Pedersker sogn

(P. kom.) omgives af Åker, Bodilsker og Povlsker so. og har mod s. en 6 1/2 km lang sandet kyst fra Raghammer odde mod sø. So.s andel i Højlyngen, m. Pedersker plantage, ligger som en isoleret enklave 3 km mod n. omgivet af Åker so., Øster hrd. (Øster Marie so.), Povlsker plantage og Bodilsker so. Inden for stranden ligger et ca. 1 km bredt lyng- og plantagedækket flyvesandsområde, Sømarken. So.s meget jævne overfladeformer afbrydes to steder af større bakkedrag, hvoraf et noget s.f. Pederskirke med højeste punkt Bavnehøj (44 m) og s. herfor ved Bavnegd. (43 m), trig. stat. Det andet bakkedrag Rispebjerg (højeste punkt 47 m lige ø.f. sogneskellet til Povlsker) ligger 3 km længere mod ø. Bakkedraget s. f. kirken er dannet af lagdelt sand og grus fra istiden. I so.s nordvestl. hjørne er undergrunden, der her består af neksøsandsten, kun nødtørftigt dækket af morænesand, og i dette ufrugtbare område, Smålyngen, findes mange små sandstensbrud. Pedersker plantage er et højtliggende granitplateau næsten helt tilplantet med nåleskov; højeste punkt i Fårebakkerne 121 m. Øle å mod s. er øens største vandløb. Af skovområder findes Pedersker plantage, klitplantager i Sømarken og mange private småskove, navnlig i Smålyngen og langs Øle å. Gennem so. går amtsvejen sdr. landevej. Jernbanen Rønne-Neksø har stat. i Pedersker.

Areal i alt 1950: 2982 ha. Befolkning 7/11 1950: 1103 indb. fordelt på 322 husstande. (1801: 739, 1850: 945, 1901: 1027, 1930: 1163). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 808 levede af landbrug m.v., 176 af håndværk og industri, 30 af handel og omsætning, 30 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 100 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 36 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet findes: Pederskirke (1429 sancti Peters kirke sokn, 1515 Pedersker ssoghn) m. præstegd., centralskole (opf. 1940, arkt. Paul Tybjerg) og ml. (Kirkemøllen, vind- og motordreven); Pedersker stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 273 indb. fordelt på 86 husstande – m. Nordre forskole (opf. 1893), 2 missionshuse (Karmel, opf. 1923, Indre Mission, og Luthersk missionsforenings, opf. 1935), metodistkirke (Bethania, opf. 1931), forsamlingshus (opf. 1904, ombygget 1936,) m. folkebogsaml. (opret. 1913; 2300 bd.) og kom.kontor, filial af Nexø og Omegns Bank (opret. 1912), filial af Andelsbanken (opret. 1949), vandværk (opf. 1950, ing. Werner N. Vistisen), andelsmejeri (opf. 1888, ombygget 1907, udv. 1931) m. andelskølehus (opf. 1949), 2 savværker, andelsmaskinstat. (opret. 1950), jernbanestat. m. posteksp. samt telf.central. – Saml. af gde og hse: Smålyngen m. mindre stenbrud (kommunalt); Kællingeby; (1624 Kellingeby); Stenebjerg m. hønseri; Trommerebakke m. Bakkerne bådehavn: (eet bassin m. 1 m høj mole (stenfyldte tømmerkister m. overbygning af sammenmurede sten) forbundet m. land ved ca. 40 m lang anlægsbro, udv. 1940–41, ombygget 1945; vanddybde i indløb 1,5 m, ved kaj 2,0 m; 4 hjemmehørende både; ledefyr m. to hvide lanterner på stranden); Pedersker Strandmark, plantage m. Luthersk missionsforenings sommerlejr (opf. 1937); Ø. og V. Sømarken (1685 Søemarchen) m. feriekoloni (Egilsholm, opf. 1916) og Bornholms værns skyde- og øvelsesbane (opret. 1950; 29,5 ha er værnets eje, 242 ha lejet), der fra Hullebæk strækker sig ind i Åker so. – Gårde: Eskesgd. (proprietærgd., 16,4 tdr. hartk. 177 ha, hvoraf 44 skov; ejdsk. 200, grv. 119); Ll. Myregd., 13,1 tdr. hartk., 68,2 ha; ejdsk. 135,0 grv. 72,3); Vasegd.; St. Gadegd.; Skrædderegd.; Brogd.; Billegrav; Slusegd.; Loftsgd.; Aspesgd.; Tyskegd.; Kølleregd.; Jydegd.; Munkegd.; Tornegd. (el. Bonaveddegd.).

P. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bodilsker so. So. udgør 6. udskrivningskr., 24. lægd og har sessionssted i Åkirkeby.

Kirken, et fuldt bev. romansk anlæg bestående af kor (m. apsis) og skib, er helt af tugtet silurkalk, som endnu tages i brud ikke langt derfra. Af sen. tilbygn. er der 2, et v.tårn af rå og kløvet kamp, fra 1500t. og et murstens våbenhus foran s.døren, opf. 1864 som erstatning for et ældre (jf. ndf.). Muråbningerne i kirkens ældste bygningsafsnit er næsten alle tilmurede, forhuggede el. helt ødelagt, urørt er kun den pyntelige s.portal, der har dobbelt rundstavprofil i de ydre forkanter og hvis dørfelt bæres af konsoller. I korets s.mur er der påvist en præstedør, hvis ydre lysning har været ganske smal, under 1 alen. I det indre har korrundingen halvkuppelhvælv, men ellers er der overalt trælofter. Korbuen flankeres af halvrunde alternicher og har i siderne rester af pilleagtige fremspring, som nu danner forhjørner ud mod skibet, men som må være rester af anslagsfalse i sidedørene i en for længe siden bortbrudt, adskilligt over mandshøj lukkemur, som opr. har stået her og dannet skranke mellem præst og menighed. Sidedørene må have været lige så smalle som ovenn. præstedør, eftersom en stor del af lukkemurens façade antagelig har været dækket af det sædvanlige helligkorsalter. Det plumpt byggede v.tårn. hvori klokkerne hang allr. 1624 (præsteindberetn.), når kun lidet op over skibets tagryg og har 3 stokv. m. bjælkelofter. Dets underrum er sat i forb. m. skibet ved en lav, rundbuet gennembrydning; trappen ligger i s.muren og har opr. kun været tilgængelig udefra. Det 1864 beklageligt nok helt sløjfede ældre våbenhus havde if. Brunius skråkantsokkel og en portal, som viste spor af »en prydelig døromfatning, som i det ydre har haft svære rundstave m. en ligeartet rundbue derpå«. Efter beskrivelsen må det have været romansk, næppe meget yngre end kirken, som med det er blevet berøvet et ret sjældent træk, eftersom romanske våbenhuse kun forekommer sporadisk, selv i det østl. Danmark.

Altertavlen er et maleri fra 1876 (Kristus og den kananæiske kvinde) af konservator C. Chr. Andersen. Alterstager af sengotisk type. Det s.k. »Bonaveddes bæger« (sml. ndf.) som forsvandt s. 566 under rest. 1880, var et senmiddelald. ciborium (til opbevaring af oblater) af forgyldt kobber. Senromansk gotlandsk kalkstensdøbefont af »bægerbladstypen«. Sydty. dåbsfad fra. o. 1575. En stærkt beskadiget barok krucifiksfigur er nu i Bornh. mus. Prædikestol fra 1845. De to klokker er støbt henh. 1574 (Matthias Benninck) og 1701 (D. H. Grædener og Arendt tor Kuhl). I nyere tid er ophængt en tavle til minde om pestårene 1618 og 1654; tidl. fandtes en lign. indskr. malet på korets s.væg. – I koret er opstillet en gravsten over fribåren mand Jørgen Kofod til Eskilsgd. († 28/4 1650). På kgd., s.f. koret, står en sten m. indskr.: »1585 H H prest til Pers Kircke«. Stenen skal have hørt til et solur, som stod ved siden af en gravsten over sgpr. Hans Hendriksen († 12/4 1587), som nu findes i Bornh. mus.

Litt.: C. G. Brunius. Konstanteckningar under en resa til Bornholm 1857. 1860. 239–41. DanmKirk. VII. Bornholm.

