Nyborg landsogn

(Hjulby kom. og en del af Avnslev-Bovense kom.) omgives af Avnslev so., Nyborg kbst., Store Bælt, Nyborg fjord, Vindinge og Kullerup so. samt en enklave af Skellerup so. Landso. er delt ml. Hjulby kom. (Hjulby og Hjulby Dyrehave) og Avnslev-Bovense kom. (halvøen Østerø med Knudshoved og Slipshavn, Skabohuse, Avnslev Dyrehave, Borgeskov m. m.). Den større vestl. del er et jævnt bølget land, der sænker sig i v. ned mod en lavning, hvori Hjulby sø og mose ligger, og hvor betydelige afvandingsarbejder fandt sted 1951–54. Sandede jorder findes s. 874 ved Hjulby Sand, men ellers er moræneleret alm. Den eneste skov er den lille Telegrafskov langs Ladegårds å. Gennem denne del af landso. går jernbanerne Nyborg-Fredericia (Hjulby stat.), Nyborg-Fåborg og Nyborg-Svendborg, hovedvejene 1 og 8 samt landevejen Nyborg-Svendborg. – Om Østerø se Nyborg kbst. s. 597, 614.

Areal i alt 1950: 959 ha. Befolkning 7/11 1950: 1438 indb. fordelt på 476 husstande (heraf havde Hjulby kom. et areal på 459 ha med 498 indb. (152 husstande) og den til landsognet hørende del af Avnslev-Bovense kom. 500 ha med 940 indb. (324 husstande)). (1801: 321, 1850: 464, 1901: 403, 1930: 1130 indb.).

I landso. byen Hjulby (*1180 Hiulby, *1231 Hyulby; u. 1794) m. kirke, skole (opf. 1881, udv. 1942, gymnastiksal opf. 1935), kom.kontor, jernbanestat. (opf. 1904), posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Dyrehavekvarteret, bymæssig bebyggelse, beliggende dels i Hjulby kom., dels i Avnslev-Bovense kom., forstad til Nyborg, med 1950 i alt: 1026 indb. fordelt på 353 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 13 levede af landbrug m.v., 177 af håndværk og industri, 138 af handel og omsætning, 280 af transportvirksomhed, 169 af administration og liberale erhverv, 207 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 42 ikke havde givet oplysning om erhverv; Hjulby Sand; Skabohuse (1681 Schaboehuus); Pilevad, delvis i Avnslev so. – Gårde: Lindenborg; Dyrehavegd. – Dyrehavemølle, ml.

Nyborg landso., der omfatter Hjulby kom. og en del af Avnslev-Bovense kom., udgør sa.m. Nyborg bysogn (Nyborg kbst.) eet pastorat, har tingsted i Nyborg og hører under 32. retskr. (Nyborg kbst. m. Vindinge hrd.), 23. politikr. (Nyborg), Svendborg amtstuedistrikt med amtstue i Svendborg, Nyborg lægekr. (Nyborg), 28. skattekr. (Nyborg), 20. skyldkr. (Svendborg amtsrkr.) og amtets 1. folketingsvalgkr. So. hører under 3. udskrivningskr., 74. og 75. lægd og har sessionssted i Nyborg.

Kirken, en filialkirke af Nyborg kirke, der har bekostet dens opførelse, er opf. af røde mursten 1883 (indv. 17/6) efter tegn. af arkt. F. V. Tvede og består af skib og kor, tårn med spir mod v. og våbenhus. Efter en brand 1954 er der kobbertag over koret og blåglaserede teglsten over skibet; over tårnet er der zinktag. Det indre har bjælkeloft og er dekoreret. På alteret står Thorvaldsens Kristus. Granitdøbefont.

Dyrehavegård ejedes o. 1750 af general H. H. Eickstedt († 1801), hvis portræt endnu findes på gden. 1801 tilhørte D. generalkrigskommissær Eskild Salomon Lindegaard († 1811) og i 1830erne og 40erne Anders Jørgensen († 1846), som fulgtes af sønnen, prok., sen. forv. på Holckenhavn, kancelliråd Hans Henrik Jørgensen († 1873). Efter hans død købtes den 1874 ved auktion af propr. N. P. P. Bruun, 1881 for 140.200 kr. af fideikommisbesidder, dir. Gustav Adolph Fr. Ludv. Conrau († 1908), hvis dødsbo 1908 for 130.000 kr. solgte den til propr. P. J. N. Holm, der havde haft den i forpagtning siden 1898. Nuv. ejer er forp. på Holckenhavn Chr. Lyngvang.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 89–91.

I Hjulby har der mul. i middelalderen ligget en kongsgård. 6/2 1180 udstedte Vald. I og 21/3 1183 Knud VI herfra gavebreve for Skt. Knuds kirke og kloster i Odense. I ValdJb. nævnes H. som kongens ejendom, ansat til 9 mark guld, og siden tilhørte den Erik Plovpennings datter Jutta, som 1284 mageskiftede den til Erik Klipping. Det formodes, at Nyborg Ladegård er opstået af tilliggendet til kongsgden i H.

Fredede oldtidsminder: På Juelsberg mark en hellekiste; på Borgeskov mark 3 høje, hvoraf den ene er anselig og kaldes Svenskehøjen, idet der går det sagn, at den polske general, der faldt i slaget ved Nyborg 1659, er begravet her, et sagn, der dog næppe har noget på sig. s. 875 Nø.f. Hjulby en noget forgravet høj. – Sløjfet: En dysse ved Flødegården; på Juelsbergs marker een, på Borgeskovs 10 og på Dyrehavegd.s 3 høje. – Ved Dyrehavegd. er fundet en boplads fra bronzealderen.

Om Sprogø, der indtil 1886 hørte under sognet, se III. 701.

Indtil midten af 1500t. havde Hjulby en egen kirke, som var sammenlagt med Gammelkirken i Nyborg; ved kongebrev af 7/8 1528 henlagdes begge kirkerne til Vor Frue kirkes sgpr., så længe han levede, og ved kongebrev af 7/1 1555 henlagdes Hjulby kirke til Vor Frue kirke, hvortil sognefolket i Hjulby skulle søge. Hjulby kirke nedlagdes s.å.; om materialets anvendelse se s. 600.