Kærum sogn

(K. kom.) omgives af Søby, Flemløse og Sønderby so., Lille Bælt, Assens kbst. samt Gamtofte so. Til so. hører Torø i Lille Bælt. Det bølgede bakkeland, der i Toftebakke ved Saltofte når 45,5 m (trig. stat.), sænker sig i so.s midte ned mod et uregelmæssigt system af dalfurer, s. 473 hvoraf flere er afløbsløse (Løkkegrave, Nordby sø), mens andre samler sig til et fælles afløb gennem Kærum mose, sa. vej som vandstrømmene løb i slutn. af istiden, da disse dalfurer blev til. Helt mod ø. i so. hæver Ebberup banker sig til betydelig højde (Hulebanke 95,3 m, Strandbjerg 87,7 m). Fra Nordby sø (6 ha) over Kærum til Assens og ned mod Saltofte såvel som s.f. Ebberup banker er sandede jorder, mens selve de høje bakker har et dække af moræneler, ligesom det er tilfældet ved Ebberup, ved Melby og s. og v.f. Saltofte. Ved Saltofte strand sker der nedbrydning af kysten, og materialet herfra har aflejret sig i et system af krumodder (Drejet og Øret) foran Noret sø.f. Torø Huse. Her og ved Nyhuse ligger villaer og sommerhuse, og der bades fra stranden. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Tommerup-Assens (Ebberup stat.) samt landevejene Assens-Glamsbjerg-Odense og Assens-Fåborg. – Den 65 ha store Torø i Lille Bælt, der skilles fra Fyn ved Torø vig og det smalle, dybe Torø sund, har i midten en kerne af istidsdannelser (højeste punkt 9,4 m), men dens kystomrids skyldes først og fremmest havets virksomhed, der har resulteret i opkastning af store strandvoldspartier i nv. og ø., som har mere end fordoblet øens areal og medvirket til dens ry som feriested. Midt på øen vokser en lille lund.

Areal i alt 1950: 1744 ha. Befolkning 7/11 1950: 1446 indb. fordelt på 408 husstande. (1801: 754, 1850: 1108, 1901: 1437, 1930: 1487). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 633 levede af landbrug m.v., 405 af håndværk og industri, 82 af handel og omsætning, s. 474 80 af transportvirksomhed, 58 af administration og liberale erhverv og 177 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kærum (1454 Kernedrop, 1549 Kerum, 1572 Kernderop, 1600 Kierumdrup, 1688 Kierum) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1900), stadion og ml.; Melby (*1530 Mælby; u. 1793); Nordby (1502 Norby, 1688 Naarup Bye; u. 1780); Ebberup (1425 Ebdorpp; u. 1779) (delvis i Sønderby so.) – bymæssig bebyggelse med 1950 (for den i K. so. liggende del) i alt: 315 indb. fordelt på 94 husstande; fordelingen efter erhverv var for Ebberup og nedenn. Torø Huse tilsammen 1950 flg.: 111 levede af landbrug m.v., 238 af håndværk og industri, 54 af handel og omsætning 53 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv og 84 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1860), bibl. (opret. 1937, 1200 bd., eget lokale), forskole (opf. 1932), missionshus, (opf. 1914), kro, politistat., vandværk (anl. 1935), savværk, møbelsnedkeri, jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Saltofte (*1491 Saltoffte; u. 1778) m. forsamlingshus (i tidl. skolebygn. opf. 1788 af N. Ryberg til Frederiksgave, var opr. spindeskole) og vandværk (anl. 1903); Torø Huse fiskerleje – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 247 indb. fordelt på 81 husstande; om fordelingen efter erhverv se ovf. under Ebberup – m. ligkapel (opf. 1929), skole (opf. 1900), forskole (opf. 1919), forsamlingshus (opf. 1896), vandværk (anl. 1934), toldsted og færgested til Torø. – Saml. af gde og hse: Ebberup Banker; Kærummark; Melby Huse; Langeløkke; Follesled Huse; Nyhuse; Ebberupmark. – Gårde: Kærumgd. (*1529 Kerndrupgaard, 1639 Kierumbgaard; 14,3 tdr. hartk., 80 ha; ejdsk. 230, grv. 122); Gammelgd. (12,6 tdr. hartk., 56 ha; ejdsk. 195, grv. 109); Kerndrupgd. (udskilt fra Kærumgd.); Nordbygd. (1539 Norby gord); Holmegd. (1600 Holme); Holegd.; Drudgd.; Terpegd. (u. 1779); Truelsmosegd.; Follesledgd.; Østerbygd. – Torø (*1200t. Thorø) m. anløbsbro i n., Torøgd. (Kbh.s kommunelærerforenings helårskoloni), »Vesterborg« (Kbh.s kommunelærerforenings feriekoloni), »Skovhytten« (feriekolonien Torø).

