Rynkeby sogn

(R. kom.) omgives af Revninge so., Svendborg amt (Flødstrup og Ullerslev so. i Vindinge hrd.) samt Birkende og Kølstrup so. Den sydl. del af so. er et jævnt bakkeland, hvori små rygge veksler med flade lavninger i retningen sø.-nv., sa. vej som isen i sin tid har bevæget sig. Under isafsmeltningen har lavningerne fungeret som afløbsrender for smeltevandet, hvorfor de har fået et dække af sand, mens de højereliggende dele består af frugtbart moræneler. s. 290 Grus forekommer ved Brabæk Huse. Visse lave partier er sen. forsumpet (Urupdam, Illemose og Madegårde). Et par mærkelige langstrakte småsøer strækker sig på tværs af det øvrige terræn. Overordentlig jævn og lav er egnen nø.f. Rynkeby. I sø. ligger den anselige Bremerskov; desuden flere mindre skovpartier. Gennem so. går jernbanen Odense-Kerteminde-Martofte (Rynkeby stat.) og i nv. landevejen Kerteminde-Marslev.

Areal i alt 1950: 1762 ha. Befolkning 7/11 1950: 1175 indb. fordelt på 311 husstande. (1801: 479, 1850: 1031, 1901: 1104, 1930: 1243). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 634 levede af landbrug m.v., 306 af håndværk og industri, 57 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 42 af administration og liberale erhverv og 106 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Rynkeby (1352 Rynkæby; u. 1795) m. kirke, præstegd., skole m. sognebibl. (opret. 1843, 2000 bd.), forskole, friskole, forsamlingshus (opf. 1889, udv. 1951), kom.kontor, stadion, andelskølehus (opf. 1949), maskinstat., andelselektricitetsværk, vandværk (anl. 1936), mosteri (20 arb. i frugtsæsonen), maskinfabr. (landbrugsmaskiner, 15 arb.), jernbanestat., posthus og telegrafstat. samt telefoncentral; Urup (1458 Wrop; u. 1795); Tvinde (1458 Twinge; u. 1795). – Saml af gde og hse: Skovhuse; Brabæk Huse; Grydstrup; Hestehave; Hundslev Nymark (delvis i Kølstrup so.); Tøndeskov (1466 Thynneskow); Bremerskov; Bøgeskov (delvis i Ullerslev so., Svendborg a.) m. frugtplantage. – Gårde: hovedgd. Skovsbo (*1404 Schowsbo, Schousbo; 23,9 tdr. hartk., 183 ha, hvoraf 57 skov; ejdsk. 411, grv. 239); Urupgd.; Østerskovgd. – I so. Kertemindeegnens Kvægavlsforenings tyrestat.

R. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Revninge so. eet pastorat, har tingsted i Odense og hører under de sa. kr. som Drigstrup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 105. lægd og har sessionssted i Kerteminde.

Kirken består af senromansk kor og skib, v.tårn, nordkapel og våbenhus i s. fra sengotisk tid, alt af tegl og hvidkalket. Af opr. enkeltheder ses kun et tilmuret rundbuevindue på skibets s.side. I sengotisk tid overhvælvedes kor og skib, og de tre tilbygn. opførtes, alle m. blændingsprydede kamtakgavle. N.kapellet har sikkert været dåbskapel, men var sen., indtil 1842, indrettet som gravkapel, bl.a. for Henrik Gyldenstierne († 1669) og Lisbet Podebusk († 1680). – Altertavle m. rammeværk fra 1936 af Vald. Munch og ældre maleri (»Lader de små børn komme til mig«). Romansk granitfont, Vindingetype m. hjørnehoveder på foden (Mackeprang. D. 111). Krucifiks i eg, udført af Erik Pedersen 1938. Prædikestol i renæssance fra slutn. af 1500t. Rester af stoleværk fra 1600t. Ml. skib og våbenhus dørfløj fra o. 1600. Klokker: 1) 1472 m. flere smårelieffer, bl.a. pilgrimstegn, og indgraveret lat. indsk. fra 1601 om, at Erik Hardenberg dette år købte den fra det oplag af klokker, som af Chr. IV var rekvireret til indsmeltning (Uldall. 280). 2) 1503 m. støbermærker for …Munsson, aftryk af Nyborg-Skt. Knudsbrødrenes segl og andre smårelieffer (Uldall. 216). I kirken en mindre og to store romanske gravsten, hvoraf den ene sikkert dobbelt, alle m. malteserkors, der knytter dem sammen m. fonteskulptur på egnen (Løffler: Gravst. tavle VI, VII og VIII; Mackeprang. D. 136, 138). I skibets gulv gravsten over kirkeværge Erik Jepsen, † 1628, og hustru og i skibets ydermur sten over Hans Berg til Skovsbo, † 1796.

