Storkøbenhavns erhvervsliv

Ligesom den materielle produktions omfang og karakter danner grundlaget for hele det da. samfunds eksistens, er Stor-Kbh.s erhvervsliv i alle dets mangfoldige forgreninger atter bestemmende for såvel størrelsen af dette områdes befolkning som for byggeriets omfang, trafikmidlernes udbygning og dermed for alle de mange problemer, som den rette koordination af alle disse elementer i vore dage afføder. Det er ligeledes udviklingen af det stor-kbhske erhvervsliv sammenholdt med den tilsvarende udvikling i det øvrige land, der skaber spændingsforholdet på godt og ondt ml. hovedstaden og det øvrige land. Men det må understreges, at netop fordi landet er så lille og dets hovedstad så forholdsvis stor, så har alle danske deres part i hovedstaden, og det må aldrig glemmes, heller ikke ved den efterflg. fremstilling af Stor-Kbh.s forholdsmæssige andel af hele landets produktive erhvervsliv, at den materielle og immaterielle kultur i det ene område er uløseligt sammenknyttet med og betinget af den økonomiske og åndelige udvikling i det andet område – der er her i eminent grad tale om et vekselvirkningsforhold.

Redegørelsen for Stor-Kbh.s erhvervsliv falder i 2 hovedafsnit, nemlig dels den i efterfølgende afsnit A på grundlag af den officielle statistik m.v. givne fremstilling af hovederhvervsgruppernes størrelse og betydning, dels den i afsnit B s. 513 ff. givne redegørelse for de større enkeltvirksomheder.

Den flg. redegørelse tilsigter alene at give et billede af den aktuelle situation, således som den tegner sig efter de senest foreliggende opgørelser. Hovedlinierne i den historiske udvikling er givet i afsnittet om Københavns historie.

Om den i de enkelte kommuner bosatte befolknings fordeling efter erhverv henvises til redegørelsen s. 473 ff. og for forholdet mellem bopæl og arbejdssted til s. 490 ff.

a. Landbrugets arealmæssige betydning inden for de enkelte kom. i Stor-Kbh. ɔ: Kbh. og Fr.berg, Kbh.s amtsrådskreds samt Farum, Hørsholm og Birkerød i Fr.borg amt, fremgår af hosstående oversigt. Som bidrag til belysning af de store forandringer, der er sket i omegnskommunernes erhvervsmæssige struktur i indeværende årh., er til sammenligning endvidere anført, hvor stor en andel af arealerne der var landbrugsmæssigt udnyttet ved arealtællingen 1907.

De anførte arealtal omfatter korn-, rodfrugt- og andre høstarealer samt grønfoder- og græsningsarealer på alle ejendomme over 0,55 ha, dog er ejendomme, hvis arealer udelukkende anvendes til grønsager på friland – ɔ: gartnerier uden s. 494 forb. m. landbrug – ikke medregnet i tallene. Ved vurderingen af de anførte procenttal for landbrugsarealets andel af det samlede areal som udtryk for den dyrkningsmæssige udnyttelse af arealet må der endv. tages hensyn til, at store dele af nogle af kom.s arealer optages af skove, søer, moser og andre anvendelser, fx. til militære formål, der må siges at være bundne.

Samlet landbrugsareal 16/7

I pct. af kommunens samlede areal

1955

1955

1907

ha

pct.

pct.

København, Frederiksberg og Gentofte

77

0,7

38,7

Omegnskommunerne:

Nordkommunerne:

Birkerød

1086

31,7

67,1

Hørsholm

625

35,7

61,1

Lyngby-Tårbæk

440

11,4

40,1

Søllerød

753

18,5

46,9

I alt

2904

22,1

53,7

Nordvestkommunerne:

Ballerup-Måløv

2034

62,3

90,9

Farum

1139

52,7

79,1

Gladsakse

328

13,0

70,6

Herlev

274

23,1

93,4

Værløse

660

19,2

52,4

I alt

4435

35,3

74,8

Vestkommunerne:

Brøndbyerne

1240

60,1

89,8

Glostrup

952

45,2

88,5

Herstederne

1907

76,1

94,5

Hvidovre

96

10,2

92,7

Høje Tåstrup

1869

70,8

90,2

Ledøje-Smørum

2616

83,2

92,7

Rødovre

40

3,5

89,8

Sengeløse

2023

77,6

90,3

Torslunde-Ishøj

2188

89,6

94,1

Vallensbæk

657

74,5

96,1

I alt

13588

66,4

91,7

Amagerkommunerne:

Dragør

36

23,1

82,3

Store Magleby

934

58,3

85,4

Tårnby

910

14,6

96,1

I alt

1880

23,6

93,1

Omegnskommunerne i alt

22807

42,1

78,4

Stor-Kbh. i alt

22884

34,8

69,5

Det samlede landbrugsareal i hele Stor-Kbh. udgjorde 1955 i alt 22.900 ha; heraf faldt kun en ganske minimal del, ca. 80 ha, på de 3 hovedstadskom., men for godt 50 år siden, 1907, da de 1901 og 1902 i Kbh. indlemmede distrikter og desuden Gentofte på langt nær var inddraget til boligbyggeri, udgjorde landbrugsarealet 39 pct. af det samlede areal.

s. 495

Af nordkom. havde Lyngby-Tårbæk både absolut og relativt det mindste landbrugsareal, men ved vurderingen af disse tal må det erindres, at det samlede areal som foran nævnt også omfatter områder, der må betragtes som bundne til andre formål.

Sammenholdt med tallene for 1907 viser nordkom. som helhed en reduktion af landbrugsarealet fra 54 til 22 pct.

Af nordvestkom. viser først og fremmest Gladsakse og Herlev en kraftig reduktion af landbrugsarealet; tallene for Værløse er præget af skovene og de militære arealer. I Ballerup-Måløv og Farum er endnu ml. halvdelen og to trediedele af arealerne landbrugsmæssigt udnyttet.

Af vestkom. har Kbh.s 2 nabokom. Hvidovre og Rødovre haft betydelig formindskelse af landbrugsarealet, nemlig fra henh. 93 og 90 pct. 1907 til 10 og 3 1/2 pct. 1955. I Glostrup er arealet blevet omtrent halveret, men i de øvrige kom. er der endnu betydelige landbrugsarealer tilbage.

Af Amagerkom. er det kun Store Magleby, der endnu er landbrugspræget.

For hele Stor-Kbh. har der siden 1907 været en halvering af landbrugsarealet fra 70 til 35 pct. af det samlede areal.

Til orientering om, hvorledes landbrugsarealet anvendtes 1955, skal anføres nedenstående oversigt, til hvilken dog må bemærkes, at tallene alene refererer sig til Kbh. og Fr.berg samt hele Kbh.s amtsrådskreds, men derimod ikke omfatter Hørsholm, Birkerød og Farum i Fr.borg amt, hvor landbrugsarealet i alt udgjorde knap 3000 ha.

16/7 1955

København, Frederiksberg og Københavns amtsrådskreds:

Areal

I pct. af hele landet

15/2 1929

Stigning 1929–1955

ha

pct.

ha

pct.

Kornarealer

10.151

0,8

14.033

÷ 27,7

Kartofler

970

1,0

1.260

÷ 23,0

Andre rodfrugter

1.359

0,3

2.906

÷ 53,2

Grønsager på friland

1.884

19,9

2.839

÷ 33,6

Frø- og andre høstarealer

2.319

2,9

426

444,4

Brak

246

3,4

1.082

÷ 77,3

Grønfoder og græsarealer i omdriften

1.727

0,2

5.681

÷ 69,6

Græsarealer uden for omdriften

1.445

0,4

4.320

÷ 66,5

Samlet landbrugsareal

20.101

0,7

32.547

÷ 38,2

Det samlede landbrugsareal i dette område svarer til 0,7 pct. af landets samlede landbrugsareal, mens områdets samlede areal udgjorde 1,4 pct. af hele landets areal.

En undtagelse fra de almindeligvis små andele udgør grønsager på friland, altså gartneriarealer i forb. m. landbrug, idet 20 pct. af landets samlede areal af denne art findes i Kbh.s amtsrådskreds.

Sammenligningen med 1929 viser, at landbrugsarealet i de godt 25 år er formindsket med 38 pct. Tilbagegangen har ramt alle afgrøder – nogle meget betydeligt – undtagen frø- og andre høstarealer, disse er nu over 5 gange så store som 1929.

b. Gartnerier. De i omstående oversigt anførte oplysninger refererer sig til virksomheder med gartneri, erhvervsfrugtavl og erhvervsmæssig havebrug.

s. 496

15/6 1955:

Antal ejendomme

Gartneriareal

I pct. af kommunens samlede areal

Hovedstaden:

ha

pct.

København

19

37,6

0,5

Frederiksberg

1

0,2

0,0

Gentofte

14

14,0

0,5

I alt

34

51,8

0,4

Omegnskommunerne:

Nordkommunerne:

Birkerød

128

221,6

6,5

Hørsholm

51

168,4

9,6

Lyngby-Tårbæk

28

72,1

1,9

Søllerød

36

197,5

4,8

I alt

243

659,6

5,0

Nordvestkommunerne:

Ballerup-Måløv

96

313,0

9,6

Farum

55

125,6

5,8

Gladsakse

43

54,8

2,2

Herlev

41

80,7

6,8

Værløse

19

83,8

2,4

I alt

254

657,9

5,2

Vestkommunerne:

Brøndbyerne

65

222,5

10,8

Glostrup

56

178,6

8,5

Herstederne

100

274,4

10,8

Hvidovre

16

36,8

3,9

Høje Tåstrup

74

208,2

7,9

Ledøje-Smørum

54

101,2

3,2

Rødovre

58

143,8

12,6

Sengeløse

39

142,4

5,5

Torslunde-Ishøj

65

163,3

6,7

Vallensbæk

32

64,6

7,3

I alt

559

1535,8

7,5

Amagerkommunerne:

Dragør

2

9,9

6,3

Store Magleby

99

490,4

30,6

Tårnby

161

650,2

10,5

I alt

262

1150,5

14,4

Omegnskommunerne i alt

1318

4003,8

7,4

Stor-Kbh. i alt

1352

4055,6

6,2

Hele landet

14517

27022,0

0,6

I hovedstadskom. er gartneriarealerne efterhånden ret betydningsløse.

I nord- og nordvestkom. varierer den andel af arealet, der anvendes til gartneri, fra omkring 2 pct. i Lyngby-Tårbæk, Gladsakse og Værløse til knap 10 pct. i Hørsholm og Ballerup-Måløv.

I vestkom. udgør den gennemsnitlige gartneriprocent 7,5 pct., lavest er den i Hvidovre og Ledøje-Smørum (3–4 pct.) og højest i Brøndbyerne, Herstederne og Rødovre (11–12 pct.).

s. 497

Amager står Store Magleby med en exceptionel stor gartneriprocent, omtr. en trediedel af kom.s samlede areal.

Vedrørende den i de sidste 10–20 år foregåede udvikling kan oplyses, at mens der i næsten alle omegnskom. var en ofte betydelig stigning i gartneriarealet fra 1935 til 1945, så har der fra 1945 til 1955 i de fleste kom. været en væsentlig tilbagegang i gartneriarealet; særligt gælder dette for kom. som Lyngby-Tårbæk, Gladsakse, Herlev, Glostrup og Hvidovre, hvor store arealer i denne periode er blevet inddraget til byggegrunde. Også i Store Magleby og Tårnby har der været tilbagegang i gartneriarealet, men dette skyldes foruden byggeriet også de store arealer, der er inddraget til lufthavnens udvidelse.

I enkelte andre kom. som Farum, Værløse, Herstederne og Høje Tåstrup, der endnu befinder sig på overgang fra udprægede landbrugskom. til »rene« bykom., har der været en stigning i gartneriarealet 1945–55.

Til orientering over, hvorledes det stor-kbhske gartneriareal benyttes, og hvor stor en andel de forsk. arealer udgør af hele landets areal og de forsk. arealgrupper anføres nedenstående oversigt:

15/6 1955:

Arealer med:

ha

pct.

i pct. af hele landet

Salgsfrugthaver

887,6

21,9

7,1

Planteskoler

212,0

5,2

11,2

Blomster og prydvækster

299,7

7,4

43,8

Køkkenurter på friland

2350,2

58,0

21,6

Bænke- og drivhusplads

306,1

7,5

29,1

I alt

4055,6

100,0

15,0

Op imod tre femtedele af gartneriarealet i Stor-Kbh. anvendes til køkkenurter på friland og godt en femtedel til salgsfrugttræer.

Sammenligningen med det øvrige land viser, at mens 15 pct. af det samlede gartneriareal findes i Stor-Kbh., så findes ikke mindre end 44 pct. af arealet med blomster og prydvækster samlet her, særlig findes der her en meget betydelig avl af blomsterløg.

Fremstillingen i dette afsnit bygger i første række på resultaterne fra erhvervstællingen 1948, der er den sidste, for hvilken der foreligger offentliggjorte resultater, dog suppleret med nyere tal fra produktionsstatistikken, aktieselskabsstatistikken m.v.

Det bemærkes, at ved begrebet virksomheder ved 1948-tællingen forstås de lokal-økonomiske enheder, således at fx. kombinerede produktions- og handelsvirksomheder såsom bagerforretninger, møbelsnedkerier, guld- og sølvsmede olgn. er blevet betragtet som én virksomhed og optalt under fremstillingsvirksomhed, også for så vidt angår den del af omsætningen og personellet m.m., der funktionelt må henføres til handelen. Ved tidl. tællinger blev derimod de forsk. bedriftsdele (tekniske enheder) opdelt og henført til de hovederhverv: håndværk, industri el. handel, hvor de funktionelt hørte hjemme; dette medfører, at der ikke kan foretages direkte sammenligninger ml. resultaterne fra 1948-tællingen og tidl. tællinger.

s. 498

1. Stor-Kbh. i alt og dens andel af hele landet. Inden for hele det område, der her betragtes som Stor-Kbh., ɔ: Kbh. og Fr.berg, hele Kbh.s amtsrådskreds samt kom. Birkerød, Farum og Hørsholm i Fr.borg amt, fandtes ved erhvervstællingen 1/6 1948 i alt 25.552 industri- og håndværksvirksomheder, der beskæftigede i alt 283.199 personer og 1947 havde haft en samlet omsætning på 6.930 mill. kr. I forhold til de tilsvarende tal for hele landet vil det sige, at 25 pct. af samtlige virksomheder, 41 pct. af personellet og 42 pct. af den samlede omsætning inden for hele landets industri- og håndværksvirksomheder faldt på Stor-Kbh.

I hosstående tabel er der givet en nærmere specifikation af de forsk. industrigrene og anført, hvor stor en andel de respektive tal udgjorde af tallene for hele landet. Men det bemærkes, at da denne tabel er udarbejdet på grundlag af Kbh.s statistiske kontors redegørelse for erhvervstællingen 1948, omfatter den alene hovedstaden og de 19 omegnskom., men ikke kom.: Ledøje-Smørum, Sengeløse og Torslunde-Ishøj. Den industrielle virksomhed i disse kom. er imidlertid ganske minimal, i alt var der kun 169 virksomheder med et samlet personel på 1.110 personer og en omsætning på i alt 22,6 mill. kr.

Af Stor-Kbh.s 25.400 industri- og håndværksvirksomheder var de 17.900 egl. fremstillingsvirksomheder, 4000 var anlægsvirksomheder ɔ: murer-, tømrer- og entreprenørforretninger samt glarmestre, maler-, blikkenslager- og elektroinstallationsforretninger m.v. Der var 67 el-, gas- og vandværker og 3450 håndværksmæssige servicefag ɔ: vaskerier, rulleforretninger, frisører olgn.

De industrier inden for fremstillingsvirksomhederne, der omfatter de største antal virksomheder, er fodtøjs- og beklædningsindustrien, næringsmiddelindustrien, møbelindustrien og fremstillingen af transportmidler (herunder reparation af cykler og motorkøretøjer).

Et bedre udtryk for de forsk. industriers betydning er dog tallene for personellets og omsætningens størrelse. Målt med personellet er også fodtøjs- og beklædningsindustrien og næringsmiddelindustrien de største med henh. 42.000 og 25.000 beskæftigede personer, men derefter følger grupperne: maskiner undtagen elektr. (ɔ: maskinfabrikker, jernstøberier og maskinværksteder m.v.) med 19.500 personer, »transportmidler« med 18.700 personer og den grafiske industri, herunder bogtrykkerier, bogbinderier, dag- og ugeblade, med 17.300 personer.

Efter omsætningens størrelse (1947) står derimod næringsmiddelindustrien som den største med et beløb på 1118 mill. kr., og fodtøjs- og beklædningsindustrien er rykket ned på andenpladsen med 752 mill. kr.; derefter følger »transportmidler« med 521 mill. kr. og den kem. industri med 467 mill. kr.

Hvis man som målestok for Stor-Kbh.s andel af hele landets industri og håndværk anvender tallene for omsætningens størrelse, så viser tabellen, at for jern- og metalværker, elektr. maskiner, apparater m.m. samt den grafiske industri falder over 70 pct. af den samlede omsætning på Stor-Kbh.; med procenter ml. 60 og 70 står fodtøjs- og beklædningsindustrien, drikkevareindustrien (bryggerier, spritfabrikker olgn.), og med andele på ml. 50 og 60 pct. står endelig den kem. industri, jern- og metalværker samt læder- og lædervareindustrien.

De industrigrupper, hvor Stor-Kbh. betyder relativt mindst, er i næringsmiddelindustrien, fremstillingen af olie- og kulprodukter samt i trævareindustrien.

s. 499

Industri og håndværk ved erhvervstællingen 1/6 1948.

Stor-Kbh.

I pct. af hele landet

Antal virksomheder

Samlet personel

Samlet omsætning mill. kr.

Antal virksomheder pct.

Samlet personel pct.

Samlet omsætning pct.

Fremstilling af:

næringsmidler

2.352

25.391

1.117,6

17,5

29,3

23,1

drikkevarer

57

8.011

384,2

14,2

65,2

60,5

tobaksvarer

202

5.009

339,8

58,9

43,7

60,0

Tekstilindustri

390

12.559

285,4

34,5

38,2

40,6

Fremstilling af fodtøj, beklædning m.m.

5.145

41.718

752,1

30,4

55,8

63,7

Trævareindustri undt. møbler

636

5.601

104,2

18,2

25,5

26,9

Fremstilling af møbler

1.577

5.865

99,0

30,6

26,9

40,2

Papirindustri

185

4.344

125,0

61,9

46,5

45,6

Grafisk industri

939

17.295

339,5

48,5

61,0

70,1

Fremstilling af læder og lædervarer undt. fodtøj

247

2.609

84,2

19,9

45,0

52,5

Gummiindustri

104

1.386

30,9

24,4

30,2

32,1

Kemisk industri

481

10.647

466,5

53,2

61,3

58,7

Fremstilling af olie- og kulprodukter

38

999

34,9

8,2

16,3

23,1

Sten-, ler- og glasindustri

352

6.473

119,5

15,9

24,1

30,8

Jern- og metalværker

5

1.081

69,2

71,4

56,2

73,3

Fremstilling af:

jern- og metalvarer undt. mask.

1.204

14.941

281,1

20,5

49,8

56,8

maskiner undt. elektriske

692

19.479

376,0

22,9

44,5

46,5

elektriske maskiner, apparater m.m.

528

14.615

302,5

40,1

67,1

70,8

transportmidler

1.427

18.698

520,8

19,2

34,9

41,4

Anden fremstillingsvirksomhed

1.339

11.517

226,1

42,2

59,4

62,9

Fremstillingsvirksomhed i alt

17.900

228.238

6.058,5

25,9

43,0

41,9

Anlægsvirksomhed

3.966

38.862

573,5

19,0

34,4

41,2

El-, gas- og vandværker

67

3.195

184,4

6,4

27,7

35,8

Håndværksmæssige servicefag

3.450

11.794

91,3

30,7

39,3

47,7

Industri og håndværk i alt

25.383

282.089

6.907,7

24,8

41,2

41,7

Stor-Kbh.s industri- og håndværksvirksomheders fordeling efter størrelse udtrykt ved antallet af beskæftigede industrielle arbejdere fremgår af omstående oversigt, hvor det tillige er vist, hvor stor en andel af de forsk. størrelsesgrupper i hele landet der falder på Stor-Kbh.

Henimod 40 pct. af virksomhederne i Stor-Kbh. er uden egl. industrielle arbejdere – men kan derfor godt have hjælpepersonale af anden art – og over 40 pct. af virksomhederne havde 1–5 arbejdere. I alt var der 264 stor-virksomheder, der beskæftigede over 100 industrielle arbejdere.

Inden for fremstillingsvirksomhed udgør Stor-Kbh.s andel af virksomheder med ingen arbejdere og med indtil 5 arbejdere henh. 22 og 26 pct., men af virksomheder med over 100 arbejdere findes over halvdelen i hovedstaden. Af s. 500 anlægsvirksomheder findes omtr. 2/3 af de helt store virksomheder i hovedstaden. Af de håndværksmæssige servicefag med over 100 arbejdere er der kun 6 i hele landet, men heraf findes de 5 i hovedstaden.

Industri og håndværk

1948

Fremstillingsvirksomhed

Anlægsvirksomhed

El-, gas- og vandværker

Håndværksmæssige servicefag

I alt

Antal virksomheder i Stor-Kbh. med:

0 arbejdere

6.554

1.365

16

1.725

9.660

1–5 arbejdere

7.578

1.871

23

1.550

11.022

6–20 arbejdere

2.533

538

13

142

3.226

21–100 arbejdere

1.017

157

9

28

1.211

over 100 arbejdere

218

35

6

5

264

I alt

17.900

3.966

67

3.450

25.383

Stor-Kbh.s andel af antal virksomheder i hele landet:

pct.

pct.

pct.

pct.

pct.

0 arbejdere

21,5

18,8

3,0

27,7

21,7

1–5 arbejdere

25,7

17,6

7,1

33,5

24,5

6–20 arbejdere

37,9

22,0

9,8

42,9

33,6

21–100 arbejdere

46,0

34,1

20,5

65,1

43,9

over 100 arbejdere

50,6

62,5

54,5

83,3

52,4

I alt

25,9

19,0

6,4

30,7

24,8

Som supplement til de foregående oplysninger, der er fra erhvervstællingen 1948, skal meddeles de i oversigten s. 501 anførte tal, der er taget fra den undersøgelse, som Det statistiske Departement har foretaget over den da. industris geografiske fordeling 1955. Denne opgørelse omfatter alene de virksomheder, der indgår i den industrielle produktionsstatistik, hvilket i reglen vil sige virksomheder med mindst 6 arbejdere, altså et væsentlig mindre antal virksomheder, end der omfattes af erhvervstællingerne.

Det samlede antal virksomheder i Kbh. og Kbh.s amtsrådskreds, der omfattes af den industrielle produktionsstatistik, udgjorde 2800; disse virksomheder beskæftigede i alt 156.800 personer, hvoraf de 119.400 var arbejdere, og den samlede udbetalte løn til funktionærer og arbejdere beløb sig til 1.691 mill. kr. Stor-Kbh.s dominerende betydning inden for industrien fremgår tydeligt af tabellens sidste kolonne, der viser, at 48 pct. af det samlede personel og 52 pct. af det samlede udbetalte lønbeløb faldt på virksomheder i Kbh. og Kbh.s amtsrådskreds. Endv. fremgår det, at målt med personellets størrelse 1955 er det særligt fodtøjs- og beklædningsindustrien, papir- og grafisk industri samt den kem. industri, der er repræsenteret i Stor-Kbh.

2. Industriens og håndværkets lokale fordeling inden for Stor-Kbh. Det samlede antal industri- og håndværksvirksomheder i hele Stor-Kbh. ved erhvervstællingen 1948 og disses samlede personel er i tabellen s. 502 fordelt på såvel de kbhske bykvarterer som på de enkelte kommuner inden for området, og til sammenligning er anført den tilsvarende relative fordeling af Stor-Kbh.s folketal ved folketællingen 7/11 1950.

s. 501
1955 Hovedstaden Kbh.s amtsrådskreds i øvrigt I alt I pct. af hele landet pct.
Antal industrivirksomheder 2.248 560 2.808 42,0
Samlet personel 132.115 24.682 156.797 48,1
heraf beskæftiget i:
Næringsmiddelindustri 19.682 1.666 21.348 41,6
Tekstilindustri 5.980 3.152 9.132 35,9
Fodtøjs- og beklædningsindustri 19.423 1.444 20.867 64,7
Træindustri 3.294 1.508 4.802 24,5
Papir- og grafisk industri 15.817 880 16.697 57,6
Kemisk industri 9.433 2.808 12.241 54,2
Sten-, ler- og glasindustri 3.920 2.376 6.296 31,5
Jern- og metalindustri 35.436 9.349 44.785 52,5
Transportmiddelindustri 12.597 449 13.046 46,6
Anden industri 6.533 1.050 7.583 65,6
Samlet antal arbejdere 100.022 19.378 119.400 46,6
heraf kvinder 36.369 6.110 42.479 54,4
Samlet lønudbetaling mill. kr. 1.450 241 1.691 51,9

Det fremgår klart, hvor forholdsvis koncentreret industrien og håndværket er på de indre københavnske bydele. Mens således kun 3,4 pct. af befolkningen i hele Stor-Kbh. bor i den indre by, er 22 pct. af industriens samlede personel beskæftiget der. Med større procentandele af industripersonellet end af befolkningen står også Christianshavn, Voldkvartererne, Vesterbro og Amagerbro og Islands Brygge.

Fr.berg kom. har omtrent samme andel af industripersonellet som af folketallet, hvorimod Gentoftes andel af industripersonellet er mindre.

Sammenlagt har de 3 gl. hovedstadskom. 84 pct. af hele områdets antal virksomheder, og disse beskæftiger 89 pct. af personellet, mens kun 80 pct. af befolkningen var bosat her. Tilbage til de øvrige 22 kommuner bliver herefter 16 pct. af virksomhederne og 11 pct. af industripersonellet, men 20 pct. af den bosiddende befolkning, og det vil ses, at det for praktisk taget alle omegnskom. gælder, at deres andel af befolkningen er større end andelen af industripersonellet, størst er dog denne forskel i kom. som Birkerød, Ballerup-Måløv, Herlev, Værløse og Hvidovre.

Ved vurderingen af tallene for omegnskom. må det dog tages i betragtning, at der siden erhvervstællingen 1948 er sket en ikke ringe forøgelse af antallet af industrielle virksomheder i disse kom., særlig gælder det i v.- og nv.kommunerne.

Til nærmere karakteristik af de forsk. bykvarterers og kommuners industrielle fysiognomi skal på grundlag af erhvervstællingens tal for industripersonellets fordeling på de forsk. industribrancher gives efterfølgende summariske oversigt. Det må dog bemærkes, at tallene for samlet personel ikke altid kan benyttes som udtryk for det i de pågældende områder beskæftigede antal personer, idet personellet m.m. i visse tilfælde er henført til det område, hvor virksomhedens hovedsæde er beliggende (fx. er statsbanernes virksomheder medregnet under generaldirektoratet i Sølvgade). Specielt har dette betydning for virksomheder, hvis personale har skiftende arbejdsplads som bygningshåndværkere olgn.

s. 502

Industri og håndværk

Relativ fordeling

Stor-Kbh. 1/6 1948

Antal virksomheder

Samlet personel

Antal virksomheder pct.

Personel pct.

Relativ fordeling af folketal 7/11 1950 pct.

Hovedstaden:

Kbh.

Indre by

3.630

61.777

14,3

21,8

3,4

Christianshavn

320

12.276

1,2

4,3

1,1

Voldkvartererne

1.242

11.754

4,9

4,2

3,0

Østerbro

1.715

13.771

6,7

4,9

6,7

Nørrebro

3.053

33.265

11,9

11,7

11,0

Vesterbro

1.793

20.306

7,0

7,2

5,8

Valbydistriktet

1.141

14.224

4,5

5,0

7,1

Brønshøjdistriktet

2.475

20.497

9,7

7,2

14,6

Amagerbro og Islands Br

362

6.845

1,4

2,4

1,9

Sundbyerne

1.567

15.242

6,1

5,4

8,3

I alt

17.298

209.957

67,7

74,1

62,9

Fr.berg

2.522

29.133

9,9

10,3

9,7

Gentofte

1.589

12.589

6,2

4,5

7,2

Hovedstaden i alt

21.409

251.679

83,8

88,9

79,8

Omegnskommunerne:

Nordkommuner:

Birkerød

169

908

0,7

0,3

0,7

Hørsholm

169

1.231

0,7

0,4

0,7

Lyngby-Tårbæk

713

6.472

2,8

2,3

3,8

Søllerød

322

1.965

1,2

0,7

1,4

I alt

1.373

10.576

5,4

3,7

6,6

Nordvestkommuner:

Ballerup-Måløv

68

283

0,3

0,1

0,6

Farum

67

264

0,3

0,1

0,2

Gladsakse

572

4.695

2,2

1,7

3,3

Herlev

98

727

0,4

0,2

0,6

Værløse

51

272

0,2

0,1

0,4

I alt

856

6.241

3,4

2,2

5,1

Vestkommuner:

Brøndbyerne

84

954

0,3

0,3

0,4

Glostrup

284

2.425

1,1

0,9

1,1

Herstederne

71

255

0,3

0,1

0,2

Hvidovre

337

1.864

1,3

0,7

1,9

Høje-Tåstrup

219

1.797

0,9

0,6

0,8

Rødovre

367

2.244

1,4

0,8

1,5

Vallensbæk

22

70

0,1

0,0

0,1

Ledøje-Smørum, Sengeløse og Torslunde-Ishøj

169

1.110

0,6

0,4

0,3

I alt

1.553

10.719

6,0

3,8

6,3

Amagerkommuner:

Dragor

45

177

0,2

0,0

0,2

Store Magleby

27

258

0,1

0,1

0,1

Tårnby

289

3.549

1,1

1,3

1,9

I alt

361

3.984

1,4

1,4

2,2

Omegnskommunerne i alt

4.143

31.520

16,2

11,1

20,2

Stor-Kbh. i alt

25.552

283.199

100,0

100,0

100,0

s. 503

Den indre by er først og fremmest præget af beklædningsindustrien og den grafiske industri samt af de fag, der henføres til bygnings- og anlægsvirksomhed (ɔ: murer-, tømrer- og entreprenørforretninger, glarmestre, malere, blikkenslagere og elektroinstallatører m.v.). Det kan tilføjes, at omtrent 2/3 af Stor-Kbh.s samlede personel inden for den grafiske industri (bogtrykkerier, dag- og ugeblade, bogbinderier m.v.) er beskæftiget i den indre by, for beklædningsindustrien er den tilsvarende andel ca. 2/5 og for bygge- og anlægsvirksomhederne taget under et ca. 1/3. Men også metalindustrien og nærings- og nydelsesmiddelindustrien har en stor andel af personellet her.

Af Christianshavns industripersonel er de 3/4 beskæftiget ved metalindustrien (Burmeister & Wain), og 14 pct. af hele områdets personel inden for denne industri er beskæftiget på Christianshavn.

I voldkvartererne er det bygge- og anlægsvirksomheden og beklædningsindustrien, der er de mest fremherskende.

Østerbro har den største andel af industripersonellet beskæftiget inden for metal-, nærings- og nydelsesmiddel- og beklædningsindustrien.

Nørrebro dominerer metalindustrien, idet 1/3 af det samlede industripersonel her kan henføres til denne industri, derefter følger beklædningsindustrien og nærings- og nydelsesmidler.

Vesterbro hører 1/3 af personellet hjemme i nærings- og nydelsesmiddelindustrien (bl.a. Carlsbergbryggerierne) og først derefter kommer de 2 andre store industrier: metal og beklædning.

I Valbydistrikterne kan knap 30 pct. af personellet henføres til metalindustrien, men med betydende tal står her også nærings- og nydelsesmidler, den kem. industri og bygge- og anlægsvirksomhed.

I Brønshøjdistrikterne tegner metalindustrien sig for ca. 1/4 af personellet, derefter følger nærings- og nydelsesmidler samt bygge- og anlægsvirksomhed.

Amagerbro og Islands Brygge er den kem. industri personalemæssigt næsten lige så stor som metalindustrien.

I Sundbyerne dominerer atter metalindustrien med ca. 30 pct. af personellet, derefter følger nærings- og nydelsesmidler og beklædningsindustrien.

Fr.berg er metalindustrien også den, der beskæftiger de fleste personer – 1/4 af hele personellet – men derefter følger nærings- og nydelsesmidler og byggeog anlægsvirksomhed, men i øvrigt kan som karakteristisk for Fr.berg nævnes, at 1/6 af det samlede personel inden for sten-, ler- og glasindustrien er beskæftiget der (Den kgl. Porcelænsfabrik).

Gentoftes største industribranche er nærings- og nydelsesmidler (Tuborg-fabrikkerne), der beskæftiger over 1/4 af det samlede industripersonel, derefter følger bygge- og anlægsvirksomhed og metalindustri, og som nr. 4 står el-, gas- og vandværker (NESA og Strandvejs-gasværket).

Af nordkommunerne er Birkerød målt med personellets størrelse den mindst industrialiserede. Der findes lidt metalindustri, bygge- og anlægsvirksomhed og nogle teglværker.

I Hørsholm er næst efter bygge- og anlægsvirksomheden tekstilindustrien (Hørsholm klædefabrik og den militære klædefabrik i Usserød) den mest betydende industri.

Af Lyngby-Tårbæks samlede industripersonel beskæftigedes de ca. 30 pct. ved s. 504 tekstilindustrien (bl.a. den sen. nedlagte klædefabrik i Brede), og det kan tilføjes, at 15 pct. af det samlede personel inden for hele tekstilindustrien i Stor-Kbh. 1948 var beskæftiget i Lyngby-Tårbæk. Desuden var metalindustrien og byggeog anlægsvirksomheden af nogen betydning.

Af Søllerøds ret beskedne industripersonel er 1/4 henført til beklædningsindustrien.

Af nv.kommunerne er det kun Gladsakse, der har en industri af nogen betydning. Godt 1/4 af personellet er beskæftiget ved metalindustrien, ca. 1/7 ved trævareindustrien og 1/9 ved den kemiske industri (bl.a. farve- og lakfabrikker).

Inden for v.kommunerne var Brøndbyerne endnu1948 kun svagt industrialiseret, og det var metalindustrien, der dominerede.

Glostrup havde en ikke helt ringe industri, og her er det ligeledes metalindustrien, der var den største, desuden spiller nærings- og nydelsesmiddelindustrien og bygge- og anlægsvirksomheden nogen rolle.

Herstederne har kun et beskedent industripersonel. I Hvidovre er rækkefølgen efter antal beskæftigede: metalindustri, trævareindustri og nærings- og nydelsesmidler. I Høje Tåstrup er industripersonellet af omtrent sa. størrelse, men her spiller sten-, ler- og glasindustrien (teglværker) en større rolle.

I Rødovre er det atter metalindustrien, der er den største, fulgt af bygge- og anlægsvirksomheden. I Vallensbæk er industripersonellet kun minimalt.

For de 3 kommuner Ledøje-Smørum, Sengeløse og Torslunde-Ishøj er tallene kun opgjort under ét, og sammenlagt havde disse kommuner kun ca. 1/2 pct. af såvel antal virksomheder som personel i hele Stor-Kbh.

Af Amagerkom. er det kun Tårnby, der står med betydende tal, op imod halvdelen af personellet er beskæftiget ved metalindustrien; af den øvrige halvdel falder største parten – nogenlunde ligeligt – på den kem. industri, tekstilindustrien, sten-, ler- og glasindustrien og bygge- og anlægsvirksomhed.

Vedrørende de i de enkelte kommuner beliggende større industrivirksomheder henvises i øvrigt til s. 513 ff.

1. Stor-Kbh. i alt og dens andel af hele landet. Ved erhvervstællingen 1948 optaltes i Kbh. og Fr.berg, Kbh.s amtsrådskreds samt i Birkerød, Farum og Hørsholm kommuner 23.500 virksomheder, der henførtes til hovederhvervsgruppen: handel m.v. Disse virksomheder beskæftigede i alt 102.200 personer og havde 1947 haft en samlet omsætning på 9859 mill. kr. Sammenholdt med de tilsvarende tal for landet som helhed betyder dette, at Stor-Kbh. har knap 1/3 af landets handelsvirksomheder og beskæftiger 40 pct. af det samlede handelspersonale, og at 51 pct. af den samlede handelsomsætning falder på Stor-Kbh.

I hosstående tabel er de tilsvarende tal anført for hver enkelt af de større erhvervs- og faggrupper, hvori hovederhvervsgruppen er opdelt, idet det dog bemærkes, at denne tabel ligesom den tilsvarende for industri og håndværk s. 499 ikke omfatter de 3 kom.: Ledøje-Smørum, Sengeløse og Torslunde-Ishøj. Antallet af handelsvirksomheder i disse kom. var dog ganske minimale.

Det vil ses, at Stor-Kbh. er absolut dominerende for engroshandelens vedkommende, idet 49 pct. af landets engrosvirksomheder, 57 pct. af personellet og 61 s. 505 pct. af den samlede engros-omsætning falder på Stor-Kbh. Et forhold, der er såre naturligt, når det betænkes, at Kbh. er Nordens største havn og har Danmarks eneste frihavn og eneste børs.

Stor-Kbh.

I pct. af hele landet

Handel ved erhvervstællingen den 1/6 1948.

Antal virksomheder

Samlet personel

Samlet omsætning mill. kr.

Antal virksomheder pct.

Samlet personel pct.

Samlet omsætning pct.

Engroshandel:

Madvarer af dyr

270

1.617

437,2

27,3

32,2

37,9

Korn, foderstoffer og gødning

222

1.538

369,5

76,8

37,8

39,6

Kolonialvarer m.m

458

5.272

1.125,2

31,0

41,6

52,4

Manufakturvarer olgn

562

3.315

472,5

70,1

74,1

80,8

Læder, skotøj m.m

144

709

131,7

49,5

56,9

71,0

Toiletartikler, materialhandelsvarer m.m

221

2.303

210,3

69,5

81,2

82,9

Bygningsartikler, møbler m.m

231

1.597

371,5

60,6

67,9

78,6

Maskiner, jern, isenkram, instrumenter

841

8.611

991,5

64,7

67,2

71,6

Brændselsstoffer

83

2.538

661,0

23,1

52,4

61,6

Engros i øvrigt

665

5.100

761,1

52,4

70,5

87,8

Engroshandel i alt

3.697

32.600

5.531,5

49,4

56,8

61,1

Agenturer m.m

900

2.623

1.538,0

23,1

35,4

65,3

Detailhandel:

Kolonialvarer, korn og foderstoffer

2.717

7.102

355,5

16,9

16,2

14,1

Brød, mælk, smør, æg og ost

1.698

4.714

190,1

32,3

43,7

50,3

Kød og viktualier

1.022

3.605

155,6

49,3

58,3

60,7

Næringsmidler og nydelsesmidler i øvrigt

4.913

10.827

475,7

45,7

45,6

56,1

Beklædning olgn

1.642

10.056

556,1

26,6

38,2

40,9

Bygningsartikler m.m

325

1.296

97,7

29,3

25,6

29,2

Møbler og indbo

953

2.307

113,7

48,4

54,5

59,2

Husgeråd

1.168

3.445

145,3

37,2

38,4

42,7

Befordringsmidler

110

297

34,6

23,9

31,4

46,6

Brændselsstoffer

401

1.752

150,4

29,0

38,6

46,9

Andre artikler væsentlig til erhvervsmæssig brug

159

755

50,3

25,3

34,2

38,2

Detailhandel i øvrigt

1.384

4.089

118,3

41,7

42,7

46,9

Detailhandel i alt

16.492

50.245

2.443.3

31,5

34,3

34,8

Hotel- og restaurationsvirksh

2.353

16.582

337,5

28,5

37,2

44,5

Handel i alt

23.442

102.050

9.850,3

32,6

39,9

51,4

Stor-Kbh.s andel af landets engroshandel er dog ret uensartet inden for de forsk. handelsbrancher. Størst er den, når vi alene ser på tallene for omsætningens størrelse, inden for brancherne: manufakturvarer, toiletartikler, materialhandelsvarer, bygningsartikler samt »engros i øvrigt«, hvor over 75 pct. af den samlede omsætning falder på Stor-Kbh.; mindst er Stor-Kbh.s andel for de brancher, s. 506 der er knyttet til landbruget som handel med madvarer samt korn og foderstoffer.

Af agenturerne m.v. ligger kun de 23 pct. af virksomhederne i Stor-Kbh., men disse formidler op imod 2/3 af den samlede omsætning inden for denne branche.

Da detailhandelen i langt højere grad er bestemt af den lokale befolknings størrelse, er det naturligt, at Stor-Kbh. for denne erhvervsgren ikke er nær så dominerende som for engroshandelen og agenturerne. Når Stor-Kbh. dog alligevel tegner sig for 35 pct. af landets samlede detailomsætning, skønt kun 23 pct. af landets befolkning 1948 boede her, så må dette forklares dels ved, at en større del af de daglige livsfornødenheder i hovedstaden passerer en detailhandel, end tilfældet er på landet, hvor der dog endnu er noget af den gl. naturaløkonomi tilbage i form af »forbrug af egne produkter«, dels ved, at hovedstaden foruden stormagasinerne også har mange specialforretninger, der har kunder såvel blandt indenlandske som fremmede turister.

Endv. er tallene for de i tabellen anførte specialbrancher også præget af, at mange af disses varer i provinsen ofte vil være samlede hos en enkelt købmand el. brugsforening.

Af hoteller og restaurationer har Stor-Kbh. ikke mange flere, end der svarer til folketallet, men virksomhederne er større, således at der tilfalder dem 45 pct. af den samlede omsætning. Dette skyldes ikke alene, at hovedstadsbeboerne – måske – går mere på restaurationer end provinsbeboerne, men i høj grad at disse sa.m. de udenlandske turister naturligt nok under opholdet i hovedstaden væsentlig er henvist til at »spise ude«.

Foruden efter brancher er det af betydning at se, hvorledes Stor-Kbh.s handelsvirksomheder fordeler sig efter omsætningens størrelse, idet det dog stadig må erindres, at omsætningstallene er fra 1947.

Omstående oversigt viser denne fordeling for de 4 hovedgruppers vedkommende, og det er endv. til nærmere belysning af det foran nævnte forhold, at Stor-Kbh.s andel af hele landets handelsomsætning inden for næsten alle brancher er større end andelen af virksomheder, vist, hvor stor en andel af antallet af virksomheder inden for de forsk. grupper der falder i Stor-Kbh.

Knap en fjerdedel af Stor-Kbh.s engrosforretninger og godt en fjerdedel af agenturerne havde en omsætning på over 1 mill. kr.

Af detailforretninger havde de tre femtedele en omsætning på under 100.000 kr., og kun godt 1 pct. kom op over 1 mill. kr.

Også ca. tre femtedele af hoteller og restaurationer lå under 100.000 kr. i omsætning, og 2 pct. havde over 1 mill. kr.

Med hensyn til Stor-Kbh.s andel af hele landet bemærkes, at for engrosvirksomhederne med en omsætning på op til 5 mill. kr. udgjorde Stor-Kbh.s andel omkring ved 50 pct., mens den for de største virksomheder udgjorde op imod 60 pct. Af agenturerne og de dermed beslægtede virksomheder havde Stor-Kbh. kun ca. 15–25 pct. af virksomhederne med under 1/2 mill. kr. i omsætning, men 65–80 pct. af de virksomheder, hvor omsætningen kom over 1 mill. kr. For detailhandelens vedkommende er der ikke så stor forskel på Stor-Kbh.s andel inden for de forsk. omsætningsgrupper udover, at de middelstore virksomheders andel er noget større end de helt store virksomheders. Derimod viser tallene for hotel- og restaurationsvirksomheden en udpræget koncentration af de store virksomheder s. 507 i hovedstaden, idet ca. tre fjerdedele af million-virksomhederne findes her.

