Lysabild sogn

grænser mod ø. og sø. til Lille Bælt og mod sv. til Hørup Hav. Grænsen til Kegnæs so. går tværs over den smalle landtange Drejet, og mod n. og v. omgives so. af Tandslet sogn. Det østl. Als præges af et højtliggende bakkeland, hvis sydligste del strækker sig ind i Lysabild so., hvor man nær grænsen til Tandslet so. når højden 61 m; flere punkter i denne del af so. ligger o. 50 m. Herfra skråner landet s.over til ca. 20 m omkr. Lysabild og til ca. 10 m omkr. Skovby og Lysabild skov. Langs de sydl. kyster træffes ganske lave områder, et mindre ved Hørup Hav nær Kegnæsgård og et stort område ved Birke, Søen og Pøl, og endelig træffes et tilsvarende felt ved Lillebæltskysten, Hummelmadeområdet. Store dele af disse lave felter ligger under + 1 m, de indeholder lag af skalførende, marine aflejringer m. overlejring af klæg el. tørv og har tidl. været bevoksede m. krat og strandenge og delvis været vanddækkede. Nu er de alle udskiftede og kultiverede. Lavningerne ved Kegnæsgård og Hummelmade er digebeskyttede, medens det store område Birke-Søen-Pøl er dækket af en 3 km lang, 2–3 m høj strandvold; områderne er for største delen kultiverede, afvandingen foregår gennem en pumpestation, og arealerne anvendes i reglen til græsning. Den lave del af morænelandet er svagt bølget, nærmest moræneflade m. lange, s.vendte skråninger. Et par småbække, Humbæk og Vibæk, har gravet sig ned i fladerne, sidstn., der danner sognegrænse mod Tandslet so., således 10–15 m. I den nordvestl. del er relieffet mere uroligt og slutter sig til det østalsiske bakkeland. Kysten mod Hørup s. 1244 Hav er lav, medens ø.kysten mod Lille Bælt er en klintkyst m. højder på ca. 10 m; s.f. Hummelmade er klinten levende, medens egnen ved Mommark har en ganske smal strimmel af forland og døde, træ- og kratbevoksede klinter. Den fremherskende jordbundstype er moræneleret, der dækker store, sammenhængende flader, kun mod ø. fra Mommark over Sarup til hjørnet ved Gl. Pøl træffes store partier m. lagdelt sand i forstyrret lejring. I den sydl. del af dette ligger et system af åsbakker, Lysabild-åsen og Birke-åsen; den førstn. er 4 km lang og har et meget bugtet forløb fra hjørnet ved Gl. Pøl over Lysabildskov til Hummelore, på hvis engflader åsen danner en afbrudt ryg af kun 3–5 meters højde. Åsenes bygning afviger noget fra den sædvanlige i området, lagene af sand og grus er ofte stejlt stillede, og der optræder kerner af moræneler. Åsene udmærker sig endv. ved at danne et system af forgreninger, og sa. m. Birke-åsen, der hæver sig 2–4 m over de omgivende moser og engdrag på en strækning af et par kilometer, danner denne særprægede åsregion et net af åsbakker, der kan minde noget om fænomener i den vestl. del af Åbenrå amt. De lavtliggende områder langs kysten er ubeboede, og det sa. gælder næsten hele kystzonen, de yderste landsbyer ligger nemlig i en afstand af 500–1000 m fra kysten, en undt. er dog Mommark færgeby – et gl. færgested m. overfart til de fynske øer – som i de sidste årtier har haft en betydelig trafik. Landsbyen er i øvrigt en dominerende bebyggelsesform, og det gl. mønster og de gl. byggeformer er i stort omfang bevarede; det gl. vej- og gårdmønster er således bev. i Skovby, Sarup og Vibøge; Lysabild er derimod blevet til en 2 km lang vejby. Visse vejanlæg er i vor tid blevet foryngede og moderniserede, således Sønderborg-Mommark færgehavn og kystvejen Sønderborg-Skovby-Drejet-Kegnæs. Sognet er næsten skovløst, men har mange velbevarede levende hegn. På ældre kort er indtegnet en del skovområder langs kysten, men disse er nu ryddede og indtaget til agerland. Den nu nedlagte jernbane Sønderborg-Mommark gennemskar den nordl. del af sognet. Den tidl. amtsbane L. Mommark-Skovby er nedlagt.

