Præstø

Købstaden Præstø i Bårse hrd. omfatter to adskilte områder. Selve byen udfylder næsten helt det sydligste område. Den ligger under 55°07’ 22” n.br. og 12°02’ 59” ø.l. (0° 31’ 41” v.l. f. Kbh.) beregnet efter kirketårnets v.gavl. Byen er delt i to områder, der overvejende består af morænebakker, og ml. disse ligger en tunneldal, hvori Tubæk forløber i et reguleret leje, som ender med en sluse i Præstø fjord. Fra P. er der til Næstved 24 km ad landevejen og 23 km ad jernbanen, til Køge 43 km, til Fakse 20 km, til Stege 30 km (til Mern ad jernbanen 10 km) og til Vordingborg 18 km ad landevejen. Den nordl. del af morænelandet strækker sig som en halvø (tidl. en ø) ud i fjorden og hæver sig til en højde af 8 m o.h. På dette højeste parti ligger den ældste del af byen med Grønnegade, der udvider sig til Torvet og fortsætter i Klosternakken; denne fører igen videre til det lille lystanlæg Frederiksminde. Halvøens s.skråning er helt opfyldt af bebyggelsen og afgrænses af de lave og fugtige strækninger i Tubækdalen. Gennem denne del af byen forløber hovedgaden Adelgade og Vesterbro, der danner udfaldsvejen mod Næstved og Vordingborg samt mod Kalvehave. Adelgade står i forbindelse med Grønnegade ved bl.a. Rådhusstræde og Torvestræde og fortsætter efter et retvinklet sving ved kirken i Østergade, der krydser Tubæk i retning mod Jungshoved. På n.siden af halvøen findes en ganske smal strimmel marint forland, og her ligger dels jernbaneterrænet (Næstved-Præstø-Mern banen) og dels havnen. Adelgade er den eneste forretningsgade med sammenhængende 1–2-etagers bygninger, og kun få er af ældre dato.

S.f. Tubæklavningen ligger det nyere kvarter Præstemarken (indlemmet 1/7 1920) med en lang nø.-sv.-forløbende gade, Lindevej, hvorfra mindre sideveje bl.a. fører til Idrætspladsen. Præstemarken er villakvarteret, og her foregår de nyere udvidelser af byen; desuden strækker et villakvarter sig ind i Skibinge so. (19 ha indlemmet 1954) langs s.kysten af Præstø fjord i retning mod Skibinge Hestehave.

I det nordl. købstadsområde ligger Præstø Overdrev, en saml. huse. Til kbst. hører endv. to holme, Store og Lille Holm, henh. ca. 14,3 og 2,9 ha.

Præstø er en oplandsby med en meget ringe industri.

Præstø kom.s samlede areal var 1950: 125 ha, og den samlede længde af gader 1954: 5,6 km.

Af arealet var 1951 59 ha landbrugsareal, 1 ha gartnerier og frugtplantager, 12 ha bebygget grund og gårdsplads, 31 ha private haver, 13 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 8 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde olgn. og 1 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejendomme 10,4 mill. kr., deraf grv. 2,2 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/4 1954 26 mill. kr.

Præstø landdistrikt, se ndf. under Bårse hrd.

Bygninger og institutioner.

