Magleby sogn

(M. kom.) omfatter den østl. ende af Møn og begrænses i v. af Borre og Elmelunde so. Set fra Borremoselavningen rejser »Høje Møn« sig som en vældig bakkeknude, der fra et niveau på kun 1–2 m o.h. ved Borre stiger jævnt og stadigt, indtil de største højder på langt over 100 m nås i nærheden af klinteranden. Den vestl. del af denne bakkeknude er endnu ret jævnt bakket, og den sa. landskabsform fortsætter norden om det centrale klinteparti og i mindre grad også s.f. dette. Men ø.f. en linie fra Liselund gennem Klintholm til Mandemarke og derfra over Busene til Ørekulen kommer der helt nye terrænelementer til i landskabet. Østen for denne trekant ligger såvel de højeste punkter som det mest kuperede og forrevne landskab, hvis detajlformer dog i nogen grad skjules af skoven. Alt dette er resultatet af et horisontalt istryk, der har brækket den underliggende kridtoverflade op i flager og stillet disse på kant som isskosser. I landskabet fremtræder de kantstillede flager som højderyggene, mens de af istidsmateriale fyldte mellemrum danner stejlsidede, slugtlignende dale, hvori der dog ikke løber noget vandløb. Deres tværsnit anskueliggøres i klintens vekslen ml. kridtrygge og »fald«, og faldene (Jydelejet, Maglevandsfald, Sandfald, Hundevængsfald m.fl.) tydeliggøres yderligere derved, at de oftest er skovbevoksede lige til klintefoden og med løvets grønne farve danner kontrast til kridttindernes skinnende hvidhed, der tårner sig op til over 100 m, fx. Maglevands Nakke (124 m), Hylledals klint (128 m), Sommerspiret (102 m) og St. Stejlebjerg (105 m), ofte udstyret med ejendommelige erosionsformer. Ikke langt fra klinten det højeste punkt, Aborrebjerg (143 m), og i s.kanten af »Bjergene« de imponerende udsigtspunkter Kongsbjerg (135 m) og Høvblege (120 m). Et andet for klintepartiet særegent træk er de mange jordfaldshuller, der udmærker sig ved deres store dybde. Nogle af disse er tørre i bunden, mens andre er vandfyldte, fx. Hovensø (88 m o.h.), den 19,5 m dybe Aborresø (93 m o.h.), St. Geddesø (99 m o.h.) og den lange sørække ved Liselund. Et særligt rigt relief træffes i »Bjergene«, hvor krydsende spalteretninger har skabt et virvar af kløfter og høje flader. Største delen af det egl. klinteparti ligger hen med bøgeskov (St. Klinteskov, Plantehaverne, Bjergene). Men også omkr. Liselund er der betydeligt med skov (Krageskov, Græsgangen) såvel som ved n.kysten (Lilleskov og Stubberup Have). Ved sv.pynten ophører den egl. klint, og fra dette punkt er s.kysten indadtil ledsaget af et ret lavt og jævnt moræneland, hvis laveste dele indtages af Busemarke mose og Busemarke sø. Jordbunden her omkring er overvejende s. 359 morænesand, mens so.s øvr. dele har en leret, kalkrig bund. Gennem so. går landevejen ml. Stege og Liselund.

