Lille Lyngby sogn

(L. L. kom.) omgives af Alsønderup, Tjæreby, Skævinge og Ølsted so. samt Arresø. Det overvejende svagt bølgede, mod sv. næsten jævne landskab rummer kun uregelmæssigt terræn ø.f. Meløse, hvor Borrebakke når 26 m. Terrænet skråner jævnt ned mod Arresø, og undt. ved L. Lyngby mose og Klemmemose s. 193 når det dyrkede land helt ned til søen. Jordbunden består mod nø. af morænesand, men fra sydgrænsen v. om St. Lyngby til Arresø ligger et bælte med stenfrit sand. Moser findes også ved so.s vestkant omkr. Lyngby å, Lyngby mose og Ølsted mose. På en holm ligger her so.s eneste skov, Lyngby skov. Gennem so. går landevejen Hillerød-Frederiksværk.

Areal i alt 1950: 3259 ha. Befolkning 7/11 1950: 894 fordelt på 253 husstande. (1801: 747, 1850: 1123, 1901: 963, 1930: 870). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 535 levede af landbrug, 118 af industri og håndværk, 41 af handel og omsætning, 9 af transporterhverv, 26 af administration og liberale erhverv og 92 af aldersrente, formue olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Lille Lyngby (*1241 Lyngby Lillæ; u. 1786) med kirke og præstegd.; Store Lyngby (*o. 1175 Lingbui, *1241 Lyngby Maglæ; u. 1779) med skole, kro, ml., telf.central, maskinstat. og Truelshøjgård frugtplantage; Meløse (*1100t. Methulese, *1218 Mædeløsæ; u. 1785) med skole, forsamlingshus og andelsmejeriet Egholm (opf. 1942). – Gde og hse: Kappelskov (1551 Cappelskouf). Leret, Kovad, Jungen, Haseje, Holteholm, Julejunge, Jungholm, Junghøj. – Søsterbromølle (1582 Søsterbromølle), gd.

Lille Lyngby so., der udgør een sognekom. og (efter 1933) sa.m. Skævinge so. eet pastorat, har tingsted i Hillerød og hører under 8. retskr. (Hillerød), 7. politikr. (Hillerød), Frederikssund amtsstuedistrikt, Fr.borg lægekr., 10. skattekr. (Hillerød) og 13. skyldkr. (Fr.borg), amtets 4. folketingsvalgkr., dets 1. forligskr. og 1. udskrivningskr., 129. lægd.

Kirken (viet den hellige trefoldighed) er en romansk kampestensbygn. på hulkantsokkel, m. vinduer og døre af frådsten. Kun skibet er bev.; den rundbuede s.dør m. tympanon og kilestensstik er i brug, og den nordre samt de to n.vinduer spores; stor triumfbue m. skråkantede kragbånd. Koret er ombygget i gotisk tid, af munkesten, men ligesom skibet skalmuret med firhugne kampesten 1883; koret blev overhvælvet ved opførelsen og skibet kort tid senere. Et sengotisk tårn i v. og et våbenhus i s. fra o. 1550 er begge af munketegl. Et lavt pyramidespir har 1796 afløst tårnets kamgavle i ø. og v. De tidl. i præstegården opbevarede søjlebrudstykker er ført til Æbelholt klosterruin.

Statelig søjle-altertavle i senrenæssance fra 1630 med lensmand Frederik Urne og hustru Karen Arenfeldts våben; i storfeltet maleri på lærred fra 1774 (nadveren, nederlandsk stil). Alterstager af sengotisk form (sml. Alsønderup). Interessant, romansk granitfont (sml. Esbønderup), firkløverformet m. fire relieffer, bl.a. David og Samson (Mackeprang. D. 91). Nederlandsk dåbsfad, o. 1650. Renæssanceprædikestol 1614 af Bernt Snedker i Slangerup, m. samtidig himmel. Stoleværk, o. 1660, sikkert fra Esben Børresens værksted (sml. Skævinge). I den moderne s.dør er indsat otte gotiske foldeværksfyldinger. To klokker: 1) 1514, støbt af Fastenowe, 2) 1652, støbt af Hans Meier (AarbFrborg. 1934. 88). I muren ml. kgd. og præstegårdshave er 1944 indmuret et af billedhugger C. J. Baumbach udført krucifiks. Gravsten over sognepræsten Claus Hansen Rhumann, † 1619. På kgd. begr. forf. N. P. Wiwel, † 1874.

Litt.: J. B. Løffler. Sjællands Stifts Landsbykirker. 1880. 39. JørgGravm. 25, 34.

I Lille Lyngby har ligget en hovedgd., til hvilken 1411 Jens Jepsen Barritsen skrev sig, og som sen. tilhørte medl. af familien Dresselberg, af hvilken slægt Henrik Jensen 1486–97 skrev sig af Lyngbylille, sønnen Anders Henriksen († før 1535) af Lyngby el. Lyngbylille 1505–15; dennes søn igen Niels Andersen († 1594) skrev sig 1559 til Lyngbygd., men afstod 1560 gården til kronen. Niels Pedersen, væbner, af Lyngbymagle, nævnes 1399.

I Pont.Atlas. VI 58 siges, at der i »Capel-Skoven« fandtes ruiner af et kapel, der havde tilhørt Æbelholt kloster.

I præstegårdshaven ud mod vejen til Meløse mindesten rejst 1947 for Jacob Christian Lindberg, † som sognepræst her 1857.

Skove: Lyngby skov (66 ha), under Tisvilde-Frederiksværk distrikt, er so.s eneste skov. Den er mod v., s. og ø. omgivet af Lyngby mose, hvis overflade kun er lidt højere end Arresø. Terrænet er stærkt bølget og jordbunden noget leret. De fleste bevoksninger dannes af bøg, men eg forekommer ret alm.

Fredede oldtidsminder: 16 høje; deribl. den anselige Hanebjerg ved Meløse, en gruppe på 8 høje (med fredede omgivelser) ø.f. L. Lyngby og en gruppe på 5 høje ø.f. St. Lyngby. – Sløjfet: 5 langdysser, en jættestue, 2 ubest. stengrave og 35 høje, hvoraf flere var meget anselige; nogle af dem indeholdt bronzesager, andre hellekister. – Ved Vejlebro en boplads fra ertebøllekulturen.

I L. Lyngby fødtes 1743 provst Henrich Ussing, 1797 juristen Tage Algreen-Ussing.