Kirken, indviet til Vor Frue og efter 1470 klosterkirke for byens antonitterkloster, ligger ved den østl. ende af Adelgade på den sydl. del af den s.k. Klosternakke. Den må have haft en ældre forgænger, der o. 1425 var fattig og forfalden, og hvorfra sandsynligvis den nederste del af tårnet er bev. Den nuv. kirke er en sengotisk murstensbygn., bestående af et langhus m. polygonal korafslutn., et v.tårn og en anselig kapelrække, der danner et sdr. sideskib. Korpartiet, sikkert bygget o. 1450, mens den gl. kirke endnu stod, omfatter eet fag og en polygon, der ligesom ved Skt. Peder i Næstved udgør de 5 sider af en tikant; alle fag har skråkantsokkel, støttepiller på hjørnerne og spidsbuede vinduer, polygonens m. stavværk. Under korets s. 39 n.vindue er en smal, spidsbuet dør, som har ført ud til et sakristi el. en klostergang, for hvis hvælv der ses fortandinger i muren. Korfaget har krydshvælv, polygonen et seksribbet hvælv. Kort tid efter korets fuldførelse og uden standsning i arb. må man have nedrevet den gl. bykirke og opf. det nu stående skib på 5 ulige brede fag m. skråkantsokkel, spidsbuede vinduer og støttepiller i al fald på n.siden; i dennes næstvestligste fag er en tilmuret, fladbuet dør i spidsbuet spejl. Snart efter opførelsen fik skibet 5 fag krydshvælv. Til det nye skib sluttede sig den gl. kirkes tårn, hvis nederste partier, af munkesten m. enkelte kridtkvaderbælter og overvejende muret i polsk forbandt, formentlig stammer fra første halvdel af 1400t. Samtidig m. ombygn. af skibet har man opf. tårnets øvre dele i munkeforbandt m. kamtakkede blændingsgavle; et planlagt hvælv i mellemstokværket, efterlignende ordningen i Køge kirketårn, blev dog aldrig indbygget. O. 1510–20 rejstes på kirkens s.side en overhvælvet udbygn., der i det ydre er formet som tre sammenbyggede kapeller m. tage vinkelret på langhuset og hver sin rige, etagedelte blændingsgavl, i det indre som et sideskib, bredere og højere end den gl. kirke, med hvilken den forbindes ved fire spidsbuede arkader. Sydfaçaden, der seksdeles af støttepiller, har 6 spidsbuede vinduer og en lille dør i fjerde fag fra ø. Efter reformationen blev sdr. udbygn. kirkens vigtigste rum, idet alteret flyttedes til dens ø.væg, mens det gl. kor ved en tværmur adskiltes fra skibet og brugtes til sakristi. 1904–06 hovedrestaureredes kirken under ledelse af arkt. H. B. Storck; tilmurede vinduer blev genåbnet, korskillemuren nedrevet og tårnets trappehus helt ombygget.