Areal i alt 1950: 3679 ha. Befolkning 7/11 1950: 1414 indb. fordelt på 406 husstande. (1801: 988, 1850: 1496, 1901: 1386, 1930: 1422). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 902 levede af landbrug m.v., 171 af håndværk og industri, 64 af handel og omsætning, 46 af transportvirksomhed, 38 af administration og liberale erhverv og 187 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Magleby (o. 1370 Maklæby; u. 1801) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1937 m. sandstenstavlen fra den gl. rytterskole indmuret) m. bibl. (opret. 1937; 1415 bd.), forskole, realskole (opret. 1885), forsamlingshus, Magleby Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1892; indskud 31/3 1954 1,3 mill. kr., reserver 0, 1 mill. kr.), alderdomshjem, sportsanlæg og vandværk; Stubberup (1267 Stubbæthorp; u. 1814); Sømarke (1447 Sømærke, 1465 Siømark; u. 1812) m. vandrehjem (ved Liselund) og frysehus; Busene (o. 1370 Bwsene, *1266 Buzsinge litle; u. 1804); Mandemarke (o. 1370 Mannæmarkæ; u. 1804); Busemarke (1317 Bucemarkæ, 1318 Bukxæmark; u. 1803); Kraneled m. forskole, frysehus og brevsamlingssted. – Saml. af gde og hse: Busemarke Kobbel; Busemarke Sandlodder; Klintholm Havn m. filial af Møns Bank, hotel, toldsted, deccastat., redningsstat. og brevsamlingssted; havnen er anl. 1878 og udv. 1911–12 og er indtil 3 m dyb. – Gårde: Hovedgd. Klintholm (i alt 184,7 tdr. hartk., 1827 ha, hvoraf 805 skov; ejdsk. 2638, grv. 1456; heraf under hovedgd. 76 tdr. hartk., 386 ha; ejdsk. 825, grv. 500, og under Søndergård 23,8 tdr. hartk., 102 ha; ejdsk. 307, grv. 185); under godset hører desuden Stengård (m. pensionat), Hunosøgård (m. sommerhotel), Kobbelgård og Hotel Storeklint; hovedgd. Liselund (i alt 37 tdr. s. 360 hartk., 319 ha, hvoraf 155 skov; ejdsk. 570, grv. 335; heraf under hovedgd. 25 tdr. hartk., 124 ha; ejdsk. 298 grv. 195); på forpagtergården er der sommerpensionat. – Møns fyr på øens sø.spids (hvidt gruppe-blink) og Hellehavns fyr (hvidt, rødt og grønt gruppe-blink) ved Liselund. Hoteller findes fl.st. i so., bl.a. ved St. Klint og Hunosøgd.

M. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Stege landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 169. lægd og har sessionssted i Stege.

Kirken består af et langhus og tre tilbygn., romansk tvillingtårn i v., sakristi i n. og våbenhus i s., begge sengotiske; alt er opf. af munkesten i munkeskifte. Langhusets vestre del er et ca. 7 m højt romansk skib opf. o. 1200–50; det har haft dobbeltsokkel og hjørnelisener, som nu kun er bev. i de m. tårnet sammenbyggede hjørner; under gesimsen er der en rundbuefrise; hver langmur har haft fire meget høje vinduer, af hvilke der kan påvises tre i s. og eet i n., det vestligste, med riffelhugne karme. Begge døre er lukkede, men i den ndr. er indsat et vindue; de er rundbuede m. ind- og udvendige false, og n.dørens næstyderste karmled er afrundet og forsynet m. kapitælled. I v.gavlen findes et enkeltsmiget, rundbuet loftsvindue og spor efter et stejlere tag m. udhæng. Tårnet, hvis bredde er bestemt af skibets lisenklædte v.hjørner, har tvedelt afslutning, men denne er nu tilsløret i det ydre, fordi det kun 70 cm brede mellemrum ml. de to småtårne er lukket m. en mur i ø. og v. og tårnene inddraget under et afvalmet fællestag. Tårnrummet (nu våbenhus) var opr. dækket m. to grathvælv, som i gotisk tid er omdannet til een ribbehvælving; en opr. v.dør er afløst af en moderne og de to rundbuede arkader til skibet af en gotisk spidsbue. Trappen, hvortil der var adgang indefra gennem et tøndehvælvet forrum i s.muren, ligger i sv.hjørnet, men således, at dens cylinder viser sig i tårnrummet, båret af en trompe. Mellemstokværket har i s. og n. en rundbuet, enkeltsmiget glug; ml. dets ø.- og v.mur er der spændt en 225 cm bred rundbue, som støttemur for tvillingtårnenes mod hinanden vendte mure; i etagen ovenover har rundbuede døre gennem disse givet adgang fra tårn til tårn, og alle de rundbuede, tvillingdelte glamhuller, i alt 8, er bev. (C. G. Schultz. Bidrag til danske Tvillingtaarnes Udviklingshistorie i AarbKbhAmt. 1935). Skibets 4 krydshvælv og det hvælvede sakristi er fra 1400t. og opf., mens det romanske kor stod; da dette i beg. af 1500t. afløstes af det bredere langhuskor, blev sakristiets s.ende beskåret; gavlen har 5 spidsbuede blændinger og kamtakker. Det nye kor har to samtidige hvælv, i s. to fladbuede vinduer i spidsbuet spejl og en tilmuret fladbuet dør; langmurene har gesims m. fladbuefrise; i. ø.muren er der i st.f. vindue et blændingskors, og gavlen derover har en rig, vandret delt blændingsdek. og kamtakker. Det jævngamle våbenhus (nu ligkapel) har en lign. dekoration. Kirkens nuv. rundbuede vinduer er sikkert fra 1700t. – Omkr. kgd.s nø.hjørne er der middelald. kridtstensmur m. en port fra 1800t., som i ø. slutter sig til en præstegårdslænge. – En oldtidssten m. skålformede fordybninger ligger i sakristidøren.