Areal i alt 1960: 3195 ha. Befolkning 26/9 1960: 1780 indb. fordelt på 563 husstande (1930: 1709, 1955: 1733). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 664 levede af landbr. m.v., 568 af håndv. og industri, 106 af handel og omsætning i øvrigt, 75 af transportvirksomhed, 52 af administration og liberale erhverv, 43 af anden erhvervsvirksomhed og 255 af formue, rente, understøttelse olgn.; 17 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Lysabild (1245 Liusapeld; u. 1779) m. kirke, præstegd., centralskole (udbygget 1961, arkt. Brix), bibl. (i skolen; opret. 1933; 5050 bd.), kom.kontor, brandstat., sportsplads, friluftsscene (i præstegd.s have), kro, filialer af Folkebanken for Als og Sundeved og Sønderborg Bys Sparekasse og telf.central; Skovby (1373 Skouby; u. 1773) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 299 indb. fordelt på 98 husstande (1860: 1660, 1910: 1718, 1930: 1709, 1955: 1733); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 60 levede af landbr. m.v., 136 af håndv. og industri, 25 af handel, omsætning olgn., 10 af transportvirksomhed, 6 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 52 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kro, posteksp. og telf.central; Mommark (*1423 Momark, Momarch) m. handelshøjskole (indr. 1964 i det tidl. hotel Mommark Færgegård), færgehavn (m. færgeforb. til Fåborg), 2 mindre fyr og posteksp.; Sarup (*1423 Sadorp); Vibøge (1245 Wiboki; u. 1781); Fjelby (1245 Fialbothe; u. 1773); Skovbyballe (1572 Bellghe). – Saml. af gde og s. 1245 hse: Lysabildskov; Ny Pøl (1649 Newpöell, 1690 Nypöll); Sarupskov (1690 Sarup Skov); L. Mommark; Viboge Toft (*1642 Vibygetoft); Pommersgde (1652 Pomissgarde); Kobbertoft (1649 Coppertofft); Drejby, 8 husmandsbrug, udstykket fra Kegnæsgd.; Gl. Pøl (1649 Altpöell, 1650 Poell) m. fyr (opf. 1906, 11 m højt, m. et 6 m højt forfyr). – Gårde: Kegnæsgd. (1373 curiam Kegnæs, 1649 Kekenisgard; 71 ha; ejdv. 635, grv. 294); Lundgd.; Damgd.; Ryvang; Sarupgd.; Fjelbygd.; Valdbjerggd.; Madegd.; Nældegd.; Frydendal; Møllegd.; Kronborg; Kildegd. (1690 Ved Kielgaarden); Fredensborg; Skovgd.; Søgd.; Stengd.; Meldgd.; Fælledsgd. Vibæk ml. (1649 Wybeckmoll), m. vind- og vandml. Ved Drejet kommunal campingplads m. cafeteria (indr. 1966).

L. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ulkebøl so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 197. lægd og har sessionssted i Sønderborg.