Alteret, der siden rest. atter findes i det gl. kor, er et moderne bord m. et krucifiks over en predella m. maleri af J. Storck. Den gl. altertavle, der er skænket af borgm. Laurids Nielsen og hustru og nu står op ad ø.væggen i sdr. tilbygn., er et rigt, bruskbarokt snitværk af Abel Schrøder d. y. i Næstved, stafferet 1657; over fodstykket hæver tavlen sig i tre etager m. snoede søjler, evangelist- og dydefigurer og i midtfelterne relieffer af nadveren, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Tre katolske altertavler og en tavle fra o. 1600 er forsv. Alterkrucifiks o. 1700, sengotiske alterstager. Døbefont af eg m. syvkantet kumme og fladskåret beslagværk, ligesom det sydty. dåbsfad skænket 1621 af Karine Sørensdatter til minde om hendes 2. mand, borgm. og tolder Jacob Christoffersen Viborg, † 1619. I 1800t. brugtes som font et romansk vievandskar af granit, sikkert stammende fra den ældre kirke. Prædikestol i senrenæssance, skåret 1631 rimeligvis i det Schrøderske værksted i Næstved og skænket af Chr. Grubbe til Lystrup og fru Jytte Gyldenstierne, hvis våben (samt hendes 1. mand Peder Juels) findes i arkaderne; på stolens hjørner 8 dydehermer. Stoleværk fra forsk. tider: o. 1580, o. 1625 og o. 1650, blev i 1800t. gjort ensartet. »Fadderstol« i skibets ndr. v.fag. Tre lysekroner, o. 1650 m. gravskrift over Hans Eriksen Maarup, † 1740, o. 1650–1700 og 1711. Fire lysearme fra 16- og 1700t., de tre m. gravskrift. Præstetavle 1938 (billedhuggerne Gunnar Hansen og Kaj Louis Jensen). Tre klokker: 1) 1490erne, m. pilgrimstegn og antonitterkors, støbt af Jens Poulsen (Uldall. 209 ff.), 2) 1519, støbt af Johs. Fastenove (Uldall. 265), 3) 1654, støbt af Claus van Dam. – I kirken findes 6 epitafier (Lund.Portrætter. s. 41 IX. 130–32); 1587, sgpr. Laurids Rasmussen, † 1598, portrætmaleri; o. 1615, tolder Jacob Christoffersen Viborg, hustru og hendes 1. og 3. mand, et smukt snitværk i højrenæssance måske af Eiler Schrøder, m. maleri af de afdøde omkr. Kristus på korset; 1631, rådmand Svend Nielsen, † 1639, og hustru Sidsel, maleri af ægteparret; Søren Poulsen, † 1630, bruskbarok udsk. ramme m. portrætmaleri; o. 1650, borgm. Laurids Nielsen Kremer, † 1656, hans hustru Elisabeth Jensdatter og deres børn, et anseligt snitværk af Abel Schrøder m. korsfæstelsesrelief, store figurer af Moses og Johannes døberen og maleri af fam. (14 pers.) knælende i et kirkerum; provst Peder Winsløw, † 1705, og hustru, kalkstenstavle m. to våben, opr. i †træramme. Af kirkens 22 gravsten kan nævnes: lensmand på Jungshoved Corfitz Rønnow, † 1494, og hans anden hustru Birgitte Flemming (CAJensen. Gr. nr. 22); to figursten over præster, den ene o. 1557 over Anders Andersen til Præstø og Skibinge, tidl. munk i klosteret (Kirkehist Saml. II. 101; Ny KirkehistSaml. II. 756; PersonalhistT. II. 3, 76, 368), den anden fra 1557 over Lauritz Klein til Skibinge, samt en sten fra 1562 over Karl Skriver, alle tre sikkert fra sa. værksted (CAJensen. Gr. nr. 502–04); to små ungrenæssance figursten af Næstvedarb. over sgpr. Laurids Rasmussens forældre, Anna Siorsdatter, † 1571, og Rasmus Mikkelsen, † 1584 (CAJensen Gr. nr. 852, 855); borgm. Jens Mogensen, † 1624; to sten fra 1631 over børn af borgm. Laurids Nielsen og en meget anselig figursten over ham og hans hustru. En af hans sønner, Jens Lauridsen til Nysø, lod 1671 i koret, det daværende sakristi, indrette et gravkapel. Ved korets rekonstruktion 1905–06 blev det sløjfet og de s. 42 10 kister herfra opstillet i en ny gravkælder under korgulvet; her hviler bl.a. Jens Lauridsen selv, † 1689, hans hustru Barbara Wilders, † 1684, flere af deres børn, svigersønnen kommerceråd Johan Nicolai Voigt, † 1743, samt generalløjtn. Peter Kaasbøl, † 1767.

Litt.: DanmKirk. Præstø a., 23–52. Lorenzen. Kl. VII. 10–23. V. Ingerslev. Gravskrifter og Inscriptioner i Præstøe Kirke, PersonalhistT. II. 1881. 1–10; jf. 77, 368.

Kirkegården, der omgiver kirken, har mod ø., s. og v. gl. hegnsmure overvejende af kridtkvadre, stærkt flikket til forsk. tider. Her er 1916 opf. et ligkapel.

På kgd. er begr. N. F. S. Grundtvigs (sgpr. her 1821–22) moder Cathrine Marie f. Bang, † 1822, præsten, forf. Nicolai Søtoft (sgpr. her 1823–35), † 1844, lægen Vilh. Ingerslev, † 1918, købmanden og politikeren H. V. Tolderlund, † 1928, præsten og amatørastronomen Theodor Hansen (sgpr. her 1897–1927), † 1933, biskop i Aalborg D. P. v. Huth Smith (sgpr. her 1927–40), † 1950. – Familien Stampe har et gravsted m. et marmorrelief efter Thorvaldsens »Spillende Engle«; her bl.a. begr. forfatterinden Christine baronesse Stampe, † 1868.

Råd- og Tinghuset, på Torvet, er opf. 1823 og udv. 1868. Bygn. indeholder bl.a. retslokaler og byrådssal. Det gl. rådhus, opf. 1750 i bindingsværk, lå omtr. på sa. sted. Det tidl. arresthus (nedlagt 1948) er opf. 1850. – Kommune kontor, borgmesterkontor m.m. er indrettet 1942 i den tidl. politistat. (opf. 1896) i Adelgade. – Politistationen er opf. 1941 (arkt. J. Tidemand-Dal) på Torvet, hvor det gl. Centralhotel lå. – Toldkammeret på Havnepl. er opf. 1855 og udv. 1920.