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 189. lægd og har sessionssted i Assens.

Kirken, der var indviet til Skt. Laurentius, består af romansk kor og skib, sengotisk korforlængelse (på 2 fag) og tårn i v., der er bredere end skibet, samt et våbenhus foran n.døren. Den romanske del er af frådsten blandet m. lidt kridt og kamp og som den nærliggende Flemløse (se s. 496) prydet m. blændinger; det korte kor har udvendig i hver langmur tre høje, rundbuede blændinger, den midterste m. et vindue (kun det i n. bevaret), og skibet har endelisener forbundet m. en rundbuefrise, hvis buer skiftevis hviler på konsoller og dværgsøjler; v.lisenerne er skjult af en påmuring, der er samtidig m. tårnet, og s.sidens buefrise er rekonstrueret ved en hårdhændet restaurering 1891–94 (arkt. N. P. Jensen, Odense). Ved denne fremdroges i skibets n.mur 3 højtsiddende, opr. vinduer og i s. eet, alle med udvendig fals; i et af de ndr. sås i forrige årh. en opr. træramme sammensat af 4 planker. Den falsede, rundbuede s.dør står som udvendig blænding, den ndr. er i brug; den sidder både udvendig og indvendig i et fremspringende parti og har fals m. »indlagt« rundstav; udvendig flankeres dørfeltet af to slanke, rundbuede blændinger; indvendig i en niche over døren ligger en romansk friskulptur af kridtsten, der forestiller en løve m. et vædderhoved i flaben (Mackeprang. JG. 320). Korets indervægge brydes hver af to lave, rundbuede, tvedelte nicher, og på triumfmurens v.side, n.f. buen, er der siden sidste rest. markeret en flad, rundbuet blænding. Den nedre del af triumfmurens taggavl m. rester af en rundbuet åbning er bevaret. Kor og skib har 1 + 3 krydshvælv m. profilerede ribber fra 1400t., s. 475 da triumfbuen fik sin nuv. spidse bue. De sengotiske bygningsafsnit er af munkesten i munkeskifte, korforlængelsen m. to samtidige hvælv, tårnet m. (blændet) v.indgang, hvælv, spids arkade til skibet, udvendige murblændinger og delvis fornyede blændingsgavle i ø.-v. m. kamtakker og fialer. If. Jacob Madsens visitatsbog havde kirken foruden tårnet endnu et spir, der sikkert har siddet over koret, og kirken var på hans tid malet indvendig. Ved sidste rest. afløstes blytaget af tegl, og der indsattes rundbuede støbejernsvinduer i de hvidtede mure. – Kirken ligger på en høj bakke i det kuperede terræn, og den 1954 regulerede kgd. falder terrasseformet mod de omsatte kampestensdiger; i ø. er der en muret portal m. port og låge, i nø. et moderne ligkapel. – Over prædikestolen er der et kalkmalet bomærkeskjold m. Christoffer Nielsen 1571 (sml. gravramme) (MagnPet. K. 64).

På kgd. 1949 mindesten rejst for Hans Dinesen, Saltofte († 1855), rigsdagsmand 1849. Her endv. begr. maleren Niels Hyhn, † 1950.

Muret alterbord dækket af renæssancepanel m. arkader. Renæssance-altertavle, omtalt af Jacob Madsen 1595 som »en herlig ny Taffle met cathecismi Lerdom, 2 Stykker for paa, ingen Billeder, ingen Huelling (ɔ: baldakin); koster ved 100 Dr.«. Tavlen, der nu har mistet sine storvinger, har storfelt m. søjler, sidefelter m. pilastre; topstykket flankeres af hermer og vinger. Nu malerier i felterne: nadveren i storfeltet, sign. P. Møller 1893, i topfeltet Jesu dåb; i side- og postamentfelter moderne frakturskrift. Malerier fra sidefelterne, Kristus og Moses, hænger på skibets n.væg. Over tavlen var tidligere et orgel fra 1843. 1589 omtaler Jacob Madsen den gotiske tavle. Fin, gotisk alterkalk. Gotisk profilerede alterstager nævnt 1589 af J. M. som to nye messinglysestager. Rankefont, romansk, af granit, af djurslandstypen, som Dreslette (Mackeprang. D. 299), sydty. dåbsfad m. bebudelsen og graverede renæssancebomærkeskjolde m. initialerne I P T og L H D. Renæssanceprædikestol 1616, svarende til Flemløse, Fjelsted o.a., på fire fag, m. ret bevægede evangeliststatuetter i de rige arkadefelter, og hjørnehermer. Samtidig, firkantet himmel. Sekundær staffering. Sengotisk korbuekrucifiks fra beg. af 1500t. Nyere stolestader i renæssancestil. Klingpung 1841 m. sølvklokke. Pengeblok fra 1700t. Klokker 1834 og 1849. Gravramme af eg over tingskriver i Båg hrd.: »Anno Domini 1573 alle helgens dage d. erlig mand Christofer Nelsøn V E H S G H«; ved skibets v.væg, tidl. neden for koret. To romanske granitgravsten, den ene i korets s.mur, m. kors, den anden i v. skibets n.mur m. kors og på siderne rundbueblændinger m. kors og simple figurer.