Antal virksomheder i Stor-Kbh. med en omsætning 1947 på:

Engroshandel

Agenturer m.v.

Detailhandel

Hoteller og restaurationer

indtil 100.000 kr

978

315

9.874

1.495

100–200.000 kr.

569

89

4.312

480

200–500.000 kr.

796

150

1.841

265

1/2–1 mill. kr.

535

97

294

69

1–5 kr.

631

192}

5–10 kr.

111

24

171

44

10 mill. kr. og derover

77

33

I alt

3.697

900

16.492

2.353

Stor-Kbh.s andel af antal virksomheder i hele landet med en omsætning på:

pct.

pct.

pct.

pct.

indtil 100.000 kr.

47,9

15,4

29,5

24,4

100–200.000 kr.

49,0

13,5

38,2

36,7

200–500.000 kr.

51,1

25,6

31,6

42,1

1/2–1 mill. kr.

49,4

37,6

25,7

54,8

1–5 kr.

48,1

69,1}

5–10 kr.

59,4

64,9

29,0

75,7

10 mill. kr. og derover

57,9

78,6

I alt

49,4

23,1

31,5

28,5

Som et særligt led i billedet af Stor-Kbh.s detailforretninger skal nævnes brugsforeningerne. Disse havde 1948 i alt ca. 185 udsalg i hovedstaden, og medlemstallet udgjorde da ca. 54.000, og foreningerne havde en samlet omsætning på ca. 46 mill. kr.; 1957 var disse tal vokset til 233 udsalg med 113.157 medlemmer og en samlet omsætning på 155 mill. kr.

2. Handelens lokale fordeling inden for Stor-Kbh. For hver af de 3 hovedgrupper: engroshandel og agenturer m.v., detailhandel og hotel- og restaurationsvirksomheder viser tabellen s. 508, hvorledes antallet af virksomheder og det samlede personel fordeler sig såvel på de enkelte kommuner som på de enkelte bydele inden for Kbh.

Af de 4600 engrosvirksomheder m.v. i Stor-Kbh. fandtes de 4400 eller de 96 pct. i hovedstaden, og for personellets vedkommende – i alt 35.300 personer – var endog de 98 pct. beskæftiget her. Inden for hovedstaden er det atter den indre by, der dominerer i udpræget grad, idet 36 pct. af virksomhederne og 48 pct. af personellet er beskæftiget her, altså en koncentration, der er endnu større end den for industrien og håndværket. Der er derefter et temmelig stort spring til det næststørste engroshandels-kvarter, voldkvartererne, der har 16 pct. af virksomhederne og 15 pct. af personellet.

Fr.berg og Gentofte beskæftiger kun henh. 7 og 2 pct. af engroshandelens personel. Som det fremgår af tabellen, var der 1948 kun ganske minimale antal engrosvirksomheder i omegnskommunerne. Kun i Lyngby-Tårbæk, Glostrup og Tårnby var der beskæftiget over 100 personer ved engroshandel.

Noget jævnere er fordelingen af detailhandelen, der i højere grad er knyttet til beboelseslejlighedernes beliggenhed.

s. 508

Antal virksomheder

Samlet personel

Stor-Kbh. 1/6 1948

Engroshandel og agentur m.m.

Detailhandel

Hotel- og restaurationsvirksomhed

Engroshandel og agentur m.m.

Detailhandel

Hotel- og restaurationsvirksomhed

Hovedstaden:

Kbh.:

Indre by

1.637

1.814

401

17.008

10.756

3.890

Christianshavn

71

233

40

540

587

242

Voldkvartererne

715

832

271

5.128

2.777

4.277

Østerbro

247

1.238

123

1.605

3.095

575

Nørrebro

262

2.256

265

1.536

5.756

1.390

Vesterbro

342

1.377

226

1.872

3.853

1.369

Valbydistrikterne

107

825

94

659

2.104

315

Brønshøjdistrikterne

227

1.664

171

819

4.349

570

Amagerbro og Islands Brygge

57

282

32

1.534

912

145

Sundbyerne

104

1.197

108

560

3.016

371

I alt

3.769

11.718

1.731

31.261

37.205

13.144

Fr.berg

393

1.821

184

2.436

4.939

1.058

Gentofte

234

927

65

818

2.716

528

Hovedstaden i alt

4.396

14.466

1.980

34.515

44.860

14.730

Omegnskommunerne:

Nordkommunerne:

Birkerød

11

72

21

17

222

55

Hørsholm

6

94

9

19

271

36

Lyngby-Tårbæk

48

404

103

117

1.228

845

Søllerød

11

154

26

36

418

170

I alt

76

724

159

189

2.139

1.106

Nordvestkommunerne:

Ballerup-Måløv

80

12

213

42

Farum

4

31

4

11

98

28

Gladsakse

14

285

21

38

701

86

Herlev

2

50

3

3

119

37

Værløse

26

13

45

59

I alt

20

472

53

52

1.176

252

Vestkommunerne:

Brøndbyerne

4

29

13

14

73

23

Glostrup

20

137

20

152

373

54

Herstederne

26

8

54

20

Hvidovre

13

174

34

30

392

63

Høje Tåstrup

13

113

11

28

367

50

Rødovre

27

168

19

49

371

78

Vallensbæk

3

9

4

3

21

10

Ledøje-Smørum, Sengeløse Torslunde-Ishøj

15

40

2

50

98

3

I alt

95

696

111

326

1.749

301

Amagerkommunerne:

Dragør

3

29

8

10

70

39

Store Magleby

2

11

6

3

19

17

Tårnby

20

134

38

178

326

144

I alt

25

174

52

191

415

200

Omegnskommunerne i alt

216

2.066

375

758

5.479

1.859

Stor-Kbh. i alt

4.612

16.532

2.355

35.273

50.339

16.589

s. 509

Af det samlede antal detailvirksomheder i området – i alt 16.500 – var de 14.500 – el. 88 pct. – beliggende i hovedstaden, og næsten sa. andel – 89 pct. – af de i alt 50.300 personer, der var beskæftiget i detailhandelen, var ansat i hovedstadens forretninger.

Målt med antal virksomheder findes de fleste detailforretninger på Nørrebro – 14 pct. af det samlede antal – men målt med personellet bliver også her den indre by nr. 1, idet den ganske vist kun havde 11 pct. af virksomhederne, men derimod 21 pct. af personellet, og der erindres om, at kun 3,4 pct. af Stor-Kbh.s befolkning 1950 boede i dette kvarter, jf. tabellen s. 502.

Vedrørende de enkelte omegnskommuner, hvor tallene i det hele og store følger størrelsesordenen for folketallet, henvises til tabellen.

Af hotel- og restaurationsvirksomheder var der i alt ca. 2400 i hele Stor-Kbh., og disse beskæftigede et personel på 16.600 personer. Også for denne erhvervsgren er det hovedstaden, der dominerer, og inden for denne står atter den indre by med det største antal virksomheder – i alt 17 pct. af samtlige – men derimod er det voldkvartererne, der omfatter kvarteret omkr. Rådhuspladsen og Vesterbros Passage, der står med det største antal beskæftigede personer, i alt 4300 el. over en fjerdedel af samtlige.

Af de enkelte omegnskommuner er det kun Lyngby-Tårbæk, hvor bl.a. Dyrehavsbakken er beliggende, der har et betydende antal restaurationer, og der beskæftiges her omtr. 900 personer.

Erhvervstællingen 1948 omfattede foruden industri, håndværk og handel også forsk. andre erhvervsgrene, og ndf. skal anføres nogle tal for antallet af virksomheder og disses personel inden for hovedgrupperne: pengeomsætning og forsikring. Det bemærkes, at tallene her kun omfatter de 3 hovedstadskom. og 9 af omegnskom., nemlig: Brøndbyerne, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød og Tårnby, derimod har Statistisk Departement ikke medtaget de øvrige omegnskommuner i disse opgørelser, men antallet af de her betragtede virksomheder er minimalt i disse kommuner.

I hovedstaden m.v. fandtes der 1948 16 banker med ca. 150 filialer og kontorsteder, og i alt beskæftigede disse banker et personel på 4400 personer. Da det samlede personel ved alle landets ca. 160 banker udgjorde 9400, vil det altså sige, at 47 pct. af hele landets bankpersonale var beskæftiget i hovedstaden.

Til supplering af disse tal skal til illustration af hovedstadsbankernes betydning meddeles omstående sammentrængte opgørelse over disse bankers vigtigste aktiv- og passivposter pr. 31/12 1957 og disse beløbs andel af de tilsvarende tal for samtlige landets banker.

Det må dog stærkt fremhæves, at tallene for hovedstadsbankerne refererer sig til disses samlede virksomheder, altså ikke alene den del, der vedrører Stor-Kbh., men også bankernes filialer i provinsen.

Foruden de 3 hovedbanker: Landmandsbanken, Københavns Handelsbank og Privatbanken havde 13 andre banker deres hovedsæde i hovedstaden. Men disse i alt 16 banker – godt 10 pct. af samtlige banker – havde en samlet aktivmasse på 8031 mill. kr. el. over to trediedele af aktivmassen i samtlige landets s. 510 banker. De 16 bankers samlede aktiekapital beløb sig til 322 mill. kr. og deres reservefond til 411 mill. kr.; disse 2 tal udgjorde henholdsvis 65 og 62 pct. af de tilsvarende tal for samtlige banker.

Forretningsbankernes status pr. 31/12 1957.

Hovedbanker

Hovedstadens banker i øvrigt)

Hovedstaden i alt)

I pct. af hele landet

Antal banker

3

13

16

10,3

Aktiver

mill. kr.

mill. kr.

mill. kr.

pct.

Kassebeholdning

741,9

135,8

877,7

87,4

Indenlandske banker og sparekasser

35,8

86,9

122,7

37,6

Veksler på og korrespondenter i udlandet

381,0

43,8

424,8

88,4

Obligationer og aktier

790,3

265,3

1.055,6

66,8

Indenlandske veksler

356,6

129,2

485,8

51,0

Udlån

419,1

277,8

696,9

53,2

Kassekredit og kontokurant

2.237,0

741,2

2.978,2

66,7

Garantier

408,6

66,1

474,7

78,9

Forskellige debitorer

802,8

111,5

914,3

81,3

I alt

6.173,1

1.857,6

8.030,7

67,8

Passiver

Aktiekapital

225,0

96,9

321,9

64,8

Reservefond

327,1

84,0

411,1

62,2

Folio og kontokurant

1.523,3

349,3

1.872,6

76,5

Indlån på bankbog m.v

2.152,4

974,5

3.126,9

57,8

Indenlandske banker og sparekasser

459,5

131,3

590,8

76,5

Udenlandske korrespondenter

162,6

10,4

173,0

85,8

Garantier

408,6

66,1

474,7

78,9

Forskellige kreditorer

914,6

145,1

1.059,7

84,0

I alt

6.173,1

1.857,6

8.030,7

67,8

Det bemærkes, at det i første række er forretninger på udlandet, der foregår gennem hovedstadens banker, idet 88 pct. af aktivposten: veksler på og korrespondenter i udlandet falder på bankerne her og atter i overvejende grad på de 3 hovedbanker.

Af sparekasser, inkl. filialer m.v., optaltes ved erhvervstællingen 1948 i alt 46 i hovedstaden, hvilket kun er 6 pct. af tallet for hele landet, men at hovedstadens sparekasser er væsentlig større end gennemsnittet, fremgår bl.a. af, at de beskæftiger omtr. en fjerdedel af det samlede personale, og det kan yderligere tilføjes, at af de samlede indlån i alle landets sparekasser den 31/12 1957, i alt 6156 mill. kr., var 2185 mill. kr. el. over en trediedel anbragt i hovedstadens sparekasser.

Antallet af vekselerere og bankierforretninger i hovedstaden udgjorde 1948 i alt 91, og disse havde et personel på godt 400; begge tallene udgør over 9/10 af dem for hele landet.

Der findes 12 kredit- og hypotekforeninger i hovedstaden m.v., og der er hos disse ansat ca. 500 personer; begge tallene udgør halvdelen af dem for hele landet.

Af andre pengeinstitutter ɔ: financieringsselskaber, spareforeninger, pantelånere m.v., fandtes der 1948 ca. 150 i hovedstaden med et personel på godt 1000; disse tal udgør 80–90 pct. af tallene for hele landet.

s. 511

Antallet af forsikringsselskaber og agenturer i hovedstaden optaltes til 238 med et samlet personel på i alt 10.500 personer (foruden knap 5000 fritidsagenter). Der mangler dog oplysning om adskillige småvirksomheder. Sammenholdt med hele landet havde hovedstaden ca. en trediedel af forsikringsvirksomhederne, men disse beskæftigede ca. 85 pct. af det samlede forsikringspersonale i hele landet.

Erhvervstællingen 1948 omfattede også nogle andre erhverv uden for de store hovederhvervsgrupper: industri og håndværk, handel og pengeomsætning, og i det følgende skal gives nogle enkelte tal til belysning af den rolle, disse andre erhverv spiller i hovedstaden m.v.

Antallet af vognmandsforretninger i hovedstaden, inkl. de 9 indre omegnskommuner, jf. s. 509, udgjorde godt 2000 med et samlet personel på ca. 6400 personer, heraf var dog de 1900 indehaverne. I forhold til hele landet udgjorde disse tal 15 pct. af virksomhederne og 22 pct. af persontallet; af vognmandsforretningernes omsætning 1947 tilfaldt ligeledes 22 pct. hovedstadens forretninger.

Af landets ca. 450 rederier havde de 66 hovedsæde i hovedstaden, og disse beskæftigede i alt 10.600 personer (heraf sejlende personel: 9600), hvilket udgjorde 77 pct. af det samlede rederipersonel i hele landet.

Om trafikerhvervenes betydning må i øvrigt henvises til de afsnit, hvor Stor-Kbh.s jernbanevæsen, skibsfart, luftfart, post- og telegrafvæsen og Kbh.s havn behandles.

Erhvervstællingen 1948 omfattede for første gang også en række liberale erhverv. Det antages, at der ved tællingen fremkom oplysninger for ca. 90 pct. af samtlige virksomheder.

Ndf. skal gives nogle oplysninger om antallet af virksomheder i hovedstaden, inkl. de foran nævnte 9 indre omegnskommuner og disses personel samt disse tals procentvise andele af tallene for hele landet.

Andel af hele landet

Antal virksomheder

Samlet personel

Heraf indehavere

Antal virksomheder

Personel

pct.

pct.

Arkitekter

385

934

421

48,3

50,4

Rådgivende ingeniører

165

861

174

61,6

76,9

Sagførere

460

2.563

807

43,6

49,1

Dyrlæger

9

11

9

2,8

2,0

Læger

378

893

393

29,6

29,7

Tandlæger

402

1.569

446

50,6

50,7

Tandteknikere

116

233

123

29,7

28,7

Landinspektører

25

89

33

19,4

19,0

Revisorer

381

1.850

407

56,7

58,5

Fagene: arkitekter, rådgivende ingeniører, sagførere, tandlæger og revisorer er i hovedstaden repræsenteret væsentlig stærkere, end hvad der svarer til områdets s. 512 folketal; for lægerne og tandteknikerne svarer andelen nærmest til folketallet, mens derimod landinspektører og særlig dyrlæger kun er svagt repræsenterede.

Der erindres atter om, at de i dette afsnit om kommunernes erhvervsforhold givne persontal refererer sig til de personer, der er beskæftiget ved virksomheder beliggende inden for Stor-Kbh.s kommuner. Om erhvervsfordelingen for den i kommunerne bosiddende befolkning henvises til s. 473 ff.

Som supplement til den foran givne fremstilling af hovedstadens erhvervsliv på grundlag af erhvervstællingen 1948 skal anføres nedenstående tabel til belysning af antallet af aktieselskaber i de 3 hovedstadskommuner inden for de forsk. erhvervsgrene. Desuden er vist, hvor stor en andel disse selskaber inden for de forsk. erhvervs- og størrelsesgrupper udgjorde af tallene for hele landet.

Aktieselskaber med hovedsæde i Kbh., Fr. berg og Gentofte

I pct. af samtlige aktieseslskaber i hele landet

Antal aktieselskaber den 1/1 1957 med en aktiekapital på:

Industri

Handel og omsætning

Transport

Andre selskaber

I alt

Industri pct.

Handel og omsætning pct.

Transport pct.

Andre selskaber pct.

I alt pct.

– 25.000 kr.

305

1143

44

119

1611

61,5

75,3

61,1

42,8

68,1

25-100.000 kr.

496

1154

46

132

1828

49,5

63,3

46,0

43,3

56,3

100-500.000 kr.

567

1181

51

144

1943

42,0

57,5

43,2

52,2

51,1

1/2–1 mill. kr.

150

211

16

21

398

49,7

52,2

53,3

58,3

51,6

1-2 kr.

118

150

13

15

296

57,0

64,1

37,1

60,0

59,1

2-5 kr.

60

73

11

12

156

60,0

65,8

28,9

85,7

59,3

5-10 kr.

24

26

7

4

61

70,6

86,7

58,3

100,0

76,3

10-20 kr.

10

7

3

2

22

58,8

70,0

60,0

66,7

62,9

20 mill. kr. og derover

6

7

5

1

19

85,7

100,0

83,3

100,0

90,5

I alt

1736

3952

196

450

6334

49,2

63,8

47,1

47,8

57,2

Samlet aktiekapital mill. kr.

1058,1

1404,5

463,0

168,3

3093,9

60,8

69,9

63,5

67,9

65,4

I alt havde ca. 6300 aktieselskaber deres hovedsæde i Kbh., Fr.berg og Gentofte, og disse havde en aktiekapital på i alt 3,1 milliarder kr.; i forhold til hele landet udgjorde disse tal henh. 57 og 65 pct. Særlig stor – 70 pct. af aktiekapitalen – er hovedstadens andel for virksomheder inden for handel og omsætning, og det vil ses, at det i særlig grad er selskaber med en meget ringe og en meget stor aktiekapital, der er hjemmehørende her, men i noget mindre grad de middelstore selskaber.

Axel Holm kontorchef, cand. polit.

s. 513

A/S Beauvais, Lyngbyvej 97, vin- og konservesfabrikker (kød-, grønt- og frugt-), grl. 1850 i Vangede af franskmanden J. D. Beauvais. I de første år især salteri og røgeri, efterhånden i voksende grad konservesfabrikation. Virksomhedens vækst fremmedes ved, at der tildeltes den belønninger på verdensudstillingerne i London 1862 og i Paris 1867 og på en række andre store udstillinger, og ved at der opnåedes leverancer til den da. marine og til en lang række videnskabelige ekspeditioner, bl.a. til Nordenskiölds polarekspedition og Fridtjof Nansens Grønlandsekspedition. Virksomheden flyttede 1867 til St. Kongensgade i Kbh., og 1895, da udvidelse på ny var nødvendig, byggedes en ny fabrik på Lyngbyvej (arkt. Thorvald Sørensen). Ved J. D. Beauvais’ død 1896 var virksomheden Skandinaviens største konservesfabrik; den omdannedes 1897 til aktieselskab (aktiekap. 400.000 kr.). 1905 sammensluttedes den med den af Mads Rasmussen siden 1888 ledede konservesfabrik (fra 1890 A/S Dansk Vin- og Konserves-Kompagni) i Fåborg. Det nye selskabs navn var De danske Vin- og Konserves Fabriker (I.D. Beauvais og M. Rasmussen). Fabrikkerne på Lyngbyvej udvidedes og rationaliseredes 1905–08 (hvorefter Fåborg-fabrikken nedlagdes) og atter efter 2. verdenskrig. 1956 opførtes en ny fabrik for grøntkonserves m.v. i Svinninge; herefter fremstiller fabrikken på Lyngbyvej alene kødkonserves. Fabrikken i Svinninge organiseredes som selvstændigt A/S (datterselskab), hvortil henlagdes den af Beauvais 1941 erhvervede gård Ringholm ved Nykøbing S. (erhvervet med det formål at gøre virksomheden delvis selvforsynende med frugt, grønsager m.v.). 1957 overtog Beauvais Tidemand Konserves A/S og oprettede et datterselskab af sa. navn til at føre Tidemands virksomhed videre.

Virksomheden omfatter 1958 1) A/S Beauvais, Lyngbyvej, Kbh. (konserves og frugtvin, aktiekap. 4,5 mill. kr., 136 funktionærer og 357 arb.), 2) A/S Beauvais Konservesfabrik, Svinninge (grøntkonservesfabrik, aktiekap. 4,5 mill. kr., 7 funktionærer og 110 arb.) og 3) A/S Tidemand Konserves, Lyngbyvej, Kbh. (aktiekap. 100.000 kr., 18 funktionærer og 35 arb.).

Litt.: Ivar Egebjerg. Beauvais i hundrede år. 1950.

J. Wiedemann, Rabeshave, Langebrogade 6, privat firma, grl. 1876 af grosserer J. Wiedemann, † 1926. Opr. charcuteriforretning, sen. fabriksvirksomhed (kødvarer, kødkonserves etc.) i Nørregade, fra beg. af årh. i ejendommen Rabeshave, Langebrogade 6, der købtes 1905 og moderniseredes, således at der installeredes et dengang supermoderne anlæg, der overgik alt, hvad der fandtes i Norden – måske i Europa. Her har virksomheden siden haft til huse. Navnet Rabeshave stammer fra Peter Rabeholm (Peter Rabe Holm) 1751–1826, »kommerceråd her i staden«. – Han har så vidt vides været den første, der enten ejede el. lejede grunden i Enhorns bastion på Christianshavns vold. Nuv. ejere Knud J. Wiedemann (søn af ovenn. J. W.) og dennes svigersøn André Laderriére. (150–200 funktionærer og arb.).

S. Houlberg A/S, Flæsketorvet 60, kødkonservesfabrik. Virksomheden blev grl. af Søren Houlberg 1889 som skibsprovianteringsforretning i Nyhavn 17. Sen. flyttede s. 514 den til Lille Strandstræde 8, hvor den første fedevarefabrik blev oprettet. 1914 byggedes en fabrik i Syndergårdsgade 17–19 og Mitchellsgade 3, og virksomheden flyttede hertil. 1917 blev firmaet omdannet til et aktieselskab med Søren Houlberg og dennes søn August Houlberg som stiftere. 1934 flyttedes hele virksomheden til Kødbyen, hvor den efterhånden er blevet udvidet til den størrelse, den har i dag. Den nuværende administrerende direktør er Arne Houlberg. – 1955 blev S. Houlberg Packing Company A/S stiftet med en aktiekap. på 1 mill. kr. Dette selskab er i dag indehaver af alle aktierne i S. Houlberg A/S. (135 funktionærer og 370 arb., aktiekap. 180.000 kr.).

Aug. Olsen og Søn A/S, Høkerboderne 28, Kødbyen, pølsefabrik, grl. 1901. (45 funktionærer og 70 arb., aktiekap. 360.000 kr.).

J. Steffensens Fabrikker, Kødbyen, kødvare- og konservesfabrik. Firmaet grl. 1910 af fabr. J. Steffensen; indtil 1934 havde firmaet til huse i Syndergårdsgade og Mitchellsgade ved Flæskehallen, men ved oprettelsen af Kødbyen flyttede det til en stor moderne fabrik på Flæsketorvet, der siden flere gange er udvidet. 1957 overgik firmaet til at blive et familieaktieselskab.

Den store produktion omfatter charcuterivarer, leverpostej, kødkonserves, fiskekonserves, sennep, marmelade og frugtkonserves og deles med ca. 50% på hjemmemarkedet og 50% eksport til alle jordens lande.

Hafnia Skinkekogeri A/S, Ingerslevsgade 116, Kødkonservesfabrik, grl. 1914. (65 funktionærer og 172 arb., aktiekap. 750.000 kr.).

Slagteriernes Central A/S, Holmbladsgade 63–65, grl. 1932. – Krogh, Brøchner & Holst A/S (bifirmaer: Slagteriernes Central A/S, Hugo Krogh & Co. A/S, Farvefabrikken Opal A/S) overtog 1932 det af direktørerne Hugo Krogh, I. M. Holst og Waldemar S. Jensen 1924 stiftede interessentskab, Slagteriernes Central, samt handelsfirmaet Hugo Krogh & Co. og farvefabrikken Opal.

Selskabet ejer ejendommene Højbro Plads 13, Lille Kirkestræde 3–5 med selskabets hovedkontor og 4 butikker, Værnedamsvej 14 med 2 butikker og Hillerødgade 31 med teknisk-kem. fabrikker. Desuden drives detailhandel fra yderligere 8 butikker inden for Stor-Kbh.s område og opskærings- og fabrikationsvirksomhed samt engroshandel til større forbrugere fra fabrikken Holmbladsgade 63–65.

Ejendommen Højbro Plads 13–Lille Kirkestræde 5 er 1954–55 restaureret og ført tilbage til sin opr. skikkelse i det omfang, dette har været muligt. (Slagteriernes Central beskæftiger 133 funktionærer og 157 arb., aktiekap. 450.000 kr.).

Blegdamsmøllen, V. Lund & Co. A/S, Bredgade 37. Virksomheden blev grl. 1893 under navnet V. Lund & Co. med det formål at forhandle mel og korn samt at formale korn. Møllen blev bygget 1893 på Blegdamsvej 52 og blev betydeligt udvidet 1910. Sen. flere mindre udvidelser. 1929 omdannet til A/S under navnet Blegdamsmøllen, V. Lund & Co. A/S, med en aktiekap. på 1 mill. kr. og med gross. V. Lund som formand. 1957 blev fabrikationen på Blegdamsvejen nedlagt, idet der i stedet for en påkrævet modernisering og pladsudvidelse indlededes et samarbejde med A/S Dampmøllen i Nykøbing F., hvilket førte til fuldstændig s. 515 sammenlægning af de to selskaber og dannelse af et nyt, Dansk Mølle-Kompagni A/S. Samtidig erhvervede Dansk Mølle-Kompagni A/S aktiemajoriteten i A/S Valsemøllen i Svinninge. (I Kbh. 11 funktionærer og 7 arb., aktiekap. 1 mill. kr.).

A/S Toldbodmøllen, Ny Toldbodgade 49–51, grl. 1898. (22 funktionærer og 45 arb., aktiekap. 1,2 mill. kr.).

Jensen & Møller A/S, kiks-, biskuits- og vaffelfabrik, Ved Amagerbanen 39, grl. 1885. Firmaet Jensen & Møller begyndte sin virksomhed 1885 som et alm. detailbageri i St. Torvegade 8 umiddelbart ved det daværende grønttorv – nu Christianshavns Torv; da grønttorvet blev flyttet, begyndte man i en bygn. bag forretningen fabriksmæssig fremstilling af biskuits m.m. Efterhånden optoges også fabrikation af andre varer, herunder kiks og vafler, og 1898 solgtes den gl. fabrik, og en ny byggedes i Dronningensgade lige over for Vor Frelsers kirke. 1919 omdannedes virksomheden til A/S. 1950 flyttedes til en helt ny moderne fabrik Ved Amagerbanen 39. (70 funktionærer og ca. 200 arb., aktiekap. 900.000 kr.).

Arbejdernes Fællesbageri A/S, Nannasgade 5, grl. 1886 på initiativ af hovedsagelig kbhsk. fagforeninger. Aktiekap. var opr. 10.000 kr., tegnet i 10 kr. aktier, som blev indbetalt af arbejdere i Kbh. med 50 øre ugentlig. Det første lejede bageri, Lyngbyvej 6, viste sig hurtigt at være for lille, og man byggede 1887 et større bageri på en indkøbt grund, Nannasgade 5, hvor bageriet efter mange udvidelser og moderniseringer stadig har til huse. Siden dec. 1891 drives eget mølleri. Fra 1899 sælges endv. under navnet Arbejdernes Kødforsyning kød. Fra 1936 egen fedevarefabrik, først på Mariendalsvej (indtil 1937), derpå 1937–53 i Landskronagade og endelig fra 1953 i Kødbyen, Flæsketorvet 49–51. 1901 initiativtager ved oprettelsen af bryggeriet Stjernen. Daglige ledere: 1886–1932 forretningsfører C. C. Andersen, 1932–55 dir. C. M. Holm og fra 1955 dir. Jørgen Christensen. Et vartegn på Nørrebro er Fællesbageriets kornsilo opført i jernbeton 1947–48. Højde 40 m. Rumindhold 1100 t. korn. (47 funktionærer og 295 arb., aktiekap. 1.115.550 kr.).

A/S Engelsk-Dansk Biscuits Fabrik, Heimdalsgade 35–37, grl. 1900. 1957 byggedes en ny fabrik til fabrikation af Kellogg’s Corn Flakes og Rice Krispies til dækning af det da. marked af disse artikler. Kellogg’s er en »foundation« med hovedsæde i Battle Creek, Michigan, U.S.A. og europ. hovedkvarter i Manchester, England. Koncernen beskæftiger verden over ca. 8000 funktionærer og arb. Engelsk-Dansk Biscuits Fabrik varetager koncernens fabrikation og interesser i Danmark. (49 funktionærer og 175 arb., aktiekap. 1 mill. kr.).

A/S Københavns Brødfabriker, Ryesgade 27, stiftedes 1917 ved sammenslutning el. overtagelse af følgende kbhske brødfabrikker: Ågades Brødfabrik – Bispebjerg Mølle og Brødfabrik – Brødfabrikken Ceres – Brødfabrikken Danmark – Dampmøllen og Brødfabrikken Phønix – Forstædernes Brødfabrikker – Jagtvejens Mølle og Brødfabrik – De Forenede Bagermestres Rugbrødsfabrik og Schulstad & Ludvigsens Brødfabrikker. Sen. overtoges Brødhandlernes Brødfabrik. Brødfabrikationen er i årenes løb koncentreret på selskabets fabrikker i s. 516 Heimdalsgade, i Ryesgade 27, hvor 1935 den nuv. administrationsbygn. opførtes, samt på den nyanlagte, 1941 i brug tagne fabrik på Strandlodsvej 13, hvor tillige selskabets centrallaboratorium er beliggende. 1935 optoges tillige fabrikation af knækbrød i en nyopført fabriksbygning i Heimdalsgade 43. Ved Islands Brygge 52 med egen kajplads er opført den moderne centralmølle med en silo- og lagerkapacitet på omkr. 7000 t rug og hvede, og selskabet er selvforsynende med mel af disse kornsorter. På møllen findes tillige korntørringsanlæg og malteri. Selskabets specialiteter er – foruden KB Knækbrød – Maltet Brød efter System Ludvigsen. (63 funktionærer og 455 arb., aktiekap. 6 mill. kr.).

Københavnske Bagermestres nye Rugbrødsfabrik A/S, Heimdalsgade 29–33, grl. 1918 (10 funktionærer og 110 arb., aktiekap. 959.800 kr.).

Brødrene Cloetta A/S, Sdr. Ringvej 39, Glostrup, fremstiller chokolade, konfekture og sukkervarer, grl. 1862. Virksomheden begyndte i Sortedamsmøllen og flyttede 1865 til egen fabrik i Niels Hemmingsensgade 32. 1901 flyttede virksomheden til en mere moderne fabrik Hørsholmsgade 20, opf. 1900 (arkt. prof. Ludv. Knudsen). 1954 flyttedes til den nuv. fabrik, Sdr. Ringvej, Glostrup, som er bygget efter de mest moderne principper, bl.a. er fabrikken bygget op omkr. maskinerne for at opnå den mest rationelle produktion. (Aktiekap. 1,5 mill. kr.).

A/S De danske Sukkerfabrikker, Langebrogade 5, stiftet 1872, ejer i Kbh. sukkerraffinaderiet Phønix, der er beliggende på den tidl. Applebyes Plads ved Langebrogade. Raffinaderiet har kajplads ved havnen og ved Christianshavns kanal. Navnet er en arv efter det 1887 nedlagte raffinaderi i Slotsholmsgade 20. Fabrikken byggedes 1912–13 (arkt. E. F. Jeppesen) til afløsning af Helsingørsgades sukkerraffinaderi, der nedbrændte febr. 1912, og Larsbjørnsstrædes sukkerraffinaderi, der nedlagdes 1914. Sen. har raffinaderiet delvis overtaget produktionen fra det nedlagte Lyngby sukkerraffinaderi. Uden for Kbh. ejer aktieselskabet sukkerfabrikker i Stege, Maribo, Nakskov, Højbygård, Sakskøbing, Odense og Assens, samt fra 1934 den tidl. A/S Sukkerfabrikken »Vestsjælland«, nu Gørlev Sukkerfabrik. Selskabet er endv. ejer af gårdene Nybøllegård, Skovnæs, Savnsøgård, Sophiehøj og Horslundegård samt flere mindre landbrug. (Funktionærer på hovedkontoret 65, på Phønix 48, arb. på Phønix 384, aktiekap. 45 mill. kr.).

Litt.: Povl Drachmann og L. Estrup. A/S De danske Sukkerfabrikker. 1872–20. april–1922. 1922.

A/S Galle & Jessen, Lyngbyvej 8, fabrikerer og forhandler chokolade, konfekturer og sukkervarer, grl. 1872, aktieselskab 1884. Efter at have drevet virksomhed forsk. steder i den indre by 1882 flyttet til nuv. placering, Lyngbyvej 8, i egne bygninger. Lyngbyvej var dengang en bred landevej med dybe grøfter og de til fabrikken tilstødende arealer kornmarker.

I årene 1920–40 erhvervedes ejendomme inden for gaderne Samsøgade, Australiensvej, Jagtvej, Lyngbyvej, således at selskabet nu ejer samtlige ejendomme, fraset en mindre ejendom på hjørnet af Australiensvej og Lyngbyvej. Blandt ejendomserhvervelserne var bl.a. hjørnegrunden Lyngbyvej-Jagtvej med den gl. historiske kgl. privilegerede Store Vibenshus kro og gæstgiveri. Bygningen, som var i meget dårlig stand, nedbrændte 25/7 1925 og blev ikke genopført. Ved s. 517 udgravning af grunden er fundet talr. vandrør af hele træstammer hidrørende fra den gl. vandforsyning til Kbh. fra den højtliggende Lundehus sø. Ved udvidelser og tilbygninger rådes nu over et areal på 20.000 m2 gulvflade. (110 funktionærer og 300 (i sæsonen 500) arb., aktiekap. 1,5 mill. kr.).

A/S Anthon Bergs Chokolade-, Konfekt- og Marcipanfabrik, Teglværksgade 31, grl. 1884. Der hersker nogen usikkerhed med hensyn til firmaets grundlæggelsesår, idet grundlæggeren, Anthon Berg, fik borgerskab 1857 som urtekræmmer, men den egl. chokoladefabrikation påbegyndtes 1884, og det er derfor dette år, der regnes for året for firmaets grundlæggelse. Firmaet har til huse i egne fabriksbygninger, Teglværksgade 31, men har desuden detailudsalg i lejede lokaler i Niels Hemmingsensgade 3. (55 funktionærer og 95 arb., aktiekap. 305.000 kr.)

A/S J. Høeghs Lakrids- & Sukkervarefabrikker, Rodosvej 47, grl. af fabrikant Jens Høegh 1890 i Odense med fabrikation af gelatinekapsler. 1902 overførtes virksomheden til Svendborg, og produktionen udvidedes med sukkervarer. 1904 flyttede virksomheden til Rodosvej 47, Kbh., hvor den 1948–49 gennemgik en omfattende udvidelse. (18 funktionærer og ca. 180 arb., aktiekap. 115.500 kr.).

Københavns Sukkerraffinaderi, Carl Jacobsens Vej 25, grl. 1914. Raffinaderiet hører siden 1/9 1953 under Sukkerfabrikken Nykøbing F. (20 funktionærer og 140 arb.).

Dansk-Engelsk Lakrits Fabrik A/S, Banegårdsvej 9, Glostrup, grl. i Glostrup 1920 som den første danske specialfabrik for lakridsvarer. (1957 15 funktionærer og 225 arb., aktiekap. 500.000 kr.). Distributionen sker gennem A/S Lagerman junr., grl. 1905. (40 medarbejdere, aktiekap. 500.000 kr.). Begge selskaber har domicil i Glostrup.

Toms Fabriker A/S, Prags Boulevard 47–49, chokolade- og sukkervarefabrik, grl. 1924. Virksomheden er startet af firmaet Trojel & Meyer i en dengang nybygget fabriksbygn., som i de følgende år gentagne gange er blevet udvidet. Efter 2. verdenskrig har virksomheden været i stærk udvikling. (Ca. 220 funktionærer og ca. 300 arb., aktiekap. 1,5 mill. kr.).

Nestlé Nordisk Aktieselskab, Roskildevej 43, Valby, fremstiller chokolade, mælkekonserves, dåsesmør, pulverkaffe samt suppeterninger og pulversupper, grl. 1932. Firmaet har siden sin stiftelse drevet chokoladefabrik på Roskildevej. 1947 købte selskabet hele aktiekap. i A/S L. E. Bruun Export (stiftet 3/7 1883 under navnet L. E. Bruun – eksport af dåsesmør). 1/1 1952 blev begge firmaer slået sammen til ét selskab og driver i dag flg. fabrikationsvirksomheder: Mælkekondenseringsfabrikker i Hjørring, Randers og Fredericia, chokoladefabrik på Roskildevej 41, fabrik til fremstilling af suppeterninger og pulversupper i Herlev samt fabrik i Masnedøgade 20, hvor der pakkes dåsesmør til eksport. Bestyrelse: Højesteretssagf. Arne Kemp, formand, højesteretssagf. Eiv. Helsted, dir. H. V. Boye og dir. E. Nyholm, alle fra Kbh., dir. P. Husler og dir. H. Streit fra Vevey, Schweiz. Administration: Administrerende dir. H. V. Boye samt dir. E. Nyholm. (270 funktionærer og 700 arb., aktiekap. 10 mill. kr.).

Otto Mønsted A/S, Otto Mønsteds Plads 9, fremstilling af margarine og dermed beslægtede fedtstoffer. Virksomheden er grl. af gross. Otto Mønsted, der 1883 s. 518 oprettede Danmarks første margarinefabrik i Århus. Sen. udvidedes virksomheden med 2 margarinefabrikker i England, hvilke dog måtte afhændes under 1. verdenskrig, og 1920 toges en nyopført fabrik i Kbh. i brug.

Foruden margarine og dermed beslægtede fedtstoffer til salg i ind- og udland producerer selskabet gennem datterselskaber alm. mejeriost og smelteost. Den fremstillede ost går for langt den største dels vedkommende til eksport.

1909 omdannedes Otto Mønsteds da. virksomhed til et aktieselskab. Den nuv. aktiekap. på 7 mill. kr. ejes af Otto Mønsteds Fond, der er oprettet i h.t. gross. Otto Mønsteds og fru Anna Mønsteds testamente af 1916. Fondens fundats er udfærdiget 18/6 1934. (60 funktionærer og 280 arb.).

A/S De forenede Kaffesurrogat- og Cichoriefabrikker, Rådhuspladsen 16. Virksomheden har sin oprindelse i A/S De danske Cichoriefabrikker, der stiftedes 1872 ved sammenslutning af 6 fabrikker og 1896 overtog C. F. Rich & Sønners Kaffesurrogatfabr. i Kbh. 1902 optoges 9 andre fabrikker i sammenslutningen. Siden 1933 er virksomheden organiseret således, at der til moderselskabet A/S De Danske Cichoriefabrikker, C. F. Rich. & Sønner (aktiekap. 1 mill. kr.), hovedkontor i Richshuset, er tilsluttet 1) ovenn. fabrikationsvirksomhed, De forenede Kaffesurrogat- og Cichoriefabrikker (50 funktionærer og 150 arb., aktiekap. 4 mill. kr.), 2) De forenede Cichorietørrerier A/S (aktiekap. 2 mill. kr.) og 3) C. F. Rich & Sønners Handelskompagni Mercantila A/S (aktiekap. 1/2 mill. kr.).

A/S Kaffesurrogatfabrikken »Danmark«, Kalvebod Brygge 20, fabrikation af kaffetilsætning og -erstatning samt tørreri for cikorierødder og sukkerroer, grl. 1902 af købmænd i Kbh. og provinsen med en aktiekap. på 50.000 kr., 1912 afhændet til det nuv. A/S. Fabrikken, der ligger i Hedehusene af h.t. forsyningen med cikorierødder og sukkerroer fra omegnens landmænd, er gentagne gange udvidet. Hovedkontor i Kbh. (31 funktionærer og 56 arb., aktiekap. 500.000 kr.).

Peter F. Heering, Overgaden n. Vandet 11, likørfabrikation (specialitet Cherry Heering), grl. 1818 af Peter Fr. Suhm Heering som urtekramhandel. Fabrikationen af kirsebærlikør påbegyndtes ca. 1820 og er nu vokset til en betydelig produktion, der eksporteres til alle dele af verden. Virksomheden bekæftiger uden for kirsebærsæsonen på sine virksomheder i Kbh. og i Dalby ved Haslev ca. 130 medarbejdere (ca. 60 funktionærer og 70 arb.) og herudover adskillige hundreder i kirsebærsæsonen. Ud over sin produktions- og plantagevirksomhed har firmaet 1958 atter genoptaget rederinæringen med to moderne lastmotorskibe på hver ca. 2500 tons. Firmaets ejendom, Overgaden neden Vandet 11, opførtes 1785 for Hans Pedersen Kofod.

Litt.: F. C. Sommer og Louis Bobé. Slægten Heering. 1900. Peter N. Heering. Familiebogen. 1912. Povl Drachmann. Peter F. Heering 1818–1. decbr.–1918. 1918. Peter F. Heering 1818–1. decbr.–1943. 1943. Peter F. Heering. Et verdenskendt dansk firmas virke siden 1918. 1950.

Carlsberg Bryggerierne, Vester Fælledvej 100, grl. 1847 (første bryg 10/11) af brygger, kapt. i borgervæbningen, dr. phil. J. C. Jacobsen (1811–87). Bryggeriet Carlsberg blev opkaldt efter sønnen Carl og anlagt på en del af Bjerregårdens jorder i Valby. Carlsberg er det første bajerskølbryggeri i Norden, og de første forsøg på at fremstille øl af denne type blev allr. foretaget 1838 i det opr. bryggeri s. 519 i Brolæggerstræde 5. 1870–71 byggede J. C. Jacobsen et anneksbryggeri, det første Ny Carlsberg, som sønnen, dr. phil. Carl Jacobsen (1842–1914) forpagtede til 1882. Imens havde Carl Jacobsen opført sit eget bryggeri, det nuv. Ny Carlsberg, og anneksbryggeriet blev indlemmet i Gamle Carlsberg. 1/10 1906 indgik Gamle og Ny Carlsberg under en fælles ledelse med Carl Jacobsen som dir.

(Foto). Indkørsel til Carlsberg Bryggerierne fra vest gennem Elefantporten (fra 1901) med Carl Jacobsens valgsprog LABOREMUS PRO PATRIA. I baggrunden ses Dipylonporten.

Indkørsel til Carlsberg Bryggerierne fra vest gennem Elefantporten (fra 1901) med Carl Jacobsens valgsprog LABOREMUS PRO PATRIA. I baggrunden ses Dipylonporten.