Det kommunale skolevæsen er samlet i Præstø Folke-, Mellem- og Realskole. Bygn. på Klosternakke ved Grønnegade er opf. 1895–96 (arkt. F. Wilsbech) og udv. 1904. De indeholder bl.a. 12 klasseværelser og skolekøkken. Sløjdlokaler er indrettet i den nedlagte arrest. Ved skolen en skoleinspektør og 12 lærere. – Teknisk Skole er opret. af Haandværker- og Borgerforeningen (stiftet 1859). Bygn. i Jomfrustræde er opf. 1891 (arkt. F. Wilsbech). Ved skolen 7 lærere og 55 elever. – Handelsskolen, opret. 1896, har lokaler i kom.skolen. Ved skolen 80 elever. – Biblioteket, opret. 1938 og udv. 1943, har lokaler på Teknisk Skole. Bogbestanden er på 5500 bind.

Flg. aviser udkommer i P.: Præstø Avis, Præstø Aftenavis (trykt i Næstved), Præstø Venstreblad (trykt i Ringsted) og Præstø Social-Demokrat (trykt i Næstved).

Alderdomshjemmet er indrettet (1945) i det tidl. sygehus i Jomfrustræde. Bygn. opf. 1864 og 1933 (arkt. Frede Halleløv); 19 pl. Den borgerlige Velgørenheds Stiftelse i Jomfrustræde ved Torvet, opf. af borgere i Præstø 1852, m. syv fribol. for enker, der yderligere får en vis understøttelse.

Det kommunale gasværk ved vejen til Kalvehave er anl. 1900. – Det kommunale vandværk ved siden af gasværket er anl. 1911–12. På Klosternakke ved kirkegården et vandtårn. Byen forsynes m. elektricitet fra Sydsjællands Elektricitetsaktieselsk. – Et kloakrenseanlæg blev anl. 1949 i byens vestl. udkant.

Andre bygn.: Præsteboligen (opf. 1898, arkt. A. Langeland-Mathiesen) ved Klosternakken. – Dommerbolig ved Frederiksminde, opf. 1894 (arkt. C. W. F. Lendorf). – Sparekassen for Præstø By og Omegn (opret. 1845; indskud 31/3 1954 s. 43 2,2 mill. kr., reserver 0,2 mill. kr.; bygn. i Adelgade er opf. 1912, arkt. A. Langeland-Mathiesen); Banken for Præstø og Omegn (opret. 1871; aktiekapital 31/12 1953 0,6 mill. kr., reserver 0,8 mill. kr., indskud 10,2 mill. kr.; bygn. i Adelgade opf. 1900, arkt. Aage Lauritzen).

Byen har biograf (opf. 1939). Hoteller: Frederiksminde (se ndf.), Gjøngekroen, Hotel Præstø og Schous Hotel. – På Klosternakken n.f. kirken ligger lystanlægget Frederiksminde (anl. 1868), der ejes af kom. I anlægget en pavillon, opf. 1900 (arkt. E. Schwanenflügel) af Haandværker- og Borgerforeningen. Pavillonen rummer foruden foreningslokaler hotel og restauration samt en teatersal m. 400 pl. – En dyrskueplads ligger s.f. byen.

I anlægget ved Frederiksminde blev 1868 afsløret en buste af Fr. VII, 1948 en mindesten for bomuldsvæver H. Hansen (Mern), der 1848 blev indvalgt i den grundlovgivende rigsforsamling, og 1951 en afstøbning af »Snaphanen«, orig. i Hässleholm i Sverige (Axel Ebbe). Genforeningssten ved jernbanestationen.

Et sportsanlæg s.f. byen blev taget i brug 1949. – Et vandrehjem er om sommeren indrettet på Teknisk Skole (40 pl.). – Ved Frederiksminde er der anl. en kunstig badestrand.