Den hvidkalkede, skifertækkede kirke har kgd. m. kampestensmure og høje træer hele vejen rundt; udv. mod ø. 1885, mindeanlæg for 1. verdenskrigs faldne mod syd. 17- og 1800t.s kilder s. 1246 fortæller, at kgd. var omgivet af volde og grave, men 1842 planeredes den meget grundigt. Kirken består af romansk kor og skib m. tidlig v.forlængelse, anseligt tårn mod v. og dobbeltkapel mod n. fra gotisk tid, sideskib mod s. 1782. Kor og skib af munkesten i munkeskifte m. kerne af små marksten og teglstensbrokker; korets ø.vindue bev. (tilmuret). I sa. materiale, men m. noget tyndere mure er skibet forlænget mod v.; spor af n.døren ved det vestligste vindue. Ca. 1400 er bygn. forhøjet og overhvælvet m. fire krydshvælv. Herefter er det tvedelte n.kapel opført af kampe- og munkesten m. hjørnestøttepiller og † dobbeltgavl. V.delen, det overhvælvede Helligblodskapel, forbindes m. skibet ved en rundbuet arkade, i ø.væggen en tilmuret rundbue, måske †alterniche, samt fladbuet skabsniche; i v. fladbuet tilmuring. Det har været et kendt valfartssted, og et Helligblodsmarked flyttedes sen. til Nordborg. Den østl. del har været delt i to stokv. af bjælker og har været i forb. m. koret gennem rundbuet arkade (tilmuret); nu materialkammer og i sø.hjørnet nyere præsteværelse. Sengotisk tårn m. lanternespir og vindfløj fra 1763 af entreprenør H. J. Tøfftmann og tømrer Hans Møller, Peberbjerg i Hørup, der afløste et gammelt, større spir. I tårnrummet, der nu har bjælkeloft, var hvælving forberedt, men næppe udført; spidsbuet arkade ind til skibet. 1780 adskiltes de to rum, og tårnrummet blev indr. til våbenhus; i rummets nø.hjørne urlodshus, 1728, af Jørgen Snedker i Lysabild, i sv. et mul. lidt yngre trætrappehus om spindeltrappe af eg; vindfang af træ, 1869. 1782 nedbrødes et s.kapel (viet Maria), og et sydl. sideskib på fire hvælvede fag opførtes af Hans Chr. Hansen og Hans Petersen Blæshøj. Foruden †s.kapel har kirken haft †våbenhus mod s., et †benhus og †tagryttere, hvoraf én 1690 nævnes over koret, en anden 1757 opførtes over skibets ø.ende. I hvælvet over Helligblodskapellet findes kalkmalerier fra o. 1425 (rest. 1952, E. Lind), m. Golgathascene og Kristi bøn i Gethsemane samt groteske figurer. – Muret alterbord. Altertavlen, 1791 af H. P. Blæshøj og billedhugger Rudolphsen, Augustenborg, af form som senbarok bygningsgavl m. to portaler på siderne, har fire korintiske søjler, på de yderste står figurer af Moses og Kristus; ornamenter i rokoko og Louis XVI stil; i midtfeltet maleri af korsnedtagelsen, sign. af les lessen, Åbenrå 1791, formodentlig efter sa. forlæg som alterbilledet i Kalmar domkirke. Bag på altertavlen tre kobbertavler m. indgraveret præsterække. To alterkalke: 1) gotisk knop og skaft, bæger og fod af Chr. Clausen, Sebbelev i Ketting, 1796, og indskr. fra 1832, da krucifikset påloddedes af J. J. Jürgensen, Sønderborg. 2) Fra o. 1600. Diske fra 1796 og 1832. Oblatæske i rokokostil, skænket af degnen Edv. Schulz jun. Sengotiske alterstager. Romansk døbefont, af gotlandsk kalksten, bægerbladstype, nu uden skaft (Mackeprang.D. 413). Nederl. dåbsfad, m. to fugle på hver side af træ, skænket 167(?)8. Pyntelig håndklædeholder fra slutn. af 1700t. Korbuekrucifiks, ca. 1475–1500, m. samtidigt kors, på ø.væggen i s.sideskib. Enkel, nyklassisk, femfags prædikestol, 1795, af Friedrich Hansen, Sønderborg, m. samtidig opgang. Stoleværk 1875, nygotisk stil, leveret af C. Jacobsen, der sa. år også leverede v.pulpituret. Herpå orgel m. nygotisk façade, 1878, af Furtwängler og Sønner, Elze, Hannover. Sejerværk, skænket 1909. Et sejerværk fra 1600t.s sidste halvdel er nu i museet på Sønderborg slot. To klokker: 1) 1623, støbt af Michel Westfal, Rostock. 2) 1706, støbt af Conrad Kleiman, Lübeck; begge m. lat. indskr. Klokkestol, 1646. I museet på Sønderborg slot findes en sengotisk, skriftløs, revnet korklokke. I tårnrummet store gravsten over sognepræsterne Martin Reenberg Meldal, † 1833, og Claus Fr. V. Bendz, 1880. Ved kirkegårdsdiget sten over forp. I. Andersen, † 1840. På kgd. minder over to da. faldne 1864 og over so.s faldne i 1. verdenskrig, 1922.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2400–21. H. V. Gregersen. Det hellige blod til Lysabild, SdjyM. 40. årg. 1964. 267–70.

På kgd. er bl.a. begr. politikerne Hans Lassen, † 1896, og Nis Nissen, † 1960.