J. C. Jacobsen kom tidligt i samarbejde med videnskaben, og mange forbedringer i driften blev herved muliggjort. Især bør nævnes kogning ved damp, pasteurisering samt indførelsen af ren gær i driften efter professor Emil Chr. Hansens metode (12/11 1883). 1875 havde J. C. Jacobsen oprettet Carlsberglaboratoriet, hvorved han grundlagde den da. bryggerividenskab. 25/9 1876 stiftede han Carlsbergfondet, hvortil han efterhånden overførte anselige kapitaler; i sit testamente af 20/2 1882 skænkede han sit bryggeri, Gamle Carlsberg, til Carlsbergfondet, som overtog det 1/10 1888. Samtidig bestemte han, at hans private bolig på Carlsberg, opf. 1853 i klassicistisk stil efter J. C. Jacobsens tegn. med N. S. Nebelong som arkt., med en 1876 tilbygget dorisk søjlehal, skulle gives som æresbolig for livstid til en mand el. kvinde, der havde gjort sig fortjent ved sin virksomhed inden for videnskab, litteratur el. kunst. (Prof. Harald Høffding 1914–31, prof. Niels Bohr fra 1931).

Carlsbergfondets ledelse består af 5 medlemmer, udvalgt blandt Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs medlemmer. Fondets arbejde til fremme og støtte af nationale formål omfatter if. dets statutter: A. Carlsberg laboratorium. B. Videnskaben s. 520 i almindelighed (herunder Carlsbergfondets biologiske Institut, hvor bl.a. kræften udforskes). C. Det nationalhistoriske Museum på Fr.borg.

1902 skænkede Carl Jacobsen sit bryggeri, Ny Carlsberg, til Carlsbergfondet.

Samtidig oprettede han Ny Carlsbergfondet, hvis midler er helliget kunsten, derunder både kunstindustri og havekunst, og som bl.a. virker til bedste for det af Carl Jacobsen 1897 grl. Ny Carlsberg Glyptotek.

I de forløbne ca. 80 år har de to fond skænket det da. samfund pengemidler, der langt overgår 100 mill. kr.

Carlsberg Bryggerierne spænder 1958 over et areal på ca. 27 ha. Gamle Carlsberg, der tidl. havde indkørsel fra Pasteursvej gennem porten ved fyrtårnet, anvendes væsentligt til malterier og værksteder samt lagerkældre. Det egl. bryggeri er nu centraliseret omkr. Ny Carlsbergvej. Hertil kommer så ø.f. Pasteursvej kraftcentralen og mineralvandsfabrikken, og ved Vester Fælledvej ligger de to tapperier, administrationsbygning og børnedaghjem.

Da Carl Jacobsen 1880–81 byggede sit eget bryggeri, Ny Carlsberg, ønskede han, at dets bygn. foruden at være praktisk indrettede skulle fremtræde i en arkitektonisk smuk form. Den centrale bygn. er det store bryghus (1901), opført i florentinsk stil efter Carl Jacobsens tegn. med V. Klein som arkt. På taget findes bronzegruppen »Thor i kamp med jætterne« af C. J. Bonnesen. 1892 blev Dipylonporten (dobbeltporten) opført efter tegn. af V. Dahlerup; den er prydet med 9 legemsstore portrætfigurer i brændt glaseret ler (deriblandt Carl og Ottilia Jacobsen) og bærer ur, hvorover der er anbragt en malmstøbt gruppe »Klokkeslagerne« af Stephan Sinding. Ved siden af Dipylon findes et rundt tårn, bærende en antik bronzefigur med opløftede arme, »Adoranten«. Mod Valbysiden findes Elefantporten (1901, arkt. V. Dahlerup), der bæres af 4 elefanter i bornholmsk granit, modelleret af H. P. Pedersen-Dan; det kobbertækkede tårn er kronet med et snoet lanternespir. Bryghuset er flere gange udvidet og moderniseret (1921 og 1955).

Over for bryghuset ligger gærkælderanlæggene, der i årene 1948–58 er blevet stærkt udvidet og moderniseret.

Carl Jacobsens bygn. er smykket med en række mindetavler og buster: Louis Pasteur (Paul Dubois), Emil Chr. Hansen (Nicolai Schmidt), Carl Linde (Hans Lamberg Petersen), Gabriel Sedlmayer (Alexis Møller), Christen Jacobsen, J. C. Jacobsen (H. W. Bissen), Laura Jacobsen (Ludvig Brandstrup), Carl Jacobsen (Vilh. Bissen) og Ottilia Jacobsen (Henri Chapu). Fra de seneste år skal nævnes følgende udsmykninger:

Relief i vestibulen ved Ny Carlsberg bryghus (1955), udført i glaserede chamottesten af Olaf Stæhr-Nielsen og Nathalie Krebs, visende Carl og Ottilia Jacobsen, der betragter udsigten over deres bryggeri med byen Kbh. i baggrunden.

Bronzerelief ved indgangen til gærkælderen, udført af Trine Dreyer (1956), hvor man ser J. C. Jacobsen undervejs i diligencen fra München til Kbh. i færd med at køle sin gær under vandposten.

Kraftcentralen består af kedelhus (1926–28), maskincentral (1924–28, udvidet 1952–53), vandtårn med obelisk (1928) og vandrensning (1935). Disse bygninger er med undtagelse af sidstn. opført efter tegning af arkt. C. Harild. Midt i kraftcentralens anlæg står den monumentale, snoede skorsten (1900), 56 m høj, tegnet af V. Dahlerup.

s. 521

Mineralvandsfabrikken, der 1921 blev opf. efter tegn. af C. Harild, består af essensrum, tappehal, borgestuer m.m. (tidl. – fra 1901 – var mineralvand fremstillet på forsk. af de gl. fabrikker, der også fremstillede øl).

Der findes 2 tapperier for øl: Det ældre, der er sammenbygget med administrationsbygningen, er ligesom denne opført 1903 i holl. renæssancestil efter tegn. af V. Klein. I buegangen foran kontorerne findes en række bronzebuster: J. C. Jacobsen, Carl Jacobsen, van der Aa Kühle, Vagn Jacobsen, Poul C. Poulsen, N. Hjelte Claussen og Halfdan Hendriksen. Desuden er der buster af L. Pasteur, Emil Chr. Hansen og Gabriel Sedlmayr.

Det nye tapperi for øl (1951–55) er opført efter tegn. fra Carlsbergs projekteringsafdeling. Der findes 4 etager til lagerplads for tom emballage og aftappet øl, og øverst ligger tappehallen (ca. 4700 m2). Der findes en indendørs godsstation med plads til 24 kølevogne, filterrum for øl, borgestuer m.m. (totalt grundareal 6000 m2, totalt etageareal 33.000 m2).

Carlsberg Bryggeriernes børnedaghjem (1948), Vester Fælledvej 100, har til formål »at tage vare på børn af Carlsbergs kvindelige medarbejdere, medens disse er på arbejde«. Børnedaghjemmet består af børnehave (60 børn) og vuggestue (40 børn).

Carl Jacobsens private villa, den tidl. Gl. Bakkegård, ombygget 1890–92 af Hack Kampmann, blev udvidet ved tilbygn. af en række sale, der indtil 1897 rummede det første Glyptoteks samlinger. 1915 blev der i disse lokaler indrettet et Carlsberg museum, visende familien Jacobsens historie og Carlsberg Bryggeriernes udvikling gennem tiderne. Foran Carlsbergmuseet ligger Hack Kampmanns smukke indgangsloggia (1895) og porttårnet (1905).

Til bryggerierne hører en række arbejderboliger, opf. 1888 af Ny Carlsberg Arbejderlegat, opret. 1883 af Carl Jacobsen og hustru.

Foran Carlsberglaboratoriet står J. C. Jacobsens statue (Vilh. Bissen), og på skråningen foran anneksbryggeriet findes Carl Jacobsens statue (Ludvig Brandstrup); ved maskincentralen er der 10/11 1947 rejst en mindesten for J. C. Jacobsen og foran administrationsbygningen Carlsberg-brønden (Max Andersen).

Til sidst kan nævnes følgende tal og størrelsesforhold: Malteri: Kapacitet ca. 24.000 t byg pr. år. Bryghus: Årligt maltforbrug ca. 20.000 t (heri er medregnet de øvrige ekstraktgivende brygmaterialer). Maks.produktion 7000 hl ølurt pr. dag. Gærkælder: Rummer i alt ca. 60.000 hl. Lagerkælder: Rummer i alt ca. 360.000 hl. Tapperi: Maks.tapning i de 2 tapperier ca. 2 mill. flasker på 16 timer. Mineralvandsfabrik: Maks.tapning ca. 720.000 flasker på 16 timer. Kørselsafdelingen: Ca. 160 motorkøretøjer og 60 heste. 103 jernbanevogne (kølevogne). Maskinafdeling: Pr. år: Kulforbrug (totalt brændselsforbrug omregnet hertil) ca. 33.000 t. Dampproduktion ca. 230.000 t. El-produktion ca. 18 mill. kilowatttimer. Kuldeproduktion 9 milliarder kilokalorier. Vandforbrug 2,3 mill. m3.

Carlsberg Bryggerierne beskæftiger ca. 370 funktionærer, ca. 110 formænd og ca. 2600 arbejdere.

Litt.: C. Nyrop. Ny Carlsberg. 1896. A. Fraenkel. Gamle Carlsberg. 1897. C. Nyrop. J. C. Jacobsen. 1911. J. Østrup. J. C. Jacobsen. 1912. Johannes Steenstrup. Carl Jacobsen og hans Fader. 1921. Sa. Carl Jacobsens Liv og Gerning. 1922. M. K. Michaelsen. Carlsberg Bryggeriernes Bygningshistorie, Arch. Maanedshæfte 1929. Carlsbergfondet 1876–1926. 1930. Johs. Pedersen. Carlsbergfondet. 1942.

A/S De Danske Spritfabrikker, Havnegade 29. Selskabet stiftedes 1881 på initiativ af sen. etatsråd C. A. Olesen og under medvirkning af C. F. Tietgen med det s. 522 formål at rense udenlandsk råsprit i en nyopført rektifikationsanstalt på Strandboulevarden i Kbh. med eksport til vinlandene ved Middelhavet for øje. Virksomheden kom dog til at bestå i produktion af sprit til det indenlandske marked. Straks ved stiftelsen overtoges Aalborg privilegerede Sirups- og Spritfabrik, grl. 1845, Spritfabrikken »Odin« i Randers, grl. 1873, Liisberg & Meisner i Århus, grl. 1780, Ohlsen & Ahlmann i Fredericia, grl. 1846, og Roskilde Spritfabrik, grl. 1830. I årene 1880–1900 overtoges yderligere en række brænderier, deriblandt Harald Jensens Dampbrænderi i Ålborg og A. Brøndum & Søn i Kbh. og endelig 1918–23 sa. m. A/S Spritfabrikken Fortuna alle øvrige spiritusfabrikker i Danmark. Efter nedlæggelsen af de fleste brænderier ejer D.D.S.F. på nuv. tidspunkt fabrikker i Ålborg, Hobro, Randers, Slagelse, Roskilde og Kbh. samt forsk. landejendomme.

Siden 1934 har D.D.S.F. i h. t. overenskomst med myndighederne eneret på fremstilling af sprit og gær samt destillerede drikkespritarter i Danmark, medens eksporten og andre opgaver, som ikke indeholdes i overenskomsten med myndighederne, varetages af et særligt selskab, A/S Danisco, Kristianiagade 8, Kbh.

D.D.S.F.s hovedkontor har siden stiftelsen ligget i Kbh., først 1881–82 i Slotsholmsgade 18 i Sukkerfabrikkernes ejendom. Efter at være flyttet adskillige gange har det siden 1922 haft til huse i den af selskabet i dette år erhvervede ejendom, Havnegade 29, der er bygget af J. D. Herholdt 1866 som enfamiliehus efter eng. mønster for den fra London hjemvendte vekselerer Martin Levin. 1929 købte D.D.S.F. tillige naboejendommen Havnegade 31, opført 1866 som beboelseshus. Ejendommene ligger på den tidl. Søetatens Plads. Bebyggelsen skete, efter at marinen var flyttet til Holmen. Begge ejendomme indeholder nu D.D.S.F.s hovedkontor.

Af D.D.S.F.s virksomheder i Kbh. var den ældste den ved selskabets stiftelse 1881 byggede rektifikationsanstalt på Strandboulevarden, der lå på en grund, der gik helt ned til stranden, således at man kunne modtage spritten i pramme. Men da Frihavnen blev bygget, mistede grunden adgangen til Øresund. Fra afdelingen foregik al ekspedition af sprit på fustager m.v. til kunder på Sjælland og omliggende øer. Efter at anlægget på Amager var taget i brug 1956, og afdelingen var flyttet dertil, blev ejendommen på Strandboulevarden solgt til Kryolitselskabet Øresund A/S. Den af D.D.S.F. ligeledes til 1956 drevne fabrik i Snaregade blev grundlagt af brændevinsbrænder Anton Brøndum 1840. Spritfabrikationen i denne ejendom blev standset 1917. Komplekset omfattede hele karreen Snaregade, Knabrostræde, Kompagnistræde, og der fandtes her aftapperi for akvavit, likør m.v. samt pakkeri for gær, som herfra sendtes til alle kunder i Kbh. og på Sjælland med omliggende øer. Sammenslutningen af de to kbhske afdelinger 1956 skete i forb. m., at der kom et samarbejde i stand med de A. P. Møller’ske dampskibsselskaber og det af disse oprettede Mærsk Raffinaderiet, og samtidig med at Pyrolyseværket blev opført på en del af Kløvermarken på Amager, opførte D.D.S.F. på en grund ved siden af et nyt anlæg, som foruden en spritfabrik til fremstilling af syntetisk sprit på grundlag af ethylen fra Mærsk Raffinaderiet samt rektifikationsanstalt indeholder de samlede kbhske afdelinger og ekspeditioner. Anlægget på Amager har adressen Raffinaderivej 10, og det blev indviet i forb. m. D.D.S.F.s 75 års jubilæum 9/8 1956. D.D.S.F.s ny anlæg s. 523 s. 524 er bygget på et areal af Kløvermarken, hvor det gl. Strickers Batteri tidl. har ligget (arkt. Alf Cock Clausen og Preben Hansen, entreprenørfirmaet Kampmann, Kierulff & Saxild, kunstnerisk udsmykning (præmieret) af malerne Frede Christoffersen (glasmosaik) og Gudmund Olsen (dekorativ og abstrakt farvekomposition med spritfremstillingens kem. formler som ledemotiv). (132 funktionærer og 96 arb., aktiekap. 14 mill. kr.).

Litt.: Gær- og Spritindustriens Historie i Danmark. 1931. Aktieselskabet De danske Spritfabrikkers Bygninger. 1957.

(Foto). De danske Spritfabrikkers anlæg på Amager og Mærsk Raffinaderiets pyrolyseværk set over et hjørne af Kløvermarken (Christianshavns Fælled) med Amagerbanens spor i forgrunden.

De danske Spritfabrikkers anlæg på Amager og Mærsk Raffinaderiets pyrolyseværk set over et hjørne af Kløvermarken (Christianshavns Fælled) med Amagerbanens spor i forgrunden.

(Foto). Tuborgs Bryggerier’s indkørsel fra Strandvejen med det store bryghus i midten og silovandtårnet til højre.

Tuborgs Bryggerier’s indkørsel fra Strandvejen med det store bryghus i midten og silovandtårnet til højre.

De forenede Bryggerier A/S, H. C. Andersens Boulevard 22, grl. 1890. Virksomheden begyndt 1/1 1891 ved sammenslutning af Bryggerierne Rahbeks Allé, grl. 1861 af A. Vogelius, nu virksomhed som A/S Kongens Bryghus, Rahbeks Alléafd., Tvedes Bryggeri, Vesterbrogade 140, grl. 1838 af H.J. Tvede († 1878) i Lyngby, flyttet 1851 til nuv. plads, flere grunde tilkøbtes efterhånden, således 1882 Haveselskabets have (brygning nu her ophørt), Kongens Bryghus, Bryghusgade 1 (H. Chr. Jonstrup. Medd. om Kongens Bryghus og Bryggerilavet 1443–1890. 1891), Aldersro, Jagtvej, grl. 1858, 1884 overgået til Marstrands Bryggerier, ophævet 1900, Krone-Øl Bryggeriet, Vodroffsvej 25, grl. 1865 på den 1857 købte Vodroffsgårds Mølle af Troels Marstrand sa.m. Jens Lund og F. W. Kjørboe (bygningerne opf. af murermester J. V. Frohne, sen. ombyg. og udvidede), nu virksomhed som A/S Kongens Bryghus, Vodroffsvej afd., Rabeshave, Langebrogade, grl. 1850 (1893 slået sa.m. Tvedes Bryggeri, solgt 1905), Porterbryggeriet Alliance, Alliancevej, grl. 1886, Ravnsborg, Ryesgade, 1880, ophævet 1893, Frederiksberg Bryggeri, dav. Lampevej, grl. 1867, ophævet 1891, Kastrup Bryggeri, grl. 1845, Svanholm, Gl. Kongevej, grl. 1853, ophævet 1891, Ny Bryghus, Bülowsvej, grl. 1873, ophævet 1891. 1894 tilkøbtes Tuborgs Bryggerier, Hellerup, der er udvidet stærkt i de seneste år, så at de nu fremtræder som et af de største og mest moderne bryggerier i Europa (særlig mærkes administrationsbygningen (arkt. prof. A. Rosen), det store bryghus (arkt. H. Glæsel), malterianlægget (ingeniør F. Sodemann), aftapningsanstalten, den store mineralvandsfabrik (arkt. Sven Risom), eksportbygningen (arkt. Poul Raben), den betydelige udvidelse af Tuborg havn (ing. H. Paulli), silovandtårnet (ca. 60 meter s. 525 højt, 1955, arkt. Tyge Hvass), gærkælderbygning (1956, arkt. Tyge Hvass), lagerkældre (1955 og 1957, arkt. Tyge Hvass) samt distributionshal (1958, arkt. Tyge Hvass og Preben Hansen); endelig købtes 1899 Bryggeriet Trekroner i Valby, solgt 1915 (bygningerne er opf. 1899–1900 af arkt. Leuning Borch).

Virksomheden drives nu under navnet A/S Tuborgs Bryggerier, Hellerup, samt A/S Kongens Bryghus, Rahbeks Allé og Vodroffsvej. Tuborg er efter krigen udvidet og moderniseret for over 100 mill. kr. Efter erhvervelsen 1954 af de tidl. Esso-arealer »Søndre Tuborg« er det samlede areal ca. 57 tdr. land, hvortil kommer Tuborg havn, Danmarks største privathavn.

Selskabet, hvis aktiekap. opr. var 6 mill. kr., men nu er 28 1/2 mill. kr., producerer både over- og undergæret øl samt mineralvand. I sidste regnskabsår (1/10 1956–30/9 1957) beløb De forenede Bryggeriers omsætning sig til henved 280 mill. kr. – Det samlede salg af øl og mineralvande, udregnet henh. i antal halvflasker og kvartflasker, udgjorde ca. 533 mill. flasker. Der beskæftigedes ca. 500 funktionærer og ca. 2500 arb. I ølafgift og mineralvandsafgift til staten blev betalt 124 mill. kr.

1920 købte selskabet Kunstindustrimuseets tidl. ejendom, H. C. Andersens Boulevard 20–24, hvortil hovedkontoret flyttedes. Denne ejendom er også hjemsted for Tuborgfondet (grl. 9/2 1931, kapital ca. 7.975.000 kr.).

Litt.: Karl Meyer. De forenede Bryggerier 1891–1916. 1916.

Bryggeriet Stjernen A/S, Dronning Olgas Vej 61, grl. 1902 på initiativ af De samvirkende Fagforeninger i Kbh. og Arbejdernes Fællesbageri. På det Kjøbenhavns Bryggerier og Malterier Hafnia tilhørende bryggeri på Dronning Olgas Vej, som selskabet havde i forpagtning med forkøbsret, foretoges 8/4 1902 den første indbrygning. 1907 købte selskabet bryggeriet samt et til anlægget hørende malteri. 1911 påbegyndtes fabrikationen af mineralvande. Marts 1925 købtes ejendommen Mariendalsvej 49, der delvis blev nedrevet for at give plads for en fuldt moderne aftapningsafdeling og mineralvandsfabrik. Allr. i slutningen af 20erne medførte Stjernens udvikling, at man måtte se sig om efter mere plads, således at man kunne få plads til at indrette en større mineralvandsfabrik. Dette skete 1931, da bryggeriet købte Den kgl. Ride- og Beslagskole, Dronning Olgas Vej 61, af staten. I rideskolens hovedbygn. indrettedes mineralvandsfabrik, laboratorium og hovedkontorer. Bygningerne er i det ydre stadig uforandrede. 1939–40 købte Stjernen den tidl. brødfabrik Ceres. Det nyerhvervede areal lå i umiddelbar forlængelse af ølaftapningshallen med façade såvel til Dronning Olgas Vej som Kronprinsesse Sofies Vej. På dette areal realiseredes straks første del af en ny tappehal, hvis fortsættelse p.gr.af krigen blev udskudt til 1953, da en fuldautomatisk tappehal stod færdig.

Ved befrielsen maj 1945 var Stjernen hovedkvarter for modstandsbevægelsens kbhske afdeling. Dette var aftalt med bryggeriets ledelse nogen tid i forvejen. Frihedsrådets kommandoudvalg udøvede sin virksomhed fra Stjernens administrationsbygn.

Selskabets første bestyrer var folketingsmand Sigv. Olsen, der ledede bryggeriet til sin død dec. 1919. Han efterfulgtes af redaktør G. Chr. Olsen († 1923), som afløstes af Emanuel Svendsen († 1951) fra dec. 1923. Peder Nørgaard blev knyttet som meddir. til bryggeriet 1/11 1933 og afløste Emanuel Svendsen som s. 526 administrerende dir. fra 1/1 1945. Som meddir. ansattes fra 1/10 1945 Viggo Christensen (d. 1958), og han afløstes af dir. Finn Hammerlev fra 1/1 1958.

(Foto). Bryggeriet Stjernen set fra pladsen foran bryggeriets hovedkontor.

Bryggeriet Stjernen set fra pladsen foran bryggeriets hovedkontor.

Bryggeriet, hvis samlede areal er på ca. 34.000 m2, producerede 1956/57 116.400 hl øl og 14 mill. flasker mineralvand. Omsætningen udgjorde ca. 24 mill. kr. (60 funktionærer og 400 arb., aktiekap. 2.305.000 kr.).

Litt.: Jørgen Christensen og Ernst Christiansen. En Stjernevogn kørte ud –. 1952.

Chr. Augustinus Fabrikker A/S, Gullandsgade 7, fabrikation af tobaksvarer, grl. 1750, overgået til A/S 1919. Aktiekap. 6 mill. kr. Bifirmaer: De Danske Cigar- & Tobaksfabrikker – Horwitz & Kattentid. Fabrikkerne indstiftede 8/5 1950 et fond på 1/2 mill. kr., hvoraf årlig skal uddeles 50.000 til en da. videnskabsmand.

Litt.: H. C. Bering Liisberg. Chr. Augustinus 11/5 1750–11/5 1900. 1900.

Brødr. Braun A/S, Prinsessegade 60, fabrikation af tobaksvarer, grl. 1814. (10 funktionærer og 80 arb., aktiekap. 1,5 mill. kr.).

A. M. Hirschsprung & Sønner A/S, Tordenskjoldsgade 9, cigar- og cigarillosfabrikker, grl. 1826 af A. M. Hirschsprung († 1871), overtoges 1858 af sønnerne Bernhard († 1909) og Heinrich († 1908) Hirschsprung. A/S 1899 med Holger Hirschsprung som administrerende direktør. Nuv. direktion: Asger M. Hirschsprung og W. Kjær. Ældste nuv. fabriksbygn. i Tordenskjoldsgade opførtes 1866 af arkt. O. Petersen. Efter mange ejendomsovertagelser opførtes 1. etape af ny fabrik i Virum 1950 af prof., arkt. Preben Hansen, og 2. etape 1956 af sa. (ca. 125 funktionærer og ca. 800 arb., aktiekap. 4,2 mill. kr.).

s. 527

I/S E. Nobel, Prinsessegade 62, fabrikation af alle slags tobaksvarer, I/S grl. 1835 i Nykøbing F. af E. F. Nobel (1810–92). 1854 overtog E. F. Nobel Chr. Kastrups fabrik, Vestergade 11, Kbh. (grl. 1806). – Fra 1854 til 1908 blev de 2 fabrikker drevet hver for sig, men begge med navnet E. Nobel. Firmaet i Nykøbing F. overgik i dette tidsrum til slægtninge af E. F. Nobel, indtil det 1908 genforenedes med fabr. E. Nobel, Kbh. I årene kort efter 1854 var fabrikken fra Vestergade 11 flyttet til Smallegade på Fr.berg og sen. til den nuv. adresse: Prinsessegade 62. Fabrikkerne i Nykøbing F. og Prinsessegade drives nu sammen og administreres fra hovedkontoret i Prinsessegade 62. Firmaet beskæftiger ca. 800 funktionærer og arbejdere i sine tobaks- og emballagefabrikker.

P. Wulff A/S, Esplanaden 6–10, fabrikation af cigarer og cigarillos. Virksomheden grl. 1868 af Peter Wulff († 1898). Den havde i en årrække fabrikker Toldbodvej 6, hvor den tidl. husarkaserne 1907 blev omdannet til fabrik, og Nordre Fasanvej 111–15, hvor firmaet 1916 købte Herm. Krügers fabriksbygning. Blev omdannet til A/S 1939 med Paul Wulff som administrerende direktør. Virksomheden har nu fabrikker Nordre Fasanvej 111–15, Polensgade 25 og Dampfærgevej 21, Frihavnen. Hovedkontoret, Esplanaden 6–10, påregnes flyttet til en planlagt nybygn. på selskabets grund Nordre Fasanvej 117–19 i løbet af 1959. (Aktiekap. 1.650.000 kr.).

American Tobacco Company A/S, Tobaksvejen 4, fabrikation af cigaretter og pibetobak, grl. 1901. Selskabet virkede i de første år som repræsentant for udenlandske forbindelser med domicil Stenosgade, Kbh. 1907 flyttede selskabet til Studiestræde og 1908 til Holbergsgade. På dette tidspunkt blev fabrikationen af cigaretter optaget. 1913 flyttede selskabet til en nyopf. fabriksbygn., Sundholmsvej 65, og her havde selskabet domicil indtil 1951. I årene 1951–52 blev virksomheden overflyttet til et nyt moderne fabriksanlæg i Gladsakse, Tobaksvejen 4, Søborg. Dette bygningsanlæg, som er præmieret af Gladsakse kom., er tegnet af arkt. Hans Rahlff, M.A.A. (165 funktionærer og 380 arb., aktiekap. 22 mill. kr.).

Aage Lichtinger A/S, Jagtvej 169, fabrikation af cigarillos og cerutter, grl. 1910. (45 funktionærer og 190 arb., aktiekap. 1 mill. kr.).

Jacob Holm & Sønners Fabriker A/S, tovværks- og sejlgarnsfabrik, Reberbanegade 3, grl. 1794, A/S 1923. Datterselskab i New York, opret. 1955. Virksomhedens grundlægger Jacob Holm († 1845), der 1794 havde påbegyndt en urtekramhandel i det daværende Lille Torvegade 73 (nuv. Torvegade 21), og som fra 1798 tillige drev rederivirksomhed, opførte 1811 en lukket reberbane af træ ved Amager Landevej. 1836 optog han sine 3 ældste sønner som medindehavere i virksomheden, der antog navnet Jacob Holm og Sønner. 1859 opførtes en grundmuret tovværksfabrik, hvor der anvendtes dampkraft. Sen. påbegyndtes fremstilling af jernog ståltrådstove. 1893 anlagdes et sejlgarnsspinderi. 1929 moderniseredes fabrikken, og der indførtes eldrift. Den nuv. fabrik opførtes 1937, og der er i de flg. år stadig foretaget udvidelser af fabriksbygningerne og maskinparken. Produktion s. 528 1957: ca. 9 mill. kg til en værdi af 30 mill. kr. (100 funktionærer og 565 arb., aktiekap. 6 mill. kr.).

Litt.: Jubilæumsskrift af Johs. Lehmann. 1944.

C. Schleisner, Kgl. Hof Farveri, Drejøgade 3, farveri og kemisk tøjrensningsetablissement, grl. 1840. Virksomheden startet som kattuntrykkeri og væveri, nu hovedsagelig beskæftiget med tøjrensning og forædling af alle former af tekstilmaterialer. Forædlingsanstalten omfatter 1) silkefarveriet, der behandler natursilke, rayon og fuldsyntetiske stoffer (nylon, perlon, dacron, terylene o.s.v.), 2) bomuldsfarveriet, der farver bomuldsgarner og -metervarer olgn., 3) uldfarveriet, der farver uldgarner, 4) filmstrykkeriet, der trykker mønstrede stoffer i flere farver og 5) garderobefarveriet, der hovedsagelig opfarver konfektion for private.

Firmaet har 25 forretninger (indleveringssteder) i Stor-Kbh. og endv. forretninger i alle større provinsbyer samt filialer i Sverige og endelig biler på salgsruter på Sjælland. (55 funktionærer og 80 arb.).

A/S Johs. Barding, Rådmandsgade 11, farvning og kem. tøjrensning, grl. 1841. (59 funktionærer og 147 arb., aktiekap. 200.000 kr.).

Carl Flensburg & Sebbelov, væveri, Farvergade 10, enkeltmandsfirma, opret. 1879 af gross. Valdemar Sebbelov († 1897) og Carl Flensburg († 1944) i Overgaden oven Vandet, Christianshavn. 1881 købte firmaet det nedlagte Kastrup Saltværk, hvortil væveriet flyttedes, efter at saltværksbygningen var ombygget. Fabrikationen omfattede først og fremmest linnedvarer, navnlig fine – jacquardvævede – dækketøjer, men udvidedes i 90erne til også at omfatte møbelstoffer af uld og bomuld, gardiner, divantæpper m.v. Fra midten af 90erne bestyrede virksomheden en for firmaet C. Olesen, sen. (1903) A/S, bygget tekstilfabrik, som A/S C. O. overtog 1903. Fabrikken udvidedes adskillige gange med tilbygninger og anskaffelse af kostbare jacquardvæve. Efter betydelige vanskeligheder under 2. verdenskrig, da fabrikkens virksomhed måtte lægges om som følge af restriktioner, bl.a. forbud mod at fremstille en lang række af fabrikkens specialiteter, er virksomheden i de sen. år på ny stærkt udvidet og moderniseret, ved ombygninger, anskaffelse af nye væve og maskiner, indretning af tidssvarende lokaler for arbejderne, og fabrikken er vendt tilbage til som hovedartikel at fremstille sin opr. specialitet: finere dækketøjer.

Efter at Valdemar Sebbelov p.gr.af sygdom 1892 havde måttet ophøre med ledelsen af firmaet, blev hans brodersøn Holger Sebbelov († 1950) prokurist, fra 1897 kompagnon i firmaet. Fra 1943 var Walther Riess og Holger Sebbelovs nevø, Henning S., medindehavere af firmaet, og efter at såvel fabrikant Holger Sebbelov som fabrikant Riess var døde 1950, blev Henning Sebbelov eneindehaver af firmaet. (34 funktionærer og 95 arb.).

Litt.: L. Brahe Christensen. Et dansk Linnedvæveri gennem 75 Aar. Carl Flensburg & Sebbelov. Fabrikant Holger Sebbelov in memoriam. 1954.

Dansk Gardin- og Textilfabrik, Hasselbalch & Co., Lundtoftevej 1, Kgs. Lyngby, vævning af netgardiner og bomuldsmetervarer, bifirma af A/S Hasselbalch & Co., grl. 1889, omdannet til A/S 1955, aktiekap. 10 mill. kr. Fabrikken beskæftiger 13 funktionærer og 96 arb.

s. 529

K. P. Thomsen, Tekstilfabrikker, incl. Østerbros Dampvæveri, Frederikssundsvej 254, Brønshøj, spinderi og væveri. K. P. Thomsen, der er et interessentskab, er grl. 1890, Østerbros Dampvæveri er grl. 1896, A/S 1947 (aktiekap. 1,5 mill. kr., 50 funktionærer og 150 arb.).

A/S N. P. Utzon (tidl. Københavns mek. Net- og Garnfabrik), Mariendalsvej 55, grl. 1892, A/S 1932. (36 funktionærer og ca. 125 arb., aktiekap. 2.485.000 kr.).

A/S De forenede Vatfabriker, Vagtelvej 47, grl. 1894. Selskabet er dannet ved sammenslutning af følgende vatfabrikker: Magnus & Co., Kbh. (indehaver: Vilhelm Møller), Olwig & Petersen, Viborg (indehavere: Adolph Olwig og cand. pharm. P. H. Petersen) samt Excelsior, Ålborg. Direktører: Jacob S. Møller 1894–1936 og S. V. Møller fra 1936. Opr. fabrikation af vat, senere sengetøj, især vattæpper, desuden kapok, mælkefiltre etc. 1916 nyt blegeri. Nuværende fabriksbygninger: Guldborgvej 7–11, hovedbygn. opf. 1892–93 (arkt. Rasmus Møller) og Vagtelvej 47, hovedbygn. opf. 1915–16 (arkt. Valdemar Schmidt), sen. tilbygninger. (27 funktionærer og 195 arb., aktiekap. 900.000 kr.).

Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik, Saltværksvej, Kastrup, grl. 1896, aktieselskab 1951, ejes af A/S Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik, C. Olesen, der er et datterselskab af A/S C. Olesen, Højbroplads 4. Fabrikken er beliggende i Kastrup, hvor det gl. saltværk, som henlå i ruiner, 1881 blev købt af en tekstilfabrikant. Gross. C. Olesen ønskede omkr. 1896 at påbegynde egen fabrikation af plys og andre møbelstoffer og lod opføre nogle mindre væveribygninger på grunden på den ndr. side af Saltværksvej over for »Carstens Minde«. 1903 overtog A/S C. Olesen grunden, hvorpå der i årenes løb er blevet opbygget en betydelig fabriksvirksomhed, hovedsagelig omfattende fremstilling af møbelstoffer og gulvtæpper. I fabrikken beskæftiges 12 funktionærer og ca. 130 arb., aktiekap. i Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik, C. Olesen A/S er 6 mill. kr.; i A/S C. Olesen er aktiekap. 4,5 mill. kr. A-aktier og 4,2 mill. kr. B-aktier.

A/S Henriques & Løvengreens Trikotagefabrik, Mariendalsvej 46, grl. 1897. (30 funktionærer og 200 arb., aktiekap. 4,6 mill. kr.).

De danske Bomuldsspinderier A/S, Skolegade 12, spinding af bomuldsgarn, grl. 1901. Selskabet driver 3 fabrikker, hvoraf de 2 er beliggende i Vejle. Disse blev grl. i 90erne som hver for sig selvstændige virksomheder. 1901 blev de sammensluttet med et bomuldsspinderi i Odense, der 1907 flyttedes til Kbh., og som er beliggende umiddelbart n.f. Valby jernbanestation. I de 3 fabrikker er beskæftiget i alt ca. 100 funktionærer og ca. 1500 arb., aktiekap. 6 mill. kr.).

Litt.: L. Brahe Christensen. Aktieselskabet De danske Bomuldsspinderier 1901–51. 1950.

A/S Valby Strømpefabrik, Trekronergade 147, grl. 1903. Stiftet 14/5 1903 af tandlæge C. C. Gravesen, fabrikant M. P. Eriksen og fabrikant V. P. Gravesen, der tillige udgjorde selskabets første bestyrelse med fabr. V. P. Gravesen som administrerende direktør. Aktiekap., der ved stiftelsen var kr. 15.000, er gennem flere udvidelser forhøjet til kr. 750.000. Selskabets nuv. bestyrelse består af: Fabr. Aage Gravesen, der er formand, fabr. Ingvard Rasmussen og dir. Erik Gravesen. Direktion: Erik Gravesen og Jørgen Gravesen. (55 funktionærer og 268 arb.).

s. 530

Jul. Hansen, Trikotagefabrik A/S, Gartnerivej 5, Kbh., grl. 1911. Firmaets stifter er fabr. Jul. Hansen, som 1/11 1911 under beskedne forhold begyndte fabrikation i Rantzausgade 56. 1921 flyttedes virksomheden til Farvergade 17, og 1929 flyttede den ind i egne bygninger på Gartnerivej. I årenes løb er der foretaget store udvidelser. Bygningerne er hovedsagelig opført i 1 etage med ovenlys. Fabrikanten modtog 28/3 1940 diplom fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse for opførelse af bygningerne på en sådan måde, at de danner overgang og bindeled mellem et udpræget villakvarter og industribebyggelse. Firmaets arkt. er Jørgen V. Jepsen. Til virksomheden er indrettet en vuggestue og børnehave, »Lillegården«, med plads til 105 børn, hvis mødre arbejder på fabrikken. Denne bygning er det tidl. afvænningshjem for alkoholikere »Enkrateia«, som fabr. Jul. Hansen købte 1935, og som 1940–41 blev udvidet og ombygget. Arealerne, hvorpå virksomhedens anlæg har fundet sted, er dels fra denne ejendom, dels fra den tidl. Lundehuskro og dels købt af orkidégartner J. Waterstradt. Det samlede grundareal udgør 32.464 m2 og det bebyg. areal 11.400 m2. Virksomheden blev omdannet til A/S 1/1 1946. A/S Frederik Simonsen blev udskilt som A/S 9/7 1937. (165 funktionærer og 715 arb., aktiekap.: Jul. Hansen, Trikotagefabrik A/S 3.630.000 kr. og A/S Frederik Simonsen 500.000 kr.).

A/S Ravnholm Strømpefabrik, Ravnholm pr. Kgs. Lyngby, grl. 1932, datterselskab af A/S C. Schou’s Fabrikker, se s. 569. (23 funktionærer og 183 arb., aktiekap. 1,5 mill. kr.).

Scandinavian-American Nylon Hosiery Company, Nærum, grl. 1947. Fremstiller damestrømper af syntetiske garner. Virksomhedens grundareal omfatter bl.a. dele af den tidl. »Birkegården«s arealer. Virksomheden har datterselskaber i Tyskland og Holland, og de tre samarbejdende virksomheder beskæftiger i alt ca. 1000 medarbejdere. (I Nærumfabrikken 116 funktionærer og 288 arb., aktiekap. 5 mill. kr.).

18–43 Konfektion A/S, Laplandsgade 4, fabrikation af herrekonfektion. Firmaet er et bifirma til S. Seidelin A/S, Skindergade 7, der er grl. 1843 og har en aktiekap. på 820.000 kr. (19 funktionærer og 89 arb.).

Brdr. Andersen, Konfektionsbyen, Lersø Parkallé 101 (Konfektionsbyen omfatter et areal på ca. 70.000 m2 beliggende på begge sider af Lersø Parkallé i nærheden af Tuborgvej; det er af Kbh.s kom. stillet til rådighed for konfektionsindustrien med særlig tanke på de fabrikker, der flytter ud fra den indre by, men som stadig er interesseret i en central beliggenhed. På arealet er opført 6 konfektionsfabrikker, der beskæftiger i alt ca. 1200 arb. og funktionærer, og et centralhus til udlejning til mindre konfektionsfabrikker el. virksomheder i tilknytning dertil), skrædderi, konfektion og herreekvipering. Virksomheden blev grl. 1850 af Ferdinand Andersen, der kort efter optog broderen Carl i firmaet. Nuværende indehaver: F. Nexøe-Larsen. Virksomheden påbegyndtes Grønnegade 27, flyttedes kort efter til nr. 41, 1867 til Kgs. Nytorv og 1916 til Østergade 9 (arkt. Philip Smidth). 1928 tilbyggedes Østergade 7 (arkt. L. Bendixen og C. J. Klein). 1952 byggedes fabriksbygningen i Konfektionsbyen (arkt. Kampsax). Firmaet beskæftiger ca. 250 skræddere og konfektionsarbejdere samt ca. 50 funktionærer.

Litt.: Brødrene Andersens jubilæumsskrifter 1925 og 1950.

s. 531

Moresco Konfektion A/S, Østergade 24, fabrikation af damekonfektion (frakker, kostumer etc.), grl. 1856. Produktionen og handelen med damekonfektion i Danmark drives fra 1957 gennem datterselskabet Moresco Konfektion A/S, medens datterselskaberne A/B Moresco, Malmø (opret. 1892) og A/S Moresco, Oslo (opret. 1897) varetager det samme for henh. Sverige og Norge. Alle 3 selskaber indgår i koncernens hovedselskab: A/S J. Moresco, Kbh., hvis aktiekap. er på 2 1/2 mill. kr. (42 funktionærer og 135 arb., aktiekap. 800.000 kr.).

Litt.: Aktieselskabet J. Moresco 1856–1931. 1931.

Carl Holten, Nørregade 7, fabrikation af herreklæder, grl. 1876 af etatsråd Carl Christoffer Holten. Producerer årligt ca. 100.000 sæt tøj i uld til en værdi af ca. 13 mill. kr. Beskæftiger ca. 500 arb. og funktionærer.

Julius Tafdrup, Vesterbrogade 9B, fabrikation af herreklæder, grl. 1889 af Julius Tafdrup med lokaler i Silkegade 6. 1913 flyttedes fabrikken til Vesterbrogade 9B. 1924 blev den sammenbygget med Reventlowsgade 8. A/S 1951. Ejendommen Vesterbrogade 9B er opf. 1901 (arkt. prof. Albert Jensen). (50 funktionærer og 300 arb., aktiekap. 900.000 kr.).

A/S P. Trolle, Frederiksberggade 24, fabrikation af damekonfektion, grl. 1889. (35 funktionærer og 140 arb., aktiekap. 750.000 kr.).

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers Beklædningsfabrik, Artillerivej 86, fabrikation af herrekonfektion, skjorter, arbejdstøj, strømper, undertøj og sko, grl. 1903–05, skofabrikken 1921. (70 funktionærer og 400 arb.).

A/S Dansk Hattefabrik, Strandvej 151, Skodsborg, fremstilling af herrehatte samt hatteemner (»stumper«) af filt til damehatte, grl. 1905. (45 funktionærer og 224 arb., aktiekap. 360.000 kr.).

Sækkeleje-Kompagniet A/S, Helsingørgade 20–22, grl. 1911, fabrikation af juteog bomuldssække, poser, wrappers, presenninger. Salg af nye og brugte sække, høstbindegarn, sejlgarn, snøregarn, sækkebånd, reb, tovværk, manufaktur m.m. Årsomsætning 35 mill. kr. Selskabet har filialer i Ålborg, Århus og Odense. (90 funktionærer olgn. og ca. 260 arb., aktiekap. 4,5 mill. kr.).

Brdr. Jardorf A/S, Sankt Peder Stræde 34, herrekonfektionsfabrik, grl. 1917 som håndskrædderi. Efter krigen – i 1945 – omdannedes firmaet til A/S og gik over til moderne fabrikationsmetoder. Beskæftigelsen er fra 1945 til i dag steget fra ca. 50 personer til ca. 200 personer. Ledelsen består af direktørerne Michael og Sally Jardorf. Konfektionen er kendt under navnet Jardex, hvilken betegnelse er indregistreret. (24 funktionærer og 170 arb., aktiekap. 100.000 kr.).

Svensk Herrekonfektion, Gothersgade 131–133, grl. 1921. (22 funktionærer og 127 arb.).

