen). I forb. hermed blev der i skibet afdækket rester af en formentlig opr. frådstensforhøjning i skibets ø.ende samt nogle munkestensgulve. Både kor og skib har flade lofter, men koret har en tid været forsynet m. to krydshvælv; disse var mul. opført efter 6. febr. 1620, da Maren Skram, Jak. Hardenbergs til Fårup, if. et kgl. brev lovede at give så mange mursten, at kirken kunne hvælves, hvis hun måtte indrette sin begravelse s. 1116 i det gl. kapel (sml. ndf.). Det østre hvælv faldt ned 1874, og de derved fundne kalkmalerier medførte det vestres nedtagelse året efter. Kirkens lave tårn er senmiddelald., m. spidsbue til skibet og spor efter hvælv i det fladloftede tårnrum. Våbenhuset foran s.døren har i nyere tid afløst et ældre. En tagrytter over skibet, ældre end 1591, og en tilbygning i n., det omtalte kapel, blev ødelagt 1. juli 1679, da kirken og den halve by ødelagdes af brand; 1681 besøgte Chr. V byen og gav 300 rdl. til kirkens genopførelse, hans hoffolk 265 rdl. (se Pont.Marm.Dan. II. 79 om latinsk indskrift over kordør), og det var formentlig ved disse tilsyneladende nødtørftige byggearbejder, kirken fik sine nuv. gesimser og opskalkede tage, der lige som tidl. er tækket med bly.

Litt.: Jelling, det gamle Kongesæde. Vejle Amts historiske Samfunds festskrift. 1955.

Ved nedstyrtningen af korets ø.hvælv opdagedes 1875 på korets ø.- og n.væg romanske kalkmalerier, der undersøgtes 1874–75 af Magn.-Petersen. De bestod af en billedfrise med næsten legemsstore figurer med emner fra Kristi historie, på n.væggen fra v. mod ø. Mødet ml. Maria og Elisabeth(?), Jesu fødsel, Johannes Døberen; på ø.væggen Kristi dåb og Kristus for Pilatus. Billederne, der hørte til de ældste i landet, fra beg. af 1100t., blev efter kopiering nedhugget og erstattet af nye kopier ved Magn.Petersen 1875 (Nørlund-Lind.K. nr. 70). På tårnbuens n.vange er der et kalkmalet indvielseskors. 1926 suppleredes korets udmaling m. kalkmalerier på s.væggen af J. Th. Skovgaard. – En stor frådstensblok, der formodes at have hørt hjemme i det opr. alter, er fremdraget ved ovenn. udgravninger 1947–48 og anbragt i koret. Det nuv. alterbord af frådsten er nyt. Fra en sengotisk altertavle er seks apostelfigurer ophængt på skibets n.væg. De er fra beg. af 1500t. og har nøje sammenhæng m. figurer i Løgumkloster kirke (DanmKirk. Sønderjylland, Kunsthist. oversigt. 2846–47). Meget svære barokstager m. tomme skjolde på foden. Romansk granitfont, glat kumme m. mundingsprofil på pyramidestub-fod. Sydty. dåbsfad o. 1575 m. bebudelsen. Prædikestol i barok fra slutn. af 1600t. m. samtidig himmel, hvorpå Chr. V.s navnetræk. Over s.døren et lille sølvkrucifiks, vist fra en ligkiste. Præsterækketavle i sandstensramme m. anevåben, stammende fra et epitafium over Jakob Hardenberg; et par store stenfigurer herfra er opstillet i våbenhuset. Tremastet skibsmodel »Minerva« fra 1944. – Ved gravning på kgden er fundet rester af sandstensepitafium over sgpr. Søren Stefansen, der etter mishandlinger dræbtes af svenskerne i krigen 1627–29. Hans lig skal if. overlevering have været ophængt ved skægget på et søm i våbenhuset. Tavle over Anders Jensen, † 1681. Gravsten over sgpr. Niels Smed, † 1575. Ved kirkens s.side meget slidt gravsten over Mads Johansen Buch til Kølholt, † 1794. Kirkegårdsmonumenter for dr. med. C. J. Boye, † 1879, m. portrætmedaljon af Saabye, og for sgpr., seminarieforst. J. K. Madsen, † 1883.