Skovsbo har formentlig tilhørt hr. Niels Tuesen (Bild), som faldt 1410 i slaget på Sollerup mark i Sønderjylland. Hans enke, Tove Andersdatter (Hvide) († senest 1452), 2. gang g.m. s. 291 Tue Gummesen († o. 1437), nævnes 1451 til S. Hendes datter Johanne Nielsdatter (Bild) († tidligst 1466), g.m. hr. Peder Lykke (Munk) til Stadsgård († ml. 1444–51), ejede den derpå. Hendes tre sønner Christoffer, Hans og Niels Lykke svor 1458 lovhævd på en jord til S. Niels († tidligst 1484) nævnes til S. 1466–82 og fulgtes af sønnen, sen. rigsråd hr. Jakob (Joachim) Lykke († 1541). Efter ham ejedes S. af sønnen Peder Lykke († 1563), som 1562 skødede den til rigshofm. Ejler Hardenberg († 1565), der fulgtes af sønnen, sen. rigsråd Erik Hardenberg († 1604 som sidste mand af slægtens da. linie), som opf. den nuv. hovedbygn. og forbedrede godset betydeligt, hvorom hans kendte endnu bev. jordebog vidner. Hans datter Mette Hardenberg († 1629) bragte ved ægteskab S. til sen. rigsråd Predbjørn Gyldenstierne til Vosborg († 1616). Efter hans død ejede hun S., som sen. overgik til sønnen Knud Gyldenstierne († 1638), der døde i stor gæld, hvorpå broderen Henrik Gyldenstierne († 1669) købte den af sine broderbørn, som han angav, for at bevare den for slægten. Han fulgtes af enken, Lisbeth Podebusk († 1680), som 1679 tilkøbte Rynkeby kirke og efterlod S. til børnebørnene ritm. Erik Lykke († 1701), major Claus Brockenhuus († 1727) og sachsisk kammerjunker Ejler Brockenhuus († 1689), af hvilke Erik Lykke 1688–94 fik sig tilskødet medarvingernes andele. Hans enke, Øllegaard Nielsdatter Sehested († 1717) bragte ved nyt ægteskab S. til amtmand, sen. gehejmeråd Chr. Rosenkrantz († 1736), hvis enke af 2. ægteskab, Frederikke Louise Nielsdatter Krag († 1766) ejede den til sin død. S. solgtes derpå 1767 ved auktion for 71.000 rdl. (1772: hovedgdstakst ca. 45, tiender 44, bøndergods 393 tdr. hartk.) til justitsråd Hans Berg († 1796), hvis enke, Olave Marie, f. Lange († 1815) 1803 skødede den til sønnerne Jens Magnus og Chr. Fr. Berg samt svigersønnen Hans Rudolph Juel. Jens Magnus Berg († 1824) blev sen. eneejer og efterlod S. til enken, Johanne Francisca, f. v. Westen († 1861), som frasolgte bøndergodset og 1844 overdrog S. for 80.000 rdl. til sønnen, cand. jur. Hans Chr. v. Westen Berg († 1851). Hans enke, Cathrine, f. Rohmann ægtede 2. gang jægerm. F. C. G. Busck, som 1865 solgte S. for 191.000 rdl. til kmh., hofjægerm., sen. gehejmekonferensråd Fr. Ludv. Vilh. greve Ahlefeldt-Laurvig († 1889), s. 292 som 1874 overdrog den til sønnen, sen. kmh. og hofjægerm. Julius Ludv. greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille († 1912). Hans enke, Camille Jessie, f. baronesse Bille Brahe til Egeskov († 1927) solgte 1914 S. til Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifter, som s.å. efter udstykning solgte hovedparcellen m. skov og bygn. til propr. P. Christensen, der solgte den til mejeriejer Jensen, som igen solgte den til Mads Larsen, af hvem K. Brandt 1916 købte den for 375.000 kr. Han solgte den 1923 til cand. phil. Kai Gustav Hamann, som 1946 solgte S. til skolebestyrer Aage Fast. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. II. 1943. 479–85. DLandbr. III. 1930. 750–52. H. H. Fussing. Erik Hardenbergs Jordebog. Odense Katedralskoles Aarsskr. 1928. 1–79.