Aktieselskabet af 11. august 1926, Rådhuspladsen 75, fremstilling af herre- og damekonfektion, grl. 1926. Var opr. ejendomsaktieselskab – ejendommen »Kronborg«, Gåsegade 2, tilhører selskabet. Tilskærernes Aktieselskab opkøbte i 1940erne aktierne i selskabet, og da T. A. 1948 udskilte fabrikationen fra detailhandelen, blev fabriksvirksomheden, der i forvejen var beliggende i ejendommen Gåsegade 2, overdraget til A/S af 11. august 1926. (30 funktionærer og 175 arb., aktiekap. 1/2 mill. kr.).

s. 532

Krøluldfabriken »Lama« A/S, Ørholm, Kgs. Lyngby, grl. 1930, er indret. i en gl. papirmølle, Ørholm Værk, der er en selvejende institution. (50 funktionærer og 120 arb., aktiekap. 120.000 kr.).

Anglomac, Kong Georgsvej 5–7, Vedbæk, fabrikation af damekonfektion, grl. 1949. Har datterselskaber i Sverige, Norge, Finland og England, og af disse har selskaberne i Norge og England egne fabrikker. Af årsproduktionen i hovedselskabet i Vedbæk leveres ca. 60–65% til eksport. (24 funktionærer og 95 arb., aktiekap. 610.000 kr.).

A/S Hertz Garveri & Skotøjsfabrik, Jagtvej 211, datterselskab af A/S M. J. Ballins Sønner, se s. 536. 1875 flyttedes Hertz Garveri, der blev grl. 4/12 1821, til Jagtvej 211, hvor man i tilknytning til garveriets bygninger 1897 begyndte med skotøjsfabrikation. Det var dog kun en lille del af de nu eksisterende bygninger, man havde til rådighed for skofabrikation. Den stigende efterspørgsel efter det randsyede Hertz-fodtøj førte allerede 1911 til nye udvidelser af fabriksbygningerne. Den første leder af skofabrikken, direktør Alfred Hertz, var en ætling af garveriets grundlægger. 1901 tiltrådte direktør Anton Scheel, der sa.m. førnævnte Alfred Hertz gjorde et stort arbejde for at befæste og udbygge fabrikatets renommé. Den kolossale udvikling, byen som helhed har haft siden 1875, har ført til, at virksomheden nu praktisk taget ligger midt i byen omgivet af store boligkarreer, medens den i begyndelsen lå i udkanten af byen. Den nuv. administrationsbygn., som er klemt inde på grund af tilbygninger, er en tidstypisk ejendom, antagelig fuldført 1879. (55 funktionærer og 315 arb.).

Sørensen, Madsen & Co., Nørrebrogade 56, grl. 1904, privatejet selskab, der fremstiller skotøj af mærket Angulus. (60 funktionærer og 350 arb.).

Karl K. Kristensen & Søn, Skotøjsfabrik, Møllegade 8–10, privat firma, grl. 1911. Virksomheden har gennem de sidste 10 år specialiseret sig i randsyet skotøj under mærket »Monarch«. (16 funktionærer og 110 arb.).

Brdr. Dam A/S, Rentemestervej 69, grl. 1917. Virksomheden startedes af L. Dam; et par år senere kom N. Dam med. I mange år var produktionen spredt over alle arter skotøj, men efter at virksomheden 1935 flyttede til egen ejendom på Rentemestervej 69, fremstilles kun ADI sko. (50 funktionærer og 200 arb., aktiekap. 1,1 mill. kr.).

Dansk Læder- og Skotøjsindustri A/S, Heimdalsgade 14–16, grl. 1918 ved sammenslutning af Brdr. Nielsens Skotøjsfabr., Th. Lists Skotøjsfabr., Otto Jørgensen & Co. (skotøj en gros) og Victor Larssons Garveri, Rudkøbing. 1926 optoges Carl J. Christensen & Co. i selskabet. Årsproduktionen ca. 160.000 par sko (værdi ca. 8,5 mill. kr.). Der har gennem årene været foretaget en del ombygninger og tilbygninger. (Ca. 40 funktionærer og ca. 180 arb., aktiekap. 400.000 kr.).

Jørgen Petersen & Co. A/S, Bernhard Bangs Allé 25, skotøjsfabrik, grl. 1928, aktiekap. 1.750.000 kr.

A/S H. C. Clausens Skotøjsfabrikker, Østbanegade 83, aktiekap. 100.000 kr. H. C. Clausen, handelsaktieselskab, grl. 1931, aktiekap. 350.000 kr.

s. 533

Bygningssnedkernes A/S, Hillerødgade 30, maskinsnedkeri. Virksomheden er en kooperativ forretning, stiftet 11/8 1899 under den store lockout. (10 funktionærer og ca. 200 arb., aktiekap. 310.000 kr.).

A/S Silvan, Vagtelvej 21, maskinsnedkeri, grl. 1899. Selskabet blev stiftet ved sammenslutning af Københavns Pakkassefabrik, maskinsnedkeriet L. V. Holm & J. C. Nielsen samt A/S Dansk Export Snedkerifabrik. Selskabet havde opr. til huse i Sundkrogsgade, men flyttede 1927 til dets nuv. adresse, Vagtelvej 21, hvor selskabet overtog maskinsnedkerfirmaet Phønix’ ejendom og fabrik. (17 funktionærer og ca. 250 arb., aktiekap. 1 mill. kr.).

Johs. Madsen & Søn, Gladsaxevej 315, Søborg, maskinsnedkeri i bygningsbranchen. Firmaet er startet 1906 af snedkermester Johs. Madsen under meget beskedne forhold i villakvarteret i Søborg, Selma Lagerløfs Allé 16. Virksomheden udvidedes støt, og efter en total brand 1930 byggedes en da moderne fabrik i Selma Lagerløfs Allé 14, 16, 18 og 20. Udviklingen fortsattes imidlertid og nødvendiggjorde 1947 en udflytning til Gladsakse industrikvarter, Gladsaxevej 315. 1937 optoges sønnen, snedkermester Paul Madsen, som medindehaver, og firmanavnet er herefter Johs. Madsen & Søn. Siden 1957 er Paul Madsen eneindehaver. (18 funktionærer og ca. 350 arb.).

Brinch & Spehr A/S, Vesterbrogade 123, grl. 1908, aktieselskab 1957. Fabrikation af crown-corks, korkpropper, plasticpropper, patentpropper, garniturer til mineralvandsflasker og store ølflasker. Handel med maskiner og artikler for bryggerier, mineralvandsfabrikker, apoteker, vinhandlere og andre virksomheder inden for aftapningsindustrien.

Søborg Møbelfabrik (A. & O. Jacobsen) A/S, Gladsaksevej 40, Søborg, grl. 1920. 1939 flyttede virksomheden til det nye industrikvarter i Gladsakse. Der rådes nu over et bebygget areal på 7700 m2 med en samlet gulvflade på 9900 m2. (16 funktionærer og 130 arb., aktiekap. 1,2 mill. kr.).

A/S Schouw & Co., Kapelvej 47, papirposefabrik, bog-, anilin- og dybtryk, grl. 1878. (41 funktionærer og 140 arb., aktiekap. 2,4 mill. kr.).

A/S P. Bjørnbaks Konvolutfabrik, Nørregade 31–35, grl. 1878, A/S 1895, aktiekap. 450.000 kr.

A/S De forenede Papirfabriker, Store Strandstræde 18, fabrikation af papir, pap og karton, grl. 1889. Selskabet, der blev grl. som en sammenslutning af otte eksisterende virksomheder, driver i dag flg. fabrikker: 1) Dalum Papirfabrik, 2) Frederiksberg Papirfabrik, 3) Københavns Papir- & Kartonfabrik, 4) Gl. Maglemølle Papirfabrik, 5) Ny Maglemølle Papirfabrik, 6) Silkeborg Papirfabrik. Heraf er Frederiksberg Papirfabrik og Københavns Papir- & Kartonfabrik beliggende i Stor-Kbh., hvor også selskabets papirlager og hovedkontor ligger. (370 funktionærer og 2385 arb., aktiekap. 28 mill. kr.).

Litt.: Aktieselskabet De forenede Papirfabrikker. 1939.

A/S Dansk Bølgepap Industri, Tagensvej 135, fabrikation af bølgepap i ruller, s. 534 ark og færdige æsker, grl. 1924. (Ca. 50 funktionærer og ca. 300 arb., aktiekap. 3 mill. kr.). Sommeren 1958 udvides med en ny fabrik i Glostrup, hvor der foreløbig anslås beskæftiget yderligere ca. 100 arb.

A/S Crown Gummed Paper, Flintholm Allé 20, fabrikation af gummeret papir i ark og ruller med og uden reklametryk. Forædlet aluminiumsfolie til etiketteringsog emballageformål. Reklametændstikker. Rustbeskyttende papir. Selvklæbende papir; grl. 1931. Ved selskabets 25 års beståen – 1/1 1956 – overgik kr. 890.000 af aktiekap. til en selvejende institution »Ellen Fritz Crone og Kaj Fritz Crones Fond«. (60 funktionærer og 150 arb., aktiekap. 1 mill. kr.).

Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, Klareboderne 3, ældste og største da. forlag, officiel stiftelsesdag 30/12 1770. Grl. af Søren Gyldendal, der hurtigt oparbejdede en omfattende sortiments- og forlagsvirksomhed. 1787 kunne han købe den store ejendom i Klareboderne (opf. 1728, se senere afsnit), der siden har været forlagets domicil, dog efterhånden delvis ombygget og udvidet ved køb af flere ejendomme. Efter Gyldendals død 1802 førte hans enke forretningen videre indtil 1809, da hun solgte den til Jacob Deichmann, gift med Gyldendals datter, i hvis tid forlagets virksomhed yderligere udvidedes, navnlig ved udgivelse af faglitteratur. 1846 blev boghandelen, 1850 selve forlaget overtaget af Fr. V. Hegel, der var udlært i firmaet. Han knyttede en række skønlitterære forfattere til huset, såvel betydelige da. som de store no. digtere; samtidig fortsatte den faglige og videnskabelige forlagsvirksomhed. Ved hans død 1887 overtoges forlaget af hans søn, Jacob Hegel, der 1896 knyttede Peter Nansen til forlaget som litterær leder, hvilket medvirkede til, at mange betydelige da. forfattere søgte til forlaget.

Foruden flere mindre forlag blev 1896 Reitzels Forlag (grl. 1819) overtaget af G. B. 1903 blev G. B. og Det nordiske Forlag sammensluttet til nuv. A/S; ledere Peter Nansen og Ernst Bojesen. I årene derefter oprettedes trykkeri og bogbinderi og i Oslo en filial, og 1909 overtoges Det Schubothe’ske Forlag (grl. 1728). 1912–39 var Jacob Hegels søn, Fr. Hegel, direktør, 1936–53 Ingeborg Andersen. Nuv. ledelse: Otto B. Lindhardt, Jokum Smith, Ole Wivel. – G. B. N. F. udgiver bøger på alle litteraturens områder. Aktiekap. 5.4 mill. kr.

Litt.: Fr. Hegel. Gyldendal og dansk Boghandel. 1917. C. M. Hansen. Fra Gyldendalske Boghandel i svundne Dage. 1920. L. C. Nielsen. Gyldendal gennem 175 Aar. 1945. H. P. Rohde. Ernst Bojesen. 1958.

J. H. Schultz A/S, Niels Juels Gade 12, bogtrykkeri, forlag m.m., A/S 1908. Det 1661 grundlagte Høpffner’ske bogtrykkeri blev efter Kbh.s brand 1795 overtaget af Joh. Fr. Schultz, der siden 1783 havde drevet virksomhed i hovedstaden og havde erhvervet privilegium som universitets- og hofbogtrykker. Schultz udøvede tillige en rig virksomhed som forlægger, bl.a. for Rahbek, Baggesen og P. A. Heiberg. 1868 fik trykkeriet overdraget fremstillingen af regeringens og rigsdagens tryksager, og 1891 påbegyndtes med udgivelsen af det store Salmonsens Leksikon den serie af leksikalske udgivelser, der siden har været kernen i forlagets produktion, ved siden af populærvidenskab, skolebøger og skønlitteratur. Firmaet (1908 omdannet til et aktieselskab) omfatter foruden bogtrykkeriet og forlaget et bogbinderi og en boghandel og udgiver Kongeriget Danmarks Handelskalender. (98 funktionærer og 204 arb., aktiekap. 1,8 mill. kr.).

s. 535

S. L. Møllers Bogtrykkeri, Rosenørns Allé 29, grl. 1827, privat firma. (17 funktionærer og 217 arb.).

Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S, Otto Mønsteds Gade 3, grl. 1831 af Bianco Luno († 1852), der 1847 udnævntes til kgl. hofbogtrykker. Efter hans død overdrog hans enke ledelsen af trykkeriet til F. S. Muhle og F. Dreyer. Sidstn. blev 1873 eneindehaver og udnævntes 1879 til kgl. hofbogtrykker († 1924). 1900 overtoges virksomheden af redaktør Carl Aller (Allers ill. Familie-Journal), † 1926. 1/1 1919 overtog firmaet Martius Truelsens Bogtrykkeri. Nuv. indehaver Carl Allers Etablissement. (29 funktionærer og 177 arb., aktiekap. 2,5 mill. kr.).

F. E. Bording A/S, Borgergade 16, bogtrykkeri, grl. før 1850. Bogtrykkeriet kan føre sin historie tilbage til bogtrykker Carl Adolph Bording, der levede fra slutn. af 1700t. til 1822, og har igennem årene beskæftiget sig såvel med bogtryk som offset-tryk. Fra 1847 til 1884 blev bogtrykkeriet ledet af Frederik Emanuel Bording, hvis navn firmaet siden har båret. Efter F. E. Bordings død overgik Firmaet til dennes nevø, bogtrykker Victor Petersen Bording, som ledede det til sin død 1926, hvorefter firmaet overgik til den nuv. ledelse. 1887–1929 havde bogtrykkeriet til huse i den gl. ejendom Nybrogade 12. Denne bygning er opført 1748. Efter ovenn. år har bogtrykkeriet haft til huse i Meinungsgade 8. (Ca. 450 funktionærer og arb., aktiekap., 1,5 mill. kr.).

Carl Allers Etablissement A/S, Vigerslev Allé 18, bladforlag m.v., grl. 1871, A/S 1930, aktiekap. 8 mill. kr. Opr. bladforlag, papirfabrik, bogtrykkeri m.v., 1957 er trykkerivirksomheden udskilt som særligt selskab, se ndf.

Aller-Press A/S, Vigerslev Allé 18, bogtrykkeri, udskilt af Carl Allers Etablissement 1957. (42 funktionærer og 484 arb., aktiekap. 4 mill. kr.).

J. Jørgensen & Co. Bogtrykkeri A/S, Krystalgade 16, grl. 1874. (30 funktionærer og 120 arb., aktiekap. 1,2 mill. kr.).

Nielsen & Lydiche’s Bogtrykkeri A/S, H. C. Andersens Boulevard 18 (kommanditselskab), grl. 1875 af Jacob Nielsen og Peter Gotfred Lydiche i forbindelse med bankkasserer Johan Simmelkiær, der virkede som selskabets finansielle rådgiver. Hans søn, Axel Simmelkiær, der blev udlært som bogtrykker, afløste ham 1902 som kompagnon i firmaet, og efter Lydiches død 1904 blev Simmelkiær eneindehaver af firmaet (Jacob Nielsen var død allr. 1896). Efter Axel Simmelkiærs død 1944 førtes firmaet videre af fru Margrete Simmelkiær, medens sønnen Jens S. er prokurist og Wolfgang Schilder Larsen forretningsfører. (Kapital 479.000 kr. Samlet personale 11 funktionærer og 40–50 arb.).

Litt.: Steffen Linvald. Raadhuspladsen i Fortid og Nutid. 1950.

Egmont H. Petersen, Gutenberghus, Vognmagergade 9–11, grl. 1878, bogtrykkeri, blad- og forlagsvirksomhed, reklamebureauer, handel med kontormøbler og kontormaskiner, papir en gros samt selvbetjeningsvaskerier. Grl. af kgl. hofbogtrykker Egmont Harald Petersen. Virksomhederne overgik 1920 til den selvejende institution »Egmont H. Petersens Fond«. Fondens ejendom »Gutenberghus« omfatter den ældre bygn., som er opført 1913–14 (arkt. Ingemann) og udvidet 1925–27 (arkt. Alf Cock-Clausen) samt det nye Gutenberghus, påbegyndt 1934 (arkt. Alf Cock-Clausen). (Ca. 600 funktionærer og ca. 650 arb.).

Dyva & Jeppesens Bogtrykkeri A/S, Landskronagade 70, grl. 1916, A/S 1924, s. 536 bog- og offsettrykkeri. (40 funktionærer og 200 arb., aktiekap. 750.000 kr.). Datterselskabet Dyva & Jeppesens forlag A/S beskæftiger ca. 20 funktionærer.

Forlagshuset Gyldahl & Hansen, Bygmestervej 2, ugebladsforlag, bogtrykkeri og bogbinderi, grl. 1933, privat ejet interessentskab. Udgiver ugebladene: Flittige Hænder, oplag-brutto 190.000, Ugebladet Tempo, oplag-brutto 100.000 og Novelle-Magasinet, oplag-brutto 50.000. (53 funktionærer og 150 arb.).

A/S Fællesbogbinderiet-J. Jørgensen og Co.-Dyva og Jeppesen, Landskronagade 70, grl. 1954. Virksomhedens opr. navn var J. Jørgensen og Co. Bogtrykkeri A/S, men 1956 udvidedes aktiekap. fra de opr. 375.000 kr. til 500.000 kr., og navnet ændredes til ovenstående. (10 funktionærer og 120 arb.).

A/S M. I. Ballin’s Sønner, Bryggerivej 7, grl. 1828, garveri under A/S M. I. Ballin’s Sønners & Hertz Garverier & Skotøjsfabrikker, aktiekap. 6 mill. kr., der tillige driver virksomhed under firmanavnene: A/S Hertz Garveri & Skotøjsfabrik (se s. 532), A/S Københavns Fodtøjsfabrik, M. Goldstein, A/S Nordisk Skotøjsfabrik, A/S De forenede Skotøjsfabrikker, A/S Bjørnelæderfabriken, A/S Carl Jensen, Læder- og Skomagerartikler en gros, Aalborg Læderhandel A/S og A/S Nordisk Læder-Agentur. Garveriet beskæftiger 51 funktionærer og 192 arb.

A/S De forenede Gummi- & Luftringefabrikker (Schiønning & Arvé), Heimdalsgade 45–47, grl. 1896 med en aktiekap. på 200.000 kr. Efter gentagne forudgående udvidelser af aktiekap. udvidedes denne 1915 til 2,5 mill. kr.

H. O. Bjørløw, Chromlæderfabrik A/S, Trekronergade 126, fabrikation af overlæder, grl. 1898 af Hans Olaf Bjørløw, f. i Norge 1871, A/S 1933. Indførte chromgarvning omkr. århundredskiftet, specialiserede sig sen. i columbialæder (mønsterpresset narvlæder) og ruskind, der blev en betydelig eksportartikel; 1934 stiftedes datterselskab i Grantham i England: Bjorlow (Great Britain) Ltd.

Adskillige udvidelser af bygningerne i Trekronergade i Valby, hvortil fabrikken flyttedes 1917–18 fra Skt. Jørgensgade i Valby. (35 funktionærer og 110 arb., aktiekap. 750.000 kr.).

Litt.: H. O. Bjørløw Chromlæderfabrik 1898–1948. Red. Carl Th. Jensen. 1948.

Sadolin & Holmblad A/S, Holmbladsgade 70, farve- og lakfabrik, grl. 1777. Det Holmbladske firma stammer fra 1777, idet firmaets grundlægger Jacob Holmblad 12/5 dette år fik bevilling til anlæg af et farveri. Dette blev indret. i Sølvgade i det s.k. »Guldhuset«, hvilken bygning endnu eksisterer. Slægten Holmblad drev virksomhed i fire generationer. Den Sadolinske gren går tilbage til 1907, da G. A. Sadolin påbegyndte fabrikation af kunstnerfarver i »Fasangården« i Fr.berg Have. 1912 blev de to virksomheder sluttet sammen, og virksomheden fik til huse i Holmbladsgade 70, hvortil det Holmbladske firma var flyttet 1903.

Firmaet producerer både i Danmark og i udlandet farver og lakker af enhver art samt trykfarver. Desuden har firmaet optaget og udviklet andre fabrikationer inden for den kem. industri. Disse er dog nu udskilt og finder sted i de to selvstændige aktieselskaber Kemisk Værk, Køge og Kemo-Skandia i Kastrup. (375 funktionærer og 350 arb., aktiekap. 10 mill. kr.).

s. 537

A/S O. F. Asp’s & L. P. Holmblads Stearinlysfabriker, Blegdamsvej 104, grl.: L. P. Holmblad 1777, O. F. Asp 1857, A/S Asp-Holmblad 1919. Datterselskab af A/S Medicinalco, se s. 539).

A/S Alfred Benzon, Halmtorvet 29, fabrikation af og engroshandel med medicinalvarer, grl. 1849 af apoteker Alfred Nicolai Benzon (1823–1894). Virksomheden flyttede 1863 til sin nuv. bopæl, Halmtorvet 29, hvor der sen. har fundet betydelige udvidelser og nybygninger sted. En afd. er oprettet i Odense 1928 og i Århus 1936. (140 funktionærer og 110 arb., aktiekap. 3 mill. kr.).

Litt.: Firmaet Alfred Benzon, Grundlæggeren og Virksomheden. 1909. A/S Alfred Benzon 1849–1949. 1948.

A. Stelling, Valgårdsvej 2, farve- og lakfabrik, grl. 1860, enkeltmandsfirma. Virksomheden grl. af Anton Stelling og havde da adressen Gammeltorv 6. – Denne afdeling opretholdes stadig, men kort før århundredskiftet flyttede fabrikationsafd. og hovedkontoret til nuv. kompleks i Valby. (Ca. 80 funktionærer og ca. 150 arb.).

A/S H. E. Gosch & Co.s Tændstikfabriker, Islands Brygge 63, grl. 1876, A/S 1882. Blev 1876 anlagt som privat fabrik af fabr. H. E. Gosch, er efterhånden sammensluttet med el. har overtaget flg. andre fabrikker: P. Rohmells Tændstikfabrik (opret. 1837), Aktietændstikfabriken Godthaab (opret. 1855), Aktietændstikfabriken Mercur (opret. 1859), Godthaabsvejens Tændstikfabrik (opret. 1893) og Kjøbenhavns Tændstikfabrik (opret. 1898). 1908 koncentreredes fabrikationen i det nyopførte fabriksanlæg på Islands Brygge. Dog fortsatte Mercur i Randers til 1920. Aktiekap. 4 mill. kr.

Litt.: Jubilæumsskrifter 1905 og 1923.

A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik, Amaliegade 15, grl. 1892 ved overtagelse af gødningshandelsfirmaet Güssefeld & Ree og den af dette drevne superfosfatfabrik (»Albertis Fabrikker«) i Kastrup. Kort efter oprettelsen overtog selskabet alle bestående svovlsyre- og superfosfatfabrikker i Danmark, deriblandt den ældste virksomhed på dette område, Fredens Mølles Fabrikker, der siden 1833 havde fremstillet svovlsyre og siden 1851 superfosfat. Selskabet, der har hovedkvarter i Kbh., driver nu 4 fabrikker, nemlig Kastrup, Nørresundby, Fredericia og Kalundborg; i Kastrup fremstilles svovlsyre, i de andre 3 fabrikker såvel svovlsyre som superfosfat samt forsk. biprodukter; disse 3 fabrikker har alle gode havne. Fabrikkerne er omtrent lige store og har en samlet kapacitet på ca. 480.000 tons 18 pet. superfosfat.

Til at varetage salget af selskabets gødningsproduktion samt betydelige mængder importeret kunstgødning, derunder også kvælstof- og kaligødning, oprettedes 1897 Det danske Gødnings-Kompagni A/S med hovedsæde i Kbh. og afd.kontorer i 8 provinsbyer, samt lagre i de fleste da. havne. Det danske Gødnings-Kompagni handler også med AIV Syre til ensilering og med andre kemikalier til brug for landbruget. Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik driver og støtter et omfattende teknisk-videnskabeligt undersøgelsesarbejde, og centrallaboratoriet ved hovedkontoret i Kbh. arbejder til stadighed med problemer rejst enten inden for moderselskabet eller datterselskaberne.

s. 538

Selskabet har flg. datterselskaber: A/S Blaakilde Mølles Fabrikker, grl. 1899, overgået til Dansk Svovlsyre 1907, 15 fabrikker, fabrikation af teknisk fedt, lim, benmel m.fl. animalske foderstoffer på grundlag af animalske affaldsprodukter, Aktieselskabet for Kemisk Industri (AKI), grl. 1916 med 4 fabrikker (Kastrup, Ålborg, Vejle og Nakskov), der fremstiller tagpap, vejtjære, asfaltemulsion, isolationsmaterialer og en række kemikalier, og i nær tilknytning hertil A/S Dansk Glasuldfabrik (fabrikker i Kastrup og Ålborg), endvidere A/S Dansk Dammann Asfalt, grl. 1931, 16 fabrikker, fabrikation af bituminøse vejmaterialer (dette selskab driver tillige granitbrud på Bornholm), A/S Mataki, grl. 1904, overtaget af Dansk Svovlsyre 1928, (i Malmø samt 5 andre fabrikker i Sverige), fabrikation af lign. artikler som A/S for Kemisk Industri og A/S Dansk Damman Asfalt. Desuden arbejder A/S Agrokemi (plantebeskyttelsesmidler olgn.) samt handelsfirmaerne A/S Akifarma og A/S Badilin i nær tilknytning til selskabet.

Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik beskæftiger ca. 700 funktionærer, hvoraf ca. 60 civilingeniører olgn., og 2000 arb. Produktionen udgjorde (1957) 183.000 t. svovlsyre og 488.000 t. superfosfat (18% P2O5. Aktiekap. 40 mill. kr. Omsætningen i hovedselskab med datterselskaber var 1957 420 mill. kr.

Selskabets hovedkontor i Kbh. havde i de første år til huse i Havnegade 31, 1897–1910 i Slotsholmsgade 16, hvor også Det danske Gødnings-Kompagni kort efter sin oprettelse 1897 fik lokaler; 1910 flyttede begge selskabers hovedkontor til Privatbankens bygn., Slotsholmsgade 3, og derfra juni 1921 til Amaliegade 15; hovedkontoret har siden været her (Amaliegade 13, 15 og 17). Ejendommene nr. 15 og 17 er et dobbeltpalæ, opf. 1753–56 af stenhuggeren Georg Wilhelm Besecke, der byggede nr. 15, og hans fagfælle Johan Peter Pfeiffer, der byggede nr. 17, nabohuset til Amalienborg. Dobbeltpalæet var tegnet af arkt. Eigtved efter forbillede af franskskolede kurfyrstelige arkitekter i Sachsen og Polen. Husenes rokokofaçader af sandsten er rigt prydet med ornamenter olgn. og lodrette og vandrette delinger. Sen. er nr. 15 forsynet med en ekstra halvetage. Blandt palæets tidl. besiddere er Adam Gotlob greve Moltke (Bregentved), der 1761–80 havde sin pragtfuldt udstyrede privatbolig her (nr. 15). På et langt sen. tidspunkt (1906) købtes ejendommen af Jacob Hegel (Gyldendal). Huset i nr. 17 blev 1780 overtaget af enkegrevinde Wedell Wedellsborg og var i hendes slægts eje til 1865, da kmh. Josias Raben overtog det, hvorefter det var i familiens eje indtil 1931, da Dansk Svovlsyre erhvervede det.

Litt.: Dansk Svovlsyre- og Superphosphat Fabrik – med datterselskabers firmablad.

Løvens Kemiske Fabrik, Brønshøjvej 19, fabrikation af medicinske specialiteter, grl. 1908, eneindehaver fabr. Knud Abildgaard. I Løvens Kemiske Fabrik og Løvens Kemiske Fabriks Handelsaktieselskab, grl. 1951, aktiekap. 10 mill. kr., er i alt beskæftiget 264 funktionærer og 558 arb.

Dansk Soyakagefabrik A/S, Islands Brygge 24, grl. 1909, ejes af A/S Det Østasiatiske Industri og Plantage Kompagni. Omsætningen andrager ca. 190 mill. kr. og forarbejdningen ca. 150.000 tons råstoffer årligt. Der beskæftiges ca. 1000 arb. og funktionærer.

Blyantsfabriken Viking, Islands Brygge 63, grl. 1914 som datterselskab af A/S H. E. Gosch & Co.s Tændstikfa briker, se s. 537.

s. 539

H. Lundbeck & Co. A/S, Ottiliavej 7, fabrikation af lægemidler, grl. som privatselskab 1915, aktieselskab 1950. Selskabet driver en omfattende eksportforretning og er ejer af en del datterselskaber i udlandet, heriblandt enkelte større fabrikker. (169 funktionærer og 174 arb., aktiekap. 3 mill. kr.).

Aktieselskabet for Kemisk Industri (AKI), grl. 1916, datterselskab af A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik, se s. 538.

A/S Medicinalco, Det danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni A/S, Prags Boulevard 37, fabrikation af medicin, stearinlys, farver og lakker, grl. 1919. Selskabet overtog ved stiftelsen en række virksomheder: O. F. Asp, O. F. Asps udsalg, A. Appelts Efterf., L. P. Holmblad, Th. Lohse & Co. og Gustav Lotze, for i alt ca. 5,1 mill. kr.; heraf overtog sælgerne ca. 1,7 mill. kr. i aktier. Foruden under navnet Medicinalco driver selskabet fremdeles virksomhed under bl.a. de ovf. nævnte firmanavne. (225 funktionærer og 285 arb., aktiekap. 4 1/2 mill. kr.).

A/S Ferrosan, Blegdamsvej 72, medicinfabrik, grl. 1920. (130 funktionærer og 142 arb., aktiekap. 1 1/2 mill. kr.).

Sunlight Fabrikkerne A/S, Kampmannsgade 1, fabrikation af sæbe, vaske- og rengøringsmidler, toiletartikler, glycerin m.v., grl. 1924. Før 1924 importeredes varerne. Fabrikken i Glostrup opr. bygget som oliemølle 1901; købt af Sunlight 1923. Udvidet betydeligt efter krigen, bl.a. med det første da. helautomatiske anlæg for fremstilling af syntetiske vaskepulvere. (192 funktionærer og 201 arb., aktiekap. 8 mill. kr.).

A/S Dansk Asfaltfabrik, Østre Teglgade 7, grl. 1924. (45 funktionærer og 200 arb., aktiekap. 700.000 kr.).

Novo Terapeutisk Laboratorium A/S, Fuglebakkevej 115, medicinalvirksomhed, grl. 1925. Hvidøre slot er af selskabet erhvervet 1937 og indret, som hospital for diabetikere under navnet Hvidøre Hospital. (253 funktionærer og 432 arb., aktiekap. 3,6 mill. kr.).

Dyrup & Co. A/S, Gladsaxevej 300, Søborg, farve- og lakfabrik, grl. 1928. Selskabets virksomhed, der er beliggende på Gladsaxevej i Søborg, er i de sidste år stærkt udvidet; i forb. hermed er også opført en ny administrationsbygning, tegnet af arkt. Hans Hansen (der bl.a. også har tegnet K.B.-hallen, Tivolis koncertsal og Frihedskollegiet). Til opbevaring af bl.a. den farlige skydebomuld (nitrocellulose) købte selskabet 1956 det gl. Tinghøj batteri, der ligger nær fabrikken. – Tinghøjbatteriet, der for længst har mistet sin opr. funktion, er bygget 1887–88 af Chr. IX og var bestemt til at være et led i Kbh.s fæstning. Helt op til og under 1. verdenskrig var fortet fuldt bemandet. Det består af en halv snes kanonstillinger, mandskabs- og ammunitionsrum samt kasematter af sværeste kaliber. Loftsbetonen er sa.m. sand, kampesten og jord 4 1/2 m tyk, væggene 1 1/2 m. Allr. 1923 overgik fortet til privat eje, idet afdøde fyrværker Felix Andersson dengang købte batteriet og omdannede det til fyrværkerifabrik og privatbolig. De bebyggede arealer udgør ca. 500 m2 og det omliggende areal ca. 2,3 tdr. land. I nogle af rummene indrettes beskyttelsesrum. (120 funktionærer og 125 arb., aktiekap. 4 mill. kr.).

s. 540

A/S Kastrup Glasværk, Nørre Voldgade 12, grl. 1847. Kastrup Glasværk blev opret. 1847 som en afd. af Holmegaard Glasværk, der dengang ejedes af C. C. S. Danneskiold-Samsøe. 1873 solgtes Kastrup Glasværk for en sum af 200.000 rdl., hvorefter A/S Kastrup Glasværk blev stiftet med en aktiekap. på 350.000 rdl. For at sikre da. glasværker mod konkurrencen udefra opstod der et naturligt samarbejde med andre værker her i landet. Flere af disse blev efterhånden indlemmet i A/S Kastrup Glasværk. Tuborg Glasværk blev overtaget 1880 og videreført som Hellerup Glasværk. Godthaab Glasværk blev overtaget, men senere nedlagt. 1907 blev A/S De forenede Glasværker i Odense med afdeling i Århus tilsluttet A/S Kastrup Glasværk. Aalborg Glasværk blev ligeledes overtaget, men senere nedlagt, ligesom produktionen i Aarhus Glasværk er blevet standset. Den første helautomatiske maskine, en s.k. Owensmaskine, blev indført 1912. Selskabet driver i dag de tre værker i Kastrup, Hellerup og Odense, der alle ledes fra hovedkontoret, Nørre Voldgade 12, Kbh. (120 funktionærer og 700 arb., aktiekap. 6.750.000 kr.). Direktion: civiling. Erik Frandsen og civiling. Viggo Piper.

Litt.: Ivar Egebjerg. Kastrup Glasværk 1847–1947. 1947.

Porcelainfabrikerne Bing & Grøndahl og Norden A/S, fabrikation af kunstporcelæn, serviceporcelæn, kunstnerisk stentøj samt elektrotekn. porcelæn, grl. 1853.

Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik A/S, Vesterbrogade 149, opret. 1853 af brdr. M. H. og J. H. Bing under teknisk ledelse af F.W. Grøndahl († 1856). Opr. var fabrikationen nærmest baseret på fremstilling af biskuit-relieffer efter Thorvaldsens arbejder, men man gik ret hurtigt over til at fabrikere glaseret porcelæn. Fra 1880 lededes virksomheden af J. H. B.s 2 sønner, Ludv. og Harald B. og efter Ludv. B.s død 1885 af sidstn. alene. 1895 omdannedes virksomheden til et aktieselskab med Harald B. som dir., efter hvis død 1924 fabrikken ledes af dir. Poul Simonsen. Foruden porcelæn fremstilles tillige kunstnerisk stentøj. Fabrikkens kunstneriske ledelse har i tidens løb været overdraget til landskabsmaler A. Juul, etatsråd Heinrich Hansen, malerne Pietro Krohn og J. F. Willumsen samt prof. Hans Tegner. Af kunstnere, der i nyere tid har været knyttet til fabrikken, kan nævnes: Prof. Hans Tegner, billedhugger Kai Nielsen, billedhugger Jean Gauguin, billedhugger Lauritz Jensen, fru Jo Hahn Locher, kunstmaler Achton Friis, kunstmaler Harry Kluge, Axel Salto, Gunnar Nylund, Ebbe Sadolin, Ove Larsen, Cathinka Olsen, fru Emma Kongsbøl, Knud Kyhn, L. Lindahl, Olga Wagner, Siegfried Wagner, billedhugger Axel Locher, billedhugger Jens Bregnø, billedhugger Svend Jespersen, keramiker Gertrud Vasegaard, billedhugger, prof. Mogens Bøggild og formgiveren Sigvard greve Bernadotte.

Litt.: H. Bing. Porcelænsfabr. B. & G. 1853–1903. 1903. De da. Byerhverv. 6. h. 1904. Porcelænsfabr. B. & G. 1853–1928. 1928. Erik Zahle. Bing & Grøndahl 1853–1953. 1953.

Afdelingen Porcelainfabriken Norden A/S, Valby Langgade 95, blev grl. 1916 som et datterselskab af B. & G., og produktionen består af alle former af elektroteknisk porcelæn. 1939 sammensluttedes de to fabrikker under navnet Porcelainfabrikerne Bing & Grøndahl og Norden A/S.

Nuv. direktion: Ole Simonsen og H. C. Torbøl. (199 funktionærer og 864 arb., aktiekap. 5 mill kr.).

s. 541
(Foto). Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik ved Vesterbrogade med de oprindelige bygninger fra 1850erne. Bagved skimtes det helt moderne fabriksanlæg.

Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik ved Vesterbrogade med de oprindelige bygninger fra 1850erne. Bagved skimtes det helt moderne fabriksanlæg.

Den kongelige Porcelainsfabrik og Fajancefabrikken Aluminia A/S, Smallegade 45, er et selskab, fremstået af det under navn af Aluminia 1872 stiftede A/S, der fabrikerede fajance, porcelæn og dermed beslægtede varer og som ejede fajancefabrikken Aluminia og 1883 købte Den kgl. Porcelainsfabrik.

Fajancefabrikken blev anlagt 1863 på Christianshavn (hjørnet af Bådsmandsstræde og Prinsessegade) af Aug. Schiøtt († s.å.) og flyttedes 1869, året efter at Philip Schou var blevet medejer og leder, ud til sin nuv. plads, hvorefter den 1872 som nævnt gik over til A/S.

Porcelænsfabrikken er opret. af kemikeren Frantz Henrich Müller, der – efter at have fremstillet porcelænsprøver, forfærdiget af bornholmske lerarter, og efter 1774 at have udsendt indbydelse til dannelse af et A/S – fik fabrikken i stand 1775 i den til dette formål overladte gård, Købmagergade 50. – Gården, som tidl. havde været ejet af flere adelsslægter, tilskødedes 1701 Fr. Rostgaard. Kort efter branden 1728 blev den opf. i den skikkelse, som den omtrent havde til det sidste. Sen. var den østr. gesandtskabs hotel og havde et kat. kapel; 1764 blev den købt af vognmandslavet for 14.500 rdl. til »Kgl. allernaadigst privilegeret Post- og Gæstgivergaard«, som der stod over porten; men alm. kaldtes den kun »Postgården« (ikke at forveksle med generalpostamtets gård). Den svarede dog dårlig regning for lavet, som også havde lavshus her, og ved kgl. resol. 1773 fritoges det for den derpå hæftende gæld, mod at gården overdroges s. 542 til Generalpostamtet, der 1775 udlejede den til fabrikken, som købte den 1777 for 12.600 rdl. Da fabrikken 1884 flyttede til Aluminia, blev den solgt og nedbrudt 1885 for at give plads for en stor nymodens bygning. (Se V. Bergsøe. De forbistrede Drenge. 1898. 22ff.). – Da fabrikken imidlertid hurtigt kom i økonomiske vanskeligheder, blev den ved kgl. resol. af 30/6 1779 overtaget af staten og fik navnet »Den Kongelige Danske Porcelainsfabrik«. I de flg. år vandt fabrikken sit navn under Müllers ledelse og med støtte af indkaldte ty. kunstnere som A. C. Luplau, J. C. Bayer og P. H. B. Lehmann. Af da. medarbejdere skal nævnes malerne H. C. Ondrup og Elias Meyer samt billedhuggeren C. Tvede. Sen. trådte andre kræfter til som G. F. Hetsch (fra 1821) og J. L. Jensen, og mange af landets kunstnere knyttedes til den; 1868 solgte staten den til gross. G. A. Falck, uden at den dog mistede prædikatet »kgl.«. Falck genoptog de gamle modeller, samtidig med at han knyttede kunstnere som V. Dahlerup og Chr. Hetsch til virksomheden, men en virkelig kunstnerisk fornyelse kom først, efter at fabrikken, der 1883 blev købt af selskabet, flyttedes ud til sin nuv. plads ved Aluminia (bygningerne er opført af arkt. Ingemann), og efter at Philip Schou var tiltrådt ledelsen og Arnold Krog 1885 var blevet kunstnerisk leder. Denne skabte i samarbejde med kunstnere som F. A. Hallin, C. F. Liisberg, V. Th. Fischer, G. Rode og Chr. Thomsen og teknikeren Ad. Clément og V. Engelhardt det s.k. underglasurporcelæn, der på de store verdensudstillinger skaffede fabrikken et verdensry.

(Foto). Fra Den kongelige Porcelainsfabriks udsalg på Amagertorv. Porcelæn udstillet i rum fra 1730erne i renæssancehus fra 1616.

Fra Den kongelige Porcelainsfabriks udsalg på Amagertorv. Porcelæn udstillet i rum fra 1730erne i renæssancehus fra 1616.

s. 543
(Foto). Saxbos 1937 opførte bygninger i Herlev. I midten bag træerne kuppelbygning med værkstedets keramiske ovn.

Saxbos 1937 opførte bygninger i Herlev. I midten bag træerne kuppelbygning med værkstedets keramiske ovn.

Med århundredskiftet indtrådte en videre udvikling i fabrikken. 1902 fratrådte Philip Schou og afløstes af Fr. Dalgas, og samtidig gik Arnold Krog i gang med en fornyelse af overglasurteknikken og med stentøjsforsøg (den egl. produktion begyndte 1912). Af kunstnerne fra denne periode skal nævnes Gerhard Henning, G. Thylstrup og Patrick Nordström. 1916 fratrådte Krog, og Chr. Joachim, der indtil da havde været kunstnerisk leder af Aluminia, blev nu kunstnerisk direktør for begge fabrikker. Han vil især være kendt for sine brogede fajancer og sit Tranquebarstel (fra 1915). 1920erne domineres af en kunstnerisk stentøjsproduktion, skulpturer af Jais Nielsen og Knud Kyhn og 1930 kom tillige Axel Salto. Af fabrikkens nuv. kunstneriske medarbejdere bør endv. nævnes Thorkild Olsen, Nils Thorsson, Johannes Hedegaard m. fl. (Ca. 1000 funktionærer og arb., aktiekap. 5 mill. kr. (1872 800.000 kr.).

Litt.: O. J. Rawert. Kongeriget Danmarks industrielle Forhold. 1850. Karl Madsen. Den kgl. Porcelainsfabrik. Tidsskr. f. Kunstindustri. 1893. Bredo L. Grandjean. Kongelig Dansk Porcelain. 1948. Sa. Den Kgl. Porcelainsfabriks Udsalg 1780–1955. 1955. Sa. Aluminia i Dansk Kunsthaandværk. 1954. A. Hayden. Royal Copenhagen Porcelain. 1911. Erik Lassen og V. Sten Møller i Keramisk Kunst – Keramisk Teknik. 1948. Den kgl. Porcelainsfabriks Skrifter I ff. 1948 ff.

Saxbo Stentøj, Hovedgaden 162, Herlev, blev startet af Nathalie Krebs 1/3 1929 og har hele tiden produceret kunstnerisk betonet stentøj, fortrinsvis skåle, krukker, askebægre, kander og tepotter. Endv. har Saxbo brændt skulpturer og store relieffer for kunstnere til udsmykning af forsk. offentlige bygninger. Saxbo boede først i et lejet værelse i Husum, men 1937 byggedes det nuv. værksted, Herlev Hovedgade 162. Saxbo beskæftiger ca. 12 mennesker og eksporterer 20–25 pct. s. 544 af produktionen, foruden at der sker et stigende salg til turister. Saxbo har udøvet en meget stor udstillingsvirksomhed i ind- og udland, og har udstillet selvstændigt på Nationalmuseet i Stockholm, Kunstindustrimuseet i Oslo, Röhska Museet i Gøteborg, museet i Malmø og 2 gange på Kunstindustrimuseet i Kbh.; Saxbo stentøj er købt af talr. museer i Europa og Amerika. Saxbo har deltaget i verdensudstillingen Triennalen samt i da. og skandinaviske kunsthåndværksudstillinger ind- og udland.

