Marstal

Marstal by omfatter Marstal handelsplads samt Bondebyen i Marstal landsogn, begge i Ærø hrd. Byen ligger under 54°51’ n.br. og 10°31’6” ø.l. for Grw. (2°3’34” v.l. for Kbh.), beregnet for kirkens tårn. Den er beliggende på Ærøs ø.kyst ud mod Det fynske Øhav, beskyttet mod s. mod den åbne M. bugt (Vejsnæs bugt) af den lange, smalle halvø Ærøshale (se s. 532) og mod ø. af den lille Hestegrund og de derfra udbyggede moler. Ad landevejen er der 12 km til Ærøskøbing. Terrænet stiger jævnt fra kysten og når på handelspladsens grund 15 m. Langs havnen løber Havnegade, og v. herfor parallelgaderne Tværgade, Kirkestræde og Vestergade, mens de vigtigste tværgader er Kongensgade, Prinsensgade og Strandstræde. Gaderne er som regel meget snævre, husene er små, lave og ofte ret gamle. Gaden Skovgyden, der til dels danner n.grænsen for handelspladsen, udgår fra Kongensgade og fortsætter v.f. Vestergade i M. landsogn under navnet Møllevej; langs denne, der går over i landevejen til Ærøskøbing, strækker en bebyggelsesstribe sig. I Bondebyen n.f. Skovgyden (i landsognet) findes flere store gårde.

M. er endnu i vor tid først og fremmest sømandsbyen, hjemstedet for mange mindre skibe og bostedet for de søfarendes familier. Som oplandsby er den næsten uden betydning, idet dens handelsopland ikke når ud over M. landsogn. Derimod har den i århundreder været et centrum for træskibsbygning, og i nutiden har dens stålskibsværft givet den en position som industriby. Den tilbagegang i betydning og folketal, som sejlskibenes forsvinden medførte for byen, er bl.a. herved bragt til standsning.

M. kom.s samlede areal var 1950: 31 ha og den samlede længde af gader 1956: 7,6 km. Af arealet var 1951 1 ha landbrugsareal, 3 ha gartnerier og frugtplantager, 6 ha bebygget grund og gårdsplads, 8 ha private haver, 5 ha gader, veje, hegn olgn., 8 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejendomme 9,5 mill. kr., deraf grundværdi 1,0 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikringsforeningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var 14,2 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken består af et langhus fra 1737–38 (indv. 30/7), våbenhus mod s. og korsarm mod n., fra 1771 kaldet den »nye kirke«, samt v.tårn fra 1920, alt hvidkalket. Langhuset, der mod ø. har femsidet korafslutning, er opf. af gule mursten på en sokkel af kløvet kamp, ligesom en del granit også er anvendt i den nu dækkede v.gavl, som tidl. bar Chr. VI.s navnetræk m. årst. 1737 og kronedes af en lille tagrytter. Det indre har buet, gipset loft. Det kraftige v.tårn er opf. 1920 (indv. 12/12) for frivillige bidrag (90.000 kr.) og kaldes »Fredstårnet«. Det er 35 m højt, har hjørnelisener og afsluttes med et firesidet svunget kobberklædt spir i barokformer s. 659 (arkt. N. Jakobsen). Tårnurets skiver er om natten kraftigt belyst og tjener som sømærke.

