Lindholm sogn

(Sundby-Hvorup kom.) omgives af Hvorup so., Nørresundby kbst., Limfjorden samt Vadum so. Gennem so. løber Lindholm å til Limfjorden. Den sydøstl. del indtages af de ret høje Hvorup bakker, der kulminerer i Lindholm høje (44 m, trig.stat.), hvorfra der er en storslået udsigt over tvillingbyerne Ålborg-Nørresundby og mod v. over Limfjorden (med Egholm) og de vidtstrakte lave litorinaflader. Under bakkernes istidsgrus og -sand ligger skrivekridtet, som udnyttes i cementindustrien. Den vestl. del af so. er lav og plan litorinaflade, og her ligger Ålborg lufthavn. Den sydl. del af so. er bymæssigt bebygget, og denne bebyggelsesform strækker sig fra fladerne op over bakkesiderne. Der er kun lidt skov, væsentlig plantage. Lindholm høje med Danmarks fornemste samling af skibssætninger er et meget besøgt udflugtssted. Gennem so. går jernbanerne Ålborg-Hjørring-Frederikshavn og Ålborg-Fjerritslev-Thisted samt hovedvej 17 til Åbybro.

Areal i alt 1955: 1408 ha. 1952 er 4,9 ha overført fra Lindholm so. til Nørresundby kbst. Befolkning 1/10 1955: 5988 indb. fordelt på 1924 husstande (1801: 363, 1850: 562, 1901: 1462, 1930: 4937). – En stor del af Sundby-Hvorup kom. er bymæssigt bebygget og betragtes som forstad til Nørresundby.

I so., der er bymæssigt bebygget, den næsten sammenhængende bebyggelse af byerne Lindholm (*1250erne Lindholm; u. 1803), Ny Lindholm og Voerbjerg (*1202–14 Wordberg; u. 1792).

Lindholm kirke. Grundstenen blev nedlagt 8/9 1933, og kirken blev indviet 23/9 1934. Midler til opførelsen indsamledes delvis fra privat side (bl.a. ved store gaver fra Dansk Andels Cementfabrik). Kirken er tegnet af arkt. Posselt og Simonsen, Randers, og opf. i gotisk landsbykirkestil i røde mursten med takkede gavle. Under kirken findes en krypt, der benyttes til menighedslokaler. Kirken har siddeplads til ca. 250. Døbefonten er en granitfont. Dåbsfad og dåbskande af hamret sølv er skænket af dir. Rygaard og frue. Alterbilledet forestiller Opstandelsen (Axel Hou), og den rigt udskårne egetræsramme er skænket af den første kirkeværge, mølleejer Christensen og hustru, Lindholm. To klokker er støbt på De Smithske Støberier i Ålborg.

Grunden til kgd. er skænket af Dansk Andels Cementfabrik. På kgd. ligger dir. Frank Rygaard begravet.

Kommunens administrationsbygning, Thistedvej 58, blev taget i brug som kommunekontor 1/2 1925. 1929 udv. m. en tilbygning (arkt. Charles Jensen, Nørresundby) og igen 1945 ny udvidelse (arkt. Rudolph Rasmussen, Nørresundby).

Kommunevåbnet (fra 1951) viser et rødt tandhjul, hvorover ses to røde kirkeklokker og nedenunder tre blå strømlinjer i sølvfelt. Våbnet symboliserer kom.s to sogne, industrien og den til sognene grænsende fjord.

Det kommunale skolevæsen fik 1954 fælles ledelse, idet skoleinspektøren ved Gl. Lindholm skole fungerer som stadsskoleinspektør for hele kommunen (L. og Hvorup so.).

Gl. Lindholm skole er opf. 1924 (arkt. Charles Jensen), udv. 1930 (sa. arkt.), 1940 (arkt. N. K. Mørck) og 1956 (arkt. E. Berthelsen). Nye udvidelser forestår. Skolen rummer 23 normalklasser, særlokaler for fysik, håndgerning, tegning, sløjd, småsløjd, 2 bibliotekslok., lærerværelse, 3 kontorer, lægeværelser, tandlægeklinik, spisestuer og 2 gymnastiksale. 1960 var der 935 elever og 35 lærere.