Over hvælvene er der spor af gotiske, skablonagtige kalkmalerier. – Altertavlen, på nyt træbord, er et statelig højrenæssance-arbejde m. malet årst. 1598, sikkert af Abel Schrøder d. ældre; det har seksdelt storstykke m. moderne nadverord (tidl. fadervor og nadverordene på lat., da. og platty.) og tredelt topstykke m. rigsvåbnet, Chr. IV.s valgsprog ml. våben for Brede Rantzau og Karine Gøye. Alterstager af gotisk form, sikkert fra slutn. af 1500t. Unggotisk døbefont af gotlandsk kalksten, m. relieffer på den flade kummes 10 sider (maske, dyr, kentaur etc. Mackeprang. D. 393f.). To dåbsfade: 1. Sydtysk, af malm, o. 1550–75, m. bebudelsen, 2. 1702 af tin (tinstøber Jørgen Wilh. Plenge, Kbh.). Rester af et unggotisk korbuekrucifiks på loftet. Prædikestol og stoleværk 1859. I orgelpulpiturets brystværn rester af renæssancepanel. Klokker: 1. o. 1300, skriftløs; 2. 1632, Felix Fuchs. – Trætavle m. malet skrift over sgpr. Hans Coster, † 1786. Gravsten: 1. unggotisk, m. sekundær indskr. 1673 over Peder Lauritson Vimose og hustru. 2. o. 1400, over sgpr. Anders Ebbesøn; latinsk indskr. m. minuskler. På kgd. et monument over sgpr. Joh. Peter Gad, † 1825. I en forsv. begravelse hvilede Brede Rantzau og hustru (sml. altertavle), i en anden i sakristiet major Lützows hustru Elisabeth von Levetzau.

Litt.: DanmKirk. VI. Præsto a. 999–1007.

Klintholm. Ved det mønske krongods’ salg solgtes K. som en hovedgårdspart (91 tdr. hartk. hovedgårdstakst, 358 tdr. bøndergods) til købmand, hofagent Ditlev Staal for 42.358 rdl. (skøde 1777). Efter hans død solgtes den 1798 for 102.000 rdl. til justitsråd Jacob Brønnum Scavenius til Gjorslev († 1820), efter hvis enke Karina Lucia Debes’ død 1825 den overgik til sønnen L. F. Scavenius, der n.å. solgte den til sin broder, kmh. P. B. Scavenius († 1868). Efter ham overtoges den af sønnen, kmh. C. S. Scavenius († 1901). 1918 overtoges den af hans søn, kmh., cand. jur. C. S. Scavenius, som 1946 overdrog den til sin søn, kapt. C. C. B. S. – Godsark. LAS.

Litt.: Jørgen B. Hartmann i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 670–76.

Nuv. hovedbygn. er opf. 1873–76 efter tegn. af arkt. A. Klein i »renæssancestil« og er på en nydelig måde forbundet m. den ældre og mindre hovedbygn. opf. af P. B. Scavenius, efter at den af købmand Ditlev Staal opf. bygn. var nedbrændt 1819. Den nuv. hovedbygn. har I-formet grundplan; den midterste fløj er i een fuld etage m. udnyttet tagetage, mens de korte gennemgående sidefløje er i to fulde etager. Der er høj kælder under hele bygn. Hovedfløjen har mod gårdsiden midttårn m. spir, flankeret af to store kviste med svungne gavle. Tre lignende kviste er anbragt på havefaçaden, to modsat gårdkvistene, den tredie modsat tårnet. Den symmetriske bygn. er opf. af røde mursten m. prydelser på gavle og omkr. vinduer af faksekalk. Det stejle tag, der er højest over sidefløjene, er dækket af skifer. Tilkørselen til hovedbygn. føres gennem avlsgården, der sa.m. denne og den gl. hovedbygn. danner et rektangulært symmetrisk anlæg.