På kgd. er desuden bl.a. begr. seminarieforstanderen H. J. M. Svendsen, † 1872, politikeren Peter Ejsing, † 1939, skolemanden Marius Sørensen, † 1939.

Landsbyen Fårup bestod o. 1400 af 5 gde, hvoraf Jep Willesen, Rodsteenslægtens stamfar, ejede 3 og havde fået 2 i pant af David Ørn. Sønnen Niels Jepsen (Rodsteen) i F. nævnes 1436, en anden søn Poul Jepsen (Rodsteen) solgte 1470 den østligste gd. i F. til Lave Brok (af Estrup) († o. 1504). Den beboedes før 1460 af broderen Jes Jepsen (Rodsteen), der endnu 1473 boede i F. ligesom sen. hans ufri svigersøn Jens Nielsen og 1542 dennes søn Niels Jensen. 2 gde i F. tilhørte 1484 hr. Anders Friis til Haraldskær, hvilket hans enke Bodil Steenfeld 1543 fik stadfæstet af kongen. 1510 skødede Hans Walkendorffs enke Ingeborg Joachimsdatter (Reventlow) de gde i F., som hun havde arvet efter sin »morfar« Christen Frellavsen (Frille) til ovenn. Lave Broks fætter hr. Henrik Knudsen (Gyldenstierne) til St. Restrup († 1517). – Laurids Skram (Fasti) til Hastrup fik 1578 ved mageskifte m. kronen 2 gde i F. og påtænkte 1586 at oprette et »herresæde« her; hans enke Maren Bille skrives 1595 til F., som derefter kom til datteren Maren Skram (Fasti), g. m. Jakob Hardenberg til Mattrup († 1602). Hun fik 1617 F. ml. ved mageskifte m. kronen og lod F. by nedbryde; hun døde barnløs o. 1622, og F. (1638: 30 tdr. hartk.) kom til hendes søsterdatter Sophie Below († 1650) og tilhørte 1641 dennes søn Henrik Thott til Boltinggd., der 1655 solgte den til søsteren Anne Thott, men efter hendes død 1658 kom den tilbage til ham og udlagdes 1666 ved indførsel til stiftsskriver Anders Madsen († 1670) for 2754 rdl. Hans arvinger skødede den (30, gods 9 tdr. hartk.) 1672 for 2200 rdl. i kroner og 200 rdl. i specier til oberstløjtn. Conrad v. d. Brincken til Haraldskær († 1696), hvis søn Bendix v. d. Brincken († 1703) arvede den. 1711 skødede hans svoger løjtn. Jochum Eggert v. d. Lühe den til justitsråd Axel Bille til Ørumgd., der 1729 solgte den til Frantz Rantzau til Rantzausgave. 1736 kom den til Rasmus Stæhr til Rugballegd., 1745 (27 tdr. hartk.) m. 2 hse for 1800 rdl. til Hans Hansen Warmark, s.å. for 2800 rdl. til Hans Nicolajsen Goldbech († 1769), derpå s. 1117 til birkedommer Lars Thistrup til Refstrup, hvis enke 1758 skødede den (26 og 19 tdr. hartk.) til ridefoged Laurids Gydesen († 1765), hvis enke ægtede Anders Andersen. Hans Marcussen Ammitzbøll († 1831) solgte den 1790 til Laurids Ammitzbøll til Kjeldkær, men købte den 1798 tilbage, fik 1802 tilladelse til at udparcellere den og skødede den 1804 til Hans Clausen († 1805), hvis enke 1807 ægtede Johs. Andr. Kirschstein († 1856), hvis svigersøn B. Melskens 1878 solgte den m. ml. og 7 fæstesteder (33 tdr. hartk.) for 250.000 kr. til gross. W. R. Tidemann, som gjorde meget for gden og 1889 solgte den for 210.000 kr. til Adam P. Estrup. Han solgte den 1900 til sagf. Oluf P. Buch († 1910), hvis enke 1911 solgte den til Justesen. S.å. kom den for 213.000 kr. til Vejle Amts Udstykningsforening, som udstykkede den i 26 husmandsbrug og 1912 solgte hovedparcellen til P. Chr. Kæmpegaard, der 1914 her oprettede et pleje- og optagelseshjem for åndssvage. 1918 købtes den af Københavns kom., der indrettede F. til afvænningshjem for drankere og kbhske rekonvalescenter. 1952 solgte kom. F. til »Foreningen af 1837«, som efter en omfattende restauration her indrettede et hjem for 30 drenge. – Godsarkiv i NLA.