Altertavlen er et maleri i nygotisk rammeværk, »Kristus stiller stormen«, malet 1881 af Carl Rasmussen, efter overlevering m. anv. af kendte lokale modeller. Et ældre altermaleri, »Gethsemane«, er ophængt i kirken. Kalken er en gave 1742 fra købmand Henrich Selck i Neumünster »pensionarius zu Gottesgabe auf Arroe«. Senbarokke stager fra 1783, givet af skipper Albert Hermansen. Romansk granitfont m. reliefkors over store, tomme medailloner, på foden mandshoveder. Den er hidført fra Tranderup (Mackeprang. D. 115). Nederl. fad m. spejderne i Kanaan, o. 1650. Enkelt snedkret prædikestol, sikkert fra kirkens opførelsestid. Under loftet er foruden seks skibsmodeller, de ældste fra 1738 og 1778 (Henningsen. KK. se registeret), ophængt tre malmkroner, de to fra 1769 og 1798, den tredie if. tradition hjemført fra Polen, samt en stor glaskrone. Ved alterskranken to svære kinesiske tempelstager, skænket 1925 af Sophus Black, Peking. Jernbeslået pengeblok fra 1746. I kirkens vestende et rummeligt pulpitur, kaldet »kommandobroen«; også pulpitur i den »nye kirke«. Klokker: 1) 1803, P. Petersen, Kbh.; 2) 1920, Smithske, Ålborg. Epitafium over skipper Albert Friis, † 1779. I tårnrummet mindetavle over søfolk døde under anden verdenskrig. Udvendig mindetavle over sgpr. B. M. Wedel, † 1819. På kgd., der ikke benyttes, gravsten m. kuriøs indskr.: »Her hviler Christen Hansen / til ankers ved sin kone; / han letter ikke før / han kommer for Guds trone.« – Ligkapel.

Assistenskirkegården (i M. landsogn, se under Ærø hrd.).

Missionshuset »Bethesda«, Tordenskjoldsgade, opf. 1839.

Byen har intet rådhus; administrationsbygn., Havnegade, siden 1940, tidl. fattiggd., opf. 1871, lokale for kom.bestyrelsen, retslokaler, borgmester- og kæmnerkontor, i en sidebygn. vandrehjem og badeanstalt siden 1942. – Politistation.

Det kommunale skolevæsen (skoleplan af 1952) består af en 4årig grundskole, en 3årig eksamensfri mellemskole, en 4årig eksamensmellemskole og en realklasse. – Kommuneskolen, Vestergade (opf. 1886, arkt. E. Schwanenflügel; udv. 1889 m. gymnastikhus, arkt. N. Jakobsen, og 1899, arkt. N. Jakobsen) i 2 etager m. 15 klasselokaler, faglokale; skoleinsp.bol.; 1 skoleinsp., 7 lærere, 6 lærerinder og 342 elever (heraf 150 i eksamensmellem- og realskole). – Teknisk Skole, Gasværksvej (opf. 1895, arkt. N. Jakobsen), i 1 etage; 1 forstander, 7 lærere og 55 elever. – Navigationsskolen, Tordenskjoldsgade (opf. 1881, ombygget 1955–56), 2 etager; forbereder til styrmands- og skibsførereksamen, ejes af kom.; 1 bestyrer, 5 lærere og 60 elever (Fyns Tidende 24/6 1956). – Handelsskolen, opret. 1902 af Handelsforeningen, lokale i kom.skolen; 3 lærere og 30 elever.

M. og landsogns bibl., Skolegade (opret. 1926, 7000 bd.), selvejende; bygn. skænket af skibsreder Alfred Petersen 1951, ombygget 1952.

M. og Omegns Museum, opret. 1930, m. søfartsmuseum.

Teatersal på hotel Danmark. – Biograf.

De gamles Hjem (opf. 1925, arkt. H. C. Holm, udv. 1943), selvejende; en 1916 påbegyndt privat indsamling gav 90.000 kr., hvoraf skibsreder Rasmus Minor, San Francisco, skænkede 50.000 kr., sen. yderligere 450.000 kr.

Børnehjemmet »Maren Minors Minde« (opf. 1952, arkt. H. Lauritsen; 450.000 kr. og gl. bygn. skænket af R. Minor ved testamente), en selvejende inst. for skilsmissebørn, 20 pl.; m. mindestue indret. 1951.

Anlægget ved havnen er ved posthusets opførelse 1919 blevet delt i 2 dele, liggende n. og s. for dette.