Jernbanestationen (Næstved-Præstø-Mernbanen) ved Havnevejen er anl. 1900 (arkt. H. Wenck). Strækningen Næstved-Præstø (23 km) blev åbnet 23/5 1900 (anl. if. lov af 1894), Præstø-Mern (10 km) 16/11 1913 (anl. if. lov af 1908). Banen ejes og drives af Næstved-Præstø-Mern Jærnbaneselskab m. sæde i P. 1951–52 befordredes 192.092 passagerer og 62.497 t gods og levende dyr. Samlede driftsindtægter 773.264 kr., udgifter 690.143 kr. – Fra P. er der rutebilforbindelse til bl.a.: Haslev, Kbh., Køge, Stege og Vordingborg. – Posthuset og Telegrafstat. har lokaler på jernbanestat.

Havnen er anl. 1828. Tidl. måtte ladning og losning ske ved hjælp af småbåde fra nogle skibsbroer og fra vogne, der kørte ud i vandet. Havnen består dels af det egl. havnebassin og dels af bådehavnen v.f. den vestl. mole. Dybden i bassinet er fire m. Kajlængden i den egl. havn er ca. 250 m. Der findes to indsejlingsfyr ved Roneklint, det ene rødt-grønt, det andet klart, og farve-stopfyr på Næbbet ø.f. havnen. Havnefogden er tillige lods.

Af industrivirksomheder skal nævnes: et bryggeri, et savværk samt et andelsvaskeri (1951).

Gamle huse. Byens ældre bebyggelse præges af lave længer i bindingsværk el. grundmur uden særlige arkitektoniske detaljer, højst med en profileret el. konsolbåret gesims. På trods af at mange façader er ødelagte ved indretningen af moderne butikker, karakteriseres byen endnu af harmoniske gadebilleder, således navnlig gaderne ved kirken samt bebyggelsen langs det rummelige torv. Bindingsværkshuse med gennemstukne bjælkehoveder ses i mange side- og baghuse og endnu et par steder til gaden, fx. Adelgade 148 og Torvet 22. Enkelte huse udmærker sig ved beskedne, men pyntelige detaljer, således Torvet 1 med hamburgerfugning, hjørneejendommen Torvet 7, med det afrundede hjørne indrammet af rustikmuring og Torvet 11 i to stokv. med flade siderisaliter. Torvestræde 7 er en grundmuret gård i eet stokv. Midtpartiet er fremhævet ved s. 44 portgennemkørslen i en tre fags kvist. Rådhusstræde 3, et 10 fags hus har også porten i midten og derover en påfaldende høj kvist. Adelgade 77 er et 13 fags hus, mod gården af bindingsværk i et stokv., medens det til gaden er grundmuret i to stokv., hvoraf det øverste er ret lavt og virker som en kvist af hele husets bredde. Adelgade 31 er en stor købmandsgård med et toetages forhus på 19 fag grundmur. Gavlen mod Havnevej har blændinger og pilaster og årst. 1835 og 1852. Endelig findes der i byen nogle maleriske pakhuse fra midten af 1800t., således et fra 1856 i den sidstn. gård og ikke langt derfra, Adelgade 37, et fra 1844. Endvidere et i Adelgade 60, opf. 1855, et i Torvestræde 3 og et på havnepladsen.

Indbyggerantallet i Præstø kbst. var 7/11 1950: 1602 indb. fordelt på 552 husstande (1801: 480, 1850: 951, 1901: 1497, 1930: 1442), inkl. forstæder (Rødeled, Ny Esbjerg og Nysøhuse i Præstø landdistrikt og Skibinge Hestehave i Skibinge kom.) 1950: 2011 indb. fordelt på 699 husstande, 1930: 1966 indb. fordelt på 594 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen i Præstø inkl. forstæder sig 1940 i flg. grupper: 159 levede af landbrug m.v., 571 af håndværk og industri, 450 af handel og omsætning, 194 af transportvirksomhed, 160 af administration og liberale erhverv og 268 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 41 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1953 var der ved P. toldsted hjemmehørende flg. skibe over 20 brt.: 1 sejlskib med motor m. i alt 42 brt.