Porcelænsfabrikken Danmark A/S, Vinkelvej 10, Lyngby, grl. 1936, oprettedes af firmaet Holst & Knudsen i A/S De danske Sukkerfabrikkers tidl. fabriksbygn. i Kongens Lyngby. Porcelænsfabrikken som sådan er altså godt 20 år gl., medens datterselskabet A/S Niels Holst & Søn, der er en videreførsel af firmaet Holst & Knudsen, ved siden af driver engroshandel med glas og porcelæn; dette firma stammer fra 1904, da det blev grl. af dir. Niels Holst († 1948) i Århus. (Ca. 50 funktionærer og ca. 450 arb., aktiekap. 4 mill. kr.).

Kryolitselskabet Øresund A/S, Strandboulevarden 84. Stiftet 1939 ved sammenslutning af statens (Grønlands styrelses), A/S Kryolith Mine og Handels Selskabets og Øresunds chemiske Fabriker, Kommanditselskab ved C. F. Jarl’s interesser i kryolitindustrien. Virksomheden er beliggende på den sa. grund, hvor 1859 fabrikken Øresund blev bygget med industriel udnyttelse for øje af den grønlandske kryolit, som man var begyndt at bryde nogle år i forvejen. Flere af de opr. bygninger er stadig i brug. Fabrikken havde i ældre tid egen havn, idet grunden gik helt ned til vandet. (50 funktionærer og 180 arb., aktiekap. 15 mill. kr.).

Raadvad Knivfabriker A/S, Rådvad pr. Springforbi, grl. 1758 ved en vandmølle, ved hvilken der i 1600t. og første halvdel af 1700t. var drevet forsk. industriel virksomhed, bl.a. slibemølle og krudtværk.

Den 1758 påbegyndte virksomhed var et privat ejet »filehuggeri« m.v., men 1767 overtoges den af de kbhske – dengang i alt 14 – isenkræmmere, der ønskede i fællesskab at oparbejde en industri, bl.a. med det mål at blive berettigede til at oprette et selvstændigt isenkræmmerlav. Selskabet fremstillede straks ved overtagelsen et meget stort antal artikler – fra søm, beslag, låse, værktøj af meget forskellig art til knive af alle slags; desuden drev det brændevinsbryggeri, ølbryggeri og mel- og grynmølle.

Virksomheden har haft en meget omskiftelig tilværelse med store vanskeligheder, bl.a. efter Kbh.s brand 1795, og sen. i 1860erne og 70erne. I mellemtiden – 1804 – havde isenkræmmerne fået opfyldt deres ønske om at måtte oprette et selvstændigt lav. Efter forsøg på at sælge fabrikken 1872 blev den fra 1873 videreført af et interessentskab bestående af 9 af de daværende 24 interessenter, og 1895 omdannedes interessentskabet til A/S under sit nuv. navn. Efter ny vanskeligheder, bl.a. konkurrence fra udenlandske knive, trådte selskabet 1921 i likvidation, hvorefter virksomheden sammensluttedes med A/S Scania-Vabis under navnet A/S Scania-Vabis & Raadvaddam. Den gl. fabrik fortsatte derefter som datterselskab af det nyoprettede selskab. De flg. års fremgang står især i forbindelse med, at fabrikken sikrede sig eneretten for Danmark til fabrikation s. 545 af knive olgn. af rustfrit stål, og endv. med, at virksomheden koncentrerede sig om at fremstille få, omhyggeligt gennemarbejdede knivtyper.

(Foto). Udsigt over Rådvad, en enklave i skoven med et lille samfund knyttet til knivfabrikken, den gamle fabrik (midt i billedet) ved Mølleåen, endnu med enkelte bygninger fra 1700tallet.

Udsigt over Rådvad, en enklave i skoven med et lille samfund knyttet til knivfabrikken, den gamle fabrik (midt i billedet) ved Mølleåen, endnu med enkelte bygninger fra 1700tallet.

Virksomheden beskæftiger ca. 200 mennesker.

A/S Glud & Marstrands Fabriker, Uplandsgade 20, blikvarefabrikker. Firmaet grundlagdes 1876 af blikkenslager Poul Glud fra Vejle, der i en lejet kælder i Korsgade begyndte fremstilling af petroleums-kogeapparater og – efter 1 1/2 år sen. at være flyttet til nuv. Rantzausgade (dengang Nordvestvej) – tillige fremstilling af lamper og husholdningsartikler af blik. – 1879 indgik han kompagniskab med den 25-årige isenkræmmer Troels Marstrand, således at Glud varetog produktionen og Marstrand salget. I de flg. år købte firmaet grunde i Rantzausgade og på den tilstødende Kapelvej, og ny fabriks- og lagerbygninger opførtes; samtidig optog man fabrikation af mejeriartikler som mælketransportspande og andre fortinnede varer; 1892 købtes grund i Utterslev, hvor der opførtes en ny fabrik til fremstilling af galvaniserede varer (der tidligere indførtes fra England).

1895 overgik firmaet til A/S, aktiekap. 800.000 kr. (sen. gentagne gange udvidet). I de sen. år foretoges påny udvidelser, bl.a. byggedes en fabrik til fremstilling af emaljerede varer og en stor fabrik for blikemballage, og sen. (1928) oprettedes under anlægget i Utterslev en afd. til fremstilling af jerntromler til benzin og olie.

1928 optog G. og M. et samarbejde med Carl Lund A/S og overtog samtidig 2,2 mill. kr. præferenceaktier og 1932 overtoges Carl Lunds fabrikker på Amager helt. Ved denne lejlighed blev komplekset på Kapelvej m.v. solgt, og der foretoges en omlægning af virksomheden, således at der herefter på Amager især fremstilledes s. 546 blikemballage (for en stor del dekoreret på selskabets bliktrykkeri, der er Skandinaviens største), men også isenkramvarer af blik; i afd. på Rentemestervej fremstilledes især galvaniserede, fortinnede og emaljerede isenkramvarer. Endv. fremstilles i betydeligt omfang emaljeskilte til butikker og til gader og veje, samt jerntromler til benzin og olie og endelig halvfabrikater til andre fabrikker, fx. dele til røremaskiner, dele til motorcykler, oliebeholdere til transformatorer m.v. Der er også i de seneste år foretaget store udvidelser af såvel bygninger som maskiner både på Amager og på Frederiksborgvej. Glud & Marstrand A/S ejer endv. alle aktier i Ernst Voss’ Fabrik i Fredericia. (Glud og Marstrand har 240 funktionærer og 1175 arb., aktiekap. 12 mill. kr.).

Brødrene Henze, Strandlodsvej 15, fabrikation af bolte og møtrikker, privat firma, grl. 1881 af Brødrene Th. og Aug. Henze, fra 1887 med hovedsæde Bragesgade 8. Th. Henze døde 1912; 1917 optoges fabrikejer B. T. Tomdrup som medindehaver. Aug. Henze døde 1930. 1936 overtoges Københavns Bolte- og Møtrikfabrik, Nygårdsvej. 1941 sikrede virksomheden sig et større grundareal på Strandlodsvej, hvortil afd. fra Nygårdsvej blev flyttet 1943. I årene efter krigen planlagdes og byggedes et moderne fabrikskompleks på Strandlodsvej 15, hvor firmaet siden 1955 har haft hovedsæde. 1949 optoges civiling. E. H. Tomdrup som medindehaver i det gl. firma. (Ca. 200 funktionærer og arb.).

A/S Weilbach & Cohns Fabriker, Mariendalsvej 57, metalvarefabrik, grl. 1887 af instrumentmager Ivar C. Weilbach og fabr. Carl Cohn; A/S 1897 m. aktiekap. 200.000 kr. Nuv. fabriksbygn. opført 1897, udvidet 1919 og 1946. (19 funktionærer og 90 arb., nuv. aktiekap. 500.000 kr.).

A/S Søren Wistoft & Co.s Fabriker, Skt. Nikolajvej 4–6, fabrikation af automater, vægte og pålægsmaskiner, grl. 1896, A/S 1904. (25 funktionærer og 125 arb., aktiekap. 350.000 kr.).

A/S Frederiksberg Metalvarefabrik, Nitivej 10, grl. 1898. Firmaet var 1904–16 datterselskab af A/S Burmeister & Wain’s Maskin- og Skibsbyggeri under navnet A/S Burmeister & Wain’s Exportkompagni; fra 1916 igen selvstændigt A/S under virksomhedens nuv. navn. Selskabet ejede Buaas Mejerimaskinfabriker, Ålborg, 1920–34; samtidig med afhændelsen af denne virksomhed nedskreves aktiekap. fra 2,0 til 1,5 mill. kr. 1958 udvidedes aktiekap. med 0,6 mill. til 2,1 mill. kr.

Firmaets hovedproduktion omfatter aluminium-transportspande, aluminiumog rustfri stål- mejeri- og slagteriartikler, rustfri stålvaske, gasflasker til flydende gas, aluminium-foliebakker, aluminium-sommer- og hjemmemøbler; en betydelig del af produktionen eksporteres. Fabrikken har i de sen. år opført en moderne fabriksbygn. i 3 etager, en marketenderibygn. med omklædningsrum og en kontor-, fabriks- og råvaremagasinbygn. i beton. (40 funktionærer og 200 arb.).

Dansk Industri-Syndikat, Compagnie Madsen A/S, Frihavnen, jernindustriel virksomhed for fremstilling af småtkaliber våben, maskinkanoner, granatkastere, benzinmålere m.v. samt elektronisk udstyr, grl. 1900 under navnet Dansk Rekylriffel Syndikat.

Den mest betydende artikel i firmaets levetid har været rekylgeværet, der i syndikatets udformning opr. er konstrueret af generalmajor V. H. O. Madsen. s. 547 Andre våben er i årenes løb optaget på produktionsprogrammet såsom andre maskingeværtyper, maskinpistoler, maskinkanoner, infanterigeværer, granatkastere samt andet militært udstyr. Den militære produktion er gennem årene blevet suppleret med forsk. civile produkter, hvoraf kan nævnes: benzinmålere, vingepumper, drejebænke og elektronisk udstyr for industri og videnskab. Det elektroniske udstyr fremstilles i en særlig afdeling: DISA Elektronik. – Selskabet, hvis militære produktion i overvejende grad er afsat til udlandet, har lige siden sin start haft hovedsæde i Kbh.s Frihavn. Selskabets bygn. grupperer sig om Århusgade i Frihavnen med et større antal, der dels er indkøbt, dels bygget til formålet. Det har dog i en årrække været nødvendigt at placere visse afdelinger dels andetsteds i Frihavnen, dels uden for Frihavnens område. Da grunden, hvorpå selskabets bygninger er opf., tilhører Kbh.s Frihavn, og da lejemålet af grunden udløber 1966, er en udflytning til et af selskabet erhvervet grundareal på ca. 20 tdr. land ved Herlev Hovedgade påbegyndt. – Første etape af nybyggeriet i Herlev forventes taget i brug bl.a. af selskabets elektronikafdeling og montageafdelinger og civilprodukter i løbet af 1958. (185 funktionærer og ca. 750 arb., aktiekap. 5 mill. kr.).

Rich. Müller A/S, metalvarefabrik, grl. 1901 af Richard Müller, der i dette år løste borgerbrev som smedemester. Virksomheden er siden fra den beskedne begyndelse vokset til et efter da. forhold betydeligt omfang inden for den industri, der baseres på stanseværktøjet og den mekaniske presse. Grundlaget var håndværket, som stadig, trods alle moderne værktøjsmaskiner og hjælpemidler, er den nødvendige forudsætning for fremstilling af værktøj til masseproduktion af pladeemner, der alle dage har været fabrikkens speciale. Produktionen af perforerede plader, der hviler på sa. teknik, optoges 1908. Siden er tilkommet forsk. specialartikler, der alle bygger på brugen af stanseværktøjet. Aktieselskab 1936. (75 funktionærer og 267 arb., aktiekap. 500.000 kr.).

Paul Bergsøe & Søn, Hvissingevej 100, Glostrup, metalværk, enkeltmandsfirma. Firmaet blev grl. på Bülowsvej 1902 af dr. techn. Paul Bergsøe. Ledelsen blev 1936 overtaget af dennes søn, fabr., ing. Svend Bergsøe. Søsterfabrik i Landskrona med egen kaj og jernbanespor, ca. 200 personer ansat. Desuden filial og lager i Stockholm. Koncernen omfatter det finske selskab OY BERA AB i Helsinki, der driver fabrikation, og som først kom i gang 1957. Desuden et no. aktieselskab Paul Bergsøe & Søn A/S, Oslo, der driver handel og agenturvirksomhed, samt Scandinavian Metal Corporation i London, der driver selvstændig handel med metalaffald og rene metaller. – Koncernen har desuden kontor i New York. – Fraligsgården på ca. 64 tdr. land blev købt juli 1937; grunden matrikel 13 a af Glostrup er på 32 tdr. land 1942. Støbehallen købtes af B. & W. aug. 1937. Civiling. S. Friis Jespersen opførte bygningerne, der blev færdige sept. 1940. Kontorerne blev bygget 1947, også af S. Friis Jespersen, og funktionærbygninger opført af arkt. K. Weidemann Petersen 1950 og 1952. Fabriksareal 1957: 54.000 m2, heraf 14.000 m2 bebygget. Produktion 1957: ca. 30.000 t. (Ca. 80 funktionærer og ca. 150 arb.).

Litt.: Fra den gamle Fabrik til Glostrup. 1952.

A/S Lyfa, Blankavej 32, grl. 1904, fabrikation af elbelysninger af enhver art. (165 funktionærer og 285 arb., aktiekap. 4 mill. kr.).

s. 548

Dansk Aluminium Industri A/S, Englandsvej 28, fabrikation af aluminium-færdigvarer (køkkentøj, mælketransportspande, lagertanke etc.), grl. 1906 som A/S Dansk Staalbeholderfabrik (for fremstilling af stålvarer ved presning, svejsning etc.). Fra 1910 fik firmaet Hermann Raffel, hvis indehavere var medstiftere af selskabet, eneforhandlingen af selskabets fabrikater. Selskabets produktion bestod i de første år væsentligst af fortinnede transportspande, men efter få års forløb blev hovedproduktionen aluminiums-transportspande, og endv. produktion af tanke og køkkentøj af aluminium (fra 1929 under navn af »Kløverblad Aluminium«).

1943 indregistreredes Dansk Aluminiums Industri A/S, der fra 1928 havde været bifirma til Dansk Staalbeholderfabrik A/S, som hovedselskab med Dansk Staalbeholderfabrik A/S som bifirma.

Efter 1906–10 at have drevet virksomheden i en lejet ejendom i Ryesgade købte firmaet 1910 en ejendom i Sundby, hvor der siden er foretaget adskillige udvidelser og ombygninger og senest – 1952 – opført en ny fabriksbygn. på Englandsvej. Selskabets hovedkontor har siden 1943 været i Skt. Annæ Palæ, Borgergade 16. (60 funktionærer og 150 arb., aktiekap. 2,5 mill. kr.).

Andersen og Bruuns Fabriker A/S, H. V. Nyholms Vej 24, fabrikation af tuber, folie, kapsler etc. samt maskiner, grl. 1918. Selskabet ejer aktiekap. i Andersen & Bruun Machine Company A/S (aktiekap. 500.000 kr.) og i Metalvarefabriken Tinto A/S (aktiekap. 500.000 kr.). (Ca. 95 funktionærer og ca. 375 arb., aktiekap. 5 1/2 mill. kr.).

H. Hollesen, Radiatorfabrik, Teglholmsgade 2, grl. 1928, privat firma. Fabrikerer radiatorer, pumper og kaloriferer. (Ca. 90 funktionærer og ca. 350 arb.).

Ivan Lystager A/S og Lysta A/S, Høffdingsvej 14, fremstilling af metal- og nylonlynlåse samt maskiner og værktøjer for sådan produktion. Virksomheden påbegyndtes 1930 af firma Hj. Lystager, Viby J. Overtoges 1938 af ing. Ivan Lystager under firmanavnet Ivan Lystager. Dette firma omdannedes sen. til A/S under navnet Ivan Lystager A/S, indregistreret 12/8 1950. Lysta A/S indregistreredes 19/3 1954. (Ca. 70 funktionærer og ca. 350 arb., aktiekap. henh. 1 mill. kr. og 1,1 mill. kr.).

F. L. Smidth & Co. A/S, Vigerslev Allé 77, ing. & maskinfabrikanter. Ingeniørvirksomhed for projektering og anlæg af cementfabrikker. Opret. 2/1 1882 af ing. F. L. Smidth. Kort tid efter optoges ingeniørerne Poul Larsen og Alexander Foss som kompagnoner. 1925 omdannedes firmaet til et aktieselskab. Maskinfabrikken oprettedes 1898. Desuden har firmaet maskinfabrikker i Lybæk og i Lebanon i New York, U.S.A. 1890 stiftedes F. L. Smidth & Co. Ltd., London, 1895 F. L. Smidth & Co., New York. Herudover findes tilsluttede firmaer og selskaber i Frankrig, Brasilien, Indien, Spanien og Japan. Omkr. 95% af ordremængden eksporteres. Siden firmaet 1898 introducerede rotérovnen på Ålborg Portland-Cement-Fabrik, har selskabet leveret ca. 1000 sådanne anlæg til cementindustrien verden over, foruden ca. 250 ovne til en række andre industrier. De ovne, der i de sidste 30 år er leveret til cementindustrien kloden over, repræsenterer en produktionskapacitet på ca. 80 mill. tons cement årlig el. ca. 40% af den nuv. verdensproduktion. s. 549 Selskabet driver endv. virksomhed under navnene Valby Maskinfabrik & Jernstøberi A/S (F. L. Smidth & Co. A/S) og Cement-Jern Konsortiet (Afdeling af F. L. Smidth & Co. A/S). Aktiekap. udgør 17,5 mill. kr.

Der beskæftiges her i landet ca. 1200 funktionærer (ingeniører og kontorfolk) samt ca. 1500 arb., deraf på Valby Maskinfabrik 130 funktionærer og 1150 arb. og på Cement-Jern Konsortiet, Ålborg, 350 arb.

Litt.: N. Max Jensen. F. L. Smidth & Co. A/S 1882–1957. 1957.

A/S Titan, Koefoed, Hauberg, Marstrand & Helweg, Tagensvej 86, maskinfabrik og jernstøberi, grl. 1897 ved sammenslutning af A/S Koefoed og Hauberg og firmaet Marstrand, Helweg & Co. Førstn. firma stiftedes 1857 af Rudolph Koefoed, sidstnævnte 1875 under navnet Schmith og Marstrand. Produktion: el. maskiner og anlæg, elevatorer, kraner, transportanlæg, centrifuger, tekstilmaskiner og støbegods. (Ca. 500 funktionærer og 1400 arb., aktiekap. 6 3/4 mill. kr.).

Litt.: Mogens Lebech. Titan. 1947. Slægterne bag Titan, en genealogisk oversigt af Albert Fabritius. 1957.

A/S Atlas, Baldersgade 3, fabrikation af kølemaskiner og køleskabe etc., grl. 1897, men virksomheden først begyndt 1899. Grundlaget for virksomheden var den gl. Tuxen & Hammerich-virksomhed i Nakskov, hvor der bl.a. fremstilledes kølemaskiner. Atlas fremstillede opr. kun kølemaskiner til industrielt brug, men da der i løbet af 2. verdenskrig opstod en voksende interesse for køleskabe, optoges fabrikationen af større køleskabe og snart efter af husholdningskøleskabe i store serier. Med dette for øje var der allr. 1944 indkøbt et større areal i Lundtofte, 15 km n.f. Kbh., og 1950 indviedes køleskabsfabrikken der. Der kan i øjeblikket produceres ca. 35.000 køleskabe om året, men denne ydelse kan bringes betydeligt i vejret, idet fabriksbygningen efter nylig foretaget udvidelse er tilstrækkelig stor. Virksomheden fremstiller endv. nu kølemaskiner i små størrelser ɔ: kommercielle kølekompressorer, endv. dampmaskiner, dampturbiner, hydrauliske anlæg, slagterianlæg, fiskemel- og fiskeolieanlæg m.m. I de sen. år er navnlig den fiskeindustrielle linie vokset stærkt, idet der verden over er stor interesse for så vel fiskefiletteringsmaskiner som fiskemels- og fiskeoliebehandlingsanlæg.

Produktionen foregår på selskabets tre fabrikker, maskinfabrikken i Baldersgade, hvor også hovedkontoret er beliggende, fabrikken på Ndr. Fasanvej og endelig føromtalte køleskabsfabrik i Lundtofte; selskabet har en meget betydelig eksport. På de fleste betydelige steder i verden har selskabet agenter, men et så vigtigt marked som Brasilien betjenes af datterselskabet Atlas do Brasil med hovedkontor i Rio de Janeiro og filialer i andre brasilianske byer. Også i Malmø findes et datterselskab, A/S Atlas Svenska Försäljnings AB. (475 funktionærer og 1000 arb., aktiekap. 12 mill. kr.). – Ill. se ovf. s. 161.

Litt.: Knud Meister. Atlas 1899 1/1 1949. 1949.

A/S Vølund, Øresundsvej 147, fremstilling af dieselmotorer, vaskerimaskiner, kedler, stål- og maskinkonstruktioner. Grl. 1898 som en fortsættelse af F. A. H. Petersen og Ludvig Christensens Maskinfabrik og Jærnstøberi på Blegdamsvej 28–32. Førstn. begyndte sin virksomhed 1875, da han overtog et lille klejnsmedeværksted i Borgergade 39. Jan. 1921 overflyttedes virksomheden til dens nuv. sted, Øresundsvej 147. 1919 overtoges P. Alminds Maskinfabrik og 1926 F. Mogensens Jærnstøberi (grl. 1769 af englænderen Thomas Potter). A/S Vølunds støberi blev 1954 udskilt fra firmaet og indgik i interessentskabet »Ferrometa«.

s. 550

Hovedproduktionen omfatter 4-takts dieselmotorer, og der produceres årligt ca. 15.000 hk. – endv. minor vaskerianlæg til ejendomskomplekser – stålpladekedler m.v. Produktionen af vaskerimaskiner: ca. 1036, produktionen af stålpladekedler: ca. 2649 m2 hedeflade årligt.

Der er foretaget betydelige udvidelser af virksomhedens bygninger, bl.a. montagehaller og dieselværksteder. Nuv. direktør: dr. techn. P. E. Madsen. (145 funktionærer og 4–500 arb., aktiekap. 6 mill. kr.).

Litt.: Aktieselskabet »Vølund«. 1948.

Valby Maskinfabrik og Jernstøberi A/S, Gl. Køge Landevej 22, grl. 1898, fabrikation af maskiner til cementindustrien og beslægtede industrier (eternitfabrikker, papirsækkefabrikker, metallurgiske anlæg og kalkindustrien), se i øvrigt F. L. Smidth & Co., se s. 548.

A/S Georg E. Mathiasen, Vordingborggade 12–14, fabrikation af vaskerimaskiner, grl. 1903, A/S 1943. Georg E. Mathiasen († 1957) begyndte virksomheden som personligt firma 1903, fremstillede til at begynde med et betydeligt antal hjælpemotorer til cykler (knallertmotorer), indstillede produktionen heraf 1905 og påbegyndte fremstillingen af alle maskiner til industrielle vaskerier. Virksomheden har været i betydelig vækst og står i dag som enestående i sin art i Europa som den betydeligste specialfabrik i vaskerianlæg til erhvervsvaskerier, sygehuse, ejendomme osv. Virksomheden omdannedes 1943 til A/S. Virksomheden, der er et familieforetagende, videreføres med grundlæggerens svigersøn, Georg Stage-Petersen, som enedir. (Ca. 125 funktionærer og flere hundrede arb., aktiekap. 1.250.000 kr.).

A/S Fisker & Nielsen, Peter Bangs Vej 30, fabrikation af el. støvsugere og bonemaskiner »Nilfisk« (Tellus) og motorcyklen »Nimbus«, grl. 1906 som elektromotorfabrik. A/S 1920. Fabrikation af støvsugere påbegyndt 1910, motorcykler 1920. Egne salgsselskaber i Haag, Helsingfors, London, Malmø og Zürich. Fabrikken Peter Bangs Vej 30 er opf. 1913 (arkt. Aage S. K. Lauritzen), udvidelser foretaget 1919–27–29–33–35–37–38–50 og 55. (246 funktionærer, inkl. ca. 100 repræsentanter, 480 arb., aktiekap. 4 mill. kr.).

Kastrup Maskinfabrik A/S, Amager Strandvej 418–20, Kastrup, grl. 1907. (18 funktionærer og 125 arb., aktiekap. 800.000 kr.).

Dano Ingeniørforretning & Maskinfabrik, Buddinge Værk, Søborg, fabrikation af komposteringsanlæg, jernkonstruktioner, damp- og centralvarmekedler, stokerog oliefyringsanlæg, grl. 1912 af ing. Kai Petersen, Christoffer Müller og Simon Jensen, fabrik på Svineryggen. 1930 flyttet til Buddinge og overtaget Buddinge Værk. 1948 omdannet til fond ved ing. Kai Petersens død. 1956 overtoges A/S Smith, Mygind & Hüttemeiers kedel-, stoker- og oliefyrsproduktion. (Ca. 80 funktionærer og ca. 250 arb.).

H. Nielsen & Søn, Maskinfabrik A/S, Aldersrogade 37, grl. 1916. (118 funktionærer og 650 arb., aktiekap. 1,2 mill. kr.).

K. A. Hartmann A/S, Sigurdsgade 41, maskinfabrik, grl. 1923. (45 funktionærer og 220 arb., aktiekap. 1 mill. kr.).

s. 551

Zeuthen & Aagaard A/S, Esplanaden 6A, fabrikation af mangfoldiggørelsesmaskiner og hjælpemaskiner hertil, dikteremaskiner samt tilbehør til ovenn. maskiner, grl. 1936. Virksomheden er en af de største i verden inden for duplikatorbranchen og har en stor og verdensomspændende eksport, der f.t. andrager ca. 90% af virksomhedens produktion. (165 funktionærer, 40 sælgere, 380 arb., aktiekap. 1 mill. kr., reserver 4,4 mill. kr.).

A/S Hellesens, Aldersrogade 6, tørelementfabrik, grl. 1887 af W. Hellesen på basis af hans opfindelse »tørelementet«; kom efter hans død under ledelse af enken og ing. V. Ludvigsen. 1905 flyttedes fabrikken fra Blågårdsgade til sin nuv. plads. Efter en ildebrand genopbyggedes hele komplekset (færdigt 1918, arkt. Helweg-Møller). 1957 indviedes en ny fabriksbygn. på 3 etager (Kampsax). Selskabet har desuden mindre fabrikker andre steder i Kbh. Der produceres årligt 70 mill. celler til en værdi af ca. 25 mill. kr. Ca. 65% af produktionen eksporteres. (130 funktionærer og 600 arb., aktiekap. 4 1/2 mill. kr.).

A/S Nordiske Kabel- og Traadfabriker, La Cours Vej 7, grl. 1891 af H. P. Prior under navnet »Nordisk Kabelfabrik« med fabrik først i St. Kannikestræde 14, fra 1893 i Ryesgade 105. Omdannet 1898 til A/S under det nuv. navn med H. P. Prior som direktør. Direktion 31/12 1957: Aksel Andersen, Hj. Kyrsting, P. J. Rasmussen. (745 funktionærer og 2920 arb., aktiekap. 30 mill. kr.).

Telefon Fabrik Automatic A/S, Amaliegade 7, fabrikation af telekommunikationsmateriel, grl. 1892 af mekanikeren M. B. Richter i et lille værksted på Nørrebro. Her fremstilledes cykelventiler, elektricerapparater olgn. Fra omkr. århundredskiftet koncentrerede virksomheden sig om fremstilling af telefonmateriel efter at have fået KTAS som kunde. 1915 flyttede virksomheden ind i den nyopførte fabrik Amaliegade 7, hvor kontorer og mekaniske afdelinger stadig har til huse. 1949 toges en ny monteringsfabrik, Telefonvej 6 i Gladsakse, i brug. Fabrikkens samlede gulvareal er i dag ca. 12.500 m2. Virksomheden er Danmarks største telefonfabrik med en årlig omsætning på 20 mill. kr., hvoraf 10% eksporteres. (200 funktionærer og 700 arb., aktiekap. 2 1/2 mill. kr.).

Kristian Kirks Telefonfabriker A/S, Nikolaj Plads 25, grl. 1892 i Horsens af fabr. Emil Møller († 1925); virksomheden blev 1917 sammensluttet med Niels Geertsens elektromekaniske fabrik i Århus og omdannet til A/S under navn Emil Møllers Telefonfabrik A/S, Horsens. 1923 blev ing. Kristian Kirk († 1940) dir. 1937 ændredes navnet til Kristian Kirks Telefonfabriker A/S, og fra 1940 er direktør, cand. polit. Gregers Kirk administrerende direktør.

Virksomheden har siden 1944 en afd. i Kbh. på Nikolaj Plads, fra 1950 fabriksafd. i en i Brøndbyvester købt ejendom (Kirkebjerg Allé 86), der omfatter 2 matr. nr., nemlig 33 bi (17.828 m2) og 33 bm (8387 m2). De på arealet værende bygn. er: hovedbygning i 4 etager ca. 1800 m2 gulvareal, maskinhal ca. 350 m2 gulvareal, overfladebehandlingsbygn. ca. 250 m2 gulvareal, lagerskur ca. 30 m2 gulvareal. Salgskontor og lager har til huse på Nikolaj Plads 25.

Virksomheden i Kbh. og Brøndbyvester beskæftiger 19 funktionærer og 100 s. 552 arb., fabrikken i Horsens 45 funktionærer og 250 arb. og fabrikken i Århus 17 funktionærer og 150 arb. Selskabets aktiekap. 1,2 mill. kr.

Laur. Knudsen, Mekanisk Etablissement A/S, Haraldsgade 53, fabrikation af el. stærkstrømsmateriel for højspænding og lavspænding, elmålere og elkomfurer, grl. 1893, A/S 1917, grl. af Lauritz Peter Knudsen som ur- og instrumentfabrik i Colbjørnsensgade. Sen. flyttet til Vesterbrogade 41 med samtidig udvidelse af fabrikationen til at omfatte el. maskiner og apparater. 1910 flyttet til egen nybygget fabrik Gl. Kongevej 3. Efter fabr. Knudsens død 1917 omdannet til A/S og 1921 flyttet til Haraldsgade, hvor der efterhånden er opført et fabrikskompleks med et etageareal på 50.000 m2, foreløbig afsluttet 1955 med en ny administrationsbygn. mod Haraldsgade (arkt. Dan Fink). Planlagt udvidelse på nyerhvervet naboareal ml. de nuv. fabriksbygn. og Rovsingsgade. (630 funktionærer og 2100 arb., aktiekap. 12 mill. kr.).

Nordisk Elektricitets Selskab, Ellebjergvej 50, fabrik for el- installations- og tavlemateriel, personligt firma. Firmaet regner sin begyndelse fra 12/11 1908, hvor det anmeldtes under firmanavnet Moderne Mekanik ved I. P. Jacobsen og H. F. Jensen. 1912 ændredes firmanavnet til det nuv. 1913 udtrådte H. F. Jensen af firmaet og I. P. Jacobsen døde. Fra marts 1913 og til sin død i sept. 1956 har civiling. O. Ekman været eneindehaver; fra sept. 1956 er fru Juliane Ekman eneindehaver. Den første bygn. af den nuv. fabrik på hjørnet af Trekronergade og Ellebjergvej er opført 1914, men er sen. flere gange udvidet (157 funktionærer og 384 arb.).

»Torotor« A/S, Kollegievej 6, fabrik for radio- og fjernsynsmateriel, grl. 1925, A/S 1947. (70 funktionærer og 580 arb., aktiekap. 800.000 kr.).

A/S Tobias Jensens mekaniske Etablissement, Industrivej, Glostrup, fabrikation af kondensatorer, grl. 1929, aktiekap. 300.000 kr.

Standard Electric A/S, Rådmandsgade 71, grl. 1931, fabrikation og installation af udstyr til offentlige automatiske telefoncentraler m.v. Selskabet er tilsluttet International Telephone & Telegraph Corporation, New York. Selskabets fabriksbygn. er opført 1936, udvidet 1939/40 og 1955/56. (125 funktionærer og 300 arb., aktiekap. 2 1/2 mill. kr.).

A/S Rasmus Rudholt, Slotsherrensvej 113, fabrikation af radio og fjernsyn m.v., grl. 1932 som A/S To-R Radio. To-R koncernen består af produktionsselskabet A/S Rasmus Rudholt og handelsselskaberne To-R Radio A/S og Nordisk Radio Industri Akts. Fabriksbygningerne på Slotsherrensvej 113 er præmieret af Kbh.s kom. 1947. (Ca. 75 funktionærer og ca. 350 arb., aktiekap. i To-R Radio A/S 500.000 kr., i A/S Rasmus Rudholt 700.000 kr. og i Nordisk Radio Industri Akts. 175.000 kr.).

Philips Industri og Handels A/S, Prags Boulevard 80, fabrikation af glødelamper, belysningsarmaturer, neonmateriel, radio- og fjernsynsapparater, radiorør, elbarbermaskiner, grammofonudstyr, grammofonplader samt telekommunikations- og andet elektronisk og elektroteknisk udstyr og materiel, grl. 1933. Oprindelsen var grosserer Axel Schous overtagelse 1908 af agenturet for N. V. Philips’ Gloeilampenfabrieken, Eindhoven, Holland. 1919 omdannedes det personlige s. 553 firma til A/S Axel Schou, der 1/1 1933 overtoges af Philips A/S (dengang Philips Radio A/S). 1955 tog selskabet navneforandring til Philips Industri og Handels A/S med bifirmaerne Philips A/S, Philips Lampe A/S, Philips Radio A/S, Philips Grammofon Industri A/S, Repax A/S og Finax A/S.

(Foto). Revshaleøen med Burmeister & Wain’s skibsværft, set fra luften. Øverst til venstre skimtes Langelinje, til højre Trekroner.

Revshaleøen med Burmeister & Wain’s skibsværft, set fra luften. Øverst til venstre skimtes Langelinje, til højre Trekroner.

Virksomheden fik ved grundlæggelsen kontor, lager og ekspedition i Krystalgade, medens fabriksvirksomheden fandt sted i en tidl. tekstilfabrik på Strandlodsvej, hvor man opr. rådede over 2500 m2 gulvareal; efter udv. 1934 og 1940 flyttedes 1940 lager, ekspedition og 1949 hovedkontor til Strandlodsvej, hvor selskabet efter yderligere udvidelser 1957 råder over 43.000 m2 gulvareal. Desuden er der lagt grundsten til en ny bygn. på 3600 m2 og med henblik på evt. fremtidige udvidelser købt en 20.000 m2 stor grund i Holbæk. Omsætningen var 1956 120 mill. kr. (641 funktionærer, 653 arb., aktiekap. 15 mill. kr.).

Litt.: Philips Industri og Handels A/S 1933–58. 1958.

»Vitrohm« Elektronic’s Industriaktieselskab, Sdr. Ringvej 49, Glostrup, elektroteknisk fabrik, grl. 1954. (75 funktionærer og 400 arb., aktiekap. 722.000 kr.).

A/S Burmeister & Wain’s Maskin- & Skibsbyggeri, Strandgade 4, grl. 1843 af Hans Heinrich Baumgarten i baghuset til Købmagergade 5 (nuv. nr. 46). Efter at være flyttet til Møntergade optog Baumgarten 1846 Carl Christian Burmeister s. 554 som kompagnon, og s.å. flyttedes hele virksomheden til Overgaden neden Vandet til arealer, der endnu er i firmaets besiddelse.

Her påbegyndtes fabrikation af skibsdampmaskiner, af hvilke den første afleveredes 1849. 1851 etablerede firmaet Danmarks første jernskibsværft på Engelskmandens Plads, og det første skib, »Hermod«, der dog var af træ, blev afleveret 1854. Det første jernskib blev leveret 1857 og det første stålskib 1885. Baumgarten trak sig tilbage 1861, hvorefter Burmeister var eneindehaver indtil 1865, da englænderen William Wain blev hans kompagnon. 1/1 1872 omdannedes firmaet til aktieselskab med en kapital på 3 mill. rdl. og med C. F. Tietgen som bestyrelsens formand og de to tidl. eneindehavere som direktører. Samme år flyttedes skibsværftet til Revshaleøen. 1898 undertegnedes kontrakt med dr. Rudolf Diesel om bygning af dieselmotorer, og efter nogle års eksperimenter sendtes de første stationære B & W-dieselmotorer på markedet 1904. Selskabet anlagde en ny centrifugefabrik (allr. fra 1880 havde man fabrikeret centrifuger, men 1910 solgtes denne virksomhed til Sverige). 1904–16 ejede selskabet desuden Frederiksberg Metalvarefabrik under navnet Burmeister & Wain Export Co. Under den videre udvikling af dieselmotoren lykkedes det at gøre den anvendelig til skibsbrug, og verdens første, oceangående dieselmotorskib »Selandia« blev afleveret til ØK fra B & W’s skibsværft 1912.

1927 overtog B & W A/S Københavns Flydedok & Skibsværft, 1930 aktieselskabet Holeby Dieselmotor Fabrik med det tilknyttede jernstøberi, fabrikken Guldborg i Nykøbing F, og 1938 A/S Frederikshavn Jernstøberi & Maskinfabrik, nu Alpha-Diesel A/S. Foruden de her nævnte da. datterselskaber ejer B & W Nordisk Diesel A/S, grl. 1938 som Bur-Wain Dieselauto og nu samlefabrik for automobiler, traktorer, scooters, etc. 1934 byggede B & W til H. C. Ørstedværket den hidtil største stationære dieselmotor på 22,500 EHK – endnu i dag verdens største; 1952 fremkom selskabet med sin hidtil mest betydningsfulde nykonstruktion siden den omstyrbare marinemotor: turboladning af 2-takts motorer, og 1957 den hidtil kraftigste marine-dieselmotor, som med en cylinderdiameter på 840 mm og en slaglængde på 1800 mm yder ca. 1730 EHK pr. cylinder.

Det net af licenshavere, som siden 1910 har bygget B & W-motorer mod licensafgift, er i de sidste år stærkt udvidet, ligesom en verdensomspændende agentorganisation er opbygget. Desuden er i Norge, Frankrig, Spanien, U.S.A., Canada og Sydafrika opret. datterselskaber, der arbejder som selvstændige salgsog serviceafdelinger.

Burmeister & Wain omfatter nu:

1) Dieselmotorfabrikken på Christianshavn, hvor der findes maskinværksteder samt store montage- og prøvehaller, kontor- og lagerbygninger m.v. Hele anlægget er i de sidste år gennemgribende moderniseret og udvidet, ligesom forarbejderne til opførelsen af en ny administrationsbygn. er afsluttet.

2) Maskinfabrikken på Wilders Plads, hvor enkeltdele til dieselmotorer fremstilles i serieproduktion og hvor svært gods til motorer svejses i en moderne udstyret svejsehal. På Wilders Plads findes ligeledes B & W’s afdeling for stationære dampanlæg.

3) Skibsværftet på Revshaleøen med byggebeddinger for skibe op til 200 m s. 555 længde, ophalerbeddinger med indtil 2000 t. kapacitet, en 7000 t. flydedok, tørdokker for skibe på henh. 137 og 210 m længde – den sidste for skibe på indtil 38.000 dwt. – værkstedsbygninger, svejsehal m.v. I løbet af de første par år vil en yderligere udvidelse af værftet, bl.a. omfattende en byggedok for skibe op til 60–70.000 t., nye værksteder, kraner med op til 400 t. løfteevne etc. til en samlet anlægsværdi af 90–100 mill. kr., blive gennemført.

(Foto). Fra Burmeister & Wain’s skibsværft på Revshaleøen.

Fra Burmeister & Wain’s skibsværft på Revshaleøen.

4) Støberierne på Teglholmen, der omfatter jern-, stål- og metalstøberier, renserier, smedjer, store haller for grovbearbejdning, etc. Den cirkelrunde støberibygning, der er 22 m høj og 90 m i diameter, er særlig bemærkelsesværdig ved at bæres af én midtersøjle, omkr. hvilken 7 store kraner bevæger sig.

Formanden for selskabets bestyrelse var indtil sommeren 1958 civiling., dr. techn. C. A. Møller († 1958), og direktionen består af: administrerende direktør: civiling. Niels Munck, fabriksdir.: civiling. H. Carstensen, salgsdirektør: civiling. K. Kalm, og værftsdir.: civiling. J. M. Barfoed. Efter den seneste forøgelse af s. 556 aktiekap. efteråret 1957 er denne 70 mill. kr. Der beskæftigedes 1957 gennemsnitlig i alt ca. 8300 arbejdere og funktionærer og udbetaltes i alt ca. 130 mill. kr. i arbejdsløn.

Litt.: Johannes Lehmann. Burmeister & Wain gennem 100 Aar. 1943.

Nordhavns-Værftet A/S, Kalkbrænderihavnsgade 22, skibsværft & maskinfabrik, grl. 1918. (25 funktionærer og 250 arb., aktiekap. 795.000 kr.).

Ford Motor Company A/S, Sydhavnsgade 27, automobilsamlefabrik, grl. 1919. Påbegyndte sin virksomhed i lejede lokaler i Hejmdalsgade. Produktionen tog hurtig fart med det resultat, at lokalerne gang på gang måtte udvides, indtil i sommeren 1924 det nye fabriksanlæg i Kbh.s Sydhavn stod færdigt. I perioden 1919–57 er der fremstillet over 260.000 person- og lastvogne. I løbet af 1958 vil selskabet tage nye bygninger i brug. Disse omfatter et nyt reservedelslager og en ny administrationsbygn., mens det hidtidige bygningsanlæg udelukkende anvendes til selskabets samlevirksomhed. (225 funktionærer og 325 arb., aktiekap. 12 mill. kr.).

General Motors International A/S, Aldersrogade 20, automobilsamlefabrik, grl. 1923. Selskabet er en oversøisk afd. af General Motors Corporation i USA. Virksomheden grundlagdes 25/10 1923, og i de første år havde den til huse i Kbh.s Sydhavnsdistrikt, men 1930 flyttede man til det nyoprettede store fabrikskompleks i Aldersrogade på Nørrebro. Komplekset dér er siden udvidet til mere end det dobbelte af det opr. format, og for at give plads til den stadig voksende produktion og for at give virksomhedens reservedelsafdeling og frigidaire- og dieselafdelinger tidssvarende lokaler er disse nu flyttet til en meget moderne nybygning i Borgmester Christiansensgade i Kbh.s Sydhavn. Denne bygn. har 22.000 m2 etageareal og byggesummen var ca. 14 mill. kr. Fabrikken i Aldersrogade og nybygningen i Sydhavnen har tilsammen 84.000 m2 etageareal og bygningerne har en samlet lagerkapacitet på ca. 1300 færdige vogne. Der er også indrettet moderne undervisningslokaler, General Motors »Service Skole«, hvor de autoriserede forhandlere i Danmark og Norge kan få deres service- og reservedelsfolk specialuddannet.