Mindesmærker. På den nordl. del af Havnepladsen er 1913 rejst en mindesten til minde om havnens anlæggelse 1825; hertil anvendtes en stor granitsten, som 1829 var optaget i havneindløbet og på isen transporteret ud på Ærøs hale (navnet skrives også Erikshale, vistnok en gl. fordrejelse af Erres ɔ: Ærøshale) til beskyttelse for denne, men stenen lå efterhånden ude i vandet, idet Halen skubbede sig indefter. – S.f. anlægget på Havnepladsen en 4 m høj granitsten m. inskription, rejst 1921 på initiativ af Skibsførerforeningen af 1917, til minde om de under 1. verdenskrig omkomne 53 ærøske sømænd. – I den nordl. del af anlægget mindesten rejst 1947 af Marineforeningen for Marstal og Omegn for de i 2. verdenskrig omkomne (ca. 80), efter tegn. af billedhugger Gunnar Hammerich m. vers af Marcus Lauesen. – Egetræ plantet 1920 på Havnepladsen til minde om genforeningen. – I kirkens ø.side afsløredes 1914 marmormindetavle for 10 faldne soldater fra M. so. i de slesvigske krige. – På v.siden af sidefløjen (»den nye kirke«) mindetavle for befrielsen 5/5 1945. – Stadion, se M. landsogn.

Rutebilstat. ved havnen. – Posthuset m. telegrafstat., på Havnepladsen (opf. 1919, arkt. bygningsinsp. J. V. Petersen), 2 etager, røde mursten m. sandstensornamenter, bol. for postmester. – Telefoncentralen, indret. i tidl. privatbygn. ved havnen, siden 1918 Fyns kom. Telefonselskab (tidl. M. Telefonselskab). – Toldkammeret, på Havnepladsen, opf. 1886, arkt., bygningsinsp. L. A. Winstrup.

Af andre bygn. nævnes: Præstegården, Kirkestræde, opf. 1805; Apoteket.

Hoteller. Hotel Ærø, Torvet; hotel Danmark, Kirkestræde; Marstal Turisthotel, Havnegade.

Filialer af Den danske Landmandsbank, Prinsegade (opret. 1900, bygn. opf. 1918, arkt. A. Jensen) og af Sydfyns Discontobank. – Spare- og Laanekassen i Marstal, Kirkestræde (opret. 1822, bygn. opf. 1890, ombygget 1941, arkt. F. Jørgensen), 2 etager (R. H. Rasmussen. Spare- og Laanekassen gennem hundrede Aar. 1922).

I M. udgives to aviser: »Ærø Avis«, opret. 1859 (1858: Ærøs Avis), »Ærø Folkeblad«, opret. 1881 i Ærøskøbing, flyttet til M. 1916. »Ærø Venstreblad« har kontor i byen.

Brandstation. – Gasværket, s.f. byen, anl. 1899, opr. privat, ejes siden 1924 af kom. – Elektricitetsværket, Toldbodgade, anl. 1912 af A/S M. og Omegns Elektricitetsværk, ejes siden 1917 af kom., fra 1936 Ærø Højspændingsværk, skal nedlægges, idet Ærø fra 1956 forsynes med elektricitet fra Sønderjyllands Højspændingsværk, men skal i 5 år fungere som reserve. – Vandværkerne anl. 1933 og 1950, sidstn. for 0,2 mill. kr.

Af fabrikker og industrielle anlæg nævnes: andelsmejeri, møbelsnedkeri, rullegardinfabr., A/S H. C. Christensens Staalskibsværft af 1949 (opret. af H. C. Christensen 1869 som træskibsværft, A/S fra 1913, 1927 optoges M. Staalskibsbyggeri, opret. 1906, A/S fra 1916, nyt A/S dannet 1949, aktiekap. 0,5 mill. kr.), N. Hansen & Co.s Skibsbyggeri (opret. 1898), E. Eriksens Skibsbyggeri (opret. 1915), M. Motorfabr. (Havnepladsen, opret. 1939, 16 arb.), 3 bogtrykkerier. – Flere rederier og søassuranceforeningen »Ærø« (opret. 1876).

Havnen. Der blev gjort forsøg på at skabe en havn i slutn. af 1700t., men først 1825 begyndte anlægget af den nuværende havn, som siden stadig er blevet udvidet. Den begrænses mod s. af Ærøshale, mod ø. af en på Hestegrunden opf. ca. 1065 m lang kampestensmole, mod n. af en 1869 bygget, 130 m lang mole, dampskibsbroen, der gennem årene er udvidet betydelig mod n., i særdeleshed ved tilbygning af færgelejet (1935). Dybden er i den nordl. del ca. 3,8 m, svagt aftagende sydefter til ca. 3,2 m ved beddingerne, derefter stærkt aftagende mod s. Havnepladsen ca. 5,2 ha stor, men stærkt voksende mod s. – Havnen kan besejles både dag og nat, bortset fra sejlads gennem Klørdyb, idet der n.f. byen findes 2 faste hvide ledefyr, der leder ø.over for sejlads mod Rudkøbing, og 2 faste grønne fyr, der leder til havnen; af disse er forfyret anbragt på dampskibsbroen og bagfyret tæt ø.f. toldbygningen. Der er fast lods, som lodser ø. over mod Rudkøbing, n.over til Svendborg sund, v.over gennem farvandet ml. Ærø og Lyø og s.over gennem Klørdyb til Østersøen.

