Sønder Omme sogn

(Sdr. O. kom.) omgives af Blåhøj og Filskov so., Ribe a. (Grindsted so. i Slavs hrd.) og Ringkøbing a. (Hoven, Sdr. Felding og Skarrild so. i Nr. Horne hrd.). Bakkeøterræn findes n.f. Sdr. Omme, hvor det domineres af det 67 m høje Svollibjerg (1638 Suoleberg; trig.stat.) i Svollibjerg (Guildal) plantage, men for øvrigt har ret jævne terrænformer og relativt god jord. Ellers er det hedesletten m. dens store plantager (Skovsende og Sønder Omme plantager), der præger den vestl. del, mens den nordl. del er rig på moser. Her ligger bl.a. Engebæk mose omkr. Døvling bæk og Svollimose. Midt gennem so. strømmer Omme å med sine engvandingskanaler og dambrug, og til åen knytter sig også den gl. bebyggelse. Parallelt med Omme å ligger Simmelbæk (1510 Symell aa) og ved skellet til Ribe og Ringkøbing a. Sønderkær bæk. Gennem so. går jernbanen Kolding-Troldhede (Sdr. Omme og Stakroge stat.), landevejen Bredsten-Tarm og en vej til Brande.

Areal i alt 1960: 8555 ha. Befolkning 26/9 1960: 2885 indb. fordelt på 806 husstande (1801: 474), 1850: 628), 1901: 1829), 1930: 1859, 1955: 2907). – Efter erhverv fordelte befolkningen s. 1079 sig 1960 i flg. grupper: 1089 levede af landbr. m.v., 675 af håndv. og industri, 173 af handel og omsætning i øvrigt, 107 af transportvirksomhed, 526 af administration og liberale erhverv, 52 af anden erhvervsvirksomhed og 244 af formue, rente, understøttelse olgn.; 19 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sdr. Omme (o. 1330 Oom), bestående af Kirkeby (1610 Kierckeby; u. ca. 1799) og Østerby (1610 Østerbye; u. ca. 1792) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1308 indb. fordelt på 384 husstande (1930: 551, 1955: 1256); i Sdr. O. levede 1960 119 af landbr. m.v., 440 af håndv. og industri, 136 af handel og omsætning i øvrigt, 82 af transportvirksomhed, 346 af administration og liberale erhverv, 40 af anden erhvervsvirksomhed og 141 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (udbygget 1962), bibl. (i skolen; opret. 1937; 4600 bd.), missionshuset »Dania«, Statens Arbejdshus, politistat., kom.kontor, alderdomshjem, kro, Borgergården m. forsamlingshus, Sdr. Omme Bank (filial af Herning Handels- og Landbrugsbank), filialer af Handelsbanken, Herning Folkebank og Grindsted Sparekasse, biograf, lystanlæg, sportsplads, andelsmejeri (opret. 1907), A/S Sdr. Omme Ml. (maskinkraft), teglværk, maskinfabr., cementstøberi, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Stakroge (hvoraf en del i Sdr. Felding so.; 1664 Staa Krogh; u. 1795) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 273 indb. fordelt på 95 husstande (1955: 281); fordelingen efter erhverv var 1960 flg. i den i Sdr. Omme beliggende del af Stakroge stationsby: 30 levede af landbr., 132 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning i øvrigt, 21 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 49 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (udbygget 1945), afholdshotel, ml., mejeri, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Bøvl (*1499 Bøwell, 1610 Bøffuild; u. 1799) m. skole (udbygget 1958); Bøvl Nørregårde (Bøvl Norge); Engebæk; Kærgde; Simmelgd. (1664 Simmelsted); Kroge; Skovsende (1638 Skousende; u. 1795); Møbjerg (*1499 Miøberg, 1610 Møibierigh; u. 1803); L. Brande (1524 Bronde, 1610 Lilbrandt); Kirkeby Mark; Bøvl Mark; Nr. Skovsende; Stakroge Hse; Skærsig; Baggesgårde (1610 Bagesgaardt). – Gårde: Juellingsholm (1638 Jullingsholm); Hvelplund (1664 Huelp Lund); Juellingsholm vandml. (1664 Jullings Holms Mølle) m. dambrug.

Sdr. O. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti (Ribe stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringive so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 89.a og b lægd og har sessionssted i Vejle.