DLandbr. V. 151–53.

If. Pont.Atlas var hovedbygningen af mur og bindingsværk og ombygget af Lars Thistrup i 1750erne. Den nuv. hovedbygn., der siden 1914 har været benyttet til optagelseshjem, er et anselige rødstenshus i to fulde etager over høj, kælderlignende underetage, hvis mur er sat af cementkvadre. Muren er stærkt ornamentalt behandlet m. bånd, gesimser og vinduesindfatninger af cement. Den gennemgående, pilasterprydede midterrisalit er på gårdfaçaden ført op i en svungen fronton; gavlene har derimod rette afdækninger. Bygn. er opf. o. 1880 af gross. W. R. Tidemann i én etage, men efter brand 1915 ført op i sin nuv. højde. Lidt v.f. den nuv. hovedbygn. er bev. den gl., nu nedrevne hovedbygn.s to grundmurede, gulkalkede sidefløje m. rustikbehandlet murværk og halvt afvalmede gavle, sikkert opf. i 1800t.s beg. En grundmuret lade m. indskr. C. T. S. 1600 er derimod nu forsv.

Fårupgård ligger smukt over Fårup sø i udkanten af en lille lund, der går i ét m. haven.

Haughus, tidl. Tøsbyhave (1638 Tøsthau, 1664 Toszbye haffue, 1688 Tøsbye hauge), tilhørte 1755 prok. A. P. Engwari til Rørbæk, 1765 Peder Goldbech, 1769 H. U. Nees til Lindberg og s. 1118 1772 skovrider Morten Bøeg († 1776), der forøgede dens hartk. fra 1 1/2 til 4 tdr. (approberet af kongen 1779). Hans enke Antoinette Kruckow ægtede 1777 Marcus Nic. Monrad, sen. til Skerrildgd., som boede her endnu 1792. P. G. Erreboe, tidl. til Østergd. i Djurs Nørre hrd., skødede den 1806 til arvingerne efter forp. på Vosnæsgd. Jørgen Møller († 1805), og de solgte den 1807 til Jens Schmidt, der 1810 skødede den (9 tdr. hartk.) for 24.000 rdl. til Kaj B. Dame. Han solgte den 1814 til J. H. Linnemann († 1857), der 1822 gik fallit, hvorefter H. kom til Th. Linnemann († 1868), sen. til Hopballegd. Derefter kom den (14 1/2 tdr. hartk.) 1854 til dr. med. Claudius Julius Boye († 1879), hvis enke Emilie L. Secher 1893 solgte den til sønnen Aage Boye, som 1913 solgte den for 200.000 kr. til et udstykningsselskab. 1914 kom den (19 tdr. hartk.) til E. C. Weidemann, som 1916 solgte den for 257.000 kr. til J. P. Wistoft. 1920 solgte Mikkelsen den til fabr. C. E. Hess, sen. til Haraldskær, som 1930 solgte den til G. Gjerulff. 1945 købtes den af J. C. Pedersen, 1947 for 500.000 kr. af N. M. Nielsen († 1958) og 1959 for 1.100.000 af jordlovsudvalget, der efter at have fraskilt 28 ha solgte den til C. Nagbøl Jørgensen for 1.055.000 kr.

Litt.: DLandbr. V. 153–54.

Den gulkalkede, grundmurede hovedbygning er opr. opf. 1795 af kancelliråd P. G. Erreboe, men var da kun i én etage; 1855 påbyggede dr. med. C. J. Boye en øvre etage, og den smalle midterrisalit på gårdsiden blev ført op i en lav trekantsfronton m. urner. Bygn. har halvt afvalmede gavle. Avlsbygningerne er opf. 1948.

Jens Olufsen af Jelling nævnes 1461; Niels Munk (våben: en klokke) i Hørup nævnes 1492.