Kegnæsgård har vel opr. været en avlsgd. knyttet til Kegborg. Den nævnes første gang 1373, da Johannes Thormendsen overdrog Valdemar Atterdag 2 pantebreve, som han selv 1360 havde fået af hertug Henrik af Jylland. 1460 bortpantede Chr. I Kegnæs sa. m. fogderiet Sønderborg til Johan Ahlefeldt, og kong Hans gav K. i forlening til Karsten Kukenmoder, der var kgl. foged i Lysabild og Tandslet; 1533 stadfæstedes forleningen af Chr. III for Karsten Kukenmoders levetid; 1543–49 nævnes fru Marine Munk til K. Tvivlsomt er det, om Chr. IV overlod K. til sin livkarl Thomas Kylling, men sen. kom den til hertug Hans d. Y., som opførte en hovedbygn. i 2 etager. Ved arvedelingen 1622 kom K. til den sønderborgske hertuglinie. 1644 døde Mouritz Høk her. Hertuginde Anna af Sønderborg bortpantede 1652–61 K. og Sønderborg Ladegård til oberst Jens v. Hadersleben, kaldet Løvenclau, hvis panterettigheder ved den sønderborgske hertuglinies konkurs 1667 overgik til kongen, som 1672 over for obersten anerkendte en gæld på 16.000 rdl. spec. 1707 afvikledes restgælden på 8000 rdl. m. s. 1247 oberst Jens v. Hadersleben, kaldet Løvenclaus, arvinger. 1764 overdroges godset til hertugen af Augustenborg, i hvis slægt det blev til 1852, da det igen overtoges af staten. Under hgd. hørte 32 bolsmænd og 25 kådnere i Sarup, Lysabild, Ny Pøl og Gammel Pøl. 1701 var den bortforpagtet til Nic. Paulsen på Gammelgård i Ketting so., 1706–24 til amtsskriver Peter Petersen. 1732 nævnes Jørgen Brodersen († 1734) som forp., efterfulgt af enken Martha og sønnen Nicolai til 1743. Thomas Sønnichsen fra Stenneskær i Felsted so. var forp. 1743–54, Johan Chr. Schmidt 1754–73, Jørgen Andersen 1773–1800, Hans Clausen, ejer af Skeldegårds stamparcel, 1800–14, Alexander Andersen fra Nygård 1814–34, Jørgen Andersen († 1840) 1834–40 og Hans Clausen Andersen 1840–57. 1857 solgtes hgd. m. et areal på 395 tdr. og en hollænderibesætning på 90 køer, 18 kvier og 4 tyre til sidstn. forp. for 126.100 rdl. 1874 videresolgte denne ejd. til en gårdejer Jacobsen fra Ertebjerg, efter hvis død arvingerne 1900 afhændede den til klosterkammeret i Hannover for 370.000 mk. Ved genforeningen købtes gden af den hidtidige forp. Chr. H. Schartau, som 1923 solgte den til kbmd. Heinrich Julius Boysen i Sønderborg for 525.000 kr. Hans enke videresolgte den 1924 m. 207 ha til Peter Høy og konsorter, der udstykkede ejd., hvorved der oprettedes 11 husmandbrug og solgtes jord til tillægsparceller. Stampcl. på 75 ha købtes 1925 af P. H. Christiansen, hvis søn H. Bonde Christiansen overtog den 1957. K. har været udsat for oversvømmelser 1694, da alle kreaturer, gæssene inkl., druknede, 1793, 1835, 1872 og 1904.

If. et sagn skal søhelten Peder Tordenskjold 1718 under en jagtudflugt fra Augustenborg have besøgt K. Hans hest faldt gennem den skrøbelige vindebro og druknede i voldgraven, medens han selv blev reddet ved, at han blev hængende i sin bøsserem på en af bropillerne.

Litt.: Kegnæs 1615–1965. Træk af Kegnæs sogns historie. 1965. 28 ff. Fra Als og Sundeved. XXI. 40 ff. Heimatblätter für den Kreis Sonderburg. 1915. 95 f.

Den nuv. hovedbygning ligger stadig på et højt, snævert voldsted af middelald. type og er endnu omgivet af dybe, brede, til dels vandfyldte grave, der i v. vider sig ud til en dam. Den s. 1248 vistnok af hertug Hans den Y. opførte hovedbygn. var tolv fag lang, syv fag bred og viste sig mod s. i én, mod n. derimod i to stokværk. Bygn. var »af gammelt træ bygget, og tre vægge med ordinaire mursten udmuret og med kalk udfuget«; gavlene var afdækket m. »eine Haube«. Indgangen var mod n. i en firesidet karnap »af temmeligt godt træ i stænderværk med mursten opmuret«. Nedre stokv. havde murstensgulv, og under huset var tredelt, hvælvet kælder. Bygn. var i 1700t. kommet i forfald. 1730 blev hovedbygn. istandsat, men avlslængerne var fortsat ganske bygfældige. 1732 nævnes den store lade (17 fag lang, 9 fag bred), kalvehuset (14 × 6 fag), hollænderi og kohus (13 × 8 fag), hestestald og bagehus (14 × 4 fag) og slagtehus (6 × 4 fag). Bygningerne blev repareret 1736, og vistnok samtidig blev træbroen erstattet m. en dæmning over graven i nordøst. Trods de udførte bygningsarbejder blev der 1758 sluttet kontakt med tømmermester Hans Jensen Juler i Sønderborg om at opføre et nyt »forpagterhus«; ved nedbrydningen af den gl. hovedbygn. viste bjælkerne sig at være så slette, at de ikke lod sig genanvende til det nye byggeri.

Den endnu stående, hvidkalkede, grundmurede bygn., hvorpå kong Fr. V.s monogram og årst. 1758 står, er rejst på de gl. kældre, der ses over terræn som en meterhøj, sorttjæret, knudret kampestenssokkel. Det enkle, men ganske karaktérfulde hus har kvaderfugede hjørnepilastre, kraftigt profileret hovedgesims samt gennemgående korshus, der mod gden sen. er ombygget til en bred frontispice m. trekantsfronton. I v. er tilbygget et moderne indgangsparti. Prægtige, store træer skaber en stemningsfuld ramme om den interessante gl. borgplads.

Ladegården, der er beliggende et stykke n.f. voldstedet, er opført i H-form af gule sten omkr. århundredskiftet.