Skibsfarten på P. omfattede 1952: 103 indgående skibe m. 8454 tons gods, hvoraf 48 m. 6074 tons fra udlandet og 103 udgående skibe m. 2535 tons gods, deraf til udlandet 42 skibe m. 2028 tons. Af det udlossede gods var 383 t foderstoffer, hovedsagelig fra indlandet, 3567 t gødningsstoffer, udelukkende fra udenlandske havne, 2436 t kul og koks, udelukkende fra udlandet og 1983 t sten, kalk og cement, udelukkende fra indlandet.

Der var i P. kbst. 1/1 1954 i alt 166 automobiler, hvoraf 85 personbiler, 5 drosker, 7 rutebiler m.v. og 69 vare- og lastvogne samt 23 motorcykler med egenvægt over 50 kg, og 6 under 50 kg, hovedsagelig cykler med hjælpemotor (knallerter). 7 omnibusruter på fra 24–45 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i P. kbst. 79 håndværks- og industrivirksomheder m. i alt 287 beskæftigede og 212 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 10 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 29 beskæftigede og en omsætning på 3,1 mill. kr., 46 detajlhandelsvirksomheder m. 202 beskæftigede og en omsætning på 10,7 mill. kr., samt endelig 12 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 39 beskæftigede og en omsætning på 0,8 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindt. udgjorde 1952/53 587.000 kr., skatterne indbragte 476.000 kr. (heraf opholdskom.skat 423.000 kr., erhvervskom.skat 7000 kr. og aktieselskabsskat 14.000 kr., ejendomsskyld 16.000 kr., grundskyld 14.000 kr.), afgifter og kendelser 47.000 kr., vandværker og gasværker havde et underskud på henh. 2000 og 6000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 590.000 kr., var sociale udg. 161.000 kr., udg. til skolevæsen 88.000 kr., biblioteksvæsen 7000 kr., medicinalvæsen 49.000 kr., rets- og politivæsen 3000 kr., vej- og kloakvæsen 31.000 kr., gadebelysning 18.000 kr., snekastning 6000 kr., off. renlighed i øvrigt 3000 kr., brandvæsen 15.000 kr., administration 78.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1953 2,0 mill. kr., hvoraf 1,2 mill. kr. i faste ejd. og 0,8 mill. kr. i værdipapirer olgn.; kom.s gæld 0,6 mill. kr. og legatkapitalen 72.000 kr.

Kommunens skatteprocent var 1952/53 9,5, ligningsprocenten 8,80. P. havn, der er kommunal, havde 1952/53 16.700 kr. indtægter, 30.400 kr. udgifter; dens formue var 31/3 1953 179.000 kr. og dens gæld 91.000 kr.

P. udgør i kirkelig henseende sa.m. Præstø landdistrikt et so., der sa.m. Skibinge so. udgør eet pastorat under Bårse og Mønbo hrdr.s provsti. Pastoratet betjenes af en sgpr., der bor i Præstø.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medlemmer.

P. hører under 23. retskr. (Præstø kbst. og Vordingborg nordre birk, tingsted i Præstø), 16. politikr. (Præstø), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Næstved amtsstuedistrikt m. amtstue i Næstved; Sydsjællands lægekr. (Vordingborg); 19. skattekr. (Præstø), 17. skyldkr. (Præstø amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 154. lægd. Præstø kbst. er sessionssted for lægderne nr. 108, 144–151 og 154.

Præstø kbst. udgør sa.m. en del af Præstø landdistrikt og en del af Skibinge so. 62. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 16. politikr.

Historie. P. nævnes første gang i et brev fra *1321 (Præstøe), men er utvivlsomt ældre. Byen lå på en ø og hørte opr. under Skibinge sognekald, hvoraf navnet skal være opstået. Øen omgaves mod n. og ø. af fjorden, mod s. af Tubæk å og mod v. af en arm af denne å, som løb ud i fjorden. Adgangen til byen var fra v. over en bro, der eksisterede indtil 1804. Den afløstes af en dæmning, og siden er vandløbet udfyldt, således at byen i dag er landfast mod v. Byen er sikkert opstået ved, at beboerne af to gl. landsbyer Tudebølle (o. 1370 Thudebølæ, *1488 Gamble Tudebølle) og Kopager (*1488 Koppager), der var beliggende v. og nv.f. byen, er flyttet fra de gl. bopladser og ud på øen. Dens jorder strakte sig ud over den nuv. hovedgd. Nysøs areal. Når der opstod en by på dette sted, skyldtes det den voksende handel m. de nordtyske stæder, som her hentede korn og afsatte forsk. produkter af interesse for oplandets bønder. Vejen til Vordingborg gik umiddelbart v.f. byen, og P. var en naturlig udskibningshavn for oplandet. Fjorden kunne dog kun besejles m. små skibe. Foruden agerbrug og handel drev borgerne i P. en del fiskeri. Således havde de fast stade ved de store sildemarkeder på Skånes ø.kyst.