Den usædvanlige lange kirke (kaldet »Lange Maren«) består af romansk kor og skib, v.forlængelse vistnok fra reformationstiden, tårn i v. fra renæssancetiden og moderne våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opført af gennemgående usædvanlig store granitkvadre på skråkantsokkel. I flere af kvadrene er der stenhuggerfelter. Begge de opr., retkantede døre ses tilmuret. I korets ø.mur og skibets n.mur er der genåbnede rundbuevinduer, og fragmenter af vinduesmonolitter er indsat i tårnets murværk. Indvendig står korbuen, der har skråkantsokkel og enkelt men forsk. profilerede kragbånd. Både kor og skib har bjælkelofter. Uvist når, men sandsynligvis kort efter reformationen er skibet forlænget mod v. m. granitkvadre, der mul. hidrører fra den nedbrudte kirke i Østergård (Filskov so., s. 1083), og 1622 lod fru Anne Grubbe til Juellingsholm tårnet opføre (bygningsindskr. m. versaler på stor granitkvader i v.forlængelsens v.mur). Tårnet har opr. forneden stået åbent mod s., v. og n. ved store rundbueåbninger, som nu er tilmuret m. undt. af en dør mod v. Ved istandsættelse 1949 iagttoges rester af udvendig malet dek. i form af store skiver. Overdelen, der har gavle i ø.-v., er ommuret i 1700t., da der s. 1080 også på kor og skib tilføjedes nogle skifter mursten. Fra 1700t. var også det tidl. våbenhus m. lille pilasterportal og bred, fladrundbuet dør til skibet. Det er imidlertid 1949 helt ombygget og har nu glat gavl. Kor og skib har blytag, tårn og våbenhus tegltag. – 1949 iagttoges meget slet bevarede kalkmalerispor på korets n.væg. – På alterbordet, der er muret af små mursten, står kun et enkelt trækors. Romansk granitfont, glat kumme m. mundingsprofil og rund fod m. hjørneknopper, vestjy. type (Mackeprang.D. 408). Sydty. fad o. 1550–75, omgjort 1899 af sgpr. E. H. Thyssen. Elegant prædikestol i højrenæssance 1596 m. koblede, joniske hjørnesøjler og glimrende relieffer af syndefaldet, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Den er bekostet af Jens Juel til Juellingsholm og bærer dennes forældrevåben. Kirkeskib, tremastet bark, af ny dato. Klokke 1893, støbt af Allerup; den tidl. var støbt 1734 af Laurentz Strahlborn i Lübeck. – Under koret en tømt gravkælder for ejerne af Juellingsholm. I våbenhuset to itubrudte gravsten for Jørgen …søn, † 1627, og Gunvor Kristensdatter, † 1626. Desuden udslidte barokgravsten, en i våbenhuset, en i tårnet. Udvendig i skibets n.mur meget stor, let trapezformet granitsten m. initialer i hjørnerne: MS – HJ – IV – ??.

Juellingsholm tilhørte 1579 Mogens Juel († 1587), derpå hans søn Jens Juel († 1602) og dennes søn Mogens Juel († 1645), der 1636 skødede den (1638: 36 tdr. hartk.) til sin svoger Christopher Friis til Vadskærgd. († 1657). Derpå kom J. til hans døtre Elisabeth og Margrethe Friis, der ejede den 1662; s.å. ægtede førstn. Hans Rostrup, der endnu 1683 skrev sig til J., men 1694 tilhørte den Johannes Jørgensen Hauch († 1723), hvis søn kancelliass. Lars B. Hauch til Nørre Elkær 1729 skødede den (16 tdr. hartk., tiende 12, mølleskyld 12, gods 100) for 5300 rdl. til forp. på Frøstrup Claus Svitzer († 1767), der kompletterede gden, men 1758 stillede den (19, 47 og 214 tdr. hartk.) til auktion stykkevis. J. m. ml. købtes af provst Ude Haar i Ølgod († 1789) og John Christensen († 1781), der 1759 delte ejd., således at sidstn. fik 4/5 af J. (12 1/2 tdr. hartk.), førstn. 1/5 af J. samt møllen. Ude Haar skødede 1762 sin del til sønnen Hans Severin Haar († 1782), hvorefter gden vist samledes. 1774 skødede John Christensen halvdelen af J. til sin svigersøn Hans Berntsen († 1802), hvis enke Kirsten M. Johnsdatter († 1827) 1807 skødede den til sønnen John Hansen. Den anden halvdel kom 1781 til sønnen Christen Johnsen, derpå til Niels N. Lindberg († 1826) og på auktion efter ham (6 tdr. hartk.) for 1300 rbdl. sølv til ovenn. John Hansen, der før sin død 1846 delte den ml. sønnerne H. Fr. Hansen og N. Theilgaard Hansen. 1859 solgtes gden til Niels Jacobsen Horsbøll († 1888), som 1884 afstod den til svigersønnen Andreas C. Voigt Udbye († 1901), hvis enke 1904 overdrog den (6 1/2 tdr. hartk.) til sønnen Carl Christian Hansen Udbye, der 1914 udstykkede den.

Litt.: DGaarde. 2. Saml. 452–53.

Af Juel’ernes gl. hovedbygning ses nu kun svage spor yderst på det flade næs, der skyder sig ud i Omme å. På Pontoppidans tid (1768) var bygn. dels grundmur, dels bindingsværk, og over indgangsdøren »sees udhugne en Juul’s og en Friises Vaabener«. Da gden deltes 1774, blev det gl. anlæg vistnok nedrevet, og i stedet opførtes to stråtækte hovedbygn. af bindingsværk, der o. 1823 blev omsat i grundmur. Bygningerne er nu en del ændrede.