Jelling birk. 1589 siges det, at Jelling birk altid har været kronens fri »endel« og enemærke. Da en godsejer i slutn. af 1600t. søgte at tilbytte sig Jelling by, fik han afslag, fordi »Hans Kgl. Majestæt ved den sidste nærværelse derudi landet allernådigst lod sig berette, at den by Jelling altid har ligget til Koldinghus, og at nogle af de gl. danske konger skal ligge der begraven«.

1686 var herredsfogden i Tørrild hrd. også birkefoged i Jelling birk, som siges at bestå af Jelling so. Birket blev 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, forenet m. Nørvang og Tørrild hrdr.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 214, 325f.

Jellingstenene og højene bekræfter den gl. beretning, at stedet i slutn. af oldtiden og den tidl. middelalder har haft stor betydning og været et hyppigt opholdssted for de jy. konger; en tid gav det både syslet og hrd. navn. Kongsgården er allr. tidl. blevet ødelagt, måske i 1. halvdel af 1100t. Bygn. har antagelig været af træ el. bindingsværk, og dens plads kendes ikke. Byen var krongods lige til 1743, da den ved auktion solgtes til bønderne. Da Fr. II ved at udkøbe herremændene i Vejle-Kolding egnen her havde indrettet sin vildtbane, lod han i præstegd. til sig og sit følge indrette et herberg, Høvdingsborg, »et stort 2 Loft højt Hus m. Kvist ved«; ovenpå var værelser for kongen og dronn., dernæst en stald til 16 heste. Nogle damme ved præstegd. nævnes som fiskedamme 1690; den største kaldtes »Skidendammen«. Ved kongebrev af 16/12 1633 bevilgedes der sgpr. kongetienden af 4 so. til bygn.s vedligeholdelse; kongerne kom ofte. Høvdingsborg blev stærkt ødelagt i svenskekrigene 1658–59 (1660 siges, at so. var næsten mennesketomt og øde), og 1673 og 1679 (da byen også brændte) blev det nedbrudt efter brande, og præsten måtte derefter holde »en Stue, et Gæstekammer og en Stald i fornøden Tilfælde i Beredskab«. Fr. IV gæstede flere gange J. m. dronn. Anne Sophie og prinsesse Charlotte Amalie, og præsten Mourits Høyer foreviste dem gravhøje og runesten. Sen. er J. besøgt af Chr. VIII og Fr. VII. Præsterne synes tidl. at have haft et vist tilsyn m. mindesmærkerne; 1635 ansøgte præsten om, at højene måtte »omlukkes m. et Plankeværk«; 1636 udgik der kgl. ordre om, at der skulle sættes »et godt fast Stengærde« om dem, antagelig dem, der ses endnu. 1661 søgte præsten Jørgen Pedersen Lemvig om skattefrihed »for den Bekostning, han paa Antiquieteten efter Eders Maj.s Befaling gjort hafver og aarligen gøre skal« (Jelling, det gl. Kongesæde. Vejle Amts hist. Samf.s festskrift. 1955. DSaml. I. 101f.).

En mindesten m. RAF.s våben og inskription for 7 eng. flyvere, der styrtede ned her 1944, er 1948 rejst sv.f. J. by.

En genforeningssten er rejst 1920 i byens anlæg.

Jelling statsseminarium er oprettet if. resol. af 2/4 1841 for at uddanne danske lærere til Nordslesvig og åbnedes 30/11 1841. Den nuv. hovedbygning er fra 1889 (arkt.: kgl. bygningsinsp. Winstrup). En forstanderbolig fra 1894, der nu anvendes til biologilokaler, en musiksalsbygning (ca. 1910) og en gymnastiksal (ca. 1920) er tegnede af kgl. bygningsinsp. J. Vilh. Petersen. s. 1119 I et af undervisningslokalerne hænger et maleri af C. Dalsgaard: »Dronning Thyra ved Dannevirke«, skænket pastor H. J. M. Svendsen (forst. 1856–72) af taknemmelige elever. Indtil 1894 var sognepræsten for Jelling-Hover seminariets forstander. Rektorboligen er opf. 1933 (kgl. bygningsinsp. V. Norn). En ny hovedbygn. og sportsaula (kgl. bygningsinsp. C. F. Møller) er under opførelse og ventes fuldført 1965, men de ældre lokaler vil fortsat blive anvendt. Seminariet har en rektor og 18 lektorer el. adjunkter samt nogle timelærere. Der er ca. 340 elever, fordelt i 10–11 klasser. For seminarieeleverne er der 1959 bygget et kollegium m. 52 værelser og 8 lejligheder. Seminariets øvelsesskole (opf. 1957–58, V. Norn) tjener som centralskole med realafdeling for Jelling kommune.