Sømarkegård, der i middelalderen var krongods, beboedes 1447 af Cecilia, Jakob Nielsen (Frille?)’s »husfrue«. 1465 blev den som brugeligt pantelen overladt til landsdommer på Falster hr. Peder Falster for hans fordring på 100 lybske mark. 1498 fik hans søn Oluf F. († 1529) stadfæstet besiddelsen heraf. Efter ham havde hans søn Peder F. († 1556) den og efter ham hans enke Øllegaard Walkendorff († 1575). 1571 lagdes den til Stege len, og 1576 indløstes den. 1769 indgik S. i en af de ved det mønske krongods’ salg oprettede hovedgårdsparter, idet amtsforv. Mathias Schmit købte den nordl. del af Klinteskoven, forhen kaldet Storeskov, samt Sømarke by med S. 1783 erhvervedes godset for 20.000 rdl. af kmh. s. 362 P. A. G. B. de la Calmette til Marienborg († 1803), g.m. Anna Elisabeth Iselin, og fik navnet Liselund. Efter hans død tilfaldt det hans søn, kmh. Charles Reinhold B. de la C., hvis dødsbo 1821 solgte L. (ca. 87 tdr. hartk. samt Borre kirketiende) for 50.550 rdl. til kmh. Fr. Raben-Levetzau-Huitfeldt († 1828), hvis enke Charlotta Emmerentia baronesse Rosenkrantz-Huitfeldt ejede L. til sin død 1843, hvorefter gden overgik til hendes to broderbørn, ægteparret Gottlob E. baron Rosenkrantz til Sophiendal († 1884) og Louise baronesse R. († 1911). 1886 solgte sidstnævnte L. til sønnen Fritz J. V. C. R., der 1920 efterfulgtes af sin søn Erik baron R. – Charles Reinhold B. de la Calmettes enke, Martha Sabine, f. Mackeprang, havde af de skiftende ejere fået lov til at bebo L. til sin død 1877, og hun havde pietetsfuldt bevaret bygn. og interiører. Fortsat sikring af disse historisk værdifulde minder søgtes først gennemført af Foreningen af 3. Dec. 1892, sen. af Liselund gamle Slot, en institution under undervisningsministeriet, kgl. konf. 10/6 1938 (se ndf.). – Godsark. LAS.

Litt.: Liselund, udg. af Foren. af 3. Dec. 1892 v. C. A. Jensen og L. Bobé. 1918. Palle Rosenkrantz i DHerreg. 1920. I. 145–50. Otto Andrup i DSlHerreg. II. 1943. 213–18.

Den ny trefløjede hovedbygn. er opf. 1887 i to stokv. m. kælder og tårn; arkt. Ph. Smidth. I nærheden ligger den gl. hovedbygn. (se ndf.).