Om det opr. Skovsbos beliggenhed vides intet. Det lå ikke der, hvor den nuv. hovedbygn. ligger. Denne, der mul. har haft Dominicus Baetiaz som bygmester, er en af vort lands smukkeste, tidlig renæssance borggårdsbygninger, opf. 1572–79 af Erik Hardenberg. Hovedhuset, der er 31 m langt og 12 m bredt, består af en omtr. n.-s. gående enkelt fløj i to stokv. og kælder. Ved det sydøstl. hjørne støder en fra sa. tid stammende tårnhusagtig fløj i sa. højde og m. sa. stokværksinddeling m. gavle ø.-v. mod hovedhuset. Et firkantet tårn i bygningernes indre vinkel forbinder yderligere de to fløje; det må være opf. kort tid efter el. lige før byggeriet stod færdigt og havde opr. vindeltrappe. Disse bygninger er hvidkalkede. Ved hovedhusets nordøstl. hj. er der mod ø. en tilbygn. svarende til s.fløjen, men lidt længere, opf. samtidig m. en rest., som arkt. Aug. Klein udførte. Den er opmuret i røde sten som blank mur. De svære munkestensmure, der er lagt i krydsforbandt, hviler på en sokkel forsynet m. skråkant og beklædt m. tilhugne kampesten. Det stejle tag m. den høje trimpel er dækket af røde tegl. Bygningerne m. de af vandrette murstensbånd inddelte, svungne renæssancegavle har murstensafdækninger og pinakler. Omtr. midt for hovedhusets v.sider er et ottekantet trappetårn m. et tidl. spåndækket, nu skiferbeklædt spir. Vinduerne er nyere og deres placering ret tilfældig, dog følger inddelingen i det øverste stokv. det nederste stokv.s inddeling. På façaderne ses en del tilmuring af tidl. vinduer, som alle har været forsynet m. flade stik. Ml. de to stokv. på den vestl. façade er anbragt nogle murankre; et af dem har nu kun et indflettet H tilbage, de øvr. bogstaver el. tal mangler; et andet anker bærer årst. 1579. I kælderen er de store gennemgående rum i hver af hovedhusets gavle dækket af fire flade hvælv, som er støttet af en midtpille. Langs v.siden er rummene forbundet m. en bred tøndehvælvet gang, fra hvilken der er adgang til to mellemliggende mindre rum m. tøndehvælv på tværs af bygningen. I de overliggende stokv. har værelsernes placering tidl. nøje fulgt kælderens renæssanceplan. Fra Erik Hardenbergs tid havde hovedbygn. nogle tætliggende bindingsværksbygn., der adskilte borggården fra ladegården. O. 1800 gennemgik gården en ret hårdhændet rest. 1862 blev en del bindingsværksbygn. fjernet, og 1881, da der atter blev rest. og bygget til, fik bygn. sin nuv., frie beliggenhed. En terrasse følger hovedhusets ø.façade i hele længden ml. fløjene i stuegulvs højde. Intet tyder på, at gården her har været bygget m. forsvar for øje, ej heller at der har været vandgrave. Avlsgården ligger v.f. hovedhuset; på den mellemliggende gårdsplads er der nogle meget smukke kastanietræer, og mod ø. ligger parken, ligeledes m. gamle, store træer.

Litt.: Vilh. Lorenzen. Dominicus Baetiaz. 1938.

I Urup har ligget en adelsgård. 1478 skrev Peder Henriksen sig til U.gd., der sen. ejedes af Knud Tygesen Ny, som nævnes hertil 1517. Hans datter Anne Knudsdatter († 1596) bragte ved ægteskab U. først til Peder Lauridsen Norby († o. 1557) og derpå til Erik Mortensen Godov til Nørgård († senest 1588). Hendes datter af første ægteskab Abel Norby († ml. 1637–40) bragte den ved ægteskab til Christoffer Basse til Sellebjerg († senest 1637), som nævnes hertil 1619–26.