Kegnæs len blev 1764 overtaget af hertugen af Augustenborg. Sa. m. Rønhave, Sønderborg Ladegd. og Majbølgd. len kom det til at udgøre en selvstændig tingret, Augustenborg Sdr. hrd., der fra 1777 havde fælles herredsfoged med de 2 andre augustenborgske tingretter. Indtil 1819 el. 1820 blev tinget holdt på Sønderborg slot, men blev da flyttet til Augustenborg.

Ved patent af 2/3 1853 blev Kegnæsgd. len indlemmet i Sønderborg a., og 20/8 sa. år blev det bestemt, at de 3 augustenborgske tingretter skulle udgøre én ret, Augustenborg herredsting, der skulle holdes på Augustenborg. Lenet kom. 1867 under Augustenborg amtsret, som 1871 blev forenet m. Sønderborg og Broager amtsretter.

Kegnæsgd. len omfattede gods i Sarup, Lysabild, Lysabildskov og Pøl.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1942. 40–44. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 72–74.

Præstegården i Lysabild, der er fredet i kl. B, udgør m. sine gl., uensartede længer, der er fint grupperet om det store gårdsrum vest for kirkediget, et meget smukt milieu. Stuehuset ligger i s. og er en gulkalket, grundmuret længe, opf. el. omb. 1826 og på ny istandsat 1852–53. Det halvt afvalmede stråtag blev desværre 1950 erstattet m. tegl. I n. ligger en enkel, stråtækt staldlænge i gulstensmur og ø. herfor den store, holstenske lade – en kort, dyb bygn. af rødmalet bindingsværk m. hvidkalket tavl og et vældigt, afvalmet stråtag. Dette prægtige vidnesbyrd om den gl. byggeskik på Als er opf. 1783. Meget må det beklages, at den maleriske, stråtækte bindingsværkslænge i sv. blev nedrevet 1951; bygn. var fra 1627 og dermed vistnok den ældste landbrugsbygn. på Als.

Vibæk mølle ligger idyllisk i en dalsænkning og udgør en smuk helhed m. vandml., vindml. og et lille landbr., alt fredet i kl. B. Vandmøllen er en malerisk bindingsværksbygn. m. rødmalet tømmer og hvidkalket tavl, afdækket med et stort, afvalmet stråtag. En bjælke meddeler (delvis i runer), at møllen, der har overfaldshjul, er bygget af Hans Møller af Peberbjerg »For Iørgen Krack a Kiestina Mari Iørgens A. 1756«; efter lang tids forfald blev den gennemgribende rest. af Nationalmuseets Mølleudvalg 1957. Vindmøllen er rejst på en bakke ø.f. gården 1835. Den ret kortstammede mølle var opr. stråtækt, men er nu beklædt med blik og meget forfalden; en omfattende rest. forestår. Møllegården består af et grundmuret, hvidkalket stuehus fra 1819 og en stråtækt bindingsværks staldlænge fra 1700t. n. herfor.

I Lysabild ses endnu en del pæne, gl. bindingsværkshuse; den anselige og karakteristiske alsiske gd. i Fjelby, der er afbildet i Traps 4. udgave (IX. 609), og som bestod af én lang længe m. beboelse i den ene ende og lade i den tre tavl høje anden ende, forsvandt derimod allr. i 1920’rne.

Ny Pøls ejendommelige, regelmæssige bebyggelse (i folkemunde kaldt »e staj«, staden) skyldes, at hertug Hans den Yngre hér indsatte elleve tidsfæstere m. tre tdr. land hver, de s.k. Ny s. 1249 Pols kådnere, der indtil 1856 var forpligtede til 26 hovdage på Kegnæsgård. Den lille, interessante bebyggelse bestod af små, stråtækte bindingsværkshuse, der vendte gavlen ud til vejen; på to huse var indskrifter fra 1730 og 1759. Ulykkeligvis blev Ny Pøl raseret ved en ildsvåde 7. maj 1966, kun to af husene er tilbage.

A/S Mommark Færge stiftedes 1921 m. Ø. K. som hovedaktionær (aktiekap. 1,5 mill. kr.) m. oprettelse af en færgerute Mommark-Fåborg som formål. Efter køb af Mommark Færgegd. (35 ha), en bondegd. og flere småparceller ejede selskabet 53 ha, hvoraf dog efterhånden de 40 blev solgt. Færgehavnen, bygget af firmaet Kampsax, toges i brug aug. 1922, efter at motorfærgen »Mommark« var afleveret. Havnens længde er 160 m, vanddybden 5 m. Sønderborg amtsbaner anlagde spor til havnen (åbnet for drift febr. 1923). 1949 overtog staten driften, samtidig med at statsbanerne overtog banelinierne Sønderborg-Mommark og Nyborg-Fåborg. Færgeruten bliver dog nedlagt ved åbningen af den kortere færgerute Fynshav-Horne Land.