Havnen er en selvejende institution, der styres af en kommission på 7 medlemmer, hvoraf de 6 vælges af byens borgere og den 7. af kommunalbestyrelsens midte.

Byen er i færgeforbindelse m. Rudkøbing (M.-Strynø-Rudkøbing, Det sydfynske Dampskibsselskab), motorbåd (postbåd) til Birkholm og ugentlig paket til Svendborg og Kbh.

Gamle Huse. Bybilledet i Marstal beherskes af upretentiøse Smaahuse fra o. 1800 baade i Bindingsværk og Grundmur, gennemgaaende 1 Stokv. høje. Karnapper s. 663 og Kviste, som er saa typiske for Bebyggelsen i Ærøskøbing, kendes næsten ikke, derimod findes flere smukt udskaarne Døre i Louis Seize-Stil. I de sen. Aar er der foretaget mange Ombygninger af ældre Ejendomme og en Del Nybygninger, som dog ikke helt har kunnet berøve Byen dens Særpræg. Af de gl. aabne Brønde, som tidl. var saa karakteristiske for M., er endnu enkelte tilbage.

Indbyggerantallet i M. handelsplads var 7/11 1950: 1997 indb. fordelt på 714 husstande (1803: 1449, 1855: 2473, 1901: 3174, 1930: 2171), inkl. forstaden Marstal bondeby i Marstal landsogn 1950: 2865 indb. fordelt på 1017 husstande, 1930: 3019 fordelt på 1037 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen i M. handelsplads inkl. forstæder sig 1950 i flg. grupper: 157 levede af landbrug m.v., 728 af håndværk og industri, 308 af handel og omsætning, 740 af transportvirksomhed, navnlig skibsfart, 164 af administration og liberale erhverv og 725 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 43 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1955 var der ved M. toldsted hjemmehørende 8 motorskibe m. i alt 3197 brt., 32 sejlskibe m. motor m. i alt 3587 brt.

Skibsfarten på M. omfattede 1954: 147 indgående skibe med 9080 t gods, hvoraf 42 skibe m. 3577 t gods fra udlandet, og 147 udgående skibe m. 333 t gods, deraf til udlandet 46 skibe, der var ledige. Af det udlossede gods var 3633 t kul og koks, hovedsagelig fra udlandet, 2511 t mineralske olier, udelukkende s. 664 fra indlandet, 624 t sten, kalk og cement og 428 t teglværksprodukter, begge dele udelukkende fra indenlandske havne.

Der var i M. handelsplads 31/12 1955 i alt 90 automobiler, hvoraf 48 alm. personbiler, 4 drosker, 5 rutebiler m.v., 32 vare- og lastvogne samt 6 motorcykler af scootertypen og 21 andre motorcykler.

1 omnibusrute på 34 km udgår fra byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i Marstal handelsplads inkl. forstæder: 166 håndværks- og industrivirksomheder m. 493 beskæftigede og 959 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 17 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 28 beskæftigede og en omsætning på 1,7 mill. kr., 83 detajlhandelsvirksomheder m. 168 beskæftigede og en omsætning på 5,2 mill. kr., samt endelig 11 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 33 beskæftigede og en omsætning på 0,5 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1954/55 508.000 kr., skatterne indbragte 474.000 kr. (heraf opholdskom.skat 452.000 kr., aktieselskabsskat 8000 kr., ejendomsskyld 9000 kr., grundskyld 5000 kr.), afgifter og kendelser 28.000 kr., overskud af vandværker 5000 kr. og overskud af gasværker 8000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 504.000 kr., var sociale udg. 175.000 kr., udg. til skolevæsen 80.000 kr., biblioteksvæsen 5000 kr., medicinalvæsen 3000 kr., vejog kloakvæsen 49.000 kr., gadebelysning 10.000 kr., snekastning 2000 kr., off. renlighed i øvrigt 12.000 kr., brandvæsen 8000 kr., off. lystanlæg 18.000 kr., og administration 63.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1955 2,0 mill. kr., hvoraf 1,0 mill. kr. i faste ejendomme og 0,9 mill. kr. i værdipapirer, kom.s gæld 0,7 mill. kr. og legatkapitalen 229.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1954/55 9,4, ligningsprocenten 8,30, 1955/56 henholdsvis 10,2 og 8,80.