Bilmærkerne er: Opel, Vauxhall, Bedford, Chevrolet, Pontiac, Oldsmobile, Buick, Cadillac og GMC lastvogne. Fabrikken samler GM automobiler til samtlige skandinaviske lande. Virksomheden beskæftiger ca. 415 funktionærer og ca. 850 arb., aktiekap. 14 mill. kr.

Nordisk Fjerfabrik A/S, forarbejdning af fjer og dun, grl. 1901, aktiekap. 7 1/2 mill. kr. (1901: 70.000 kr.). En del af selskabets overskud – efter at aktionærerne har modtaget 10% – tilfalder Nordisk Kollegium til afskrivning på kollegiets gæld til Nordisk Fjerfabrik i forb. m. kollegiets overtagelse af ejendommen Strandboulevarden 30–32, indtil denne gæld er afviklet. I øvrigt kan selskabet efter bestyrelsens beslutning af de i årenes løb foretagne henlæggelser, ud over de lovpligtige, bl.a. yde tilskud til driften af Nordisk Kollegium.

Litt.: H. O. Lange. Nordisk Fjerfabrik 1901–51. 1951.

s. 557

Georg Jensen Sølvsmedie A/S, Ragnagade 7, grl. 1904. Georg Jensen Sølvsmedie blev grl. 1904 af Georg Jensen, som dengang var 38 år gammel; til at hjælpe sig havde han kun en lærling. Georg Jensen blev født i Rådvad, hvor han som dreng hjalp til i støberiet på knivfabrikken. Senere arbejdede han som guldsmedelærling, men efter at være blevet svend begyndte han at studere på Kunstakademiet, hvor han 1900 fik guldmedalje og et stipendium for statuen »Høstkarlen«.

Sølvsmedjen åbnedes i Bredgade, flyttede sen. til Knippelsbrogade og til Ragnagade, hvor den ligger i dag. Da det ikke har været muligt at udvide mere der, grundlagdes for et par år siden en ny afd. i Gladsakse.

I løbet af de halvthundrede år, sølvsmedjen har eksisteret, er den vokset til at beskæftige ca. 400 mennesker, og produktionen, hvoraf største delen går til eksport, udgør årligt ca. 15 t sølv. 1909 åbnedes i Berlin den første forretning i udlandet. Nu har sølvsmedjen egne forretninger og forhandlere verden over.

En af de kunstnere, Georg Jensen tidligt kom i kontakt med, var Johan Rohde. Opr. maler og møbelkunstner, el. som man i dag ville kalde det: møbelarkt., blev hans kunstværker naturligt strengere i linjerne end Georg Jensens egne, da denne i højere grad var billedhugger. Denne gensidige påvirkning resulterede i en produktion af en sjældent høj kvalitet, og de to kunstnere vendte sig imod den dengang fremherskende svaghed for massefremstillede kopier af tidl. tiders sølvtøj.

Blandt kunstnere, som i tidens løb har været knyttet til sølvsmedjen, kan nævnes: Harald Nielsen, Georg Jensens to sønner: Søren Georg Jensen og Jørgen Jensen, Sigvard greve Bernadotte, Arno Malinowski, Magnus Stephensen, Gundorph Albertus og Henning Koppel, som alle med smedjens dygtige sølv- og guldsmede har været med til at skabe den tradition for kvalitetspræget sølvtøj, som i dag ikke blot kendetegner Georg Jensen Sølvsmedies arbejder, men da. sølvtøj som helhed.

Virksomheden beskæftiger 84 funktionærer og 325 arb., inkl. 40 lærlinge; aktiekap. 1,2 mill. kr.

Litt.: Walter Schwartz. Georg Jensen. 1958.

Kay Bojesen, Bredgade 47, kunsthåndværker, især sølv og trælegetøj, grl. 1913 af Kay Bojesen (1886–1958), der – efter sin uddannelse som sølvsmed, bl.a. hos Georg Jensen og ved rejser i Tyskland og Frankrig – 1913 nedsatte sig som sølvsmedemester i Nybrogade 14 (opr. som kompagnon i den af hans fader, Ernst Bojesen, erhvervede sølvsmedie).

Kay Bojesen har navnlig tegnet og udformet brugskunst i sølv (bestik- og korpusarbejde) og i træ (skåle m.v., men først og fremmest trælegetøj), endv. bl.a. varer af rustfrit stål. Fremstillingen af varer efter sine modeller har K.B. fortrinsvis ladet foregå på en række mindre værksteder. En betydelig del af K.B.s varer eksporteres el. sælges til udenlandske turister, bl.a. gennem »Den Permanente«.

K.B. har i årene siden 1918 afholdt el. deltaget i en lang række udstillinger bl.a. i Kbh., Oslo, Bergen, Stavanger, Stockholm, Gøteborg, London, Paris, Berlin, Haag, Zürich, Milano og New York.

Litt.: bl. a. Nyt Tidsskrift for Kunstindustri 1933 nr. 2 og 1935 nr. 12, Dansk Kunsthaandværk, 1944 nr. 10, 1944 nr. 4, 1953 nr. 5.

Just Andersen A/S, Gl. Kongevej 3, grl. 1915 af Just Andersen som værksted for kunstnerisk udførte guld- og sølvarbejder.

s. 558

Just Andersen var født 1884 i Godhavn på øen Disco, Grønland, han var uddannet på Kunstindustrimuseet under professor Hans Tegner og deltog allr. 1914 i en udstilling i Berlin. 1915 oprettede han et lille værksted for guld- og sølvarbejder. Navnlig hans guldsmykker vakte megen interesse, og flere købtes til Kunstindustrimuseet. 1918 begyndte han at interessere sig for fremstilling af tinarbejder og udvidede med henblik herpå sin virksomhed. Just A. skaffede tinnet, der ikke tidl. var videre estimeret, anseelse som materiale i kunsthåndværkskredse og gennemførte en stort anlagt produktion, der fik succes som handelsvare. Hans tinarbejder hævdede en smuk position på alle de fine kunstindustriudstillinger her hjemme og i udlandet, og det er i dag den største eksportvare.

Da produktionen havde vokset sig stor, søgte han imidlertid fornyelse. Han slog ind på bronzen, og på en udstilling i Grassimuseet i Leipzig 1929 viste han nogle overordentlig fine ting, støbte i den eksklusive cire-perdue teknik. Samtidig begyndte han sin sølvproduktion, og virksomheden omdannedes til A/S 1929. Der fremstilles nu næsten alle arter finere metalvarer – guld, sølv, bronze og tin, og Just Andersens produkter har været udstillet på de store udstillinger i Paris, Rio de Janeiro, Barcelona, Bruxelles etc.

Virksomheden beskæftiger i dag 52 mennesker.

Bay & Vissing A/S, Tomsgårdsvej 28, pensel-, børste- og plasticfabrik, grl. 1924. Aktiekap. 750.000 kr. Selskabet har 3 datterselskaber: A/S Danish Artist’s Brush Co., aktiekap. 100.000 kr. – A/S Slangerup Savværk, aktiekap. 200.000 kr. – A/S Dana-Haar (hårtilrettere), aktiekap. 200.000 kr. (37 funktionærer og 218 arb. i Bay & Vissing A/S samt datterselskaberne).

Nielsen & Jespersen, Rentemestervej 14, bakelit- og plasticfabrik, grl. 1924, privat firma. Virksomhedens grundlægger, fabr. S. R. Jespersen, startede som den første her hjemme med bakelitpresning. I de første år fremstilledes råvarerne af virksomheden selv. (20 funktionærer og 180 arb.).

Aktieselskabet for Kontor Kemi (Kores), Tomsgårdsvej 17–19, fabrikation af kem. præpareret papir, kontorartikler og plasticvarer, grl. 1932. (65 funktionærer og 187 arb., aktiekap. 750.000 kr.).

H. Hoffmann & Sønner A/S, Trondhjemsgade 7, grl. 1863, beskæftiger 50 funktionærer og her i landet 500 arb. Selskabets aktiekap. er 4 mill. kr.

Af vigtige arbejder udført i de sen. år af firmaet kan nævnes: Hørsholmvejen, Ringvejen, Roskildevej, Motorvejen Rødbyhavn-Storstrømsbroen, NATO flyveplads, inddæmningsarbejder og skydebaner ved Kalvebod strand, jordarbejder ved Lindø Skibsværft, havnearbejder, pipeline- og tankarbejder, industribyggeri, anlæg af cementfabrikker, brunkulsbrydning for staten, private og for egen regning, anlægsarbejder i Grønland.

Emanuel Jensen & H. Schumacher, murer- og entreprenørforretning, A/S, Godthåbsvænget 4, blev grl. 1891 af Emanuel Jensen og H. Schumacher; firmaet omdannedes s. 559 1897 til A/S. Firmaet har som et af de første udført jernbetonkonstruktioner her i landet.

Firmaet har bl.a. opført flg. bygninger: det tidl. Kunstindustrimuseum, Lindevangskirken, 1. del af Danmarks tekniske Højskole, Højdevangskirken, Vigerslev kirke, Købnerkirken, Nordisk Kollegium, 4. Maj Kollegiet, Mødrehjælpen, Studenterkollegiet »Solbakken«, Hotel Europa, Kbh.s Navigationsskole, Museet for Danmarks Frihedskamp 1940–45 og Østifternes Kreditforening. Endv. har firmaet i årenes løb udført bolig-, forretnings- og industribyggeri samt offentlige bygninger for stat og kommune. (17 funktionærer og 2–300 arb., aktiekap. 1 mill. kr.).

Rasmussen & Schiøtz, Falkoner Allé 7, privat firma, grl. 1901, beskæftiger 40 funktionærer og 400 arb.

Af større arbejder har firmaet i de sen. år opf. følgende: Fabriksbygninger for American Tobacco Company, for Georg Jensens Sølvsmedie og for Zeuthen & Aagaard A/S, en administrationsbygning for NESA og endv. Otto Mønsteds Kollegium. Desuden har firmaet udført bygge- og anlægsarbejder på Risø for atomenergikommissionen, havnearbejder i Hirtshals og inddæmningsarbejder i Kalvebod strand.

Firmaet har en betonelementfabrik i Kbh. og asfaltfabrikker i Kbh. og Hjørring.

A. Jespersen & Søn, Nyropsgade 18, privat firma, grl. 1903. Entreprenør-, murer-, tømrer- og snedkerarb. Uddybning og sprøjtearb., maskinstation, elementfabrik. Hovedkontoret i Nyropsgade 18, bygget 1954–55, er tegnet af arkt., prof. Arne Jacobsen og præmieret af Kbh.s kommune. Firmaet har en afdeling i Risskov.

Blandt de vigtigere arbejder udført af firmaet i de sen. år er NATO-havnen i Frederikshavn, Asnæsværket, Siø-broen (ml. Tåsinge og Langeland), tørdokken ved Helsingør skibsværft, Kastrup rådhus og Codan Højhus.

J. Saabye & O. Lerche, A/S, Nyropsgade 19, entreprenørvirksomhed, grl. 1903. (40 funktionærer og 3–400 arb., aktiekap. 800.000 kr.).

Blandt de af firmaet udførte arbejder kan nævnes: Skt. Eriksbro, Stockh., Guldborgsundbro, Aggersundbro, bro over Falsterbokanalen, tunneler under Kbh.s havn, havn på Skt. Thomas, læmoler på Jyllands v.kyst, jernbaneanlæg i Danmark og Sverige, jernbaneanlæg i Tyrkiet og Persien i samarbejde med Kampsax, byggearbejder ved Hovedbanegården i Kbh., vandtårne i Gladsakse, Rødovre rådhus, jernbetonarbejder for industriselskaber, forsikringsselskaber og andre (Statsanstaltens ny bygning), Tivolis nye Koncerthus m.m., byggearbejder i Grønland for Grønlandsministeriet og som medlem af Konsortiet Danish Arctic Contractors, uddybnings- og havnearbejder i Danmark og i udlandet.

Christiani & Nielsen, A/S, Vester Farimagsgade 41, grl. 1904. Christiani & Nielsen virker dels som et internationalt, rådgivende ingeniørfirma og dels som moderfirma for en lang række datterselskaber, der driver entreprenørvirksomhed i Danmark og udlandet. Entreprenørforretningen i Danmark og Grønland varetages af Dansk Entreprenørselskab Christiani & Nielsen. Firmaets virksomhed i s. 560 udlandet udøves hovedsageligt gennem ca. 40 datterselskaber og filialer, fordelt på 26 lande. Ud over ingeniør- og entreprenørvirksomheden drives gennem firmaets handelsafdeling eksport til en del lande af bl.a. maskiner og entreprenørmateriel. – Firmaet har indtil 1958 været et interessentskab, men blev i okt. nævnte år omdannet til A/S. Aktiekap. 10 mill. kr. Datterselskabet Dansk Entreprenørselskab Christiani og Nielsen, der fra oprettelsen 1948 til okt. 1958 havde navnet Dansk Aktieselskab Christiani & Nielsen, har en aktiekap. på 2 mill. kr.

Christiani & Nielsen blev etableret 1904 af dr. ing. Rud. Christiani og kapt. Aage Nielsen. Firmaet har været pioner med hensyn til jernbetonkonstruktioner. Siden stiftelsen er der rundt i verden af Christiani & Nielsen-koncernen fuldført i alt ca. 7500 arbejder af vidt forsk. art, navnlig havnearbejder, broer, kraftværker, siloer, tunneler, lufthavne og industribygninger. Af større arbejder udført i Danmark kan nævnes Storstrømsbroen, udvidelsen af Århus havn, Langebro i Kbh., den nye tribune i Kbh.s Idrætspark samt ejendomskomplekserne Ørstedshus, Værksteds- og Industrihuset i Borgergade, Buen og Falkonércentret. Firmaet beskæftiger ca. 1200 funktionærer, heraf ca. 200 i Danmark, samt 280 arb. i Danmark.

Einar Kornerup, Blankavej 10, Valby, privat firma, grl. 1907. Specialitet: Husbygning – herunder beboelses-, administrations- og industribyggeri, samt elkraftværker. Virksomheden har bl.a. opført: Frimurerlogen, Nationalmuseet, Betlehemskirken, Filipskirken, Helleruplund kirke og Fr.berg ny rådhus.

Virksomheden beskæftiger 17 funktionærer og ca. 325 arb.

Petri & Haugsted, Lindevej 10, privat firma, entreprenørvirksomhed og fabrikation af betonvarer, grl. 1908 (ca. 9 funktionærer og 200–250 arb.).

Einer Jensen v/ Kjeld Jensen, Marielystvej 1, privat firma, specialitet: industribygninger, grl. 1913. Firmaet har udført murerarbejdet ved opførelsen af Danmarks Akvarium, Charlottenlund. (4 funktionærer og 80 arb.).

Danalith A/S, Vestergade 33, grl. 1915, opfører fabriksbygninger, siloer, skorstene m.m. Firmaet beskæftiger ca. 65 funktionærer og et efter årstiden varierende antal arbejdere; aktiekap. 700.000 kr.

Kampmann, Kierulff & Saxild A/S, Dagmarhus, grl. 1917, udfører navnlig havnebygning, brobygning, industribygninger og forretningsbygninger. I udlandet har selskabet udført store jernbane- og havneanlæg som projekterende og administrerende ingeniører for den tyrkiske og den iranske regering samt lign. opgaver for andre regeringer i den nære orient.

Selskabet beskæftiger ca. 150 funktionærer og et stærkt varierende antal arb. Aktiekap. 13 mill. kr.

Højgaard & Schultz A/S, Ewaldsgade 9, grl. 1918. Projektering og bygning af havne, broer, jernbaner, kraftværker, industrielle anlæg etc. Firmaet driver endv. fabrikation i Kbh. og Malmø af jernbetonrør til anvendelse i trykledninger, særlig vandforsyningsledninger olgn., fabrikation i Herlev af betonelementer til brug i industri- og boligbyggeri. – Datterselskab »Seth« i Portugal. Firmaet er interesseret med kapital og deltager i ledelsen af forsk. industrivirksomheder i Danmark, Sverige og Portugal.

Højgaard & Schultz A/S blev grl. af civiling. Knud Højgaard og Sven Schultz. s. 561 Civiling. Schultz afgik ved døden 1932, hvorefter virksomheden er blevet videreført af civiling. Højgaard. 1920 begyndte selskabet sin virksomhed i udlandet. Denne virksomhed, der navnlig har omfattet offentlige arb., udført på grundlag af kontrakter afsluttet med de pågældende landes regeringsorganer, voksede hurtigt i omfang, således at værdien af disse arbejder i adskillige år gennemsnitligt har været 3–4 gange så høj som værdien af arbejder udført i Danmark. Selskabet har udført arbejder i følgende lande: Danmark, Island, Norge, Sverige, Belgien, Estland, Frankrig, Jugoslavien, Letland, Litauen, Polen, Portugal og Vesttyskland.

Selskabet beskæftiger 110 funktionærer og her i landet 300 arb., aktiekap. 3 mill. kr.

Wright, Thomsen & Kier A/S, Trondhjemsgade 3, grl. 1918, omdannet til aktieselskab 1943. Entreprenørarb. af enhver art. Specialitet: Bygning af veje, broer, fabriksbygn. og lufthavne. Firmaet ejer A/S Bagsværd Smedie & Maskinfabrik, der særlig beskæftiger sig med reparation af entreprenørmateriel.

Firmaet blev startet i Ålborg 1918 af civiling. H. K. Wright og T. K. Thomsen. 1923 indtrådte civiling. O. Kier, og 1929 blev der oprettet en afd. i Århus. 1930 flyttedes hovedkontoret til Kbh. Firmaet har udført betydelige arbejder i indog udland, herhjemme bl.a. Østre Kraft Varmeværk, Knippelsbro, Kbh.s ny en gros Grøntorv samt Ringgadebroen og trambushal i Århus og fabriksbygninger for A/S C. W. Obel i Ålborg, endv. en række større vejarb., bl.a. motorveje ved Storstrømsbroen og Korsør. I udlandet har firmaet udført betydelige arbejder i Polen, Sverige, Finland, Trinidad og Kenya.

Firmaet beskæftiger 53 funktionærer og her i landet ca. 500 arb., aktiekap. 2 mill. kr.

Monberg og Thorsen, A/S, Kultorvet 2, grl. 1919, entreprenørvirksomhed, samt en maskinfabrik beliggende Gladsaksevej 340, Søborg. Monberg & Thorsen har følgende datterselskaber: Monberg & Thorsen A/B Stockholm, Monberg & Thorsen S/A Teheran, Iran, Monberg & Thorsen Ltd., Jamaica. Endv. har firmaet virksomheder i flg. lande: Irak, Kina, Ægypten og Chile. Af større indenlandske arbejder, selskabet har udført, til dels i samarbejde med andre virksomheder, kan nævnes Lillebæltsbroen samt Industrigården og Torvegården i Kbh.

Aktiekap. 1 1/2 mill. kr., beskæftiger ca. 130 funktionærer og her i landet ca. 400 arbejdere.

Dansk Asfaltfabrik A/S, Østre Teglgade 7, se s. 539.

Larsen & Nielsen, Constructor A/S, Frederiksberg Bredegade, udfører industrielt tilrettelagt boligbyggeri, prefabrikation anvendt på fabriksbygninger, kontorbygninger samt brobygningsarbejder, grl. 1931 af de nuv. direktører, civilingeniørerne R. A. Larsen og Axel Nielsen. Firmaet driver som selvstændigt datterselskab Nordeuropas største elementfabrik, Larsen & Nielsen Betonelementfabrik I/S, Glostrup, Adskillige virksomheder i Europa og Asien samarbejder med fabrikken på licensbasis. Firmaet virker endv. i Europa og Asien som rådgivende ingeniørfirma. (57 funktionærer samt 310 arb. her i landet, aktiekap. 600.000 kr.).

Topsøe Jensen & Schrøder, Filippavej 1, civilingeniører og entreprenører, grl. 1936.

s. 562

I. E. Ohlsens Enke, Linnésgade 14, privat firma, grl. 1804, handel en gros og en detail med havefrø, blomsterløg og -knolde samt diverse gartneri-artikler. Avl af havefrø delvis på egne gårde og delvis i kontrakt hos da. landmænd. – Firmaet omfatter hovedforretningen Linnésgade 14, lager, tørreri og renseri Vangedevej 160, Søborg, avlsgården Clausdal, Hjortespring pr. Herlev, avlsgården Krebshusgård pr. Sorø, forsøgs- og forædlingsgården Ny Munkegård pr. Tåstrup, filialer i Ålborg, Århus, Nykøbing F., Odense og Slagelse, datterselskaber i Malmø, Oslo og New York.

Samlet personale ca. 285 personer.

Lemvigh-Müller & Munck A/S, Vestergade 16, grl. 1833, jern og stål en gros. Firmaet N. F. Munck, Vestergade 18, blev grl. 6/7 1833, I.-F. Lemvigh Müller, Nørre Voldgade 162, 28/11 1846 og Jørgen Jensen, Vestergade 16, 18/12 1841. Ved en sammenslutning af de 3 gl. firmaer, der alle var grl. som hørkramforretninger, stiftede gross. Valdemar Lemvigh-Müller 1/1 1920 Lemvigh-Müller & Munck A/S, Vestergade 16.

Aktiekap. 4 mill. kr., samlet personale ca. 300 personer.

S. Seidelin A/S, Skindergade 7, manufaktur en gros, grl. 1843 i Holbæk som detailforretning – flyttet til Amagertorv 11, Kbh. 1856 – til Skindergade 7 1901. – A/S 1919. Driver tillige virksomhed under navnet 18-43 Konfektion A/S, Laplandsgade 4, hvor der fremstilles herrekonfektion (se s. 530). Datterselskaber: Augustinus & Hansen A/S, Frederiksværk og OKAY Konfektion A/S, Lersø Parkallé 100, Kbh.

Aktiekap. 820.000 kr., årsomsætning 19 mill. kr.; personale: 120 funktionærer og 90 arbejdere.

Sophus Berendsen A/S, Ørstedhus, Vester Farimagsgade 41, jern, stål, metaller, glas, telekommunikations-, entreprenør- og transportmateriel, maskiner m.v. en gros, grl. 1854, A/S 1897. Aktiekap. 600.000 kr. + reserver. Samlet personale ca. 50.

Bloch & Behrens A/S, Toldbodgade 19, grl. 1856, importvirksomhed. Uld har siden firmaets start været dets hovedartikel; siden 1914 har firmaet udelukkende handlet med uld, opr. især fra Island og de skandinaviske lande, sen. fra talr. andre uldproducerende lande. På basis af nært samarbejde siden 1915 med no. interesser i Buenos Aires stiftedes 1921 firmaet Nilssen, Olsen & Cia. Lda., Buenos Aires, og snart efter startedes et tilsvarende firma under sa. navn i Montevideo. Sen. fandt der en lignende udvikling sted i Australien og i New Zealand, hvor firmaet havde indkøbsorganisationer fra 1931, og hvor 1946 firmaerne Bloch & Behrens (Australia) Pty. Ltd., Melbourne, og Bloch & Behrens (New Zealand) Ltd., Christchurch dannedes.

Bloch & Behrens, Kbh. blev A/S 1928 (aktiekap. 700.000 kr.). Aktiekap. er siden gradvis udvidet til 2 mill. kr. 1957. 1955 fik aktionærerne i selskabet et tilbud fra Ø.K., som resulterede i, at Ø.K. overtog praktisk taget alle aktier i Bloch & Behrens såvel som i de nævnte oversøiske filialer og en betydelig andel af aktiekap. i en uld- og karboniseringsfabrik i Australien. Som resultat heraf er koncernens s. 563 finansielle stilling betydelig stærkere end før, og dens virksomhed er udstrakt til næsten alle lande, hvor der produceres el. bruges uld. Den årl. omsætning er over 250 mill. kr. Foruden i de ovenn. oversøiske firmaer har Bloch & Behrens betydelige interesser i flg. europ. firmaer: James R. Walker & Co. (Bradford) Ltd., Bradford, Bloch & Behrens (Italia) Soc. Acc. Semp., Biella og Hamburger Wollhandels-Gesellschaft m.b.H., Hamburg.

Brødrene Dahl A/S, hovedkontor Vesterbrogade 1, ekspedition »Brødregården«, Ottiliavej 15, grl. 1866, rør, centralvarme og sanitet en gros. Firmaet er grl. som personligt firma af brødrene Niels Smith Dahl og William Dahl; 1934 overgået til A/S; har siden 1873 haft kontorer i den af V. Klein 1872 opførte Industribygning. Lagrene har dels været i Industribygningen og dels på andre pladser i byen, men er nu samlede på »Brødregården«. I årenes løb er filialer opret. i Århus, Odense og Nykøbing F., ligesom der er etableret datterselskaber i Norge og Sverige.

Aktiekap. 5 mill. kr.

Joseph Levin & Co. A/S, Islands Brygge 35, opkøb og salg af affaldsjern, gl. metaller, papiraffald, klude, tovværk og uld. Endv. fabrikation af tekstilråstoffer samt farveri. Grl. 1866. Aktiekap. 2 mill. kr., samlet personale ca. 200.

Hans Just, Århusgade 88, grl. 1867, generalagentur for udenlandske vin- og spiritusfirmaer.

Sthyr & Kjær, A/S, Rådhusstræde 13, kolonial en gros, grl. 1866, A/S 1919. Filialer i Herning, Hillerød, Horsens og Sønderborg. Aktiekap. 1.25 mill. kr. Samlet personale 160.

A/S Holger Petersen, Købmagergade 44, grl. 1868, A/S 1937, manufaktur en gros og fabrikation, import og eksport samt deltagelse i dermed beslægtede virksomheder. Firmaet, der har hovedsæde Købmagergade 44 og fabrik Tagensvej 85, driver handel en gros, im- og eksport i manufakturvarer, trikotage, kortevarer, knapper etc. samt fabrikation: kamgarnsspinderi, farveri, båndvæveri, fletteri. Omsætningen andrager mange mill. kr., og selskabet beskæftiger i hovedsædet og tilknyttede virksomheder ml. 1100 og 1200 mennesker.

Virksomheden blev grl. af Holger Petersen 1868 som engrosfirma i manufakturkortevarer, bl.a. med repræsentation for sygarnsspinderiet I. & P. Coats i England, og 1872 påbegyndtes en forretning på Sverige. 1878 oprettedes et båndvæveri (lidser og snørebånd) i St. Kongensgade, 1883 flyttet til Tagensvej. 1888 købtes ejendommen Købmagergade 44, der derefter ombyggedes; 1916 erhvervedes yderligere Købmagergade 46, hvoraf stueetagen var udlejet til Hilligsøe, Køedt og Co. og dettes detailfirma, varehuset Messen, medens Holger Petersen benyttede det øvrige. Firmaet overtog 1879 firmaet C. A. Philipsens Efterflg., og senere forsk. industrielle bedrifter, der overflyttedes til fabrikken på Tagensvej, som flere gange måtte udvides. 1887 overtoges Københavns Knapfabrik, 1888 oprettedes et kamgarnsspinderi, en halv snes år senere overtoges Frølund & Wittrups bestand af flettemaskiner og 1906 erhvervedes Rosengaards Fabrikker, hvis maskinel flyttedes til Tagensvej, og endelig erhvervedes 1909 Kamgarnsspinderiet Yorkshire i Fredericia.

s. 564

Samtidig udvidedes den 1872 påbegyndte eksportvirksomhed, især til Sverige, og 1886 oprettedes et agentur i Stockholm, og på dette grundlag startedes 1889 et datterselskab: Holger Petersens Handels- och Fabriks A/B, der 1906 havde antaget et sådant omfang, at det efterhånden erhvervede 4 ejendomme, der alle benyttedes af virksomheden. Selskabet i Stockholm arbejdede i hovedsagen med sa. artikler som moderfirmaet. 1893 var der, især for at imødegå de af sv. toldforhold forårsagede vanskeligheder, også i Malmø etableret en fabrikationsvirksomhed: Fabriksaktiebolaget Skandinavien, der fremstillede lign. artikler som Tagensvej-fabrikken i Kbh. På Norge og Finland drev Holger Petersen eksportvirksomhed fra 1880’erne. I årene efter 1900 og op til 1914 drev firmaet også agenturer på en række oversøiske pladser som Cairo, Melbourne, Buenos Aires og Dansk Vestindien.

Efter Holger Petersens død 1917 blev firmaet ført videre af Holger Petersens to fætre, der i mange år havde været knyttet til forretningen; et par år sen. trådte yderligere to brodersønner ind som ansvarlige ledere. 1937 overgik firmaet til »Aktieselskabet Holger Laage Petersen« med en aktiekap. på 6 mill. kr. Selskabet blev organiseret som et familieaktieselskab. Datterselskaber: Hvalsøe og Erlandsen A/S, Nytorv, København, aktiekap. 1 mill. kr., Holger Petersens Handelsog Fabriksaktiebolag, Lilla Nygatan 15, Stockholm, aktiekap. 3 mill. sv. kr., Fabriksaktiebolaget »Skandinavien«, Barkgatan, Malmø, aktiekap. 1 mill. sv. kr.

Theodor Lund & Petersen A/S, Toldbodgade 18, grl. 1868, eksport af smør og andre landbrugsprodukter. Selskabet har i mange år ejet ejendommene Nyhavn 14–16 og har endnu lager og kontorer i disse ejendomme. Ejendommene er opf. 1775.

Aktiekap. 1 mill. kr., samlet personale ca. 100 personer.

Brødrene Justesen A/S, Vestergade 18, kolonial en gros, grl. 1881, A/S 1/1 1958, aktiekap. 4 mill. kr., samlet personale 125. Datterselskaber i Ålborg, Århus, Assens, Frederikshavn, Holstebro, Kolding, Nyborg, Nyk. F., Odense, Randers, Ringsted og Rudkøbing.

Ferd. Andersen & Co., Nytorv 5, grl. 1885, kaffe- og teimport samt kafferisterivirksomhed. – Samlet personale 24.

A/S Kampmann & Herskind, Dagmarhus, kul- og koksimport; reder for A/S Dampskibsselskabet Vendila. Grl. 1886 som personligt firma, 1934 omdannet til A/S. Stort pladsanlæg ved Kalvebod Brygge med siloer, koksværk og 2 kraner, lagerplads til ca. 20.000 tons kul og koks.

Årsomsætning 20 mill. kr., aktiekap. 2 mill. kr. Samlet personale 30 funktionærer og 30 chauffører og arbejdere.

Vilh. Christiansen A/S, Bredgade 6, grl. 1888, vin en gros. Selskabet driver samtidig en ret betydelig reeksportforretning. Selskabets søsterfirma, Vald. Jørgensen & Co. A/S, er en af landets største frugtvinsfabrikker.

Selskabet er grl. 1888 af den sen. generalkonsul Vilh. Christiansen, der efter at være udlært inden for kolonialbranchen i dette år med en afham selv indtjent kapital på omkr. 500 kr. startede selvstændig forretning. 1917 flyttede virksomheden til ejendommen Bredgade 6, der er sammenbygget med ejendommen St. Strandstræde 9–21. Efter Vilh. Christiansens død 1934 fortsattes firmaet af konsul Einar s. 565 Christiansen, konsul Birger Kruuse og dir. Walter Rasmussen. Efter Einar Christiansens død 1942 og Birger Kruuses død 1945 blev firmaet fortsat af dir. Walter Rasmussen og dir. W. Reinhard, indtil firmaet 1951 blev omdannet til A/S med de nævnte to dir. som administrerende.

Aktiekap. 5 mill. kr., samlet personale ca. 225 personer.

V. Løwener, Vesterbrogade 9 B, grl. 1889 privat firma, værktøj, stål og maskiner en gros. Firmaet har en betydelig eksport af specialværktøjer til automobilreparation. Datterselskaber i Oslo, Stockholm og Køln. Firmaet er grundlagt af Valdemar Løwener, efter at han havde afstået det af hans fader, Daniel Løwener i 1839 stiftede jernstøberi på Christianshavn, som han havde drevet siden 1855. I handelsfirmaet blev sønnen Aage Løwener optaget i 1904. Efter hans død i 1925 overtog civilingeniør Johan Lønberg firmaet, indtil det i 1945 blev overtaget af en kreds af mangeårige funktionærer.

Årlig omsætning 60–70 mill. kr.; samlet personale 160.

Olivarius & Christensens Eftf. A/S, Nyhavn 43, kolonial, isenkram, papir en gros, grl. 1889. Årsomsætning ca. 73 mill. kr. På Amerikavej er under opførelse en kontor- og lagerbygn. på ca. 9000 m2, som ventes færdig til foråret 1959. I Fredericia er nybygget afd. på ca. 1500 m2 blevet færdig omkr. nytår 1958.

Aktiekap. 1 1/4 mill. kr., samlet personale ca. 100 personer.

Dansk Esso Aktieselskab, Skt. Annæ Plads 13, grl. 1889, oliehandel. Driver desuden rederivirksomhed med 3 oceantankskibe, 7 mindre tankbåde i indenrigsfart og en tanklægter; i alt 41.038 br.reg.t.

D.D.P.A. blev grl. i ovenn. år af storkøbmændene Johs. M. Holm, Jørgen Jensen og Rudolph Wulff. Aktiekap. ved starten var 1 mill. kr. Standard Oil (New Jersey) var eneleverandør af olieprodukter og hovedaktionær 1892. Hovedkontoret var 1893–1919 i »Helmerhus«, Rådhuspladsen, og fra 1921 til dato i Prins Wilhelms palæ, Skt. Annæ Plads 13. 1952 navneændring fra D.D.P.A. til Dansk Esso A/S. Dansk Esso’s hovedkontor, Prins Wilhelms palæ, er ca. 200 år gammelt.

1921 fik D.D.P.A. skøde på bygn., der nu er hovedsæde for firmaet.

Aktiekap. 32.640.000 kr. personalet: 761 funktionærer, 576 ugelønnede arbejdere og chauffører, 59 skibsofficerer og 142 menige besætningsmedlemmer.

A/S Simonsen & Nielsen, Frederiksholms Kanal 4, handel en gros med automobiltilbehør, cykler og cykledele, motorcykledele, motorer, sportsartikler samt kuglelejer og maskintekniske artikler. Desuden fabrikation af cykler og den motoriserede cykle »Velo Solex«. Endv. agenturforretning indenfor ovenn. brancher. Firmaet grundlagdes 1890 af afdøde gross. Carl Simonsen og omdannedes 1910 til A/S. Filialer i Stockholm, Gøteborg, Malmø samt Helsingfors.

Samlet omsætning ca. 15 mill. kr., aktiekap. 1.2 mill. kr., samlet personale ca. 100.

Victor B. Strand, Kronprinsessegade 36, privat firma, import af kolonial, navnlig te, kakao, vanille og krydderier, fabrikation af eddike, makaroni og andre husholdningsartikler. Virksomheden påbegyndt i Skive 1892 af grosserer Valdemar Tørsleff, som 1897 flyttede til Århus, 1923 sammensluttet med generalkonsul Victor B. Strands firma under firmanavnet Tørsleff & Co., filial etabl. i Kbh. 1928, hovedkontoret flyttet til Kbh. 1935. – Som administrationsbygn. købtes s. 566 den hist. ejendom Kronprinsessegade 36 (»Weyses gård«), opf. omkr. år 1800. – Firmaet ejer desuden faste ejendomme på Høffdingsvej og i Siljansgade, nye og moderne ejendomme, som bruges i fabrikationen. Grosserer Valdemar Tørsleff døde 1940, hvorefter generalkonsul Victor B. Strand er eneejer.

Samlet personale ca. 300.

Aktieselskabet C. Olesen, Højbro Plads 4, manufaktur en gros, grl. 1892 af grosserer C. Olesen. Havde først til huse på hj. af Østergade og Amagertorv, flyttede 1897 til Højbro Plads 4. Denne ejendom erhvervedes, da firmaet 1903 omdannedes til A/S. Sen. erhvervedes ejendommene Læderstræde 1–3 og nogle ejendomme ved Gl. Strand; disse sidste blev nedrevet 1937 for at give plads for en ny stor ejendom, der er sammenbygget med Højbro Plads 4. Datterselskab: Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik, C. Olesen A/S, som driver Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik i Kastrup på Amager, og Aktieselskabet C. Olesen, Konfektionsfabrik, Lemberggade 13.

Aktieselskabet C. Olesen, Højbro Plads, har et samlet personale på ca. 450 personer, aktiekap. 4.5 mill. kr.

Bang & Pingel A/S, Gl. Kongevej 66, engrosvirksomhed i rør-, sanitet- og centralvarmebranchen, grl. 1896 af gross. Jens Frederik Bang og Hans Pingel. Efter nogle års forløb døde Bang, og Pingel fortsatte som eneindehaver til sin død 1940, hvorefter firmaet videreførtes af svigersønnen, gross. Rudolph Schmidt (formand for Grosserer-Societetet 1941–48). Rudolph Schmidt døde 1955, og 1957 blev firmaet omdannet til A/S, som ledes af dir. E. Pingel Schmidt, 3. generation efter firmaets grundlægger. Igennem de mange år er firmaet vokset til et af de førende i sin art og er leverandør til landets kommuner, bl.a. af støbejernsrør. I årene efter den 2. verdenskrig har firmaet haft en ikke ubetydelig del af landets import af aluminium.

I de sidste 40 år har firmaet haft til huse i en række gl. bygn. på Gl. Kongevej 66, men 1958 blev en ny lagerbygn. på 3000 m2 i én etage, som firmaet havde ladet opføre på Teglholmsgade 25 i Sydhavnen, taget i brug. Denne lagerbygn. indeholder en af de største lagerhaller i Norden og er et af de første steder, hvor man inden for handelen har indret. lagerbygninger med en gennemrationaliseret ekspeditionsgang. 1945 åbnede firmaet en filial i Århus på Nørrebrogade 28–30, hvor der var blevet bygget nye, moderne lager- og kontorbygninger.

Samlet personale 165, hvoraf 26 i Århus. Aktiekap. 4 mill. kr.

Det danske Kulkompagni A/S, Holmens Kanal 42, stiftet 1896 som A/S til fortsættelse af firmaet J. P. Suhr og Søns kulforretning. Selskabet ejer dampskibene »Ivan Kondrup« (1937; 3500 tons d.w.) og »Adler Svanholm« (1951; 3875 tons d.w.) samt M/S »Bretland« (1956; 3975 tons d.w.). Aktiekap. 8.25 mill. kr.

A/S Oluf Rønberg, Christians Brygge 24, lager: Titangade 13, jern og stål en gros, grl. 1899 af gross. Oluf Rønberg, overgået til A/S fra 1/1 1933 med nuv. direktion: Per Rønberg og C. V. Jernert. Aktiekap. 1 mill. kr., samlet personale 75.

A/S Anton Petersen & Henius, Kristen Bernikows Gade 6, Handel m. byggeriartikler, grl. 1901. Årsomsætning 10 mill. kr. Aktiekap. 1 mill. kr., samlet personale 15.

s. 567

A. W. Kirkebye A/S, Bernstorffsgade 40, grl. 1906, A/S i 1939, import af bananer. Grundlagt af A. W. Kirkebye, der 1902 havde startet en frugt-engrosforretning i Hull, England. Firmaet indførte bananer som daglig ernæring i den da. husholdning.

Aktiekap. 2 mill. kr., samlet personale 260.

Harald Kjær & Co., Holmens Kanal 9, privat firma, grl. 1908, trælastimport. Firmaet har i de første 40 år af sin levetid udelukkende handlet med trælast fra Sverige og Finland, men har også af og til deltaget i import af større partier fra Rusland. I den sidste halve snes år har der ved siden heraf udviklet sig handel med hårdttræ, således at omsætningen i denne gren er på højde med omsætningen i trælast.

Samlet personale 50.

Københavns Kul & Koks Kompagni A/S (K.K.K.K.), Islands Brygge 22, stiftet 1909 under navnet Københavns Kul- og Koks Kompagni, 1940 ændret til K.K.K.K. A/S og 1948 til nuv. Formål: Handel med kul, koks, briketter m.v. samt evt. rederivirksomhed.

Aktiekap. 5 mill. kr.

A/S Dansk Shell, Shell-Huset, Kampmannsgade 2, grl. 1913, handel med olieprodukter samt visse af olie fremstillede kemikalier.

A/S Dansk Shell regner sin start fra maj 1913, hvor selskabet begyndte importvirksomhed og engroshandel med olieprodukter fra kontorer i Nørre Voldgade 2 under navnet A/S Dansk-Engelsk Benzin og Petroleums Kompagni. Under 1. verdenskrig lå virksomheden næsten stille, men i mellemkrigsårene voksede selskabet i trit med bilismens vækst til at blive et af landets største benzinselskaber med salgssteder landet over.

Selskabets første benzinlager lå på Frederiksholm, men 1917–18 byggedes det første tankanlæg for import af benzin i tankskibe på Kalkbrænderihavnens ndr. dækmole ved Kbh.s havn. Dette anlæg blev hurtigt for lille, og 1921–22 byggedes et nyt og større importanlæg ved Skudehavnen, samt et tankanlæg for brændselsolier på redmolen i Frihavnen.

I foråret 1939 påbegyndtes på et nyopfyldt areal bygningen af tankanlægget »Prøvestenen«. Anlægget var p.gr.af den strenge vinter 1939–40 ikke helt fuldført i april 1940 og henlå derefter ubenyttet under besættelsen. I sommeren 1945 blev anlægget fuldført og 1/8 blev det taget i brug, og herfra forsynes området ø.f. Store Bælt. Området v.f. Store Bælt er siden 1923 forsynet fra et importanlæg i Fredericia.

1934 flyttede selskabet ind i det første Shell-Hus i Kampmannsgade 2, men dette blev nov. 1944 beslaglagt af den ty. værnemagt, hvorefter firmaets begrænsede personale flyttede til en villa på Annasvej i Hellerup. 21/3 1945 bombedes Shell-Huset af Royal Air Force, og selskabet måtte som følge heraf efter krigen leje kontorer i Holmens Kanal 7. Et nyt Shell-Hus, opf. efter tegn. af arkt. Vilh. Lauritzen, på sa. grund som det første Shell-Hus, blev taget i brug i juli 1950.

Aktiekap. 32 mill. kr., omsætning (1957) 335 mill. kr., samlet personale ca. 700 personer.

BP Olie-Kompagniet A/S, Skt. Annæ Plads 5, grl. 1920, import og engrossalg af benzin og olie og salg i da. og udenlandske havne af bunkerolie til skibe i kommission s. 568 for BP Trading Limited, London. Kompagniet er datterselskab af det brit. olieselskab The British Petroleum Company Limited, London, og er indehaver af aktierne i A/S Tankskibsrederiet, hvis skibe besørger intern søværtsdistribuering og fragt af olieprodukter fra udenlandske raffinaderier. Et andet datterselskab er BP Gas A/S, Århus, der sælger og distribuerer flydende gas.

Kompagniet har sit hovedkontor på Skt. Annæ Plads 5, en gl. patricierbolig fra 1796, bygget af J. H. Rawert, hvilken ejendom Kompagniet erhvervede og ombyggede 1927.

Selskabets aktiekap. 50 mill. kr., årsomsætning ca. 260 mill. kr., incl. benzinskat. Samlet personale 1957: 547 funktionærer og 387 chauffører og arbejdere.

Danish American Gulf Oil Comp. A/S, Kvæsthusgade 3, grl. 1924 under navnet: Alfred Olsen & Co. A/S, navnet ændret til ovenstående 1946. Import, fabrikation og salg af petroleumsprodukter.

Ejendommen Kvæsthusgade 3, der er hovedsæde for Danish American Gulf Oil Company A/S, er opf. 1702 af assistenshusforvalter Nikolaj Wesling, gik sen. over til storkøbmanden J. L. Zinns eje og blev i mere end ét årh. kendt som den Zinnske gård.