I Rynkeby har i middelalderen ligget en adelsgård. 1352 tilskødede Knud Assersen, kaldet Friis, af R. fru Katrine, Tage Svendsens enke, den jord i R. mark, som hans fader Asser tidl. havde erhvervet af hende. 1455 nævnes væbn. Hans Ulf i R. 1456 skødede Henrik Andersen, kaldet Gummesen, af Østrup til hr. Eggert Frille »halv Rynkeby gorth«, som beboedes af en bonde. 1458 omtales E. F. som ejer af R. gd.

Ved vejen ml. Skovsbo og Rynkeby står et stort trækrucifiks, der skal være opstillet i beg. af 1600t. af Erik Hardenbergs hustru Anne Rønnow.

I Haven til Gaarden Matr. Nr. 1 a af Urup skal der for adsk. Aar siden ved Sløjfning af en Højning i Haven være fundet Murbrokker; mul. drejer det sig om Voldstedet for den s. 293 Herregaard, som har været i Byen. Imidlertid er der ogsaa en Borgplads, kaldet Borrisholm el. Barholm, ved den sydøstl. Kant af Urup Mose. Voldstedet er nu udpløjet til Ukendelighed; dog ses enkelte Munkestensbrokker paa Pladsen. Tidl. viste det sig som en aflang, firesidet Plads omgivet af brede Gravsænkninger. O. 1860 blev de sidste Rester af Borgen, der synes at have været en større, firfløjet Gaard, opbrudt og Materialerne, Munkesten, anvendt ved Opførelse af Huse. Paa Voldstedet er fundet forsk. middelald. Genstande. En gl. stenet Vej, som endnu enkelte Steder kan spores i Terrænet, førte fra Voldstedet op til Gaardens saakaldte »Ladegaard«, der nu er nedbrudt. Et Løsholt her bar efter sigende Aarst. 1521.

Skove: Den største skov er Bremerskov (el. Skovsbo skov, 57 ha), s. i sognet. Formen er langstrakt. Terrænet bølgeformet og jordbunden middelgod skovjord m. mindre mosearealer. Bøg er hovedtræarten, idet der findes 35 ha heraf, af eg og andet løvtræ er der 8 ha og af nåletræ 10 ha. Herudover findes lidt spredt småskov, navnlig i den nordl. del af sognet.

I so. nævnes 1616 gården Lindegaard.

Fredede oldtidsminder: I Bremerskov på en naturlig bakke en mindre høj. – Sløjfet: Ved Hundslev Nymark en stengrav og 3 høje, under R. to høje. – Flere steder i so. er der fundet jernalders urnegravpladser. I Illemosen er gjort flere vigtige fund: En kronehalsring fra tidlig keltisk jernalder og en stor bronzekedel m. ansigtsmasker fra et sent afsnit af sa. periode. Dernæst et betydeligt fund af våben, sværd, spyd, skjoldbuler, en del værktøj, menneske- og dyreknogler, alt fra yngre rom. jernalder. Ved Haveskov findes en boplads fra keltisk jernalder.

Litt.: Aarb. 1901. 26–41.

Befrielsessten i Urup i forb. m. bystævne.

Rynkeby var til 1/4 1921 i kommunal henseende forenet med Revninge.

I Rynkeby-Revninge var forf. K. F. Viborg sgpr. 1845–62, historikeren H. D. Lind 1887–98.

Til den gl. præstegd. i R., nedrevet 1892, knyttede overskoledir. K. H. With 1866 fortællingen »Musefamilien i Rynkeby Præstegaard«. With havde i øvrigt ikke nogen påviselig tilknytning til R. (Hakon Müller i »Fyens Stiftstidende« 17/3 1942).

I Rynkeby fødtes 1725 filosoffen Fr. Chr. Eilschov, 1765 præsten J. Fr. Boesen.

Litt.: G. Strøm, Fynske Saml. VI. 1873. 1–29. H. D. Lind, Museum. 1895. II. 363–80.