I so. fandtes 1691 1 proprietærgd., 30 selvejergde og 12 vornedegde. – Eskesgd. skal if. Rasmus Pedersen Ravn (1671) have navn efter sin første ejer, som dog ikke kendes. I 1500t. ejedes den af Jørgen Pedersen († 1587), hvis datter Karen († 1650) o. 1600 ved ægteskab bragte den til sen. landsdommer og herredskapt. Mads Kofoed († 1646), som blev landsforvist p.gr.af sin holdning under svenskekrigen 1645. Enken fik dom for, at gden ikke derved var forbrudt, da den var hendes fædrenearv. Den forblev i slægtens eje til 1857. Sen. ejedes den af gross. Seidelin, der 1883 solgte den til forp. Christensen. 1888 købtes den af O. Larsen Kofoed († 1907), ejedes derpå af enken, Marie K. Kofoed, der 1931 solgte den til svigersønnen C. A. Larsen. 1946 overtoges E. igen af en Kofoed, Niels Andersen Koefoed, tidl. ejer af St. Almegd. (DLandbr. IV. 1932. 697–98). – Kølleregd. tilhørte 1661 og 64 Hans Køller (Køhler). – Jydegd. tilhørte 1610 Rasmus Jyde og Jens Jude, 1625 Jens Pedersen Jyde og 1657 Peder Larsen Jyde. – Munkegd. er vel den Moens Muncks gd., der nævnes her i so. 1569. Den tilhørte 1718 Anders Munch og er endnu i slægtens eje. Nuv. ejer er Rudolf Ejner Munch. – Også dette so. har lidt stærkt under sandflugten. I årene op mod 1520 ødelagdes således 2 gde helt, mens 3 måtte have deres hartk. halveret. (Litt. om sandflugten se under Povlsker so.). Bl. sidstn. var Tornegd., til hvilken er knyttet sagnet om Bonavedde. Gden kaldes også undertiden Bonaveddegd. (Om Bonavedde, der efter sagnet fordrev troldene fra Alhøj ved gden til Falhøj, s. 567 og som af trolden fik et bæger med en drik, som han hældte ud over sin hests ryg og som afsved dens hår, hvorefter han skænkede bægeret til kirken, se M. K. Zahrtmann i DaStud. 1935. 89–94. Hans Ellekilde i Bornh. Saml. 1928. 51–63. Aage Rohmann. smst. 1934. 105–13).

Skove: Sognet er ikke rigt på skov. I enklaven Pedersker plantage (351 ha), der ejes af kom. Det bevoksede areal fordeler sig med 70 ha til forsk. løvtræarter. 211 ha til rødgran m.v. og 50 ha til skovfyr. Ved stranden den delvis beplantede, s.k. Sømark på tidl. flyvesandsstrækning. Her opførtes 1916 sommerhjemmet »Egilsholm« af dir. S. Beldring (arkt. V. H. Hammer). 1919 skænkedes det til Børnehjælpsdagens friluftskoloni for svagelige kbh.ske skolebørn. Spredt i so. forekommer en del mindre skov tilh. forsk. gårde. På ø.grænsen således det bevoksede Rispebjerg (47 m o.h.).

Ml. Åkirkeby og Neksø ligger på Øle å en underfaldsmølle ved Ågård. Møllen bruges stadig i vinterhalvåret, når der er vand i åen. – Nær Øle ås udløb ligger i en dyb slugt en lille underfaldsmølle og et ørredhus. Møllen stammer fra omkr. 1800 og ørredhuset fra o. 1850. Den stråtækte sandstensmøllebygning er fredet, men har været ude af brug siden 1930.

Fredede oldtidsminder: 19 høje, hvoraf flere er store og anselige, således den 5 m høje Billeshøj ved Myregd., den 6 m høje Falhøj, Sladderhøj ved Pilegd., Jershøj ved Brogd., de to Karlshøje, en høj ved Aspesgd. og den ene af de 3 høje ved Tyskegd. 3 langhøje, hvoribl. Stenebjerg m. 14 randsten. 7 røser, hvoraf Klokkerpilten og de 3 Varperne ligger i plantagen i Højlyngen; de sidste har det for »piltene« karakteristiske træk, en pyramideformet stenhob på toppen. 4 bautasten, hvoraf 3 står i en række ved Degnegd. 4 helleristningssten med skålgruber. Tilflugtsborgen Ringborgen på Rispebjerg, en 115 m lang, indtil 3 m høj halvcirkelformet vold m. en grav foran, omsluttende en plads, ca. 80 × 50 m; der har været indkørsel i ø. og desuden en opgang ad skråningen i v.; undersøgelser i ny tid har vist, at den stammer fra yngre jernalder. – Sløjfet el. ødelagt: En jættestue (ved Tornegd.), 31 høje, et ubest. antal, mindst 20, røser, hovedsagelig på Smålyngen. – På Rispebjerg en boplads fra yngre stenalder. Brandpletgravpladser findes ved Slusegd., Baunegd. og Grubbegd.

Litt.: H. Ellekilde. Varparna i Pedersker Højlyng, Gammalt å nyt. 1934. 33–57.

Tyrstenen ligger lidt v.f. Falhøj (Schmidt. DK. 180).

Politikeren og forf. Henning Jensen var sgpr. i P. 1872–78.

I P. so. fødtes 1737 lægen Rud. Buchhave, 1797 biskop P. C. S. Gad, 1829 politikeren Lucianus Kofod.

Litt.: P. Thorsen i BornhSaml. 1929. 101–21 og smst. 1934. 28–32.