Færgegården blev samtidig m. etableringen af færgeruten omdannet til hotel, indtil den 1965 blev indrettet til handelshøjskole. Tidligere gav færgeprivilegiet ret betydelige indtægter, så pastor Meldal i sin sognekrønike fra 1830’rne skriver, at færgeriet og det dermed forbundne krohold gav større fortjeneste end driften af gden. Efterhånden holdt dog færgeriet næsten op, da den tidl. så hyppige forbindelse m. Ærø, hvis overskydende arbejderbefolkning tog plads som tyende el. ved teglværkerne, holdt op; hertil bevirkede også den bekvemmere dampskibsforbindelse Ærø-Fåborg og Fåborg-Sønderborg.

Foran færgegården er 1923 rejst et genforeningsmonument (natursten m. tre løver), andre er rejst ved Lysabild kirke og i Skovby.

Mommark færgegård består af en anselig hovedfløj m. højt mansardtag og bred frontispice, samt af to nydelige, stråtækte staldlænger, vel fra forrige årh.s midte. Færgegården blev ombygget til hotel 1922 og på ny 1965–66 til handelshøjskole.

I et skatteregister fra Sønderborg len 1483 nævnes 11 mænd i Mommark, 14 i Sarup – om 2 af disse oplyses, at de sad på én gd. – 9 i Lysabild, 16 i Skovby, 6 i Rubbessbalghe – sen. Skovbyballe – 4 i Fjelby og 2 i Vibøge. Allr. 1245 havde kongen en del besiddelser i Lysabild so., thi 22/10 dette år overdrog hertug Abel og hans broder Christoffer deres rettighed i flg. gods til deres broder kong Erik: 4 mark guld og 1 mark sølv i Vibøge, 8 mark guld og 2 mark sølv i Fjelby, 3 mark guld og 6 mark sølv i Lysabild. 2/1 1373 overdrog Johs. Thormendsen kong Valdemar to pantebreve, hver på 100 mark lybsk, på gden Kegnæs og på gods i Skovby.

I Sønderborg a.s Jb. 1535 nævnes 8 gde i Mommark, 14 i Lysabild – på 3 af disse var der 2 mænd, – 17 i Lysabild – på én af disse var der to besiddere – 17 i Skovby m. 20 besiddere, 5 i Fjelby og 2 i Vibøge. Også de 8 fæstere under de slesvigske domherrer er anført i Jb., idet de hver betalte 6 skill. jagtafgift. Det oplyses, at 1 af gdene i Sarup havde kongen fået af biskoppen på Fyn, mens 5 i Lysabild var købt af prioren i Fåborg, 2 af Wulf Sture.

Ved delingen 1564 tilfaldt dette gods – dog m. undt. af det, der var købt af biskoppen og af Fåborg kloster – hertug Hans d. Y., der dog først kom i besiddelse af det efter hans moder dronn. Dorotheas død 1571. Fra Hans den Ældre fik hertugen 1/10 1570 to gde i Skovby. Der var her tale om gods, der tidl. havde tilhørt Claus Rixtorp, hvis gods p.gr.af forræderi var blevet beslaglagt og 1474 overdraget dronn. Dorothea. Ved skøde af 6/3 1584 fik hertugen af kongen overdraget 8 gde og 1 kåd i Lysabild, 3 gde og 3 kåd i Mommark, 1 ejd. i Taskland, i Jerngd. 4 kåd, 3 gde i Vibøge, 1 gd. og 1 kåd i Skovby el. i Rubsballe. Der var her delvis tale om gods, som efter kongens opfattelse hørte under riget, og som 1571 blev lagt under Nyborg len. en Jb. fra dette år opføres flg. gods: i Lysabild 6 gde og 1 kåd, som tidl. havde hørt til Helligåndsklostret i Fåborg, til hvem præsten Peter Sture 1487 skænkede 5 gde i denne by, mod at der skulle holdes daglige messer i klostret. Ved mageskifte af 1509 erhvervede kong Hans dette gods. Til Skt. Gertrud alteret i Skt. Nikolai kirke i Sønderborg havde der hørt 3 gde og 2 kåd i Mommark. Sognepræsten i Lysabild havde 1 fæster i Rubsballe og 1 kåd, i Sarup 1 gd. Til sognepræsten i Tandslet hørte 1 kåd i Mommark og 1 mindre ejd. i Sarup, som skulle være forbrudt af en Sehested til Ramstrup. En anden del af det gods, som hertugen fik af kongen i 1584, havde denne erhvervet ved mageskifte af 9/1 s.å. m. Hans Johansen til Hundslund. Det drejede sig om 3 gde i Vibøge, 1 bol i Taskland, 2 gde i Lysabild, Jerngd. og 3 kåd.