Den gl. hovedbygn. på Liselund, det s.k. »gl. Slot«, tillige m. den omgivende park og de deri liggende mindre huse og mindesmærker ligger nu som et i Danmark enestående udtryk for den omkr. 1800 herskende romantiske begejstring for naturens idyller. Landskabet ved Møns klint måtte på forhånd byde de bedste betingelser for anlægget af en »romantisk« have med alt, hvad der hørte til en sådan. P. A. G. Bosc de la Calmette omdøbte gden til L. efter sin hustru, kaldet Lisa (jf. ovf.). Først i årene 1792–95 opførtes »slottet» m. Andreas Kirkerup som arkt., men planerne er sandsynligvis udarbejdet under stærk indflydelse fra Calmette selv. Den lille bygn., i een etage med stråtag, kronet af et slankt spir, er i grundplan T-formet. Over façadens midtparti et af simple træsøjler båret udhæng. Bagfløjen, der skyder sig mod s. fra hovedfløjen, er på de tre sider omgivet af en overdækket søjlegang. Denne fløj optages helt af spisestuen, der udmærker sig ved en sjælden forfinet elegance ligesom de øvr. interiører, af hvilke særligt det af J. C. Lillie dekorerede »Abeværelse« er bekendt. Rummene er møbleret m. samtidige møbler. I tiden umiddelbart efter slottets opførelse føjedes der i parken en række andre bygn. til. Ved indkørslen ligger »Schweizerhuset«, der nu rummer restaurant og bolig for opsynsmanden. På en nåletræsklædt bakke mod n. er det »Norske Hus« opf., et enkelt bjælkehus, der rummer både en »pompejansk« og en »kinesisk« stue, samt »Måneværelset« m. en halvmåneformet udskæring i vindueskodderne. »Det kinesiske Lysthus« på bakkeskråningen ind mod land er en lille ottekantet pagodebygning, der har bev. samtidige møbler i kinesiske former. En del af parken og dens bygninger er gået til grunde ved nedstyrtninger af klinten, værst ved det store klinteskred 5/11 1905, da en ca. fire ha land styrtede i havet, således Ruinhøjen (hvor der var opf. en kunstig ruin) m. Djævlebroen, vandfaldet, badehuset og klintekorset, der efter traditionen var opstillet til minde om en af Calmettes tjenere, som gik vild i mørket og omkom her. Et stort, simpelt trækors er atter opstillet ved klinten. Et lille kapel m. løgformet spir var allr. ødelagt året før ved stormflod. Et skred, der omfattede ca. to ha. skov, ødelagde 12/9 1920 udsigtspladsen Nonnebænken m. Gratiestøtten, en hyldest til bygherrens frue (to gratier: Elles attendent ici leur Soeur). Støtten er nu genopstillet. I dalen bag slottet et sandstensrelief af en knælende kvinde m. Lisas træk, der indvier stedet til »det rene Venskab«. Der er endv. bev. enkelte andre smukke samtidige havemonumenter. 1938 blev slottet og parken gjort offentlig tilgængelig og som selvejende institution stillet under undervisningsministeriets tilsyn. En sikring af bygningerne, der efterhånden var kommet i forfald, på tag og fag er gennemført (ved arkt. Aage Rafn) ligesom haven er rest. (ved C. Th. Sørensen). I de seneste år er påbegyndt en nænsom konservering af slottets interiører.

Litt.: V. Hintze. Liselund og de store Ødelæggelser. 1905. Aage Roussell. L., en vejledning. 1954.

Ved den nordvestl. ende af den lille Hovensø (Hunosø) ligger et voldsted, Huneborgen (»Kong Hunes Slot«, sagnet lader Hune være klintekongens efterfølger), undersøgt af Nationalmus. 1911. Det er formet som en kredsrund ø, en snes m i gennemsnit, begrænset mod sø. af søen, på de andre sider af en grav, der munder ud i søen og endnu mod nø. er vandfyldt. På det skovbevoksede voldsted fandtes rester af munkesten og forbrændt lerklining og egetræ, der vidner om, at der har stået en middelald. bindingsværksbygn., hvori de udvendige tavl har været udmuret m. teglsten, de indvendige m. klinet ler, medens taget har været dækket m. munketagsten.

På øens sydøstl. hjørne har ligget en by Brøndehøje (1505 Bryndehøffue, 1610 Bryndhøye), der opr. skal være anl. af lybækkerne som et ladested. I slutn. af middelalderen var B. et kgl. toldsted, hvorved der efterhånden opstod en handelsplads. Byen med hele befolkningen gik til grunde under den frygtelige stormflod 1/2 1625 (som det er berettet i herredsbogen af Hans Hetting, præst her 1695–1710, jf. HistTidsskr. 8. Rk. I. 164–66). Stedet, hvor den har ligget, er nu skjult af havet, men ældre folk har under lavvande set pæleværk, og der er fundet rester af sildetønder i sænkningen ml. Busene og den gl. Skanse, som nu kaldes B. have og har været benyttet i den nyere tids krige. Skansen er omgivet af en grav og volde. – En gård Polzeghaart nævnes i Roskildebispens jordebog o. 1370 som liggende i sognet.

De gl. rytterskoler i Magleby og Mandemarke er nedlagte og solgt 1937.

