Sønderbæk sogn

(Nørbæk-S.-Læsten kom.) omgives af Randers a. (Fårup og Kousted so. i Nørhald hrd.), Ø. Bjerregrav, Ålum, Læsten, Hammershøj, Vorning og Nørbæk so. Ø.grænsen dannes af Skals å, der strømmer mod n., omgivet af vide engdrag. Det bølgede morænebakkeland har sandmuldede jorder, der mod ø. er af ret god kvalitet, men mod v. noget ringere, og her ligger fl. plantager (Rejstrup plantage). Stærkt kuperet terræn findes s. og v.f. Sønderbæk (Døvmose bakke, Staghøje), og højeste punkt er Vihøje (72 m). Gennem so. går banen Viborg-Fårup (Sønderbæk stat.) og hovedvej A 16 (Viborg-Randers).

Areal i alt 1955: 1347 ha. Befolkning 26/9 1960: 426 indb. fordelt på 127 husstande (1801: 125, 1850: 233, 1901: 341, 1930: 472, 1955: 451).

I so. byerne: Sønderbæk (*1449 Synnder Begh, 1524 Sønderbeg; u. 1788, 1790, 1792 og 1801) m. kirke, centralskole (udv. 1943 og 1961, arkt. K. Nielsen, Skive), so.bibl. (i skolen), forsamlingshus (opf. 1888, udv. 1942), andelsmejeri (opret. 1897), briketfabr., formbrændselsfabr., jernbanestat. og telf.central; Rejstrup (*1449 Reystrup; u. 1789–90). – Saml. af gde og hse: Sønderhede. – Gårde: Hovgd.

S. so., der sa. m. Nørbæk og Læsten so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørbæk so. So. udgør 4. udskrivningskr., 508. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken, der ligger i byen på en lille banke, består af kor og skib fra romansk tid samt senmiddelald. tårn mod v. og våbenhus mod n. De opr. mure er af granitkvadre på skråkantsokkel; af bev. enkeltheder fra ældste tid findes nogle små, højtsiddende vinduer, begge dørene, (hvoraf den sdr. er tilmuret) samt korbuen m. rigtprofilerede kragsten; men ejendommeligst er de øverst i korets og skibets hjørner udkragende granitkonsoller, der utvivlsomt opr. har støttet tagudhænget (Mackeprang. Vore Landsbykirker. 2. udg. fig. 47). Forneden i tårnets v.mur findes to ovale tilmurede åbninger; og ved våbenhuset er der en mængde kvadre, profilsokler, en søjlebasis, en vinduesoverligger, lutter romanske brudstykker, som siges at være hidført fra den forsv. Hvidding kirke i Vorning so. (s. 351). Det senmiddelald. tårn, forneden opf. af genanvendte romanske kvadre, er foroven af munkesten i munkeskifte m. glatte gavlkamme mod n. og s. Bygn. er rest. 1886 og på ny rest. 1938, da våbenhuset blev næsten helt nymuret og et ligkapel opf. på kgd. (arkt. M. B. Fritz). I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er altertavlen, hvis farver er fornyet 1938, snedkret i renæssancestil fra o. 1620, stokværkdelt m. topstykke, tredelt hovedfelt m. sidevinger og forgyldte indskrifter i felterne. Kirken ejer en sjælden alterkalk (m. disk) fra 1200t. m. fire englefigurer på foden. Romansk granitfont m. dobbeltløver (Mackeprang. D. 8). Prædikestolen m. opgangspanel har skåret årst. 1634 samt navnecifrene H I P S, for sgpr. Jesper Pedersen (Lindholt), samt M C S (formentlig kirkeværgen). På den øverste stolegavl i n.siden fra beg. af 1600t. ses en kartouche m. skåret navnetræk: F E K F (fru E. Krag, fædrene). Jernbunden middelald. kiste står i våbenhuset. I tårnrummet en gravsten af granit over Maren Mikkelsdatter, † 1669. Ml. våbenhus og skib en middelald. dørfløj, som i Tånum kirke. En tavle til minde om genforeningen er 1921 opsat i kirkeskibets n.væg.

I Sønderbæk lå Sønderbæk Hovedgård (1624 Sønderbeeg, 1664 Sønderbeegshouetgaard). Se ovf. s. 355.

Skove: På tidl. hede i so.s vestl. del er anlagt flere plantager, således 1877 Rejstrup plantage, 49 ha. Den ejes af et interessentskab.

Fredede oldtidsminder: 16 høje, hvoraf en af de 4 Viehøje nv.f. byen er ret anselig; på Sønderhede ligger gruppen Hørhøje, 5 høje, foruden 10 sløjfede. – Sløjfet el. ødelagt: 29 høje.

Navneformen Sønderbæk er en moderne forvanskning af so.s gamle navn Sønderbeg.