Litt.: Jelling Seminarium 1841–91. Et Indbydelsesskrift. 1891. Hans Pedersen. Erindringer fra en lang Levetid. 1905. J. Sem. 1841–1916. 1916. J. Sem. 1841–1941; kort Beretn. i Anl. af Sem.s Jubil. 1941.

Ved gravning af en grav på Jelling kgd. fandtes 1856 resterne af en skindpung m. 191 småmønter fra årene 1605–51. (Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 143 nr. 7).

Ved gravning af grus i Hopballe fandtes 1840 76 mønter bl.a. fra Chr. IV og Holsten-Gottorp, antagelig gemt bort ca. 1625.

Skove : Jelling skov (*1484 Jelleng ryssz), 96 ha, er delt ml. 30 ejere. Haughus skov, 31 ha, tilh. propr. C. N. Jørgensen, Haughus. Østerskovgård skov, 11 ha, og Hopballegårds skov, 10 ha, udgør Hopballe skov. Hørup skov, 24 ha, tilh. skovejer R. Tams. På n.siden af Fårup sø ejer Foreningen af 1837 (Fårupgård optagelseshjem) en skov på 10 ha. Fårup plantage, 22 ha, ejer: propr. A. Johnsen, Ildved. Styvel plantage, 7 ha, tilh. Styvelgård.

Fredede oldtidsminder: 15 høje. Foruden de to store kongehøje ved Jelling kirke, hvorom mere ndf., er der flere anselige høje i so. N.f. byen de 4 Mangehøje i en gruppe, der opr. har talt 16; i Jelling skov en høj og s.f. byen en høj, opr. i en gruppe på 4; stor er også Trillinghøj v.f. Styvelgd. og en høj ved Rugballe.

De to kongehøje, det spidsvinklede vi, markeret ved rækker af høje sten, og de to runesten, der står lige s.f. kirken, midt imellem de to høje og midt i viet, danner tilsammen et af vore mest imponerende oldtidsanlæg. I den nordl. høj, der fra gl. tid kaldes Gorms høj, er der blevet gravet allr. 1607 og 1704 af Jelling bymænd, uden at man fandt noget; men det medførte, at en lille dam i toppen af højen efterhånden tørrede ind. I 1820 gravede bønderne for at rense hullet, og de stødte da på et stort, træbygget gravkammer, der stod noget over højens bund; det var indvendigt 6,8 m langt, 2,6 m bredt og 1,5 m højt. Væggene var dannet af lodrette brædder, loftet dannedes af 24 egestammer, og vægbrædderne var dækket af et panel; gulvet var lagt af tynde brædder, og ved en på højkant stillet fjæl var gulvet delt i to lige store dele. Uden om kamret var der en fast stampet lervæg og heromkr. et lag sten. Der fandtes ikke meget i kamret: En mandslang trækiste, der helt faldt fra hinanden, et lille sølvbæger m. dyreslyngninger, to små fuglefigurer og nogle stykker beslag af forgyldt bronze, nogle udskårne og malede træstykker, et lille stykke rødt silketøj m.m. Et hul i taget viste imidlertid, at der tidl. havde været indbrud i kammeret og at dette antagelig har været plyndret. Desværre blev undersøgelsen foretaget af ukyndige, først efterhånden kom prof. Finn Magnusen til stede. I 1840 foreslog Worsaae at kamret skulle åbnes, restaureres og gøres tilgængeligt, men først 1861 skete dette ved Fr. VII.s initiativ; det forfaldt dog efterhånden, og 1873 blev det atter lukket.

S.højen, Thyras høj, blev undersøgt 1861 under Worsaaes ledelse ved et antal minegange, der førtes gennem højen; der fandtes intet gravkammer, kun nogle træreskaber, der havde været benyttet ved opførelse af højen.

