Ørum sogn

(Ø. kom.) omgives af Hjarbæk fjord samt Tårup, Feldingbjerg, Kobberup, Højslev og Ørslevkloster so. Mod v. og n. ligger et jævnt bakket istidslandskab med sandede jorder, der mod v. tidl. var rige på lyngheder. Her når Benhøje 48 m. Den sydøstl. del af so. er lavereliggende med sandede terrasser, hvorhen over smeltevandet fra isens indre i sin tid strømmede frem mod sv. Sen. udformedes overfladen af en smeltevandsstrøm fra sø., og allersidst har havet under stenalderen sendt fjorde ind i land. På den hævede havbund strømmer Jordbro å mod Hjarbæk fjord, dannende skel til Tårup so. Lidt plantage er so.s eneste skov. Gennem det går en landevej fra Viborg til Ørslevkloster.

Areal i alt 1955: 1562 ha. Befolkning 26/9 1960: 313 indb. fordelt på 88 husstande (1801: 191, 1850: 241, 1901: 384, 1930: 328, 1955: 313). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 230 levede af landbrug m.v., 24 af håndværk og industri, 9 af handel, 14 af transportvirksomhed, 2 af administration og liberale erhverv og 21 af aldersrente, pension, formue olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Nørre Ørum (*1401 Ørum, *1468 Nørre Ørum, Nør Ørumb; u. 1800) m. kirke; Sønder Ørum (*1468 Sønder Ørum; u. 1794–95 og 1799) m. skole (opf. 1888), forsamlingshus (opf. 1883), sportspl. (anl. 1955) og maskinstat. – Gårde: hovedgd. Strandet (1493 Strandhet; 6,6 tdr. hartk., 113 ha; ejdv. 270, grv. 117); Lille Strandet (1551 Lille Strandet); Ørumgd. (1503 Ørwmgardh); Åris (1683 Aris); Drontml. (1584 Drunt Mølle). I so.s sydligste del 4 store grusgrave.

Ø. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Ørslevkloster so. ét pastorat under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har tingsted i Viborg og hører under 85. retskr. (Viborg), 57. politikr. (Viborg), men i øvrigt under de sa. kr. som Ørslevkloster so. So. udgør 5. udskrivningskr., 156. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den ret højtliggende kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus fra 1894 mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og begge de retkantede døre er bev., n.døren tilmuret, s.døren med trapezformet overligger i brug. Af de opr. vinduer ses ét tilmuret i korets ø.mur, og skibet har mod n. ét i brug og mod s. ét tilmuret. s. 233 I det indre, der har bjælkelofter, er korbuen udv. (en af kragstenene ses indmuret i tårnets sokkel). På skibets sø.hjørne sidder en skaktavl-hugget kvader. Det sengotiske tårn, hvis underrum har spidsbue mod skibet, er opf. af kvadre og munkesten, men stærkt skalmuret. De glatte gavle vender mod n. og s. Betydelige dele af korets mure er omsat ved en istandsættelse 1892, og 1894 opførtes våbenhuset af røde mursten (arkt. Wiinholt) i st.f. et ældre. Kirken restaureredes 1957; der lagdes nyt tag på våbenhus og tårn; blytaget over koret, der bar årst. 1712, omsmeltedes (arkt. Edv. Thomsen, Randers). – På det kvadermurede alterbord står den ganske rige renæssance-altertavle fra o. 1610–20 med opr., manierede malerier af korsfæstelsen og opstandelsen samt våben for Hans Juel og Birthe Rosenkrantz. Et altermaleri af N. Skov, 1858, Gethsemane, er ophængt i kirken. I Nationalmuseet findes fra kirken et par alterstolper, formentlig fra 1200t. Balusterformede messingstager o. 1650. Malmkande, gotisk, med tud, stående på bukkeben. Romansk granitfont med glat skråkantkumme og kapitælagtig fod. Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Enkelt fontelåg. Prædikestol med sa. våben som altertavlen og fornøjelige dyderelieffer. Herskabsstole 1593 med E. Vesteni’s og Sophie Becks fædrene og mødrene våben. På en anden stolegavl portræt af Hans Juel med bogstaverne D W S A H G og andetsteds et drengeportræt samt M G K M J H. I øvrigt har stolestadedøre og paneler malede pietistiske allegorier i rokoko fra midten af 1700t. Klokke fra 1200t. uden indskr. (Uldall. 10). Under alteret har været en lukket †begravelse for ejerne af Strandet.