Tidl. var der en del adeligt gods i sognet. 1478 solgte Claus Johansen Ahlefeldt sit gods i Skovby til forstanderen for Vor Frue vikarie og gilde i Sønderborg. Dette gods synes sen. at være kommet til Stureslægten på Gammelgd. I et skatteregister fra 1543 nævnes 1 mand i Mommark, som hørte under Søbo, og Godske Holck til Blans havde 1 gd. i Lysabild. Ved mageskifte med Ditlev Rumohr til Søbo erhvervede hertug Hans 1579 1 kåd i Mommark. Da han 6/1 1584 købte Gammelgd. af Hans Blome, fik han 3 gde og 1 kåd i Mommark, 4 gde og 2 kåd i Skovby. 1590 købte han 1 gd. i Lysabild af Holck’erne til Ballegd., 1600 ét kåd i Vibøge af Hennike Meinstorp til Snogbæklund, og sa. år erhvervede han af Wulf Ahlefeldt 1 kåd i Skovby, 2 kåd i Humbæk mølle, 3 i Vibæk og 3 i Vibøge.

Det oplyses 1609, at hertugen havde ladet nogle gde opbryde og selv brugte dem. Noget stort tal synes der ikke at være tale om. 1690 var nogle gde øde, og i Gl. Pøl, hvor der tidl. havde været mange huse, var der nu kun »to til offers, ligeledes på Kobbertoft«.

Under Hans d. Y. kom hele Mommark under Gammelgd. len, Lysabild, Skovby, Pøl og Fjelby under Kegnæsgd. len, mens Vibøge, Taskland, Vibæk og Sarup hørte under Sønderborg Ladegd. Sen. blev der foretaget en ændring i lensinddelingen.

Ved delingen efter hertug Hans’ død 1622 kom hans besiddelser i Lysabild so. under den sønderborgske linie og ved dennes konkurs 1667 under kongen. I en matrikel over det kgl. gods fra 1668 nævnes under Gammelgd. len 14 gde og 6 kåd i Mommark, under Kegnæsgd. len 19 gde og 18 kåd i Lysabild, 13 gde og 6 kåd i Sarup, 5 kåd i Gl. Pøl, 11 i Ny Pøl, under Nygd. len 22 gde og 17 kåd i Rubsballe og Skovby, 6 gde og 4 kåd i Fjelby, 4 kåd i Vibæk og Taskland, 8 gde og 6 kåd i Vibøge.

Da Gammelgd. blev overdraget til hertugen af Augustenborg 1730, kom Mommark under denne. 1764 fik han også Majbølgd., hvortil hørte Kobbertoft, samt Kegnæsgd.

I en fortegnelse over Slesvig kapitlets fællesgods fra o. 1450 nævnes 7 fæstere i Lysabild. Disse var sa. m. besiddelser i Ulkebøl blevet skænket til kapitlet af biskop Nikolai el. Niels, der var kongens kansler og døde o. 1234. I en fortegnelse over kapitlets gods fra 1352 oplyses det, at der var 8 fæstere i Lysabild, som hørte under kapitlet. De havde 13 »fierding in terris«, hvoraf der blev betalt 2 1/2 mark el. læster korn. Af domkapitlets Jb. 1638 fremgår det, at der på denne s. 1251 tid var 9 gde under kapitelsdistriktet. Den ene af disse var på 7 »Faden«, svarende til 7 mark guld, 5 gde var hver på 3 1/2 mark guld, 2 på 4 mark guld. Der nævnes også 6 kådnere, måske alle i Pøl, »et fiskeleje ved ovennævnte by«. 1/11 1777 blev domkapitelsdistriktets besiddelser indlemmet i Sønderborg amt. Der var da stadig 9 gde. Den største af dem var den tidl. fogedgd.

O. 1825 var der i den del af Lysabild so., som hørte under Als Sdr. hrd. og Sønderborg a. – dvs. de tidl. domkapitelsundersåtter og de ejendomme, der lå i Nygd. len – flg. ejendomme: i Fjelby 4 helgde, 2 halvgde, 2 kådnere og 4 inderster med jord, i Skovby 22 helgde, 13 kåd og 2 inderster med jord, 3 inderster uden jord, i Vibøge 8 helgde, 7 kåd og 5 inderster med jord, i Lysabild 9 helgde, 2 kåd og 9 inderster med jord. I den del af so., som hørte under Augustenborg, var der o. 1835 tre mindre ejendomme i Kobbertoft, 13 helgde, 23 mindre ejendomme med og 2 uden jord i Sarup m. Ny Pøl, 19 helgde, 27 mindre ejendomme med jord og 7 uden i Lysabild og Lysabildskov, 14 helgde, 13 mindre ejendomme med jord i Mommark.

Lysabild so. hørte fra gl. tid under Als Sdr. hrd. De ejendomme, der tilhørte domkapitlet i Slesvig, blev dog tidligt unddraget hrd.s jurisdiktion.