M. havn, der er privat, havde 1954/55 indtægter til et beløb af 93.000 kr., udgifter til 55.000 kr. og pr. 31/3 1955 en formue på 256.000 kr. og en gæld på 93.000 kr.

I Spare- og Laanekassen i M. (opret. 1822) var indskuddene 31/3 1956 20,0 mill. kr., reserverne 2,2 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør M. handelsplads og Marstal landso. eet sogn og eet pastorat under Ærø provsti. So. betjenes af en sognepræst og en residerende kapellan.

Øvrighed. Kommunalbestyrelsen består af 11 medlemmer.

M. handelsplads hører under 35. retskr. (Ærøskøbing kbst. og Ærø hrd.), har tingsted i Marstal, hører under 25. politikreds (Rudkøbing). Kom. hører under Svendborg amtstuedistrikt m. amtstue i Svendborg, Ølandenes lægekr. (Rudkøbing), 31. skattekr. (Rudkøbing), 20. skyldkr. (Svendborg amtsr.), amtets 4. folketingsvalgkr., udgør 3. udskr., 86. lægd og har sessionssted i Ærøskøbing.

Byen blev autoriseret som handelsplads ved regulativ af 26/2 1861, så at der på dens grund må drives borgerlig næring i sa. udstrækning som på kbst.grund.

Der er ingen skove på byens grund.

Der er ingen fredede oldtidsminder på byens grund, men i havnen er fundet mange flintsager fra ældre stenalder (ertebøllekultur).

Historie. Marstal (1517 Marstall) har sit navn fra en fyrstelig hestestald (middelda. marestal, marstol). Der var her som det eneste sted ved Ærøs sydkyst en naturlig havn s. 665 bag sandodden Halen og grunde og holme, hvad der fra gl. tid har givet stedet en vis betydning. I amtsregnskaber fra beg. af 1500t. nævnes en landsby Marstal med 6 el. 7 bønder. Denne landsby var imidlertid ikke den nuv. by M., men dens forstad Bondebyen (tidl. landsbyen M.). Det fremgår dog af andre regnskaber, at der allr. i 1. halvdel af 1500t. fandtes en større bebyggelse. 1936 blev der i den nordl. ende af byen fremdraget en teglovn fra slutn. af middelalderen (jf. navnet Teglgade på den nordligste gade i byen). Byen har sikkert til at begynde med været fiskerleje og har altid haft sin hovednæring fra søen; noget større jordtilliggende har den aldrig haft, fraset at beboerne ved Gudsgaves udparcellering 1768 købte et stort antal parceller, som dog atter er frasolgt o. midten af 1800t. Først ved Ærøs deling 1634 blev der mulighed for egl. skibsfart, men denne hæmmedes længe ved de strenge toldbestemmelser, som beboerne som hørende til de sønderborgske hertuger var underkastet i kongeriget og hertugdømmerne, men efter at byen 1729 var kommet under kronen, var den i den flg. tid ved beboernes flid, sparsommelighed og store sømandsdygtighed i en sådan opkomst, at byen vakte omtrent sa. opsigt hos samtiden, som Esbjerg har vakt i nyere tid (se bl.a. skildringen af byen i præsten mag. Joh. Arndt Dyssels 1763 forfattede, 1774 udkomne skrift »Forsøg til en Indenlands Reise«). Dens bæltsbåde færdedes på farvandene under Langeland, Falster, Lolland og Fyn og hjembragte store sildefangster, og dens jagter drev handel m. korn, fedevarer og andet ml. kongeriget og hertugdømmerne og de nordty. byer; især klagede de lollandske købmænd bestandig over ærøboernes nærgående konkurrence. Byen var derfor i stærk vækst og stigende velstand. 1781 var der 761 indb., 1803 var tallet næsten fordoblet. 1769 var der 62, 1779 87 og 1807 149 fartøjer. Krigen m. England og statsbankerotten 1813 ødelagde Marstals velstand, og byen var derefter i mange år fattig. Skibsfarten måtte nu søge andre veje end tidl. Mens man i den glimrende handelsperiode før krigen væsentlig kun havde drevet skibsfart på Østersølandene og Norge, især handel m. korn for egen regning, gik de større skibe efter krigen til England og byerne på Europas v.kyst, og fragtfart blev nu alm. Skibene var dog stadig små, for største delen jagter, og først efter midten af årh. beg. man at anskaffe større skibe. I løbet af 1860erne optog man den oversøiske fart på Amerika og Afrika, hvormed Marstals store sejlskibsperiode indlededes, som varede til 1. verdenskrig. Skibsflåden voksede stærkt og nåede i 1890erne op over 300 skibe. På Marstals havnepladser udfoldedes et livligt skibsbyggeri. Hovedtypen for de større sejlskibe var den tremastede skonnert, hvis karakteristiske form skyldtes, at den var udviklet af den gl. jagttype. I 1. verdenskrig led byen store tab. Alene ved krigsforlis mistede den 42 af de største skibe, og 53 sømænd satte livet til. Samtidig bortsolgtes et stort antal skibe, således at antallet 1920 var sunket til 155. De dårlige konjunkturer de flg. år medførte yderligere reduktion af flåden, samtidig gik man efterhånden over til motorkraft. I 2. verdenskrig led byen nye tab, og over 80 sømænd omkom.