Skove: Ca. 1/5 af arealet, især strækningerne over selve den høje kridtklint, er dækket af skov. Under Klintholm gods hører St. Klinteskov med skovpartierne Bjergene, Plantehaver, Aborrebjerg, Jydelejet, Stengården og Busenehave (i alt ca. 720 ha). Terrænet er stærkt kuperet, navnlig i Bjergene, og når betydelige højder (jf. ovf.). Jordbunden er af let beskaffenhed og stedvis m. et højtliggende lag af kridt. Bevoksningsforholdene er usædvanlig uensartede, idet de varierer fra det allerbedste i Busenehave til det ringeste af det ringeste på klinterne. Mod nv. den langs kysten liggende skov Stubberup Have (ca. 60 ha). Terrænet er bølget og jordbunden lerblandet sand, sædvanlig mulddækket og ofte m. rig muldvegetation. Næsten alle løvtræer har fortrinlig udvikling, men dog især bøg og ask. Bevoksningerne af bøg hører til de smukkeste i landet .– Ml. Stubberup Have og skovkomplekset ved Klintholm ligger en række skove, der hører under Liselund, nemlig Lilleskov (75 ha), Græsgangen (35 ha), Liselund Lukke (10 ha) og Krageskov (40 ha). Disse skove står som stubberup Have på i hovedsagen ypperlig skovjord – dyb muld, leret undergrund. Skrænterne ned mod stranden er bevokset m. værdiløs opvækst og enkelte større prydtræer. Træartsfordelingen for Liselund s. 364 skovdistrikt er i øvrigt flg.: bøg 103 ha, eg 2 ha, ask og løn 3 ha og rødgran m.v. 7 ha. Ved Liselund findes en af Forenede Danske Motorejeres lejrpladser.

Fredede oldtidsminder: So. er ualm. rigt på oldtidsmindesmærker, navnlig bronzealderhøje. I alt er fredet 7 langdysser, et dyssekammer, en jættestue, 129 høje, 1 langhøj, 4 stenkredse, 2 firkantede stensætninger, 2 bautasten og 2 skålsten. Bl. dysserne skal fremhæves den anselige Sømarkedysse, som foruden den vældige dæksten over kammeret over den korte gang har en dæksten med ca. 180 skålgruber. En uudgravet jættestue ligger i Stubberup Have. Højene ligger fortrinsvis i skovene; navnlig den del af Klinteskoven, der ligger lige ø.f. Klintholm, er rig på høje, og mange findes også i Stubberup Have, Lilleskoven og Liselund skov og park. Af højene er de 39 større og stammer antagelig fra ældre bronzealder, medens de 90 er mindre og antagelig indeholder brandgrave fra yngre bronzealder; enkelte er af anselig størrelse, således Dingelbjerg ved Klintholm og et par på Liselund mark. Ved s.kysten findes nær hinanden 2 aflangt-firkantede stensætninger; ved den ene, hvoraf der nu kun er 5 store sten tilbage, er fundet en betydelig skat fra vikingetiden, bestående af bl.a. flere armringe af guld og sølv og en lang sølvhalskæde m. vedhængende torshammer; ikke langt derfra er fundet 3 armringe af guld, også fra vikingetiden. – Sløjfet: 2 runddysser, 4 langdysser, 3 ubest. dysser, 5 jættestuer og 51 høje. De fleste af disse mindesmærker lå på markerne; 2 af jættestuerne, den ene dobbelt, lå på Sømarke mark nær Lilleskov. Østl. i Klinteskoven har ligget en lille stenkiste, formentlig fra yngre bronzealder, Klintekongens skatkammer, hvori vejfarende tidl. ofrede småmønt. – På Liselund marker findes flere bo- og værkstedspladser m. megen flint fra yngre stenalder el. bronzealder. I en fugtig lavning ved Busene er fundet en offerbrønd fra yngre bronzealder, en tilhugget, hul elletrunte, nedgravet på et vandrigt sted; heri lå 2 hængekar, et hvælvet bæltesmykke og 3 spiralarmringe af bronze, samt knogler af okse, får, hest, svin og hund, antagelig ofre til vandets guddom. Et andet offerfund fra yngre bronzealder, fra Mandemarke, indeholder bl.a. 8 armringe af bronze.

Litt.: C. A. Nordman i Aarb. 1920. 63–87. Roar Skovmand smst. 1942. 100–03.

På Aborrebjerget ligger Svanestenen el. Svantsestenen. Ristestenen i Grimsdalen (jf. Chr. Winthers novelle af sa. navn 1854, Poet.Skr. III. 1929. 325–51, jf. 374–75) er ikke mere påviselig (Schmidt. DK. 164–67).

På Klintholm fødtes 1828 kirurgen Frantz Howitz, i Magleby so. i øvrigt 1827 landmåleren P. P. Freuchen.

Litt.: AarbPræstø. 1924. 49–53 (om skolen).