Aktiekap. 7.352.000 kr., årlig omsætning ca. 142 mill. kr., samlet personale ca. 530 funktionærer og arbejdere.

Tage Peetz & Co., Christians Brygge 22, privat firma, engroshandel med trælast, krydsfinér og isolationsplader, grl. 1926. Årsomsætning ca. 20 mill. kr. Samlet personale 14.

A/S Kosangas, Vester Farimagsgade 1, grl. 1929, handel med flaskegas. Selskabet oprettedes i Nykøbing F. 1929 af ing. C. R. Smidth under navnet Dansk Flaskegas Co. A/S og blev overtaget af brdr. Tholstrup og civiling. Ove Brødsgård 1941 med navneforandring til A/S Kosangas 1950. Har distribution og salg af flydende gas og tilbehør, 7 tankanlæg og 6 fyldestationer i Danmark. Endv. drives rederivirksomhed med 10 specialbyggede gastankskibe. – Tilsluttede selskaber i udlandet: Kosangas (Cyprus) Ltd., Nicosia, Cyprus, Kosangas (Ceylon) Ltd., Colombo, Ceylon, Mc Mullans Kosangas Ltd., Dublin, Eire, Mc Mullans Kosangas Ltd., Belfast, Ireland, O/Y Kosan AB, Helsingfors, Finland, Kosangas G.m.b.H., Flensborg, Tyskland, Kosangas (Hellas), S. A. Athen, Grækenland, Compagnie Industrielle du Gaz Kosangas S.A.L., Beyrouth, Libanon og Kosangas Company, Bombay, Indien.

Aktiekap. 7.5 mill. kr., samlet personale 450 personer.

De Forenede Kulimportører A/S, Holmens Kanal 5, stiftet 1938 som A/S til fortsættelse af den af firmaet »De forenede Kulimportører« indtil da drevne forretning, især handel med kul og koks.

Aktiekap. 2 mill. kr.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Fonnesbech A/S, Østergade, grl. 1847, specialmagasin for børne- og damebeklædning, lædervarer, fodtøj og herrelingeri, metervarer til beklædning, parfumeri og bijouteri. Firmaet har endv. produktion af kjoler, dameovertøj, hatte m.v. samt restaurant. Firmaet har desuden et udsalg i Hellerup.

Aktiekap. 2,2 mill. kr., samlet personale ca. 380 personer.

s. 569
(Foto). Magasin du Nord’s hovedbygning ved Kongens Nytorv, opført 1893–94 på det gamle Hotel du Nord’s plads (arkt. Alb. Jensen og H. Glæsel).

Magasin du Nord’s hovedbygning ved Kongens Nytorv, opført 1893–94 på det gamle Hotel du Nord’s plads (arkt. Alb. Jensen og H. Glæsel).

C. Schous Fabrikker A/S, hovedkontor Kronprinsessegade 28, grl. 1859 i Nørre Sundby, fabrikation og handel med sæbe og andre rengøringsartikler, stearinlys samt andre kem.-tekniske artikler, gummi- og plasticvarer (herunder kamme), grammofonplader, parfumeri- og toiletartikler, børste- og trævarer (herunder tandbørster), trikotage og strømper, kunstkeramik, emaillerede varer samt blikvarer. Firmaet har ca. 1190 udsalg.

Virksomheden flyttede 1888 til Kbh. med fabrikanterne Lauritz Schou og Holger Schou som personlige indehavere. 1916 omdannet til A/S. 1922 og 1924 etableredes samarbejde med sæbefabriken Blaagaard A/S og A/S Schreiber & Carl Petersen jrs. fabrikker; begge selskaberne er 1939 trådt i likvidation for helt at indgå under C. Schous Fabrikker A/S. Selskabet har bl.a. flg. datterselskaber: A/S Tatol, Fabrikken Ilka A/S, Handelsselskabet Ira A/S, Handelsselskabet Plastica A/S og A/S Rafa, der alle driver handel, samt A/S Ravnholm kemiske Renserier, A/S Ravnholm Strømpefabrik (se s. 530) og Ravnholm Emaljeværk A/S, der alle driver produktion og handel. Til udøvelse af de forskellige produktioner ejer selskabet en række ejendomme i Utterslev og Ravnholm. Endvidere ejer selskabet ejendommen Kronprinsessegade 28, hvor en del af administrationens kontorer forefindes.

Direktørerne Oluf Schou, Marius H. Schou og Holger H. Schou, der er efterkommere af stifteren fabrikant Jens Chr. Schou, sidder i selskabet ledelse.

Aktiekap. 4,5 mill. kr., samlet personale, inkl. udsalgene, ca. 3700 personer.

s. 570

Crome & Goldschmidt A/S, Østergade, grl. 1860 i Horsens. Magasin med manufaktur som hovedområde, men i øvrigt med fodtøj, boligmontering, sportsartikler m.v. Selskabets første udsalg i Kbh. åbnedes 1884 i en privat lejlighed i St. Kongensgade 70, noget senere flyttede firmaet til en lille butik Østergade 54 (den gamle Efterslægtsselskabets ejendom), med et personale på 12 personer. 1908 købte firmaet Antonihus og 1916 Pilegården (på hvis gavl et sjældent kammagerskilt fra 1770), 1917 købtes Volmerhus, Cityhus og flere ejendomme ved Østergade. Det lod sig imidlertid ikke gøre at få det hele indrettet hensigtsmæssigt til brug for varehuset, før forsk. lejere var flyttet fra ejendommene; 1/12 1927 kunne hjørnet ud mod Østergade tages i brug, og herved etableredes forb. ml. firmaets forsk. afdelinger. 1929 blev ejendommen ud mod Østergade taget i brug, hvorefter der var varehus i alle firmaets 8 ejendomme. Admin. direktør Martin Skou (siden 1933).

Firmaet drev i Horsens foruden et udsalg fabrikation af hvidevarer, hvorved en del af fabrikkernes arbejde udførtes af fangerne på Horsens Tugthus. Fabrikkerne afhændedes 1929.

Aktiekap. 10 mill. kr.

Magasin du Nord, A/S Th. Wessel & Vett, Kongens Nytorv, grl. 1868, magasin for bl.a. beklædning, boligudstyr, sportsartikler, bøger, toiletartikler, konfekture og visse fødevarer. Foruden handel driver firmaet industriel virksomhed, nemlig beklædningssystuer, buntmagerværksted, lampeskærmesystue, chokoladefabrikation og urreparationsværksted. Firmaet har foruden i Kbh. udsalg i Århus og Odense.

Firmaet stiftedes 1868 i Århus som en hvidevareforretning af Th. Wessel og Emil Vett. Et par år senere oprettedes en filial i Kbh., og ret hurtigt flyttedes den til Hotel du Nord på Kongens Nytorv. 1899 blev firmaet, der allr. da havde antaget navnet Magasin du Nord, omdannet til A/S. Magasin du Nord i Århus blev selvstændigt A/S 1911, og 1938 blev A/S Th. Wessel & Vett’s fabrikker, hvortil engrosforretningen henlagdes, udskilt som selvstændigt datterselskab. – 1954 optoges Odense Dampvæveri Udsalg, I. G. Jacobsen, i koncernen, således at denne nu omfatter A/S Th. Wessel & Vett, Magasin du Nord, A/S Magasin du Nord i Århus, Odense Dampvæveri Udsalg, I. G. Jacobsen, A/S Th. Wessel & Vett’s fabrikker og ejendomsselskabet Magasin A/S.

Aktiekap. 14 mill. kr., samlet personale (inkl. udsalgene) ca. 2100 personer.

Messen, Købmagergade 42–48, grl. 1875, magasin for manufaktur, beklædning, møbler, boligudstyr m.v. Medstifter var den kendte politiker og frihandelsmand Andreas Peschcke Køedt. Firmaet spreder sig over flere ejendomme. Karakteristisk for handelshuset er der på taget af en af dets ejendomme, Købmagergade 42, anbragt en figur af handelsguden »Merkur«, der er med til at give Købmagergade særpræg. Merkurfiguren er udført af billedhuggeren Julius Vilhelm Schultz i Kbh. og støbt af kgl. hofbronzestøber Lauritz Rasmussen, Kbh. 1896.

Havemanns Magasin A/S, Vesterbrogade 74, grl. ca. 1888, A/S 1942, magasin for manufaktur, fodtøj, boligmontering m.v. Firmaet har en filial, A/S Valby Tekstil Magasin.

s. 571

Aktiekap. 2 mill. kr., synlige reserver 6.975.000 kr., samlet personale ca. 600 personer. – Ill. se ovf. s. 184.

Illum I/S, Østergade, grl. 1891, magasin omfattende bl.a. manufaktur, fodtøj, boligmontering, bøger, vin og spiritus, konfekture o.s.v. Firmaet er et familie-I/S. Foruden handel driver firmaet fabrikationsvirksomheder, nemlig Illum engros I/S (kjole- og blusefabrik) og Swallow I/S (skjortefabrik), der foruden til stormagasinet sælger en gros over hele landet. Illum blev grundlagt 3/3 1891 i Østergade 55 af Anton Carl Illum, f. i Åstrup ved Fåborg 1863. Ved starten havde han 3 medarbejdere. 1/4 1899 flyttede forretningen til Østergade 52 i en for datiden meget moderne ejendom, og der var nu 100 medarbejdere. 1912–17 købtes flere ejendomme, og udvidelser fandt sted. Bl.a. oprettedes eget el.-værk. 1929–31 foretoges udvidelserne i Pilestræde, og der oprettedes damefrisørsalon, herrefrisørsalon, restaurant samt flere andre nye afdelinger. 1948 flyttedes Illum-engros fra Østergade til egne lokaler i Møntergården. 1952 foregik udvidelsen til Købmagergade. 1954–56 købtes flere Købmagergade- og Østergadebygninger, bl.a. Kong Salomons Apotek, og en meget stor udvidelse er planlagt påbegyndt i 1960.

(Foto). Den store hal i Illum’s hovedbygning på Østergade. Stormagasinets forskellige afdelinger er fordelt på etager, der åbner sig ud mod hallen.

Den store hal i Illum’s hovedbygning på Østergade. Stormagasinets forskellige afdelinger er fordelt på etager, der åbner sig ud mod hallen.

Direktør Illum døde 1938, og Illum ejes idag af hans 3 børn: Else Trock-Jansen, Inger Illum Berg og Svend Illum. Adm. direktør er Svend Illum. Desuden er følgende af 3. generation ansat i firmaet: direktør Ib Trock-Jansen, kontorchef Pelle Trock-Jansen og kontorchef Jesper Illum.

Samlet personale 1400 personer.

Irma Fabrikerne A/S, Ravnsborggade 12, grl. som aktieselskab 1942 til videreførelse af de 1895 af gross. Carl Schepler startede virksomheder. Aktieselskabets navn var 1942 »Carl Scheplers Eftf. Irma Fabrikerne«, 1944 ændredes det til det nuv. Bifirmaer: 1) Carl Scheplers Eftf. Irma Fabrikerne, 2) Irma, 3) Københavns Biscuits- og Vaffelfabrik og 4) Savi.

s. 572

Selskabet har i Hovedstadsområdet ca. 80 detailforretninger, der forhandler smør, margarine, kaffe, kolonialvarer, viktualier m.v.; en del af disse er selvbetjeningsbutikker.

Aktiekapitalen, der opr. var 1,8 mill. kr., udvidedes 1954 til 3 mill. kr.

Daells Varehus A/S, Nørregade 12, grl. 1910, magasin, ganske særlig i manufakturbranchen, men desuden i fodtøj, boligmontering m.v.

Aktiekap. 8 mill. kr., samlet personale 1000–1700 personer.

Hovedstadens Brugsforening, hovedkontor m.v. Strandboulevarden 96, grl. 1916. Andelsselskab med begrænset ansvar. Foreningens hovedbrancher er detailsalg af kolonial, tobak, brød, mælk, viktualier, frugt, grønsager og møbler. Foruden handel driver foreningen industriel virksomhed, nemlig en fedevarefabrik, en sæbefabrik, en biscuitfabrik og 40 bagerier samt 8 vaskerier.

Foreningens formål er levering til medlemmerne af så gode og billige varer som muligt. Foreningen blev dannet 1916 ved sammenslutning af 16 af de da eksisterende kbhske brugsforeninger, der var startet i perioden 1900–12.

Foreningen har 240 udsalg, hvoraf et antal i de sen. år oprettede er »supermarkeder« ɔ: afdelinger hvor brancherne kolonial, grønt, viktualier og kød er samlet i én butik med selvbetjening (se ill. s. 574). Foreningen ejer siden 1957 i fællesskab med Fællesforeningen af Danmarks Brugsforeninger ejendomskomplekset National Scala, hvor magasinet Anva (se ndf.) har til huse.

Andelskap. 4,1 mill. kr., årlig omsætning ca. 180 mill. kr., samlet personale (inkl. udsalgene) ca. 2100 personer.

Selskabet til Haandarbejdets Fremme er stiftet 1928 med det formål at fremme kunstnerisk præget håndarbejde, håndværk og husflid og at skabe afsætningsmuligheder her og i udlandet for sådant. Det virker gennem medlemsmøder, værksted, tegnestue, vejledning og salg af arbejder, såvel fra medlemmer som fra egne værksteder el. fra hjemmearbejdere, som foreningen beskæftiger. Selskabet har afdelinger i Kbh., Odense, Ålborg, Århus og Åbenrå.

Selskabet har hvert tredje år afholdt udstillinger i Kunstindustrimuseet og endv. afholdt selvstændige udstillinger i Stockholm 1935, Amsterdam 1936, Oslo og London 1938.

Siden 1953 har selskabet udgivet en række bøger, som dels er udkommet her hjemme, dels er oversat til sv. og eng. Desuden driver selskabet en skole og et håndarbejdsseminarium, der er statsunderstøttet, samt afholder faglærerindekursus i håndarbejde. Alle arbejder, der sælges gennem Haandarbejdets Fremme og dets afdelinger, er censurerede af en bedømmelseskomité, der består af kunstnere og teknikere. I de sen. år har hovedafdelingen i Kbh. haft et stigende salg til turister og oparbejdet en eksport.

Selskabet er en selvejende institution og beskæftiger i hovedvirksomheden ca. 45 personer, medens der i provinsafdelingerne og skolen er beskæftiget henholdsvis 15 og 28 personer. Selskabets værksted er beliggende i en fløj i Kunstindustrimuseet, og skolen i museets gård.

Den Permanente, udstilling for dansk kunsthåndværk og kunstindustri, Vesterport, er stiftet 1931 af en kreds af kunsthåndværkere og kunstindustrifolk med det formål at opretholde et udstillingslokale i København til propaganda for og s. 573 salg i ind- og udland af da. kunsthåndværk og kunstindustri. D. P., der ved oprettelsen havde 120 medl. og nu har 350, har gennem årene haft til huse i 3 forsk. lokaler i Vesterport, hvor foreningen nu råder over et areal på 3000 m2, fordelt over stueetage, 1. sal og kælder. Institutionen arbejder uden kapitalinteresser. Et eventuelt overskud skal, i henhold til foreningens love, anvendes til fordel for dansk kunsthåndværk og kunstindustri. Udstillingsmaterialet er underkastet censur, der udøves af en faglig komité, valgt af foreningens generalforsamling. D. P.s omsætning var 1946 8 gange så stor som i det første driftsår (1932), og 1958 igen 8-doblet siden 1946. Udstillingen omfatter håndforarbejdede møbler, sølv, keramiske arbejder, rustfrit stål, vævede og håndtrykte tekstiler, træarbejder, kurvearbejder, glas etc. 1946 blev D. P. udvidet med en afdeling for fri kunst. 1947 oprettedes en turistvareafdeling, og 1954 udvidedes turistvaresalget til at omfatte salg fra Souvenirpavillonen i Tivoli (ligeledes under censur). 1956 oprettedes en særlig eksportafdeling til varetagelse af de mindre værksteders salg til forretninger i udlandet. Udstillingen har såvel et da. som et udenlandsk publikum. Turistbesøget har i de sidste år været stærkt stigende, og over halvdelen af salgsmaterialet, specielt håndforarbejdede møbler og sølv, går nu til udlandet. Udstillinger i udlandet er afholdt i enkelte tilfælde, således 1956 i Danmarkssalen i det Danske Hus i Paris.

(Foto). Interiør fra Den Permanente.

Interiør fra Den Permanente.

s. 574
(Foto). En af Hovedstadens Brugsforenings nye selvbetjeningsbutikker (»supermarked«) i nyt boligkvarter i storbyens yderdistrikter (Strandmarksvej i Hvidovre).

En af Hovedstadens Brugsforenings nye selvbetjeningsbutikker (»supermarked«) i nyt boligkvarter i storbyens yderdistrikter (Strandmarksvej i Hvidovre).

Rørkær Magasin A/S, Nørrebrogade 43–45, grl. 1937, under navn Vatamøllen, 1942 ændret til nuv. Varehus for manufaktur, fodtøj, boligmontering m.v.

Aktiekap. 3,3 mill. kr.

Anva, Vesterbrogade 2E, grl. 1950, magasin for herre-, dame- og børnekonfektion, trikotage og lingeri, metervarer, parfumeri, ure, foto, papirvarer, køkkenudstyr, glas og porcelæn, cykler, møbler og andet boligudstyr. Anva er et andelsselskab, der driver handel på næringsbrev. 15/4 1958 flyttedes virksomheden til Vesterbrogade 2E til de lokaler, der tidl. rummede restaurant National Scala. Ejendommen, der ejes af ejendoms A/S National, blev ved denne lejlighed helt ombygget og fremtræder nu som en moderne forretningsejendom. Et datterselskab, restaurant Anva A/S, driver cafeteria Vesterbrogade 2E, mezz.

Aktiekap. 2,7 mill. kr., samlet personale 200.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Administrationen af Kbh.s torve, der henrører under Kbh.s kommunalbestyrelse (jf. politivedtægt af 1/3 1913) blev fra 1/4 1926 henlagt under det på dette tidspunkt oprettede Direktorat for Torvevæsenet (Flæsketorvet 87) under magistratens 4. afd. Forud for dette tidspunkt hørte de egl. torve, Grønttorvet med Amagertorv samt Halmtorvet og Gl. Torv, under mag. 1. afd., medens de som s. 575 salgshaller indrettede pladser, Kvægtorvet og flæskehallen, var henlagt som selvstændig institution under mag. 4. afd., og de tidl. torvepladser: Vandkunsten, Hauser Plads og Kultorvet, der benyttedes væsentligst som holdepladser for fragtmænd, administreredes af mag. 2. afd.

(Foto). Fra Flæsketorvet i Kødbyen. Til venstre den lange flæskehal.

Fra Flæsketorvet i Kødbyen. Til venstre den lange flæskehal.

Under torvedirektoratet henlagdes foruden ovenn. torve og pladser tillige Fisketorvet ved Gl. Strand, der hidtil til dels havde henhørt under havnevæsenet, men som nu overtoges fuldstændig af kommunen i h.t. en fælles overenskomst. 1/4 1938 overførtes torvedirektoratet til magistratens 1. afd. Om ændringer i administrationen af fisketorvet og grønttorvet 1958 henvises til omtalen ndf.

Torvevæsenet omfatter følgende torve: 1) kvægtorvet, de offentlige slagtehuse og flæskehallen m.m., 2) Kbhs. grønttorve, 3) fisketorvet og 4) halmtorvet.

1. Kvægtorvet, de offentlige slagtehuse og flæskehallen m.m. Stadens første markedsplads for kreaturer var anlagt af en privatmand, hofslagter Niels Olufsen, 1671 sa.m. en accisebod på den plads, hvor Gl. Kongevej udmundede i Vesterbro. Pladsen benævntes Trommesalen, fordi markederne åbnedes ved trommeslag. Da pladsforholdene, både hvad stalde og salgspladser angik, efterhånden blev utålelige, besluttede kommunalbest. 1878 anlægget af et kvægtorv.

Kvægtorvet, der fik plads ved det nuv. Halmtorv på en af kommunen 1870 indkøbt grund ved de tidl. militære skydebaner ved ejendommen »Enighedsværn« og på et terræn, der indvandtes ved opfyldning af Kalvebod strand, åbnedes 28/11 1879; af det indtagne areal, ca. 3,9 ha, blev dog kun halvdelen straks bebygget. s. 576 Planen til anlægget og bygningerne udførtes af arkt. Hans J. Holm. Anlægget omfattede hestetorv og kvægtorv, haller til stalde for køer og får, salgspladser, restauration samt administrationsbygning.

Ved planerne for anlægget var det bestemt, at der i forb. m. torvet skulle opføres slagtehuse. Opførelsen af disse påbegyndtes 1882, og i okt. 1883 åbnedes de 3 første.

Senere blev anlægget udvidet flere gange, således 1888, 1891 og navnlig 1900–01, da en stor salgshal for okser opførtes (efter tegn. af L. P. Fenger) med et areal på 71 gange 76 m, i alt ca. 5400 m2. (Se Den tekniske Forenings Tidsskrift. XXVII. 1902–03 og Arch. 8/8 1902). 1890 opførtes en destruktionsanstalt på Vester fælled til destruktion af kød, der kasseredes af kødkontrollen og af sundhedspolitiet; dens drift blev overdraget torve- og slagtehallerne. Denne anstalt blev nedlagt 1/7 1954.

1908 besluttede kommunalbestyrelsen at indrette en salgshal for kød, flæsk m.m. Den opførtes 1909 på pladsen ml. godsbanegården og Kalvebod Brygge og benævntes Kbh.s Flæskehal. Bygningen, der var tegnet af stadsarkt. H. Wright (se Arch. 2/7 1910), omfattede salgshal, kølehus og administrationslokaler med tilsammen ca. 6550 m2; den udvidedes 1921 og 1926, hver gang med et nyt kølerum. 1926 byggedes også en fjerkræhal (areal i alt ca. 1400 m2, hvoraf 800 m2 salgshal, 550 m2 butikker og 70 m2 kølerum), der blev taget i brug i dec. 1926. Herefter ophørte den handel med levende fjerkræ og æg, der hidtil havde fundet sted på Gl. Torv. For en del af æghandelen skaffedes der efter de handlendes ønske plads ved Nørrevold.

Den ordning m.h.t. byens forsyning og handel med kød og flæsk, som var blevet til i årene fra 1879 til 1926, kunne ud fra sin stykkevise tilblivelse ikke være rationel, og da samtidig tilførslerne af slagtede svin og kreaturer steg i et stadig stærkere tempo, tog magistraten 1928 atter spørgsmålet om en omordning af torve- og slagtehallerne op. En medvirkende grund var, at Vestre gasværk var blevet nedlagt, og det 73.000 m2 store areal, der lå i umiddelbar tilslutning til slagtehusterrænet, derved var blevet disponibelt.

På det nyerhvervede areal er nu de forsk. stadier i forsyningen og handelen med kød og flæsk samlet i direkte fortsættelse af hinanden. Allerede 5/10 1932 blev den nye slagtehal med tilstødende svalehal og kølehus taget i brug, og i direkte forbindelse hermed er opført den nye salgshal for kød og flæsk, i tilknytning til hvilken der findes 4 kølerum, 2 beregnet til kød og 2 til flæsk. Salgshallen åbnedes 15/4 1934. Ud imod Halmtorvet ligger den nye fjerkræhal, og rundt om Flæsketorvet er opført handels- og fabriksbygninger.

På Kvægtorvet er der kun én torvedag om ugen, nemlig onsdag, og torvetiden er kl. 9–13. Noteringen foretages kl. 12, idet 4 køber- og 4 sælgerrepræsentanter ved dette tidspunkt samles med inspektøren som formand.

I slagtehusene kan slagtning foretages alle hverdage, og kølehusene er åbne såvel alle hverdage (største delen af dagen) som søndag morgen.

I flæskehallen er der torvedag hver søgnedag kl. 7 1/2–9 1/2. Notering foretages for både flæsk og kød mandag og fredag morgen af et udvalg bestående af 4 sælgere og 4 købere med inspektøren som formand.

I fjerkræhallen er der torvedag hver søgnedag kl. 7–10. Notering sættes hver mandag af et udvalg bestående af 3 sælgere og 3 købere med inspektøren som formand. Den tidl. ægnotering er bortfaldet den 14. marts 1940.

s. 577
(Foto). Københavns grønttorv i Valby. Vintermorgen uden for den store torvehal. I baggrunden skimtes Valby gasværk.

Københavns grønttorv i Valby. Vintermorgen uden for den store torvehal. I baggrunden skimtes Valby gasværk.

Samtlige noteringsudvalg beskikkes af magistraten for 3 år, efter at de respektive organisationer er hørt.

Kødkontrollen. Fra 1/1 1888 indførtes slagtetvang i Kbh., hvorved forhandling af kød stilledes under off. kontrol. Denne omfatter heste, okser, kalve, svin og får. Dyr, som slagtes på det off. slagtehus, undersøges såvel før som efter slagtningen. Kød, som indføres i kontrolleret tilstand fra provinsen, underkastes en efterkontrol i flæskehallen.

På slagtehuset afstemples de ubetinget godkendte kroppe med de for off. slagtehuse og eksportslagterier af staten foreskrevne stempler, som indeholder slagtehusets autorisationsnummer (i Kbh.nr. 61). Svinekroppe, som opfylder de for eksport til England gældende fordringer, forsynes med rødt lurmærke. Der foretages desuden efterkontrol, for svin endv. trikinundersøgelse og, for så vidt angår mistænkelige kroppe, bakteriologisk undersøgelse, den sidste i Kbh.s sundhedskommissions laboratorium. Ikke godkendt kød destrueres på autoriseret destruktionsanstalt. Butikstilsynet er underlagt sundhedspolitiet.

Tilførslerne til Kødbyen ɔ: antal dyr slagtet i Kbh.s off. slagtehuse og kroppe tilført Kbh. fra provinsen, omfattede 1957 83.438 okser, 84.995 kalve, 15.559 får og lam, 502.873 svin og 4912 heste. Tilførslerne til fjerkræhallen var samtidig 779.925 høns og 1.367.000 kyllinger og unge haner samt ca. 150.000 stkr. andet fjerkræ.

2. Københavns grønttorve. Stadens ældste grønttorv kan føres tilbage til 1516, da Chr. II indkaldte holl. havebrugere til dyrkning af grøntsager til slottets og byens s. 578 forsyning. Det første grønttorv har antagelig ligget på pladsen ml. Vimmelskaftet og Østergade, som derefter benævntes Amagertorv. En tid afholdtes det tillige på Vandkunsten. Antagelig omkr. 1730 udvidedes torvet til Højbrostræde, og da den store Højbro Plads efter branden 1795 udsparedes ved siden af dette, udstraktes Amagertorvet også til denne plads, hvor forholdene var betydelig bedre end de tidl. Her forblev torvet i en årrække, men da pladsmanglen på ny gjorde sig gældende, flyttedes de producenter, der kom fra Amager, hen til pladsen ml. Børsen og ministerialbygningen, hvor den daværende kanal udfyldtes, medens de øvr. gartnere forblev på Højbro Plads. 1868 flyttede »amagerne« til Christianshavns Torv sa.m. køkkengartnerne, hvorefter kun blomstergartnerne blev tilbage på Højbro Plads, dog således, at en del af de handlende fra Christianshavns Torv, hvor handelen sluttede kl. 9, fortsatte handelen på Højbro Plads, hvor det var tilladt at handle til kl. 15.

Pladsforholdene på Christianshavns Torv blev meget snart for små, hvorfor kommunalbest. 1888 besluttede at lade torvet flytte til den forholdsvis store plads ml. Vendersgade og Ahlefeldtsgade. Flytningen fandt sted 1889, men da befolkningens forbrug af frugt og grønsager i de følgende år var stærkt stigende, blev pladsen her snart for lille, og efter talr. overvejelser og forhandlinger udvidedes torvet 1913 med det ml. Vendersgade og Frederiksborggade liggende anlæg, det s.k. »Hundetorv«. Herefter fandtes således to grønttorve i Kbh., nemlig torvet på Højbro Plads og grønttorvet ved Vendersgade.

Torvet på Højbro Plads søges siden år 1900 ikke mere af producenter, men domineres fuldstændigt af handelsfolk for videresalg af varer indkøbt på torvet i Vendersgade. If. rådstueplakat af 1/3 1924 er handel tilladt i tiden kl. 8–18. Stadeafgiften er 10 kr. pr. måned. Administrationen af torvet på Højbro Plads overgik fra 1/1 1958 til stadsingeniørens direktorat.

Grønttorvet ved Vendersgade. Samtidig med torvets udvidelse 1913 fastsattes en ny torveordning for Grønttorvet, og der blev ansat en torveinspektør.

Pladsen blev ved afmærkning i stenbroen inddelt i stader på dels 14 og dels 2 m2, som bortlejedes til producenterne for en årlig afgift af henh. 400 kr. og 64 kr. pr. stade. Antallet af stader var 883 à 14 m2 og 346 à 2 m2. Hertil kom ca. 300 stader à 14 m2 på Nørrevold langs Ørstedsparken. Den samlede stadeafgift androg 1956–57 ca. 575.000 kr.

I april 1940 bevilgede kommunalbestyrelsen 340.000 kr. til opførelse af en salgshal på et areal af Ørstedsparken, beliggende midt for Grønttorvet. Hallen blev åbnet 21/5 1941. Staderne i hallen var i alm. forbeholdt producenter og sammenslutninger af producenter el. repræsentanter for disse. Afgiften for stader à 9,6 m2 i stueetagen var 1000 kr. årlig.

Om arten og omfanget af de produkter, der blev tilført grønttorvet i ældre tid, har man kun meget ringe kundskab. Først efter flytningen til Vendersgade 1890 foretoges daglig optælling af de tilførte varer og disses priser samt af antallet af sælgere. Fra 1890 til 1957 er værdien af de tilførte produkter steget fra 2.3 mill. kr. til 162.4 mill. kr., medens antallet af sælgere er steget fra 90.100 til 228.425.

Værdien af de til grønttorvet (Vendersgade) 1956 tilførte varer udgjorde 158 mill. kr., hvoraf grønsager 59 mill. kr., frugt 44 mill. kr. og blomster 55 mill. kr.

Blandt de mængdemæssigt mest betydende grønsager var 1957 kartofler 54.1 mill. kg, rabarber 17.1 mill. stk., frilands gulerødder 6.8 mill. kg, nye og drevne s. 579 gulerødder 15.0 mill. stk., radiser 121 mill. stk., tomater 5.1 mill. kg, æbler 17.6 mill. kg, pærer 2.7 mill. kg og jordbær 2.2 mill. kg.

(Foto). Københavns fisketorvs salgshal (indviet 1958) ved Gasværkshavnen.

Københavns fisketorvs salgshal (indviet 1958) ved Gasværkshavnen.

Det må erindres, at de samme varer kan være tilført torvet flere gange.

Grønttorvet ved Vendersgade nedl. 1/10 1958; på dette tidspunkt åbnede andelsforeningen Københavns engros grønttorv (K.G.T.) et nyt torv i Valby under egen administration.

Grønttorvet i Valby. Da grønttorvet ved Vendersgade med den stadig stigende omsætning efterhånden blev for lille og ikke mere var tidssvarende, og det desuden i stigende grad var generet af de trafikale forhold, begyndte i beg. af 1950 i Kbh.s borgerrepræsentation overvejelser om anlæg af et nyt grønttorv, og i juni 1955 blev der truffet beslutning om at sætte projektet i gang. Det ny grønttorv er bygget af det 5/11 1954 af stor-kbhske gartnere, kommissionærer og kartoffelhandlere stiftede andelsselskab »Københavns Engros Grønttorv«. Projekteringen af torvet er udført af arkitekterne Gunnar Krohn og Hartvig Rasmussen assisteret af de rådgivende ingeniørfirmaer Johs. Jørgensen og Mogens Balslev. Anlægget af torvet påbegyndtes i sommeren 1955, og 2/10 1958 blev det taget i brug, idet dog den officielle indvielse først fandt sted 11/10 1958.

Torvet er anlagt på et areal tidl. hørende til Bekkersgårds jorder i Valby ved Gl. Køgevej i en afstand af 4 km fra Rådhuspladsen. Det samlede areal, der disponeres over, er 116.000 m2 el. 2 1/2 gange så meget som det gl. grønttorvs areal; heraf udgør det 1958 udbyggede område et betonareal på 65.000 m2.

Torveanlægget omfatter foruden det åbne torv en torvehal på 17.000 m2 og s. 580 en randbebyggelse, dækkende 10.600 m2 bebygget areal (med 13.500 m2 etageareal). På det åbne torv er der plads til 1500 køber- og sælgerstader, og køberne har for største delens vedkommende nummererede parkeringspladser, der er anbragt i hesteskoform tæt uden om sælgernes stadepladser. I torvehallen, der er Europas største, og hvortil der bl.a. er anvendt 120 4 tons tunge søjler, er der plads til 500 sælgere med biler, der kører ind gennem 18 skydeporte. Hallen opvarmes ved infrarød varmestråling. I randbebyggelsen er der lokaler for ca. 100 forsk. virksomheder med tilknytning til torvet: Frugtgrossister og forsk. »betjeningsfirmaer« (fx. frøfirmaer, leverandører af keramik, bast osv., bank, restauration m.m.) samt for torvets administration.

Torveanlægget har i alt kostet 24 mill. kr. Det er projekteret således, at alle afsnit af det vil have mulighed for udvidelse; eventuelle udvidelser vil ske i nordvestl. retning over mod Valby gasværk. Det er også forudset, at torvet i tilfælde af eventuelle ændringer i handelsformerne vil kunne indrettes til at gøre tilfredsstillende fyldest. En S-banestation ventes i løbet af få år åbnet i torvets umiddelbare nærhed.

3. Fisketorvet ved Gl. Strand. Fra 1/4 1926 overtog Kbh.s kom. som foran nævnt også fisketorvet ved Gl. Strand, der hidtil havde sorteret under havnevæsenet (ang. overenskomsten se Borgerrepræsentationens forhandlinger 1925/26). Den fra 1/11 s.å. indførte engros notering på fisk bortfaldt 1/4 1939.

Torvet var delt i stader i vandet langs kanalen og stader på land. Vandstaderne, der gav plads for en damjolle og et hyttefad, benyttedes af engros handlende, medens staderne på land var delt ml. engros handlende og detailhandlerne (fiskekonerne). De fiskerbåde, der løb direkte ind til torvet ved en anløbsbro i kanalen, havde også salgssteder på land.

Torvevæsenets administration af fisketorvet ved Gl. Strand er ophørt 1/1 1958, da et nyt anlæg i Gasværkshavnen for handel engros med fisk, opf. og administreret af Københavns Fisketorv a.m.b.a., blev taget i brug.

Administrationen af detajlstaderne (konestaderne) på fisketorvet Gl. Strand overgik samtidig til stadsingeniørens direktorat.

4. Halmtorvet. I flere århundrede havde Kbh.s halmtorv haft sin plads lige inden for den gl. Vesterport på det sted, hvor Frederiksberggade nu udmunder i Rådhuspladsen, indtil handelen med hø, halm og anden slags furage ved rådstueplakat af 19/12 1887 flyttedes til dav. »Plads i Ny-Stormgade ud for Kvægtorvet« – det nuv. halmtorv ml. Colbjørnsensgade og Gasværksvej. Tilførslerne blev med det aftagende hestehold successivt mindre, og siden ca. 1945 foregår der ingen handel med hø og halm m.v. på torvet.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Litt.: A. Clemmensen. Omkring Københavns Kvægtorv (udg. af kommunalbestyrelsen) 1929. Københavns Kommunalkalender (årlig).

Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise A/S, stiftet 1833 af tømmerhandler Em. Z. Svitzer, fra 1872 aktieselskab, ejer 10 bjergningsdampere, 10 bugserbåde, 22 lægtere, 6 løftepontoner m.m.; af disse fartøjer er 9 isbrydende. Disse i alt 48 fartøjer har en samlet tonnage på ca. 5000 br.reg.t. Selskabet beskæftiger et samlet personale på 180. Aktiekap. 4 mill. kr.

Selskabet har eget reparationsværksted i Kbh.

s. 581

Firmaet C.K. Hansen, Amaliegade 35, hvis indehavere er skibsrederne Knud Hansen, Bennet C.K. Hansen og Preben Harhoff, blev stiftet 1856 og driver – foruden mægler-, linie-, agentur- og speditionsvirksomhed etc. – rederivirksomhed, idet firmaet er korresponderende reder for:

A/S Dampskibsselskabet Dannebrog, Amaliegade 35, stiftet 1883, aktiekap. 5,6 mill. kr., ejer 10 skibe på tilsammen 99.436 dwt. og 63.489 br.reg.t., hvortil kommer en nybygning (motortankskib) på ca. 33.000 dwt., forventet levering foråret 1961, hvorved kapaciteten kommer på i alt ca. 132.500 dwt., samt for:

Rederiaktieselskabet Dantank, Amaliegade 35, stiftet 1952, ejer et motortanskib på 14.685 d.w.t. og 9051 br. reg. t.

Det forenede Dampskibs-Selskab A/S, Sct. Annæ Plads 30 K, er stiftet 11/12 1866 på initiativ af C.F. Tietgen ved sammenslutning af landets daværende 3 største rederier (»Koch & Henderson«, »H. P. Prior« og »Det alm. danske Dampskibs-Selskab«) med det hovedformål at drive dampskibsfart på ind- og udlandet ved egne skibe. Virksomheden begyndte 1/1 1867 med en indenlandsk afdeling på 9 skibe og en udenlandsk på 8 skibe.

1958 talte selskabets flåde (foruden bugserbåde, stållægtere og -pramme m.m.) 58 motorskibe og 19 dampskibe med en samlet dødvægtstonnage af ca. 265.000 tons. Under bygning var yderligere 5 motorskibe på ca. 30.000 tons dødvægt. Selskabet opretholder største delen af de indenlandske passager- og fragtruter såvel som fart på Færøerne og Island og driver desuden regelmæssig trafik på de fleste europæiske lande (herunder landbrugseksportruterne og de vigtige passagerruter fra Kbh. og Frederikshavn til Oslo, fra Esbjerg til Harwich og Newcastle samt fra Kbh. til Helsingfors), Levanten, Nordafrika, De kanariske øer og Madeira samt en række nord- og sydamerikanske havne.

Selskabets bestyrelse består af 6 medlemmer og direktionen af en administrerende direktør og 2 direktører. Aktiekap. er 60 mill. kr.

Selskabet havde først kontorer i Bredgade 33. 1871 købtes ved auktion Kvæsthusgades kaserne, der ombyggedes 1871–72 (arkt. V. Dahlerup og G.E. W. Møller) og tillige indrettedes til lager- og værkstedsbygning. 1889 indkøbtes yderligere Kvæsthusgade 7, på hvis grund der 1891 opførtes en ny bygn. (3 Stokv.), Kvæsthusgade 7–9–11. 1890 erhvervedes det militære klædeoplags bygn. ved Sankt Annæ Plads, der tillige med nogle ligeledes indkøbte ejendomme i Toldbodgade blev nedrevet for at give plads for selskabets ejendomskompleks Sankt Annæ Plads 24–30 og Toldbodgade 18–20. Selskabet ejer desuden Islandspladsen (tidl. Bodenhoffs Plads) på Christianshavn samt ejendommene Kvæsthusgade 5, Toldbodgade 14 og Dampfærgevej 3 (i Frihavnen). Endvidere er selskabet interesseret i flere danske skibsværfter, industri- og hotelvirksomheder samt pakhusforretninger etc.

Samlet beskæftigelse i D.F.D.S. alene 4–5000 mand.

(Se »Det forenede Dampskibs-Selskab«, 1866–91, Kbh. 1891. 40 Aars Udvikling, Kbh. 1906. 1866–1926, Kbh. 1926).

Det forenede Bugserselskab A/S, Bornholmsgade 1, grl. 1869, driver bugsering, vandforsyning og dermed beslægtet virksomhed, ejer 5 skibe, nemlig 3 bugserbåde, 1 tankbåd og 1 vandbåd, på tilsammen 301 br.reg.t. Aktiekap. 720.000 kr. Samlet personale 75–100.

s. 582

Et I/S bestående af Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise A/S og Det forenede Bugserselskab A/S ejer 3 skibe, nemlig 2 bugserbåde og 1 lægter, på tilsammen 221 br.reg.t.

Dampskibsselskabet Norden A/S, Amaliegade 49, grl. 1871, ejer 7 skibe på 33.320 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 246. Aktiekap. 7,6 mill. kr.

Rederiet J. Lauritzen, Hammerensgade 1, grl. 1884, ejer 40 skibe på 150.000 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 1600. Rederiet J. Lauritzen er korresponderende reder for: A/S D/S Vesterhavet, grl. 1895, aktiekap. 4 mill. kr. og Rederiet Ocean A/S, grl. 1938, aktiekap. 14 mill. kr.

Dampskibsselskabet Torm A/S, Holmens Kanal 42, grl. 1889, ejer 13 skibe på 78.450 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 475–500. Aktiekap. 12 mill. kr.

Dampskibs-Aktieselskabet Myren, Amaliegade 36, grl. 1891, ejer 4 skibe på 18.299 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 145. Aktiekap. 4 mill. kr.

C. Clausen, Dampskibsrederi A/S, Hammerensgade 4, grl. 1892, ejer 8 skibe på 4195 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 182. Aktiekap. 1,3 mill. kr.

Basse & Co., rederi, Amaliegade 33, ejer 5 skibe på ca. 14.000 br.reg.t. Samlet personale ca. 215.

A/S Dampskibsselskabet Heimdal, Stockholmsgade 55, grl. 1895, ejer 2 skibe på 4467 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 65. Aktiekap. 2 mill. kr.

Litt.: Hans P. Carl. Træk af dansk Skibsfarts Historie, udg. i anledning af selskabets 50-års jubilæum.

A/S Det Østasiatiske Kompagni (The East Asiatic Company, Limited), Holbergsgade 2, hvis formål er skibsfart, handel og industri, er stiftet 1897 på initiativ af etatsråd H.N. Andersen, der blev selskabets egentlige leder.

Virksomheden blev tilmeldt handelsregistret 27/3 1897 og overtog det af H.N. Andersen i Bangkok 1884 oprettede handelsfirma, Andersen & Co., og dettes forpligtelser med virkning fra 1/1 1897.

Selskabet har filialer i: Argentina, Australien, Belgisk Kongo, Birma, Brasilien, Chile, Colombia, England, Filippinerne, Frankrig, Ghana, Hongkong, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kambodia, Kanada, Kenya, Kina, Laos, Malaja, Nigeria, Pakistan, Paraguay, Ruanda Urundi, Sarawak, Singapore, Sydafrikanske Union, Syd Rhodesia, Tanganyika, Thailand, Tyskland, Uganda, U.S.A., Vestindiske Øer, Vietnam.

Desuden har kompagniet oprettet eller deltaget i oprettelsen af en række industrivirksomheder og handelsselskaber her i Danmark og i udlandet.

Dets flåde bestod ved udgangen af 1957 af 37 motorskibe med en samlet lasteevne af 379.292 tons. På samme tidspunkt var i alt 9 skibe under bygning og i ordre: hos Nakskov Skibsværft to 12.200 tons lastskibe og fire 18.400 tons tankskibe; hos Burmeister & Wain tre 10.200 tons lastskibe.

Selskabets kapital omfatter: aktiekapital 50 mill. kr., reserver ca. 250 mill. kr.