Thistedvejens skole, opf. 1904, udv. 1924 (arkt. Charles Jensen) og 1951 (arkt. E. Berthelsen), rummer 8 normalklasser. 1960 var der 242 elever og 10 lærere.

Lindholm private skole opret. 15/3 1934 af frøknerne Laurette og Maren Lilly Larsen. 30 børn.

Lindholm bibliotek (m. en sognehistorisk stue) vil blive indrettet i en på hj. af Viaduktvej og Stationsvej projekteret butiksbygning som en filial af Nørresundby og Sundby-Hvorup kommuners biblioteker.

Lindholm børnehave, Lindholmsvej 45, indv. 27/2 1954 i en af kom. 1952 købt villa; udv. 1957 m. plads til 43 børn.

Folkepensionistboligen, Stationsvej, opf. 1956/57 (arkt. E. Berthelsen), rummer 36 lejligh.

Landsforeningens børnehjem, Fuglsangsvej, indv. 6/1 1925, er opret. på initiativ af Odd-Fellow ordenens dav. storsire, dr. Petrus Beyer, Kbh. Nørresundbys mæcen, dir. Peder P. Hedegaard († 1944), skænkede grunden samt 50.000 kr., øvr. midler fremskaffedes af Landsforeningen og ved privat indsamling. Hjemmet, der er en selvejende inst., drives ved tilskud fra stat, omliggende kommuner, Odd-Fellow ordenen og private. Plads til 25 spædbørn indtil 2 år.

Lindholm vandværk, ud for Østermarksvej.

Falcks Redningskorps har station (opf. 1960) på hj. af Forbindelsesvejen og Jørgen Berthelsens Vej; ambulancetjenesten er fælles for Sundby-Hvorup og Nørresundby kom.

Lindholm Bank, Thistedvej 83, (filial af Banken for Nørresundby og Omegn), opret. 1955. – Lindhojm Sparekasse, Smedevænget, (filial af Landbosparekassen, Ålborg), åbnet 1959.

Lindholm Bio, Thistedvej 36, åbnet 1935.

Lindholm kro, Thistedvej 85; Statsbanerestaurationen; Lufthavnsbygningens restaurant; Jetkroen, Thistedvej 119.

Lindholm anlæg (ejes af Lindholm borger- og håndværkerforening). – Festpladsen ved Lindholm høje (ejes af Lindholm borger- og håndværkerforening).

Lindholm stadion (kom.) med nyopf. klubhus.

Voerbjerggårds bygninger og et mindre tilliggende blev 1955 af landbrugsministeriet solgt til Københavns kommunelærerindeforening, der lod stuehuset indrette til feriekoloni for piger fra Kbh.s kommuneskoler.

Nørresundby statsbanestation, Ålborg-Frederikshavn banen, er opf. 1906–07 (arkt. professor Wenck).

Dansk Andels Cementfabrik har sin egen havn i fjorden lige ud for fabrikken. Foruden en 100 m lang eksport-betonkaj, forbundet m. land ved en dæmning og m. en vanddybde af 8 m, findes ø. herfor en betonkaj m. en længde på 115 m til småskibe. Her er vanddybden 4,5 m.

Ålborg lufthavn. 5/9 1936 kunne »Det danske Luftfartsselskab« åbne sin første rute Kbh.-Ålborg. Den første landingsplads i Ålborg lå ved cementfabrikken Rørdal, men forholdene ved Rørdal var ikke særlig gode, hvorfor Ålborg kom. allr. 1936 begyndte at se sig om efter arealer til en virkelig lufthavn, og ved Rødslet hovedgård (Vadum so.) erhvervedes et areal på ca. 1100 × 1100 m eller 201 1/2 tdr. land. På dette areal byggedes en virkelig 1. klasses lufthavn m. de nødvendige bygninger, og Ålborg lufthavn indviedes 29/5 1938. Under besættelsen udvidedes lufthavnen meget stærkt, og tyskerne oprettede her et krigsapparat af højeste klasse. Udvidelsen kunne ikke foretages uden smertelige indgreb i den private ejendomsret, og der nedlagdes i alt ca. 85 større og mindre landbrugsejendomme, deribl. også den historiske Rødslet hovedgård. – Ved krigens afslutning dækkede Ålborg lufthavn et areal på ca. 5000 tdr. land, men da hverken de civile eller militære myndigheder havde brug for dette kæmpeareal, blev en væsentlig del tilbagegivet til de opr. ejere, således at lufthavnen nu dækker ca. 2400 tdr. land. Ålborg lufthavn blev 1946 overtaget af ministeriet for off. arbejder, men da Danmark blev medlem af NATO, og det danske flyvevåben som følge heraf udbyggedes stærkt, blev lufthavnen 1952 delt ml. forsvarsministeriet og ministeriet for off. arbejder, således at den nordl. del blev rent militær, midterafsnittet med startbanerne blev fællesområde og den sydl. del blev rent civil.