P. ejedes opr. af Skovkloster ved Næstved, men dette overdrog 1353 »Præstø med sit Fang« til Vald. Atterdag. 2/3 1403 fik byen sine første privilegier, og de stadfæstedes og udvidedes 1441, 1450, 1485 og 1550. 1470 skænkedes Chr. I kirken og den østl. del af øen (Klosternakken) til et antonitterkloster, og i de flg. år anlagde denne tiggermunkeorden n.f. den gl. sognekirke et stort klosteranlæg. Klosteret var en datterstiftelse af Mårkær kloster i Angel, og munkene måtte betale store afgifter til dette. Der skal desuden have eksisteret et Skt. Gertrudsgilde i byen, og 1510 gav kong Hans skomagerlavet i P. en ny skrå.

1536 nedlagdes klosteret, og kirken blev byens sognekirke. Et par af munkene virkede som sognepræster i byen. De øvr. klosterbygninger blev brudt ned i årene efter 1536, og ikke mindre end 41.000 mursten førtes til Kbh.s slot. Af et Skt. Gertruds kapel fandtes 1939 murværk i Adelgade 41. En del af klosterets jordejendom overgik til byen. Tidsrummet 1536– 1657 var en forholdsvis gunstig tid for byen, selv om den aldrig blev nogen stor købstad. 1623 fik man ret til at holde to ugentlige torvedage, og omegnens bønder fik ordre til at føre deres varer til byen. De markeder, der tidl. var blevet holdt v.f. byen, blev nu henlagt til selve købstaden. I 1600t. ramtes P. af en række katastrofer. 1625 indtraf en stormflod, og 1641 hærgedes byen ikke mindre end to gange af ildebrande. Der blev herefter tilstået byen s. 46 skattefrihed i 4 år. 1645 brændte halvdelen af byen på ny og 1668 ikke mindre end 2/3, hvilket medførte nye skattelettelser. I beg. af 1600t. virkede den driftige købmand Laurids Nielsen i byen. Han beklædte en tid borgmesterembedet. Hans forretning videreførtes af to sønner, af hvilke Jens Lauridsen bør nævnes som stifter af godset Nysø nv. for P. Allr. hans fader havde ved køb erhvervet en betydelig del af købstadjorden, og sønnen opførte den nuv. hovedbygn. 1672. Opførelsen af denne ejendom standsede byens udvikling mod nv. og førte siden til talr. stridigheder m. byen.

Svenskekrigene 1657–60 gav P. et voldsomt knæk. Både opland og by blev udmarvet ved mandskabsudskrivninger og brandskatning. 1661 opgjordes tabene til 19.000 rdl. 17 gårde i byen var nedbrudt, og 26 lå øde hen. De flg. 150 år var en fattig tid. 1682 reorganiseredes byens styre. Man ophævede borgmester- og rådmandsinstitutionen, og byen styredes fra nu af udelukkende af byfogden. 1711 bortrev pesten ikke mindre end 89 borgere, og flere gange i 1700t. hærgedes byen af voldsomme brande. Efter branden 1750 byggedes et nyt rådhus, der samtidig rummede fattighus og skole. Fra 1551 havde der eksisteret en lille latinskole i P. Den havde dog aldrig haft større betydning, og efter branden 1750 nedlagdes den. 1757 brændte på ny den vestl. bydel, der altid havde rummet de største gårde. 1801 havde byen kun 480 indbyggere.