1736 ansøgte beboerne om at få en egen kirke, da vejen til Rise kirke var for lang (endnu kaldes en sidebygn. i Rise kirke for Marstallernes kirke og en plads ved siden af kirkegården for Marstallernes holdeplads). Andragendet bevilgedes, og en kollekt i alle da. og slesv. kirker indbragte 1700 rdl. Kirken vedblev dog at være anneks til Rise til 1766. – 1784 fik beboerne afslag på en ansøgning om tilladelse til en udbedring af havnen, og det egl. arbejde på at sikre havnen begyndte først 1825, da beboerne selv under ledelse af de to skippere Rasmus Jepsen og Rasmus Madsen Rasmussen begyndte at bygge den store stenmole ved i vintertiden at slæbe store sten ud på isen; ved havneanordningen af 27/4 1831 opnåedes approbation på havnen. – 30/10 1815 brændte 62 huse. Ved stormfloden nov. 1872, da vandet stod 11 1/2 fod over dagl. vande, gik 25 fartøjer på land el. sank, og skaden ansloges til 2500 rdl. på havnen og 34.500 rdl. på skibene.

Hertug Chr. Carl oprettede en skole 1705, som lå i Tværgade; bygn. var kun 6 fag, og der var kun ansat en skoleholder. 1790 byggedes en ny skolebygn. med lærerbol. ved Torvet. Fra 1824 blev degneembedet knyttet til skolen. 1845 oprettedes en realklasse (der kun bestod til 1851); ved indvielsen af en tilbygn. 6/10 1847 havde kronprins Fr. givet tilladelse til, at skolen fremtidig måtte hedde »Frederiksskolen«.

1919–42 var navigationsskolebestyrer Fr. Hansen borgm., valgt til kommunalbestyrelsen på en fællesliste; fra 1950 er kbmd. Bernh. Hansen borgm., valgt af de konservative.

I Marstal fødtes 1770 botanikeren J. W. Hornemann, 1855 præsten Julius Steen, 1863 bankmanden C. C. Clausen, 1874 skibsrederen H. A. Hansen.

Litt.: C. T. Høy. Træk af Marstals Historie. 1913. E. Kroman. Marstals Søfart indtil 1925. 1928. Sa. Marstal, Danmark før og nu. Øerne. I. 1956. 391–96.