Fogderiet Lysabild under Slesvig domkapitel omfattede kapitlets ejendomme i Lysabild so., i Broager so., i Snogbæk, Bovrup og Dybbøl. Sa. m. det angelske fogderi Gammelbygd. havde det en stiftsfoged, som boede i Lysabild på den største af kapitlets gde i denne by. Disse to fogderier samt fogderierne Langenhorn, Kogsbøl, Haksted og Kosel udgjorde det andet, tidl. det gottorpske domkapitelsdistrikt, der havde egen domstol, som bestod af dominspektøren el. amtsforvalteren, de 4 stiftsfogder og 12 bønder.

Ved plakat af 1/11 1777 blev domkapitelsdistriktet ophævet, og ejendommene på Als og Sundeved blev henlagt under Sønderborg a. og Als Sdr. hrd.

Først 1754 fik hertugen jurisdiktionsret over Gammelgd., som kom til at udgøre en særl. tingkreds. Majbølgd. og Kegnæsgd. blev 1764 en del af det nyoprettede Augustenborg Sdr. hrd., der omfattede de 4 augustenborgske len i Sønder hrd. Ved patent af 2/3 1853 blev de augustenborgske godser på Als indlemmet i Sønderborg a., og 20/8 s.å. blev der oprettet en fælles ret, Augustenborg herredsting, for alle de augustenborgske besiddelser på øen.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1942. 36f. Klaus Peter Reumann i Heimatkundliche Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig. 1965. 71–93.

Tingstedet for Als Sdr. hrd. og Kegnæs birk blev 5/2 1805 flyttet fra Kegnæs til Skovby i Lysabild so., hvor det blev holdt indtil ty. tid.

Under Fjelby opføres i den ty. matrikel navnet Galgebjerg som betegnelse på et lille areal i nærheden af byen, på vejen til Vibøge. 1752 nævnes Galgetoft, der mul. er sa. lokalitet. Også i Mommark forekommer navnet Galgebjerg i den ty. matrikel som betegnelse på højtliggende agerjord i Overbyen. Da der ikke vides noget om, hvor Als Sdr. herreds ting blev holdt i middelalderen, er der mulighed for, at det ældre tingsted var i Lysabild so.

So. har – bortset fra korte perioder efter reformationen – hørt til Fyns stift, indtil det 1819 kom under det nyoprettede bispeembede for Als og Ærø. 1864 blev det lagt under generalsuperintendenten i Slesvig, 1922 under det nye Haderslev stift. Indtil 1676 hørte det under det fælles provsti for Als, derefter under provstiet for Als Sdr. hrd., fra 1/5 1879 under Sønderborg provsti.

Hertugen af Augustenborg fik patronatsret til kirken 1764. Der var sognekapellan i so. til 1683.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 299 da., 17 ty.; 1884: 212 da., 43 ty.; 1912: 218 da., 73 ty., 8 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 869 da., 97 ty. (tilrejsende 67 da., 38 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 425 da., 20 ty., 29 S.; 11/4 1924: 395 da., 29 ty., 72 S.; 2/12 1926: 448 da., 40 ty., 89 S.; 24/4 1929: 433 da., 65 ty., 144 S.; 22/10 1935: 455 da., 112 ty., 211 S.; 3/4 1939: 750 da., 158 ty.; 28/10 1947: 776 da., 26 ty.; 5/9 1950: 693 da., 19 ty.; 22/9 1953: 715 da., 46 ty.; 14/5 1957: 754 da., 35 ty.; 15/11 1960: 824 da., 33 ty.; 22/9 1964: 845 da., 31 ty.

Skove: Kun ved Mommark og Sarup findes nogle små lunde, ellers er so. skovløst.

Fredede oldtidsminder: Østl. i Lysabild by en langdysse m. to noget forstyrrede kamre; sø.f. byen højen Laveshøj. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, 16 ubestemmelige stengrave, 2 hellekister og 48 høje. – I kirkens sokkel sidder en stor sten m. ca. 100 små skålgruber. Fra Lysabild kendes en boplads fra romersk jernalder.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Augustenborg herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Lysabild amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Lysabild (m. Lysabildskov), Mommark, Sarup (m. Ny Pøl), Skovby (m. Skovbyballe) og Vibøge-Fjelby.

Personregisterdistr.: Lysabild.

I L. so. fødtes 1831 politikeren Hans Lassen, 1878 politikeren Nis Nissen.

Litt.: H. F. Rørdam. Personalhistorisk Uddrag af M. R. Meldals »Krønike for Lysabbel Sogn«, PersonalhistT. II. 1881. 10–37, jfr. 2. R. II. 1887. 286–93. J. Raben. Lysabild Kirke og Minder fra Sognet, Fra Als og Sundeved. XXI. 1943. H. V. Gregersen. Det hellige blod til Lysabild, SdjyM. 1964. 267–70. Vider. V. 240–43.