Strandet nævnes første gang 1493. 1501–37 tilhørte den Ingeborg Eriksdatter (Fasti), enke efter Bertel Kaas (Sparre-K.) til Nørgd. 1512 indværgede hendes bror Peder Skram (Fasti) S. m.m. for hendes børn. Hendes datterdatter Anne Eriksdatter Lykke bragte før 1558 S. til sin mand, landsdommer Palle Mogensen Juel († 1585), der 1551 erhvervede gden Lille Strandet ved mageskifte med kronen. Deres søn Mogens Juel († 1605) mageskiftede 1600 S. til Erik Vesteni († 1607). Hans 4 døtre fik vist hver en del af gden, men 1625 kunne Dorte Vesteni skøde sin søster Anne Vesteni en fjerdedel og 1626 sælge halvdelen af gden til Iver Prip, der yderligere erhvervede en del, så at han 1627 kunne mageskifte 3/4 af gden til Claus Kaas s. 234 (Sparre-K.) mod Øland. 1630 købte rigsråd hr. Hans Lindenov († 1642) Claus Kaas’ andel og efter 1636 den sidste fjerdedel af Anne Vesteni. Han ejede desuden Ørslevkloster, med hvilken S. (1638: 26 tdr. hartk.) var forenet, indtil Hans Henrik Jørgensen 1777 solgte Ørslevkloster. Han bevarede S. (brændt 1775), men frasolgte gods, så den ved hans død 1788 var ukomplet. Hans enke Regina Christiane Lerche ægtede 1789 forf., kammerråd Anton Frans Just († 1829), som 1791 fik bevilling på at udparcellere S., hvorefter han 1796 solgte den (19, 8 og 10 tdr. hartk.) for 10.100 rdl. til kammerråd M. P. Richter til Ørslevkloster, der straks solgte hovedparcellen (10 tdr. hartk.) for 6800 rdl. til kbmd. Niels Severin Fogh, der 1801 solgte den for 5000 rdl. til Jens Tydsk, som afstod købet til Birgitte Sophie Elisabeth Sehested, g. m. stiftamtmand, kmh. Niels Sehested, der døde 1821, hvorefter S. med 1/3 af Ørum kongetiende m.m. solgtes på auktion (skøde 1826) til Christen Lundsgaard, der s.å. skødede den til madam Cathrine Marie Mulvad, af hvem ovenn. Birgitte Sehested straks købte den. Efter hendes død 1841 solgtes den 1843 til student Frans v. Bülow, fra hvem den 1857 solgtes til V. Bering († 1894), hvis enke 1902 overdrog den til svigersønnen Jacob Jørgensen, der 1916 for 160.000 kr. solgte den til J. S. Worre, som 1920 solgte den til A. Bækgaard; 1923 købtes den af den nuv. ejer J. C. Tvergaard. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sv. Christiansen i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 597–600. JySaml. 4. Rk. VI. 27, 156 m.fl. DLandbr. VI. 502–03.

Hovedbygningen, der er fredet i klasse B, består i sin nuv. skikkelse af en kort grundmuret fløj i to stokv. med valmtag og lille frontispice over indgangen med jernanker-cifre: 1798. Den rummer vistnok rester af en ældre bygn. i ét stokv., og der har tidl. været to lavere sidefløje af bindingsværk.

Lille Strandet erhvervede landsdommer Palle Juel 1551 ved mageskifte med kronen. Den lagdes under Strandet, men solgtes 1802 af M. P. Richter for 2100 rdl. til justitsråd Th. Wissing, som 1803 skødede den for 3080 rdl. til Jens Pedersen Klintrup, der 1804 afhændede den til forpagter Ove Colding på Tårupgd. 1815 tilhørte den J. Chr. Nandrup, som 1832 skødede den for 5080 rbdl. sølv til N. Chr. Dam, som straks afhændede den til O. Jensen.

Ved Strandet lå Strandet Mølle (1683 Strandit-, Strannde Mølle).

Sv.f. gården Solbakken lå den hellige Skt. Georgs Kilde (Schmidt. DH. 138).

I Ørum boede i 1. halvd. af 14. årh. Lave Grummesen (Saltensee) og ca. 1360 hans søn Niels Bratze, hvis enke Aase Eskildsdatter Falk levede endnu 1400.

Skove: Spredte mindre plantager.

I Mosen en Smule v.f. So.s S.grænse ligger kun skilt fra det højere liggende Land i N. ved en smal, gravlignende Sænkning en tilsyneladende naturlig Banke (ca. 57 × 41 m) kaldet Trælsborg, hvor der efter Traditionen skal have staaet en Borg. Bankens svagt hvælvede Topflade, hvor der i nyere Tid er gravet nogle mindre Huller, bærer ikke umiddelbart Præg af at have været bebygget, og der vides ikke paa Stedet at være fundet Spor af Bebyggelse. Gravsænkningen norden om Banken kunde dog synes delvis at være dannet ved Kunst.

Fredede oldtidsminder: I skel med Ørslevkloster ligger en 93 m lang langhøj; 29 høje, de fleste ret små. – Sløjfet el. ødelagt: 40 høje.