Industrielle virksomheder:

Fr. Rasch’s Efterfølger Stiftfabrik A/S, grl. 1851 af Fr. Rasch, overtaget 1953 af C. N. Frandsen, fra 1959 A/S. Et trådtrækkeri på Nørresundby havn hører til fabr. Fabrikerer søm, stifter og tråd (8 funktionærer, 46 arb., aktiekap. 150.000 kr.).

Nordjysk Møbelfabrik, Thistedvej 21, grl. 1910 (1 funktionær, 20 håndværkere).

Dansk Andels Cementfabrik, stiftet 1911, producerer efter en udvidelse 1960–61 ca. 350.000 tons cement samt 15–25 mill. papirsække. Andelskap. andrager 5,4 mill. kr., og fabrikkens anlæg er efter udvidelsen bogført til 40–45 mill. kr. Prod. afsættes til private cementvarefabrikanter, entreprenører og murermestre, samt til brugsforeninger på landet. Fabr.har desuden en betydelig eksport (310 arb. og 40 funktionærer).

Maskinfabrikken Lindholm, grl. 1918 (1 funktionær, 15 arb.).

Tectum a.m.b.a. Durisolfabrikken i Nørresundby oprettedes 1948, og prod. foregik den første tid i en tidl. hangarbygn. i lufthavnen. Den nuv. fabr. ved Voerbjergvej blev taget i brug 1953. Virksomheden startede under navnet Dansk Durisol a.m.b.a., men indehaves nu af Tectum a.m.b.a. (hovedkontor i Gladsakse). Durisolprodukterne er lette byggematerialer fremstillet af rensede høvlspåner af nåletræ, der efter mætning med kemikalier er bundet sammen af cement. Fabr. beskæftiger ca. 100 mand. 1958 oprettedes i tilknytning til fabr. en salgsafdeling og et lager af trælast og byggematerialer. Denne afd. er 1960 udv. m. en 1300 m² stor lagerbygning.

A/S Thomsen og Warburgs Fiskehermetikfabrik, Kummerowsvej 5, grl. 1952 (6 funktionærer, ca. 100 arb., aktiekap. 600.000 kr.).

L. so., der sa.m. Hvorup so. udgør én sognekom. (Sundby-Hvorup kom.), er et selvstændigt pastorat under Kær hrd.s provsti; so. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ålborg Frue landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 445. lægd og har sessionssted i Nørresundby. So. hører sa. m. Hvorup so. og Nørresundby kbst. under 56. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i Nørresundby.