I Østerby døde 1728 Anna Dorthea Rostrup, g. m. løjtn. Johan Gotman Munk.

I Møbjerg boede søstrene Sophie, Edel og Anne Frederiksdatter Munk henh. 1655, 1657 og 1662. Sidstn. år var den 17 1/2 tdr. hartk., sen. kun 8. 1692 beboedes gden af Bertel Lindved († 1705), derpå af sønnen H. Chr. Lindved († 1715), 1717 af Mads Helt og 1727 af løjtn. Niels Frich.

Statens Arbejdshus ved Sdr. Omme oprettedes 1932, efter at straffeloven af 15. april 1930 havde indført arbejdshus som foranstaltning over for visse vanemæssige, men relativt ufarlige forbrydere. Der blev købt et hedeareal på 935 ha (sen. udv. til 946) og opført bygn. (hovedsagelig træbarakker), og arbejdshuset blev taget i brug 24. april 1933 m. 52 fanger. I årene 1933–46 er der opført et antal nybygn., så anstalten i dag består af: En trefløjet administrations-, modtagelses-, isolations- og sygeafd., en trefløjet, lukket pavillon m. enestuer, sikkerhedsafd., spiseog opholdsstuer og værksteder; 3 trefløjede pavilloner m. enestuer, opholds- og spisestuer, vagtrum m.m.; en tofløjet afd. m. plads til 22 indsatte; en økonomibygn. m. centralkøkken, vaskeri og vagtmesterkontor; skole, værksteder og forsamlingsbygn. af træ; landbrugsbygn.; 49 tjeneste- og lejeboliger og en mandskabsbarak. Arealet udnyttes m. 490 ha til landbr., 8 ha til gartneri, 284 ha til plantage, 112 ha til byggepladser m.m.; 50 ha er endnu hede. Anstaltens kapacitet er 285 pers.; 1963 er der 165 fanger. Personalet består af en fængselsinsp.; en vicefængselsinsp., en læge, en præst, en psykiater og 129 andre funktionærer.

I Stakroge er 1/1 1921 afsløret et genforeningsminde, en stor stenhøj m. en stor sten m. inskription i toppen.

En mindesten for husmandsføreren Jens Holdgaard er 1939 rejst i Sdr. Omme.

Skove: Der findes en del store plantager. Sønder Omme plantage er anl. 1901 på fladt terræn og dårlig hedejord. Plantagen, der er på i alt 823 ha, hvoraf 723 ha tilplantet (262 ha m. bjergfyr), tilh. A/S Sønder Omme plantage. Svollibjerg plantage (tidl. Guildal plantage), 158 ha, hvoraf 119 ha tilplantet, er ligeledes anl. 1901, men tilplantningen er fortsat til vore dage. Den tilh. kredslæge Karl Brandt, Esbjerg. Hedeselskabet ejer Skovsende plantage, 367 ha, hvoraf 316 ha tilplantet; anl. 1889, medens Gl. Skovsende plantage, 93 ha, hvoraf 87 ha tilplantet, tilh. A/S Skovsende-Stakroge plantage. Terrænet er fladt. Jorden mager hedejord og for en del indsande. L. Brande plantage, 354 ha, hvoraf 284 ha tilplantet, tilh. Statens Arbejdshus, Sdr. Omme (justitsministeriet). Tilplantningen er her påbeg. 1920. I øvrigt findes der mange mindre plantager, der som oftest tilh. egnens gde.

Fredede oldtidsminder: 73 høje, hvoraf flere er ganske anselige: En, noget forgravet, i Svollibjerg (Guildal) plantage, hvor der er 13 høje, to ø.f. Bøvl og en ved Bøvl Nørregårde. Fra Mølbjerg til Bøvl Nørregårde strækker der sig et bælte af mange høje. – Sløjfet el. ødelagt: 48 høje; en række af dem er blevet udgravede og viste sig at indeholde enkeltgrave fra stenalderen. – På skolelodden i Sdr. Omme er fundet en grav fra yngre romertid med lerkar, glas, bøjlenål m.m.

Fra Sdr. Omme so., der tidl. var det største i hrd., er ved resol. af 31/12 1910 udskilt Blåhøj og Filskov so., og i kommunal henseende udskiltes de 1/4 1913. – Baggesgde og L. Brande regnedes 1610 til Tørrild hrd.

I Sdr. O. so. fødtes 1841 højskolemanden Kr. Kristensen, 1846 præsten John Hansen, 1861 lægen og naturforskeren S. H. A. Rambusch, 1890 journalisten og forf. Per Barfoed.

Litt.: E. Laursen. Sdr. O. By, Jyske Byer og deres Mænd. III. 1916. J. Kierckebye. Noget om Sdr. O. So., Jy-Saml. V. 1874–75. 1–38, 97–115. V. J. Karstoft. Fra det gl. Sdr. O.-Hoven pastorat. 1948.