I 1941–42 foretog Nationalmuseet ved arkt., dr. phil. E. Dyggve en storslået, arkæologisk undersøgelse af begge højene. Hele s.højens midterparti blev udgravet, men der fandtes hverken i el. under højen noget spor af gravanlæg; men der blev gjort mange andre interessante iagttagelser: Højen var opbygget af græstørv omkr. en midterstolpe, halvvejs oppe lå en 20 m lang, spidsvinklet konstruktion af tynde træstammer, en ejendommelig »symbolsk« bygn., der næppe kan have tjent noget praktisk formål; i højens top resterne af 10 nedgravede, svære egestolper, der antagelig har tjent som fundament for en bygn.; og endelig fandtes på højens bund to konvergerende rækker af høje, bautastenslignende sten. Det viste sig, at disse stenrækker flugtede med de gl. kirkegårdsdiger, og at de har fortsat, så de ligesom fattede om n.højen; mange steder i disse rækker kunne det ved huller i undergrunden konstateres, at der havde stået store sten, og en hel del høje sten fandtes efterhånden i gærder og andre steder deromkring; det hele har dannet en kæmpemæssig, af en spidsvinklet stensætning dannet hellig plads, et vi; det er nu delvis blevet rekonstrueret, idet man har anbragt de fundne høje sten i de gl. huller.

Ved sa. lejlighed blev der også foretaget en større gravning i n.højen, hvorved kamret atter åbnedes, uden at der dog blev gjort større nyopdagelser.

Jellinghøjene blev efter undersøgelsens afslutning atter rekonstruerede; de er m. deres diameter på 60–70 m og højde på 7–8 m vort lands største gravhøje.

Om deres opførelse taler de to runesten, der står sammen lige s.f. kirken, midt i viet. Den mindre sten, der er 1,39 m høj over jorden, har indskr.: Gorm Konge gjorde disse kumler efter Thyre sin kone, Danmarks bod. Den store, der er landets prægtigste runesten, har på den ene side en løvefig., på den anden en kristusfig., alt omgivet af de for tidens stil så karakteristiske slyngninger. Den er 2,43 m høj over jorden. Indskr., der i modsætning til de andre runesten er vandret, lyder: Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyre sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne.

Selv om alle problemer vedr. Jelling endnu langtfra kan siges at være løst, er der en vis sandsynlighed for, at mindesmærkerne er opført i flg. rækkefølge: Gorm har opført n.højen for Thyre, oprejst den lille runesten og konstrueret viet. Da han er død, er han antagelig blevet gravlagt i sa. kammer som Thyre. Harald har da formentlig oprejst den sydl. høj som en tom mindehøj over viets s.spids og, da han er blevet kristen, oprejst den store runesten og bygget den ældste kirke; mul. har han så flyttet sine forældres lig til denne kirke, der sen. er blevet afløst af den nuv. stenkirke.

Sløjfet el. ødelagt: 64 høje. – En spinkel guldarmring fra yngre bronzealder er fundet ved Jelling. En boplads fra gudenåkulturen er fundet ved ø.enden af Fårup sø.

Et lille museum, hovedsagelig med sager fra udgravningerne, vil i nær fremtid blive indr. i et ældre hus, beliggende ved landevejen v.f. højene.

Litt.: J. Kornerup. Kongehøjene i Jellinge. 1875. Ejnar Dyggve i Acta Arch. XIII. 1942. 65–99. Sa. i NationalmusA. 1943. 19–31. Sa. Jellingkongernes Mindesmærker, i Vejle Amts hist. Samf. festskr. 1955. DRun. 65–81. J. Heltoft. Kongesædet i J. 1957.

I J. so. fødtes 1799 politikeren og skolemanden Rasmus Sørensen, 1817 operasangeren Christian Ferslev, 1853 skolemanden Marius Sørensen, 1855 politikeren Peter Ejsing, 1884 komponisten Oluf Ring.

Litt.: P. Eliassen. En Præstehistorie fra Jelling, AarbVejle. 1912. 176–85. Marius Sørensen. Af J.s nyere Hist., smst. 1916. 137–75. Jens Heltoft. Præsten Søren Steffensen fra J., smst. 1922. 43–63. Sa. Af J. So.s Hist., smst. 100–71. Sa. J. og Omegn i Svenskekrigene, smst. 1923. 173–88.