Voerbjerggård tilhørte opr. kongeslægten, men senest fra beg. af 1200t. Vitskøl kloster (besiddelsen stadfæstet af Valdemar II. Sejr i tiden 1202–14) og forblev under klosteret, til gden ved reformationen 1536 kom under kronen. Klosterets sidste abbed Anders Andersen († 1572) fik 1545 livsbrev bl.a. på. V., når han af alderdom opgav abbedstillingen. I slutn. af 1500t. deltes V. i 4, sen. 7 gde, der lå under Ålborghus. I beg. af 1700t. lå disse under ryttergodset, men bortsolgtes 1716 til forsk. En af disse gde (nr. 2 deraf) ejedes 1741 af birkedommer i Dronninglund birk, sen. herredsfoged i Kær hrd. Søren Madsen Høeg († 1770 på V.), der s. å. tog bopæl her. 1742 fik han kgl. bev. at lægge sin øde gd. Lindholms gård (9 1/2 tdr. hartk.) under V. mod at opføre 3–4 huse. 1764 fik sønnen sen. herredsfoged Peder Høeg skøde på begge gde; han opførte nye anselige bygninger på V., † her 1779. Enken Anne Christensdatter Dorff († 1806) solgte 1782 V. til Jens Karmark, mens Lindholmsgård udskiltes og 1785 afhændedes delt i to ejendomme. O. 1809–12 ejedes V. af herredsfoged Wilhelm Spies († 1840). 1821 erhvervedes gden af dens tidl. forv. Michael Larsen Lund († 1866), som 1856 afstod den til svigersønnen, propr., sen. rigsdagsmand, cand. jur. Fr. Nicolai Dresing († 1894) på V.). Dennes enke Marie Margrethe D., f. Lund († 1921) solgte 1901 V. til propr. Erik Grum, der frasolgte o. 55 ha (heraf 27 ha, hvoraf Voerbjerg Nørregård oprettedes). Under 1. verdenskrig købtes V. af propr. Peen, som 1920 solgte den for 295.000 kr. til propr. S. Jacobsen, fra hvem den kom til K. Kjeldsen og fra denne 1924 til Jens Chr. Jacobsen og 1927 videre til O. Jørgensen. 1928 købtes V. af propr. Einar Witt. Efter avlsbygningernes brand 1953 købtes gden af statens jordlovsudvalg, der udstykkede den og 1954 solgte hovedbygn. og park til Københavns Kommunelærerindeforening til feriekoloni.

Litt.: Chr. Petresch Christensen. Nørresundbys Hist. I–II. 1921–24. passim. DLandbr. VII. 1935. 6.

Af den i Pont.Atlas (V. 300) omtalte gd. i Voerbjerg fandtes endnu i beg. af 1800t. røde mursten og rester af brønden. Tomten skal ligge sv. for nuv. V., men er ikke mere synlig.

Ved Voerbjerggård holdtes if. kgl. befaling af 25/11 1704 fra 1705 til 1802 Kær og Hvetbo herreders ting (jf. Chr. Christensen. Om Kjær Herreds Tingsteder, i JySaml. 4. Rk. II. 1914–16. 334ff.).

Lindholm Mølle var opr. en holl. vindml. opf. 1736 under Rødslet; den solgtes fra 1833 (jf. Danske Møller. 1934. 497f.). Den er forlængst nedrevet.