Fra beg. af 1800t. begyndte byen på ny at udvikle sig. En dygtig købmand H. C. Grønvold fik en ret betydelig korneksport igang, ligesom han anlagde et sildesalteri. Af stor betydning var det, at man 1827 fik moderniseret havnen og fik anlagt en ordentlig skibbro på n.siden af øen. Til skade for byen var det imidlertid, at den nyanlagte vej til Vordingborg gik i en betydelig afstand v.f. byen. Alligevel begyndte byen at vokse, og omkr. århundredets midte opstod de første små industrielle virksomheder, nemlig et jernstøberi og en maskinfabrik, et hvidtølsbryggeri, dampskæreri og maskinsnedkeri og en parfumefabrik. 1848 gik byens navn gennem hele den da. presse, idet den teologiske prof. H. N. Clausen på torvet i P. blev vraget som medlem af den grundlovgivende rigsforsamling til fordel for bomuldsvæver Hans Hansen i Mern (se ovf.). I løbet af 1800t. voksede byen støt og roligt. Man fik byen gjort landfast mod v. og foretog store opfyldninger i fjordens vestl. del, den s.k. »Plask«. 1819 opførtes Østerbro, der forbandt byen med oplandet mod sø. Hidtil havde man ofte m. vogne måttet køre gennem åmundingen. Broen blev sen. erstattet m. en vejdæmning. 1873 erhvervede man fra baroniet Stampenborg de s.k. Nysøhuse og skaffede herved byen en værdifuld udvidelsesmulighed mod v. 1850 var indbyggertallet vokset til 951, og 1901 havde man nået 1497. Den støtte fremgang medførte, at der måtte opføres nye skoler, et sygehus, gas- og vandværk. Forbindelserne m. oplandet var stadig ikke gode, og gennem 25 år diskuterede man muligheden af et jernbaneanlæg. Først 1900 åbnedes den private jernbane til Næstved, og 1913 videreførtes banen til Mern. Byen fik herved mulighed for en videre udvikling som det naturlige midtpunkt for et rigt opland. Trods fremgangen hører P. dog stadig til landets mindre købstæder m. et indbyggertal på 1602 (1950). Den 1. folkevalgte borgmester var dommer P. K. P. Nyvang, der tilhørte den borgerlige fællesliste. Bortset fra årene 1943–46, hvor byen havde soc.-dem. styre, har borgmesterstillingen været på de borgerlige partiers hænder. 1941–43 og 1946–54 var købmand H. F. Carøe borgmester.

Litt.: N. V. Nielsen. Præstø Købstads og Klosters Historie. 1899 Emil Madsen. Bidrag til Præstøs Historie, ArkivMus. I. 1899–1902. 446–75. AarbPræstø. 1919. 67–70. Lorenzen. Kl. VII. 1926. 10–23. Lidt om Præstø før og nu, fortalt af Nanna Ingerslev. 1944. R. Berg. Af Præstø Bys Historie, AarbPræstø 1947. 73–170. AarbPræstø. 1947–52. 463–66.

1644–1785 var P. garnisonsby; der lå til forsk. tider soldater af forsk. våbenarter, overvejende rytteri. 1718 opførtes på Klosternakke barakker og stalde af materialer fra de nedbrudte kgl. ladegde Beldringe, Lekkende og Oremandsgd.; barakkerne solgtes til nedrivning 1797. – Endnu i 1400t. var Præstø annekteret Beldringe, men P. blev derefter selvstændigt kald. 1557–1643 var Skibinge anneks, 1643–47 Beldringe anneks til P., hvorefter Skibinge atter blev anneks til P. og siden har været det. 1718–62 var desuden Jungshoved annekteret Præstø. – Det af Chr. Winther i »Hjortens Flugt« (med Burman Becker som kilde) benyttede navn på Præstø fjord (el. en del af denne) træffes en enkelt gang i et dokument fra *1485: Bolefiord.

I P. fødtes 1620 godsejer Jens Lauridsen, 1715 skolemanden Christopher Lysholm, 1733 forf. Emanuel Balling, 1793 officeren og topografen Johs. Schrøder, 1822 arkivmanden Johan Grundtvig, 1832 journalisten P. V. Grove, 1858 fuglemaleren Henrik Grønvold, 1861 skolemanden Georg Bruun.