Litt.: J. Helms. Danske Tufstens Kirker. 1894. 108.

1425 tog høvedsmand på Hagenskov Ricman van der Lancken tingsvidne på, at fru Mette, Scelli(?) Laases enke, på Båg herredsting havde lovbudt en hovedgd. i Ebdorpp m. en landbostavn 3 samfulde ting og derefter skødet den til ham.

Byen Nordby menes at have givet navn til de to adelige slægter Norby (Uggerslev-slægten og Skovgårde-slægten). Adelsmænd m. dette navn har i hvert fald ejet gods her (se A. Thiset. De to Norby-Slægters Herkomst, DMag. 5. rk. VI. 1909. 1–52). 1539 omtales Norby gord, der var en fæstegd. tilhørende adelsmanden Chr. Pedersen, som havde fået den i magelæg af Ejler Bryske til Dallund.

Torø siges i ValdJb. at have dådyr. De fandtes her endnu 1590, da kongen befalede 3 stk. dåvildt skudt på øen. T. var fra gl. tid skovklædt, men fra beg. af 1500t. nævnes en gd. på øen. T. var krongods til 1667. I beg. af 1500t. havdes den i forlening for 1/2 td. smør af borgm. i Assens Berild Pedersen († o. 1515), derpå af provst i Assens Hans Hansen. 1523 fik Wolfgang von Utenhof († 1542) den på livstid, men allr. 1525 blev den på livstid givet til mester Peder Berildsen († 1537), som 1531 afgav den til broderen Hans Berildsen. 1667 overlod kongen som gave Hagenskov slot og len (se s. 511), hvormed fulgte T., til Niels Banner til Rødkilde. Allr. 1672 kom den dog ved mageskifte m. generalkrigskommissær Otto Pogwisch til Saltø igen til kronen, som s.å. mageskiftede øen til tolder i Assens Chr. Hansen. I 1800t. var T. på ny statsejendom, indtil den 1905 solgtes ved auktion. Fra 1917 tilhørte den dir. Harald Plums († 1929) familielegat, og den gl. gd. blev rest. og monteret i bondestil og tjente til mødested for slægtens medlemmer. 1926 opstilledes den store skulptur »Tors kamp mod jætterne« af C. J. Bonnesen. 1930 købtes øen af Kbh.s kom., der anvender den til feriekoloni (AchtonFriis. DØ. II. 1927. 230–38).

Ved siden af kirken lå, så langt tilbage de historiske kilder rækker, Kærumgård (se ovf.). Den deltes i slutn. af 1500t. i to gårde, Kærumgårde (Vidsk. Selsk. Orig. kort 1770erne s. 476 Kierumgaarde, 1844 Kierumgaarde. Vistnok først i 1900t. har de fået hver sit navn, den største Kærumgd., den mindste Kerndrupgd.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men v.f. Kærum har der været en stengrav og en høj og ved Torø Huse en stengrav. – På Torø findes en mindre boplads fra ældre stenalder (ertebøllekultur), ved Nordby sø og v.f. Kærum mindre stenalderbopladser. – Fra Kærum stammer et vigtigt gravfund fra ældre romersk jernalder m. bronzekande, kasserolle, spejl, to sæt drikkehornsbeslag og to lerkar.

Litt.: Acta Archaeol. XII. 1941. 144–76.

Genforeningsminde på Strandbjerg ved Truelsmosegd. 1920: en kreds af sten om en høj granitsten, gl. overligger med indhugget relief forestillende Skt. Jørgens kamp med dragen (af Erik Pedersen).

Bystævnet i Ebberup er rest. 1936.

So. var vistnok allr. før reformationen anneks til Assens; efter reformationen var det en kort tid eget pastorat, men blev 1549 atter anneks til Assens; fra 1886 er det igen eget pastorat.

I Kærum so. fødtes 1877 biblioteksmanden Jørgen Banke.

Litt.: John M. Møller. Hist. Oplysn. om K. Sogn, ArkivMus. V. 1912–15. 71–149. Sa. Om Afladsbreve til K. Kirke, KirkehistSaml. 5. R. I. 1901–03. 151–56. FynskHj. I. 1928. 52–57; IX. 1936. 106–09; XII. 1939. 81–86. FynskeAarb. II. 1942–46 (se registeret).