Fredede oldtidsminder. På højdedraget Lindholm høje blev i årene 1952–58 afdækket og undersøgt en gravplads fra yngre jernalder og vikingetid, samt rester af en landsby el. by, s. 947 hvis yngste del er fra 1000t. Gravpladsen var dækket af et op til fire m tykt flyvesandslag. Mindre undersøgelser var tidl. foretaget 1889 af Kr. Bahnson, Nationalmuseet, og 1896 af frk. Augusta Zangenberg. Det 7 ha store areal blev 1902 købt og beplantet af plantageejer A. F. Lassen og skænket til Nørresundby med den klausul, at det skulle være grønt område, og således indgår det nu, efter udgravningerne, som en turistattraktion i byens parkanlæg. I alt blev undersøgt ca. 700 grave, for største delen brandgrave indrammet af stensætninger i forsk. former. De skibsformede (skibssætningerne) er de yngste og fra den egentlige vikingetid; de ligger som en hel flåde ved foden af bankens sydskråning. De ældre former, der er runde, firkantede eller tresidede og ofte med en bauta i midten, ligger fortrinsvis på bankens top og er som helhed fra 6–700t., mens de ovale stensætninger, der udfylder midterpartiet af banken, i tid ligger mellem de tresidede og skibssætningerne. Brandgravenes indhold af fuldt bevarede oldsager var sparsomt, hvilket skyldes at gravgodset kom med på ligbålet. Meget er derfor smeltet el. helt destrueret. I brandpletterne, d.v.s. de sammenfejede rester af ligbålet, fandtes mere el. mindre smeltede glasperler og bronzesmykker, jernsøm og beslag til småskrin. I mange tilfælde stod der oven på brandpletten et lerkar, der ikke havde været med på bålet. Der fandtes også et mindre antal jordfæstegrave. De ældste er fra 500t. og de yngste fra 900t. Tilsandingen af gravpladsen er sket gradvis, hvilket fremgår af, at stensætningerne i flere tilfælde ligger over hverandre. De seneste grave er fra sidste halvdel af 900t. – Både i oldtid og nyere tid er der fjernet mange sten. Hvor de har stået, er nu anbragt en moderne brosten. De bev. sten står, som de blev fritlagt, og udgør det største, synlige oldtidsminde i landet. – Den by, der er samtidig med gravpladsen, har ligget umiddelbart n. herfor, hvor der nu er militær skydebane. Dele af byen er undersøgt. Der fandtes rester af store, ovale og rektangulære stolpebyggede huse og imellem dem små forsænkede hytter, der har haft saddeltag og været anv. som væve- og spindehytter. Desuden fandtes værkstedspladser s. 948 m. rester af smelteovne og digler, rester af en træbrolagt vej el. gade, plankeværker, fem brønde, koge- og affaldsgruber m.m. der tilsammen danner et billede af et kombineret håndværker- og bondesamfund. – Efter gravpladsens fuldstændige tilsanding er byen vokset el. flyttet hen over den. I sandlaget over gravene fandtes rester af 13 bygninger og en firlænget gård. Husene var ovale og rektangulære, og nogle var bygget i stavkonstruktion. Beboelseshusene havde en langild i midten. På toppen af banken angiver cementudfyldte stolpehuller konturerne af et 14 m langt stavbygget hus m. ellipseformet grundplan. Den firlængede gård ved bankens østfod er markeret på sa. måde, tillige med dens omgivende plankeværker. De øvr. hustomter er fjernet af hensyn til undersøgelsen af den underliggende gravplads. Umiddelbart s. f. gravpladsen og den firlængede gård, under et tykt flyvesandslag, fandtes et markanlæg, hvor mulden er pløjet sammen i tætliggende, smalle, højryggede bede, der fremtræder som et kæmpemæssigt vaskebræt. Så vidt det kan bedømmes, er marken samtidig m. den firlængede gård. Tilsandingen af marken er sket ml. 1040 og 1076, idet der i en hustomt, der lå i sandet oven på marken, fandtes en mønt slået ml. 1036–39 i Køln under kejser Conrad II. I sandlaget over hustomten fandtes desuden en af Svend Estridsens runemønter. – Bebyggelsen oven på gravpladsen er tidsbestemt til 1000t. bl.a. v. hj. af de fundne mønter, af hvilke den ældste er slået af Knud d. Store, og den yngste af Vilhelm Erobreren 1087. – Undersøgelserne på L. h. foretoges af Ålborg Museum under tilsyn af Nationalmuseet og bekostedes af arbejdsministeriet og Nørresundby kom. Fundene, der er udstillet på Ålborg Museum, viser bl.a. byens udstrakte, internationale handelsforbindelser.

Litt.: Th. Ramskou i Acta Arch. XXIV. 1953. 186 ff., XXVI. 1955. 177 ff., XXVIII. 1957. 193 ff. Sa. i NationalmusA. 1954. 37 ff., 1957. 97 ff. Sa. i Skalk. 1958. 22 ff. Sa. i NationalmusA. Blå Bøger. 1960. Anders Bæksted i Acta Arch. XXIV. 196 ff. Oscar Marseen i Kuml. 1959. 53. P. Christensen i AarbVends. 1957. 81–97.

Kun enkelte gravhøje kendes i so. Nø.f. Lindholm Høje lå de 2 Kammerdalshøje, opr. meget anselige, men nu stærkt ødelagte; nærved lå to andre høje og en tredie ø.f. Voerbjerggd.

Ved de af Ålborg Museum og Nationalmuseet foretagne undersøgelser af vikingebygden er fremkommet 20 spredt liggende mønter, de ældste 5 kufiske dirhemer fra 900t., de yngste fra Knud den Hellige og Vilhelm Erobreren.

Litt.: Sundby-Hvorup før og nu. Kvartalsskrift med oplysninger om Sundby-Hvorup kommune. 1958.