Selskabet ledes af et bestyrelsesråd og en direktion på 5 administrerende direktører. Det samlede personale (ved rederi- og handel) omfatter ca. 1200 på hovedkontoret og i oversøiske afdelinger og ca. 2000 sejlende.

s. 583

Kompagniet havde først til huse i egen bygning i Kbh.s Frihavn, som imidlertid i løbet af nogle få år blev for lille til at rumme den hastigt voksende organisation, og juni 1908 rykkede kompagniet ind i det nye hovedsæde på hjørnet af Holbergsgade og Niels Juelsgade, opført efter tegning af arkt. Gotfred Tvede.

Denne bygning blev ombygget og udvidet, men senere – den 19/12 1944 – bombesprængt og totalt ødelagt ved brand. På samme grund rejstes i årene 1947–49 den nuv. bygning, arkt. Holger Jacobsen.

A/S Dampskibsselskabet Vendila, Dagmarhus, grl. 1898, ejer 2 skibe på 14.859 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 77. Aktiekap. 6 mill. kr.

Det Dansk-Franske Dampskibsselskab A/S, Frederiksgade 17, stiftet 1902, ejer 13 skibe på 81.000 br.reg.t.

Stiftet til dels med fransk kapital. Drev fart på Nord- og Østersø med skibe omkr. 17–2400 dwt. 1927 påbegyndtes overgangen til dieselskibe på 5–6000 dwt., og 1948 modtoges første tankskib. Efter 2. verdenskrig har selskabet udviklet liniefart ml. Nordeuropa og Vestafrika og opretholder nu med 4 moderne skibe à 6000 tons dwt. fast rute Kontinentet – Belgisk Kongo. – Siden dec. 1952 er selskabet lejer, senere ejer af ejendommen Frederiksgade 17 (de Dehn’ske og Knuth’ske palæer).

Aktiekap. 15 mill. kr., samlet personale ca. 500.

Rederiet A.P. Møller, Kongens Nytorv 8, består af A/S Dampskibsselskabet Svendborg, stiftet 1904, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S. Flåden omfatter 1/6 1958 75 skibe på tilsammen 650.402 br.reg.t. og 1.000.464 dwt. 36 af skibene er tankbåde, 7 er beskæftiget i trampfart, og resten sejler på rederiets linier, herunder linier mellem U.S.A. og Østen. Rederiet ejer og driver Mærsk raffinaderiet ved Prøvestenen, Kbh., et moderne krakningsanlæg, som bl.a. leverer gas til Kbh.s kom. og ætylen til De danske Spritfabrikker, som deraf fremstiller teknisk sprit. Tilsluttet rederiet er Odense Stålskibsværft A/S, oprettet 1918, og indrettet for bygning af skibe op til 40.000 tons. Et nyt anlæg ved Lindø ved Odense fjord, hvorfra det første skib ventes leveret okt. 1961, er indrettet for bygning af skibe op til 100.000 tons. Samlet personale (rederiets kontor og skibenes besætninger) ca. 3400.

Dampskibsaktieselskabet Progress, Christians Brygge 28, (herunder rederi-aktieselskabet Mariustramp, der ejer 3 kulfyrede dampere), grl. 1904, ejer 12 skibe på 24.507 br.reg.t. samt 2 nybygninger på 23.000 dwt. og beskæftiger et samlet personale på 300. Aktiekap. 6.525.000 kr. Rederiet samarbejder med Marius Nielsen & Søn (stiftet 1916), der driver en omfattende befragtnings- og klareringsvirksomhed, ligesom dette firma optræder som ene befragtningsagenter for flere danske motorcoasters.

Dampskibsaktieselskabet Progress blev startet som et tramprederi for mellemstor tonnage, som normalt er placeret i den vestl. halvkugles markeder, hvor fordelagtigst beskæftigelse i den frie konkurrence kan opnås. Selskabet har dog gennem årene oparbejdet faste forretningsforbindelser, med hvem der er blevet sluttet aftaler fra år til år på præferencebasis, og har endvidere efter krigen genoptaget sin regelmæssige sejlads med trælast på liniebetingelser fra Østersøen til Middelhavet, incl. Marokko. Den anden verdenskrig decimerede rederiets s. 584 flåde fra 26 skibe til halvdelen, men selskabets ledelse har konstant genopbygning for øje, også for andre og større bådtyper og markeder.

Dampskibsselskabet Orient A/S, Dr. Tværgade 6, grl. 1915, ejer 2 skibe på 14.153 br.reg.t. og beskæftiger et samlet personale på 76. Aktiekap. 5 mill. kr. – Det Østasiatiske Kompagni besluttede 1915 at erstatte sine dampskibe med motorskibe, men ønskede samtidig at bevare dampskibene for den danske handelsflåde, hvorfor det stiftede dampskibsselskabet Orient og overdrog skibene til dette selskab. Ved begyndelsen af den anden verdenskrig var Orient ejer af seks moderne motorskibe på tilsammen 50.595 dwt. Af disse gik fire tabt ved krigsforlis. Et skib er senere solgt og erstattet af en nybygning, der blev leveret i 1957.

Dampskibsselskabet Jutlandia A/S, Toldbodgade 29, grl. 1918, ejer 3 skibe på 15.500 br.reg.t. Aktiekap. 1.2 mill. kr.

Rederiet Ove Skou, I/S, H. C. Andersens Boulevard 44–46, grl. 1929, omfatter Dampskibsselskabet Ove Skou A/S og Dampskibsselskabet af 1937 A/S; interessentskabet Rederiet Ove Skou ejer 13 skibe på 47.000 br.reg.t. samt 6 nybygninger på ca. 25.000 br.reg.t. Aktiekap. i D/S Ove Skou A/S 2 mill. kr. og i D/S af 1937 A/S 3 mill. kr. Samlet personale ca. 500.

Firmaet har som datterselskaber Hovedstadens Kulimport A/S og A/S Axelborg.

Hotel d’Angleterre A/S, Kongens Nytorv 34, grl. 1755, det ældste af byens store hoteller, ligger på en grund, der i den ældste by lå yderst ved volden og 1377 tilhørte Roskildekanniken Nicolaus Lavesen Galt, af hvis slægt den ejedes, indtil Ebbe Galts enke, Sophie Pedersdatter Høg, 1504 solgte den til kongen, som her og på de tilkøbte nabogrunde oprettede Kronens Bryggergård. Efter en brand 1540 kom Bryggergården i privat eje og var efter 1553 i slægten Skovgaards besiddelse i en årrække. Hans Skovgaards enke, Anne Parsberg, bragte den til sin anden mand, Hak Holgersen Ulfstand til Hikkebjerg, efter hvis død 1594 den gik over til Hans Skovgaards børn. Derefter ejedes den af Johan Charisius (en af Chr. IV’s råder), hvis enke synes at have solgt den til rigshovmester Joachim Gersdorff († 1661). Efter ham fulgte viceadmiral, tidl. statholder i Norge, Niels Trolle († 1667), og storkansler, grev Frederik Ahlefeldt († 1686), som udvidede grunden betydeligt ved køb af en del af den tidl. vold og grav og lod opføre en anselig toetages bygn. med et højere midtparti med frontispice (afb. hos Thura), bekendt bl.a. fra »det lovlige kunstakademi«s møder under sønnen Carl Ahlefeldt, der ejede den til sin død 1722. Derefter solgte arvingerne gården til Johan Lehn til Hvidkilde, som 1731 solgte den til overhofmarskal, gehejmeråd Fr. Gram († 1741), som ombyggede den med en pragtfuld, rigt dekoreret façade, og efter hvem den længe kaldtes den »Gramske Gård« (det Gramske våben ses endnu over frontispicen); efter den store brand 1795 solgte gehejmerådinde Sophie Magd. Krag-Juel-Vind, f. Gram, enke efter baron Krag-Juel-Vind, den for 48.000 rdl. til traktør Gottfried Rau, der indrettede hotel her under det nuv. navn og 1800 tilbyggede et stokv.; i hotellet havde »Den engelske Klub« lokaler (klubben havde før haft lokaler i gæstgiveriet på hj. af Vingårdsstræde og Reverensgade, bygget s. 585 1755 af traktør Jean Maréchal, sen. købt af Rau og kaldt Hotel d’Angleterre, nedbrændt 1795). Ved ombygningen af Peder Madsens Gang og anlægget af Ny Østergade og Hovedvagtsgade 1872 købte A/S Det københavnske Byggeselskab hotellet og lod det nedrive og genopbygge 1873–75 efter tegn. af V. Dahlerup og G. E. W. Møller; samtidig udvidedes det betydeligt, navnlig ved en 88 m lang sidefløj i Hovedvagtsgade. 1898 overtoges det af brygger Carl Jacobsen, fra hvem det 1902 gik over til et eng. A/S, der 1903 lod façaden ombygge, så at hovedindgangen midt på bygningen lagdes nærmere ved Hovedvagtsgade. 4/3 1915 nedbrændte hotellet delvis (dog ikke hovedfløjen), men genopførtes (arkitekterne Philip Smidth og Nicolaj Hansen), udvidet med en 5. etage og en søjleudbygning på stueetagens façade, og genåbnedes 22/9 1916. Hotellet, der 1914 atter var kommet på da. hænder, købtes 1917 af et A/S for ca. 5 1/2 mill. kr.

(Foto). Hotel d’Angleterre.

Hotel d’Angleterre.

Hotellet har i årene 1945–58 gennemgået en restaurering og ombygning af betydeligt omfang og er med sine gl. traditioner og sit moderne udstyr særdeles velkendt i udlandet. Meget få hoteller i Europa har som Hotel d’Angleterre kunnet fejre 200 års jubilæum.

Hotellet har 150 værelser og beskæftiger 280 personer. Aktiekap. 1 mill. kr.

Litt.: Carl C. Christensen. Hotel d’Angleterre 1755–1925. 1925.

Missionshotellet, Løngangsstræde 25–27, grl. 1888 af A. C. Nissen som det første missionshotel i Danmark. 190 værelser, samlet personale 70.

s. 586

Hotel Alexandra A/S, H.C. Andersens Boulevard 8, grl. ca. 1890, omdannet til A/S i 1930erne. Hotelbygningen er opf. omtr. samtidig med det gl. »Dagmar-Kompleks« i den s.k. »Hellig Hansenske« periode omkr. 1880, opr. som beboelseshus, men kort efter omdannet til hotel; hotellet er i de sen. år stærkt moderniseret, bl.a. ved indretning af hall, opholds- og konferenceværelser. Hotellet har siden 1903 været i sa. families besiddelse. – 80 værelser, aktiekap. 150.000 kr.

Hotel Hafnia, V. Voldgade 23, i privat eje, grl. 1899. Hotellet har foruden reception, restauration og selskabslokaler bl.a. en speciel gårdhave. – 70 værelser, samlet personale 75.

Hotel Kong Frederik, V. Voldgade 25–27, i privat eje, grl. 1899. Der var i forrige århundrede flere hoteller beliggende i V. Voldgade, og 1899 blev Hotel Kong Frederik bygget på det tidl. Hotel Hvide Svane’s grund. 1933 foretoges en gennemgribende ombygning og restaurering, hvorved bl.a. façaden blev beklædt med marmor, den dav. gård blev overdækket og inddraget til restaurationslokaler, således at der nu findes restaurant, grill og hall samt selskabslokaler. – 75 værelser, samlet personale ca. 65.

Missionshotellet Hebron, Helgolandsgade 4, grl. 1900. – 125 værelser, samlet personale ca. 50.

Hotel Cosmopolite, St. Kongensgade 1, i privat eje, grl. 1904. Hotellet er en fortsættelse af det tidl. »Skandinavisk Hotel«, der, da det 1902 blev nedrevet, havde eksisteret i 75 år. I det nuv. hotels stueetage er indrettet 19 butikker. – 150 værelser, samlet personale 150.

Palace Hotel (tidl. Paladshotellet), Rådhuspladsen, er opf. af et 1907 grundlagt A/S på initiativ af dir. Anders Jensen, der 1906 havde købt en række ejendomme mod Rådhuspladsen, bl.a. Knapstedgård, samt mod Mikkel Bryggers Gade – med et samlet grundareal på ca. 2.750 m2. Den monumentale bygn., et af datidens prisbelønnede bygningsværker, er opf. 1907–10 af prof. Anton Rosen af røde sten på granitsokkel med et ca. 65 m højt kobberdækket tårn, på hvis sider findes 4 store mosaikker i gylden grund efter tegn. af Johs. Krag, forestillende morgen, dag, aften og nat. Hotellet blev indv. 15/6 1910.

Anders Jensen ledede hotellet til 1927. 1928 skiftede hotellet under dir. Waldemar Nielsens ledelse navn til Palace Hotel. Hotellet gennemgik forsk. alvorlige kriser, men 1936 blev restaurationsvirksomheden overtaget af A/S Etablissement Ambassadeur med dir. Waldemar Jensen som leder, og snart efter overtog dette A/S og Waldemar Jensen også ledelsen af hotellet, der i tiden herefter har været et af hovedstadens førende hoteller.

På Waldemar Jensens initiativ ombyggedes hotellets tidl. Marmorhave til den moderne storrestaurant Ambassadeur, der åbnedes 1936. S.å. fik hotellet sin første fortovsrestaurant. Restaurationsvirksomheden skiltes ud i forsk. afdelinger, bl.a. Viking, Renaissance-bar og Muslingeskallen og 1948 aftenrestauranten New Look.

Den opr. koncertsal ud mod Mikkel Bryggers Gade omdannedes allr. 1914 til biografteater, først til Metropolteatret og fra 1924 til Grandteatret.

Hotellet har 163 moderne indrettede værelser. Hotel- og restaurationsvirksomheden beskæftiger ca. 200 personer. Aktiekap. 2 mill. kr.

Litt.: Arch. 1/10 og 8/10 1910. Otto Mackeprang. Omkring Rådhuspladsen, udg. af Palace Hotel. 1950.

s. 587

Hotel Terminus A/S, Banegårdspladsen 3, grl. 1914, har ca. 100 værelser samt restaurant, grill, bar og »Gobelinsalen« (sidstn. dek. med bl.a. prof. Aksel Jørgensens malerier). – 100 værelser, samlet personale ca. 120. Aktiekap. 1 mill. kr.

(Foto). Palace Hotel.

Palace Hotel.

Missionshotellet Westend, Helgolandsgade 3, grl. 1925. Hotellet har ca. 160 værelser.

Grand Hotel København, Vesterborgade 9, med annekset Hotel Regina, Reventlowsgade 6, i privat eje, grl. 1931–32. Der findes 84 værelser i Grand Hotel, 36 i Regina, desuden salon, restauration m.v. Samlet personale ca. 80.

Hotel Astoria A/S, Banegårdspladsen 4, grl. 1935. Hotellet er opf. 1935 af arkt. Ole Falkentorp på den kun 10 m brede grund langs banegraven op mod Hovedbanegårdens højre fløj. Det dengang hypermoderne hotel går endnu den dag i dag, ca. 25 år sen., ind i gadebilledet som en særpræget og stadig fuldt ud moderne bygning. Vestibulen er udsmykket med et smukt blomstervindue, som man umiddelbart fra hotellets svingdør ser i rummets modsatte side. Da der 1935 blev tale om at bygge et hotel på den smalle grund, syntes opgaven mange umulig, men arkt. Falkentorp løste den ved at bygge underste etage smal, og lade 1. og 2. etage brede sig ud til begge sider, for så igen at gøre tredie, øverste etage smal. Derfor døbte københavnerviddet hotellet »Pennalhuset«. – 100 værelser, samlet personale 75.

Hotel Østerport, vis à vis Østerport station, i privat eje (dir. Henrik Tholstrup), grl. 1946. 160 senge. Efter en brand i juli 1955 rejstes 1956 en ny bygn., som indeholdt 50 værelser samt restaurant, reception og kontorer. Arkt. var Erik Chr. Sørensen og Erik Friehling. – Hotellet rummer i dag 220 gæster, når alle værelser er belagt.

Baltic Hotel, Borups Plads, og Axelborg Hotel, Hammerichsgade 2. Ejer: Anders Harboe. – Baltic Hotel er bygget 1946 og har 70 værelser. Hotellet er helt omgivet af en parklignende have. – Axelborg Hotel er åbnet 1949 og har 52 værelser. – Samlet personale 40.

s. 588

Hotel Codan A/S, Skt. Annæplads 21, grl. 1949. – Hotellet har 110 værelser, bar og 2 restaurationer, hvoraf den ene på 6. etage med udsigt over havnen. Aktiekap. 1 mill. kr., samlet personale 130.

Hotel Richmond, Vester Farimagsgade 33, i enkeltmands eje (W. Kesbye), grl. 1950. Hotellet har 138 værelser, der er prydede af da. kunstneres arbejder, deriblandt suiter, hver i sin særprægede stilart. Hotellet omfatter foruden værelserne restauration, bar og selskabslokaler, dek. af maleren Carlo Rosberg. – Samlet personale 130.

Hotel Viking, Bredgade 65, grl. 1954, i privat eje, beliggende i gl. patricierejendom. – 77 værelser, samlet personale 30.

Hotel Europa A/S, H.C. Andersens Boulevard 50, grl. 1950. Første »skyskraberhotel« i Kbh., 18 etager, restauration i 17. etage. Arkt. Tage Nielsen. 190 værelser, samlet personale ca. 220, aktiekap. 1 mill. kr. – Ill. se s. 627.

Hotel Mercur A/S, Vester Farimagsgade 17, grl. 1956. Bygget af Kbh.s Handelsstands Klub af 1841. Arkt. Otto Frankild. – 85 værelser, samlet personale 85, aktiekap. 25.000 kr.

Imperial Hotel K.D.A.K., Vester Farimagsgade 9, grl. 1958. Hotellet er blevet til i samarbejde med Kgl. dansk Automobilklub. Det har formentlig den største lobby i noget hotel i Europa; desuden er atriet en særlig attraktion. Alle værelser er prydet med moderne da. malerkunst, alt træværk på værelserne er af palisander. Arkt. Otto Frankild. – 190 værelser, samlet personale 175.

Hotel 3 Falke, Falkoner Allé 9, grl. 1958, moderne storstadshotel med 17 etager, 200 fuldt moderne værelser, derunder suiter på de to øverste etager; til hotellet hører lobby, bar, restaurant, møde- og selskabslokaler. – Samlet personale 180.

Falkoner-Centret, hvoraf »3 Falke« er en del, er Danmarks største private bygningskompleks i sin art – et udtryk for moderne da. arkitektur og byggeteknik; det er opf. af Christiani og Nielsen efter arkt. Ole Hagens tegn. Det er grupperet omkr. et torv og danner selv et bycentrum, der bl.a. omfatter Kbh.s største teatersal med 2171 siddepladser og store foyers. Salen kan ad mekanisk vej let omdannes til kongres- og mødesal med vandret gulv; endv. moderne biograf med 1000 pladser og garage med plads til 150 vogne.

Royal Hotel, hj. af Vesterbrogade-Hammerichsgade, påregnes åbnet april 1960. Moderne hotel med 275 fuldt moderne værelser, deraf 25 suiter. Samlet personale 275.

Bygningen vil få en højde af 70 m og bliver det højeste hus i Skandinavien med 20 etager og 2 kældre. Den vil foruden hotellet rumme butikker og kiosker med indgang fra gaden og hallen, frisørsalon for damer og herrer, nurseri, sauna-bad og massageværelse. Hotellet er direkte forbundet med SAS. Air Terminal (åbnet 17/1 1959), hvor der også er SAS. rejsebureau og en bank. I hotellet indrettes en restaurant, bar, snack bar grill, en stor lobby og vestibule, en vinterhave og nogle små selskabsrum.

Arkt. for hele SAS. huset er prof. Arne Jacobsen, og Kampsax A/S er rådgivende og udførende ingeniørfirma.

s. 589
(Foto). Vestibulen i Hotel 3 Falke.

Vestibulen i Hotel 3 Falke.

De s.k. »kollegiehoteller«, Egmont Hotel (Egmont H. Petersens kollegium), Nørre Allé 75, Hotel Minerva (Otto Mønsteds kollegium), Rektorparken 1, Hotel Solbakken (med restaurant) (kollegiet Solbakken), Rektorparken 12, samt 4. maj Kollegiets Hotel, Frederiksberg Bredegade 13, har tilsammen ca. 1000 senge, men er kun åbne i sommermånederne – fra 1/7, resp. 1/6 og 15/6, til 1/9.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Banker og sparekasser.

Danmarks Nationalbank, Holmens Kanal 17. Den første bank her i landet var Københavnske Assignations, Veksel og Laanebank, alm. kaldet »Kurantbanken«, der oprettedes 1736; den ejedes af et privat aktieselskab og havde ret til at udstede sedler, men var ikke undergivet særlige forpligtelser m.h.t. sedlernes fundering. 1773 overtoges den af staten. Ved statsbankerotten ophævedes den (tillige med den 1791 opret. Speciesbank) og afløstes ved forordn. 5/1 1913 af en Rigsbank, der ved oktrojen 4/7 1818 omdannedes til en privat aktiebank, Nationalbanken, som overtog Rigsbankens aktiver og passiver. Banken fik eneret til at udstede sedler. Oktrojen udløb 1908, men forlængedes ved lov 12/7 1907 til 31/7 1938.

Ved lov 7/4 1936 om Danmarks Nationalbank faldt oktrojen bort, og Nationalbanken blev med virkning fra 28/5 1936 omdannet til en selvejende institution, s. 590 og de gl. aktionærer fik deres aktier ombyttet med obligationer. Der oprettedes en grundfond på 50 mill. kr. Staten påtog sig garanti for denne grundfond. Bankens overskud tilfalder staten, for så vidt det ikke henlægges til reservefonden el. særlige sikringsfonds. Bankens ledelse består af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktion. Repræsentantskabet består af 25 medl., hvoraf 8 vælges af folketinget, 2 af handelsministeren samt 15 af repræsentantskabet selv. Bestyrelsen består af 7 medl., nemlig de 2 af handelsministeren udpegede repræsentantskabsmedl. samt 5, der vælges af repræsentantskabet. Direktionen består af 3 medl., hvoraf den ene (der er formand for direktionen) udnævnes af kongen, medens de 2 andre dir. vælges af repræsentantskabet. Handelsministeren er kgl. bankkommissær og fører tilsyn med banken. Han fører forsædet i repræsentantskabets møder. Han har ret til at deltage i bestyrelsesmøder, og afgørelser af særlig vidtrækkende karakter kan ikke træffes i bestyrelsesmøder, hvor den kgl. bankkommissær ikke er til stede, medmindre han i forvejen er underrettet om, at sagen vil blive behandlet.

(Foto). Nationalbanken. Til venstre den ældre hovedbygning ved Holmens Kanal, til højre tilbygningen fra 1917 ved Havnegade.

Nationalbanken. Til venstre den ældre hovedbygning ved Holmens Kanal, til højre tilbygningen fra 1917 ved Havnegade.

Pr. 31/12 1957 udgjorde grundfonden 50 mill. kr., reservefonden 55 mill. kr., sikrings-konto for obligationer og aktier 41.120.636 kr. og sikrings-konto for andre aktiver 27 mill. kr. Seddelcirkulationen udgjorde 2.431.726.305 kr. og indskud på folio 368.799.747 kr. Bankens guldbeholdning udgjorde 68.377.074 kr. til den i møntloven angivne pris og dens beholdning af fremmed valuta 973.115.037 kr. Gæld til udlandet androg 867.225.859 kr. Banken havde et tilgodehavende hos staten på finansministeriets løbende konto på 610.520.945 kr. og desuden et tilgodehavende s. 591 på 2.982.053.884 kr. på statens regulerings-konto (der repræsenterer den ikke afviklede del af udgifterne ved den ty. besættelse i årene 1940–45). Samtidig havde staten et tilgodehavende i banken på finansministeriets konti i h.t. særlige love på 1.460.578.961 kr., hvorefter bankens nettotilgodehavende hos staten udgjorde 2.131.995.868 kr. Bankens beholdning af obligationer og aktier androg 504.906.773 kr.

(Foto). Banklokale i Privatbankens Nørreport afdeling, en af denne banks kunstnerisk udsmykkede filialer med vægmaleri af Svend Johansen (1949).

Banklokale i Privatbankens Nørreport afdeling, en af denne banks kunstnerisk udsmykkede filialer med vægmaleri af Svend Johansen (1949).

Fra sin opret. til 9/5 1870 havde Nationalbanken lokaler i den bygn. ved det sydvestl. hjørne af Børsen, hvor fra 1785 Kurantbanken og senere Rigsbanken havde haft til huse; ca. 1865 blev bygn. overdraget kom. til nedbrydning, og den nuv. bygn. over for Holmens Kirke opførtes 1866–70 efter tegn. af J. D. Herholdt. 1917 fuldførtes en ny bygn. efter tegn. af Martin Borch på hj. af Holmens Kanal og Havnegade i umiddelbar forb. m. den gl. bygn. og bestemt til at supplere denne. Denne bygn. indeholder bl.a. den store banksal med vægmalerier af N. V. Dorph.

Litt.: Axel Rubow. Nationalbankens Historie 1818–1908. 1908 og 1920. C. Th. Ussing. Nationalbanken 1914–24. 1926.

Privatbanken i Kjøbenhavn, Aktieselskab, Børsgade ved Knippelsbro, er opret. 1/5 1857 ved kgl. bevilling med det formål at tilvejebringe en »yderligere lettelse af stadens og landets pengeomsætning« efter de engelske depositobankers mønster. Dette betød bl.a., at man lagde stor vægt på modtagelsen af indlån og indførte brugen af checks i Danmark. I bankens første direktion sad C. F. Tietgen, under hvis ledelse banken snart kom til at indtage en førende stilling inden for da. s. 592 erhvervsliv, især ved sin medvirken ved dannelsen af foretagender som Det Store Nordiske Telegraf-Selskab, Burmeister & Wain’s Maskin- og Skibsbyggeri, Det forenede Dampskibs-Selskab, De danske Sukkerfabrikker, Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise, Tuborgs Bryggerier, De Danske Spritfabrikker, Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab m.fl.

Efter bankens nugældende vedtægter vælges af generalforsamlingen et repræsentantskab på 12–15 medl. Repræsentantskabet udpeger af sin midte en bestyrelse på indtil 6 medl. Bankens daglige forretninger ledes af direktionen.

1958 var aktiekap. 60 mill. kr., og reserverne udgjorde ca. 114 mill. kr.; 30/6 1958 var de samlede indskud i banken ca. 1160 mill. kr., de samlede udlån ca. 766 mill. kr. Det samlede personale var ca. 1200.

Banken havde 27 indenbys og 18 udenbys filialer.

Banken havde fra sin opret. lokaler på Amagertorv 1 og fra 1858 i børsbygn., indtil den 5/9 1904 flyttede ind i sin egen bygn. på den 1850 m2 store karré ml. Børsen og Knippelsbro, hvor før det gl. bygningskompleks »Nybørs« (»De seks søstre«) stod. Bygn., der danner en rektangel med en lille gård i midten, er opf. efter tegn. af arkt. Axel Berg. Hovedindgangen er fra Børsgade, i vestibulen en marmorbuste af Tietgen (af Vilh. Bissen). 1922–23 ombyggedes ejendommen under arkt. Axel Bergs ledelse, hvorved ekspeditionslokalet udvidedes betydeligt.

Litt.: Jul. Schovelin. Privatbanken 1857–1907. 1907. Einar Cohn. Privatbanken gennem 100 år 1857–1957. I–II. 1957–58.

Haandværkerbanken i Kjøbenhavn A/S, Amagertorv 24, opret. 1867 af en kreds af håndværkere under navnet: Kreditforeningen af Haandværkere og Industridrivende. 1874 omdannet til aktieselskab. 1916 forandredes navnet til det nuv. Bankens bestyrelse vælges af et repræsentantskab på 18 medl., hvoraf 2/3 vælges af aktionærerne og 1/3 af Haandværkerforeningens repræsentantskab. Fra okt. 1924 har banken haft sit hovedkontor på Amagertorv 24 i egen bygn., der blev opf. 1906 (arkt. Axel Berg). Derudover har den 7 afd. i Kbh. og filialen Herlev Bank. Det samlede personale var 1958 ca. 170.

Pr. 30/6 1958 var bankens balance 121,3 mill. kr. Aktiekap. var 6 mill. kr., reserverne 6,2 mill. kr. Samlede indlån 96,3 mill. kr., samlede udlån 67,9 mill. kr.

Litt.: Haandværkerbanken og dens Mænd, forfattet i Anledning af Bankens 50 Aars Jubilæum af C. Clemmensen og Carl Thalbitzer. 1917.

Den Danske Landmandsbank A/S, Holmens Kanal 12, stiftedes 5/10 1871, og forretningerne tog hurtigt et betydeligt omfang. Banken knyttede forbindelser med talr. inden- og udenlandske pengeinstitutter og opnåede snart en sådan position, at den blev en betydende faktor i det da. erhvervsliv.

Landmandsbankens aktiekap. var til at begynde med 12 mill. kr., men efterhånden som virksomheden og den stigende balance krævede større og større egne midler, udvidedes aktiekap. gentagne gange, indtil den 1917 kom op på 100 mill. kr. Erhvervslivets krise i årene efter 1. verdenskrig bragte banken skæbnesvangre tab, men efter en rekonstruktionsperiode, der afsluttedes 1928, tilvejebragtes der atter en sund forretningsmæssig basis for bankens eksistens. Siden 1928 androg bankens aktiekap. i en årrække 50 mill. kr., men under hensyn til bankens fortsatte vækst udvidedes aktiekap. 1954 med 25 mill. kr. og 1956 yderligere med 25 mill kr.

s. 593
(Foto). Den danske Landmandsbanks hovedsæde ved Holmens Kanal (opført 1795).

Den danske Landmandsbanks hovedsæde ved Holmens Kanal (opført 1795).

Landmandsbanken, der er vort lands største forretningsbank, stod derefter ved udgangen af 1957 med en aktiekap. på 100 mill. kr. og med reserver på 125 mill. kr. Indskudsmidlerne beløb sig samtidig til 1345 mill. kr. og udlånene til 1197 mill. kr. Den samlede balance androg 2318 mill. kr. Bankens samlede personale var ca. 2000.

Foruden hovedsædet i Kbh. omfatter banken et stort antal filialer såvel i hovedstadsområdet som i det øvr. land.

Bankens hovedsæde har til huse i ejendommen Holmens Kanal 12, opf. efter Kbh.s brand 1795 efter tegn. af arkt. C. F. Harsdorff.

Litt.: J. Schovelin. Landmandsbanken 1871–1921. 1921.

Kjøbenhavns Handelsbank A/S, Holmens Kanal 2, er stiftet 7/3 1873 (åbnet 18/4 1873). Den drivende kraft ved bankens opret, var bankier D. B. Adler, der sa. m. andre mente, at der i Kbh. savnedes en udpræget handelens bank. Blandt bankens øvr. stiftere var prof. J. Nellemann, den sen. justitsminister, der blev formand for bankens første bestyrelse, godsejer J. B. S. Estrup, den senere konseilspræsident, og brygger J. C. Jacobsen, Carlsberg.

Banken ledes af et generalforsamlingsvalgt repræsentantskab på 12–16 medl., en af repræsentantskabet blandt dettes medl. valgt bestyrelse på 5–8 medl. og en direktion på mindst 2 medl. Ultimo juni 1958 er aktiekap. 80 mill. kr. (opr. 8 mill. rdl., som dog ikke straks indbetaltes fuldtud), reserverne 130 mill. kr., de s. 594 samlede indskud 1410 mill. kr., de samlede udlån 1093 mill. kr., totalbalancen 2317 mill. kr. og bankens samlede personale ca. 2000 personer. Banken har (aug. 1958) 57 filialer og kontorer i provinsen og 49 afd. i Kbh. og omegn.

Banken havde lokaler i Efterslægtsselskabets gård indtil 1891, da den flyttede til det nuv. hovedsæde i Erichsens palæ; om dette se et senere afsnit.

Ved bankens udvikling blev lokalerne i det Erichsenske palæ snart utilstrækkelige, og 1905 købtes ejendommen Holmens Kanal 4, hvor der i årene 1908–10 opf. den af arkt. Levy tegnede bankbygn. En del af lokalerne på 1. og 2. sal blev udlejet som kontorer dels for Sø- og Handelsretten i årene 1892–1920 og dels for Kongeriget Danmarks Hypotekbank 1909–1922. Handelsbankens fortsatte udvikling nødvendiggjorde efterhånden endnu mere plads, og i årene 1927–30 opf. de af arkt. Carl Brummer tegnede bygninger i Holmens Kanal 6–8 og på hj. af Vingårdstræde og Laksegade, hvor tidl. bl.a. »Hotel Monopol« lå.

I årene efter 1945 blev dette kompleks af bygninger helt taget i brug af banken, og en ombygn. gennemførtes under arkt. Claudius Hansens ledelse. Bygningen i Vingårdstræde er nu forbundet med de øvrige bygninger ved en bro ml. lokalerne på 2. etage og tre tunneler under Laksegade.

1954 købte banken ejendommen »Uglemose«, Holmegårdsvej 28 i Ordrup, med en 2-etagers hovedbygn., opf. 1918 efter tegn. af arkt. Lønborg Jensen, og et grundareal på ca. 28.000 m2. Ejendommen tjener som kollegium og uddannelsessted for bankens personale. Desuden har banken opret. 3 feriehjem for dens personale og pensionister, 1 i Nordsjælland (Villingebæk), 1 på Jyllands vestkyst (Vejers) og 1 på Bornholm (Gudhjem).

Litt.: F. J. Meier. Gamle Lofts- og Vægdekorationer i Erichsens Palais, Tidsskrift for Kunstindustri 1894. J. V. Schovelin i De danske Byerhverv. 1908. Fr. Weilbach. Harsdorff. 1928. Kjøbenhavns Handelsbanks bygningshistorie af Fr. Weilbach og Carl Brummer. Arch. dec. 1933.

Folkebanken for København og Frederiksberg A/S Amagertorv 5, opret. 1898 under navn af »Frederiksberg Bank«, antog 1924 sit nuv. navn. Den ledes af et repræsentantskab på 15 medl., hvoraf 5 udgør bankens bestyrelse, og en direktion på 2 medl. 1927 flyttedes bankens hovedafd. fra Gl. Kongevej 107 til Amagertorv 5. Banken har 13 kbhske filialer. – 31/12 1957 var aktiekap. 7.5 mill. kr., reserverne 6.6 mill. kr., indskud 92.4 mill. kr. og udlån 71.1 mill. kr. – Det samlede personale, bortset fra direktionen, var 189.

A/S De københavnske Forstæders Bank, Hovedvejen 110, Glostrup, er stiftet 1902 på initiativ af sagfører, senere etatsråd Alfred Sørensen, Køge, med hovedkontor i Glostrup og en aktiekap. på 40.000 kr. Banken ledes af en bestyrelse (tidl. repræsentantskab) på 18 medl. og en direktion på 2 (tidl. 3) medl. Banken har i overensstemmelse med det opr. formål filialer i en række forstadskommuner og har 1958 5 filialer, nemlig i Tåstrup, Ballerup, Måløv, Rødovre og Islev, og 2 kontorsteder. Bankens opr. hovedsæde på Stationsvej i Glostrup var som følge af virksomhedens vækst i 30-erne blevet for lille, og 1936–37 opførtes på Hovedvejen i Glostrup en større moderne bankbygn. (arktr. Blytmann og Jeppesen). – Bankens aktiekap. er gentagne gange udv. og var 1958 3 mill. kr.; samtidig var reserverne 2.2 mill. kr., de samlede indskud 50.7 mill. kr. og de samlede udlån 39.8 mill. kr. – Bankens samlede personale var 74.

Litt.: Kristian Møller. Aktieselskabet De københavnske Forstæders Bank 1902–52. 1952.

s. 595
(Foto). Kjøbenhavns Handelsbanks hovedsæde (Erichsens palæ) set fra Kongens Nytorv. Bagved til højre nyere tilbygninger ved Laksegade.

Kjøbenhavns Handelsbanks hovedsæde (Erichsens palæ) set fra Kongens Nytorv. Bagved til højre nyere tilbygninger ved Laksegade.

Amagerbanken, Aktieselskab, Amagerbrogade 25, blev opret. 1903 på initiativ af fhv. dir. for K.T.A.S. E. B. Petersen under navnet »Kastrup Bank« og med en aktiekap. på 10.000 kr. 1906 ændredes bankens navn til det nuv. – Banken ledes af et repræsentantskab på indtil 12 medl., en bestyrelse på 3 medl. og har en adm. dir. og en underdir.

Hovedkontorets bygn., Amagerbrogade 25, den gl. Holmbladske familieejendom, erhvervedes af banken 1920 og har derefter flere gange været genstand for ombygning.

Foruden hovedkontoret har banken 7 filialer, heraf 3 i Kbh., 3 i Kastrup og 1 i Dragør. Aktiekap. er 1958 6 mill. kr., reserverne 8.7 mill. kr., de samlede indskud 114.8 mill. kr. og udlånene 93.7 mill. kr. Det samlede personale 132.

Ordrup-Charlottenlund Bank A/S, Jægersborg Allé 31, Charlottenlund, stiftet 1905. Aktiekap. 1958: 2 mill. kr., reserver 2.8 mill. kr., 31/12 1957 samlede indskud 44.8 mill. kr., samlede udlån 35.8 mill. kr. – Samlet personale 65.

Banken, der er det ældste pengeinstitut i Gentofte kom., har foruden hovedsædet i Charlottenlund 5 filialer, nemlig i Gentofte, Ordrup, Skovshoved, Vangede og Munkegård.

Den ny Laanebank A/S, H. C. Andersens Boulevard 9, opret. 1915 (under navn: Den ny Laanekasse). Aktiekap. 31/12 1957 680.000 kr. (heraf 320.000 kr. præferencekap), s. 596 reserver 472.000 kr., samlede indskud 1958 3.6 mill. kr., samlede udlån 4.2 mill. kr. – Samlet personale 12.

Banken ejer 1/4 af ejendommen »Ny Rosenborg«.

A/S Købmandsbanken i København, Gl. Torv 4, opret. 1916. Aktiekap. 31/12 1957: 750.000 kr., reserver 1.393.700 kr., samlede indskud 18.1 mill. kr., samlede udlån 17.7 mill. kr., samlet personale 47. – Banken har 2 filialer (Bagsværd og Omegns Bank, Bagsværd og Omegnsbanken i Virum).

Arbejdernes Landsbank A/S, Panoptikonbygningen, Vesterbrogade 5, er opret. 1919. Aktionærer kan alene være 1) Organisationer, som tilhører arbejderpartiet i Danmark, herunder fagforbundene, fagforeningerne og partiorganisationerne, 2) De af arbejderpartiet i Danmark dannede forretningsvirksomheder – eller selskaber med forretningsformål – el. arbejdernes kooperative foretagender, herunder brugsforeningerne, 3) Medlemmer af bankens repræsentantskab, sålænge de forbliver i denne stilling. I øvrigt kan ingen privat mand være aktionær i banken.

Bankens ledelse består af et repræsentantskab på 20 medl., valgt på generalforsamlingen. Af repræsentantskabets midte vælges en bestyrelse på 5 medl., som i forbindelse med en direktion leder bankens daglige forretninger.

Bankens repræsentantskabs første formand var afdøde statsminister Th. Stauning.

Banken har hovedsæde i ejendommen Panoptikonbygningen, der ejes af banken; den opr. Panoptikonbygning nedbrændte 1950, men genopf. i nuv. stil i årene 1951–1954. (arkt. Mogens Jacobsen og Alex Poulsen).

Bankens aktiekap. var ved opret. 2 mill. kr. og andrager 1958 18.6 mill. kr. og de samlede reserver 12.3 mill. kr.

De samlede indskud andrager 265.3 mill. kr., samlede udlån 157.0 mill. kr. Personalet består af 177 personer. Banken har 6 filialer i Kbh. og omegn samt filialer i Århus, Odense og Esbjerg.

Frederiksberg Handelsbank A/S, Falkoner Allé 8, opret. 1919. 31/12 1957: aktiekap. 1 mill. kr., reserver 1.8 mill. kr., samlede indskud 24.4 mill. kr., samlede udlån 17.8 mill. kr. Samlet personale 25.

Banken har 2 filialer på Fr.berg.

Hellerup og Omegns Bank A/S, Strandvej 159, opret. 1922. 31/12 1957: aktiekap. 2 mill. kr., reserver 2.186.000 kr., samlede indskud 42.9 mill. kr., samlede udlån 29.6 mill. kr. Samlet personale 60.

Banken har 5 filialer.

Andelsbanken, Andelsselskab’ med begrænset ansvar, Axelborg, Vesterbrogade 4 A, opret. 1925. 30/6 1958 var andelskapitalen 43 mill. kr., reserverne 40 mill. kr., de samlede indskud 617 mill. kr., samlede udlån 595 mill. kr. og det samlede personale 818.

Banken har afdelinger i Åbenrå, Ålborg, Århus, Bjerringbro, Brønderslev, Esbjerg, Fakse, Frederikssund, Glostrup, Grenå, Haderslev, Hadsten, Hammel, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Kalundborg, Køge, Løgstør, Nykøbing F., Odense, s. 597 Randers, Ringsted, Roskilde, Rudkøbing, Rødding, Rønne, Silkeborg, Skanderborg, Struer, Svendborg, Varde, Vejle og Viborg samt derudover 115 kontorer i provinsen.

(Foto). Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Rødovre afdeling. Moderne sparekassefilial i egen bygning i et af hovedstadens opblomstrende yderdistrikter.

Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Rødovre afdeling. Moderne sparekassefilial i egen bygning i et af hovedstadens opblomstrende yderdistrikter.

Københavns Discontokasse, BankAktieselskab, Kongens Nytorv 20, opret. 1935. 30/6 1958: aktiekap. 1.8 mill. kr., reserver 2.4 mill. kr., samlede indskud 18.2 mill. kr., samlede udlån 17.4 mill. kr.

Fællesbanken for Danmarks Sparekasser, Aktieselskab, H. C. Andersens Boulevard 37, opr. 1949 (se ndf.). Banken driver enhver form for bankforretning, men har det særlige formål at tilgodese da. sparekassers interesser. Aktiekapitalen ejes udelukkende af da. sparekasser.

Sparekasserne købte 1948 aktiemajoriteten i Bankaktieselskabet D.B. Adler & Co. (stiftet 22/2 1850), hvis grundlægger var medstifter af Privatbanken 1857 og Handelsbanken 1873. 1949 blev kapitalen udvidet til 5.625.000 kr. – samtidig med at banken skiftede navn til Fællesbanken for Danmarks Sparekasser. 1957 udvidedes aktiekapitalen til 10 mill. kr.

Ved udgangen af 1957 var reserverne 6.8 mill. kr., samlede indskud 135.7 mill. kr., samlede udlån 61.9 mill. kr. Samlet personale 70. Banken har ingen filialer.

Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, Niels Hemmingsensgade 24, stiftedes 1/5 1820 som den første sparekasse i Kbh. og som den tredie i det daværende kongerige. s. 598 Hovedformålet med stiftelsen, der fandt sted 24/4 s.å. på initiativ af kammerråd, assessor i Generaltoldkammer- og Commercecollegiet Herman Bech, var »at tilbyde de Sparsommelige en beqvem Leilighed, til sikkert og med Fordeel at opbevare deres Penge og saaledes at gjøre Sparsommelighed let for dem, der gjerne ville spare.«

Sparekassen er en selvejende institution, hvis overskud alene går til forøgelse af reserverne samt til velgørende formål. Sparekassen bestyres af et tilsynsråd på mindst 7 medl. og én dir. (et medl. af tilsynsrådet vælges af handelsministeriet og de øvr. af tilsynsrådet selv). Sparekassen beskæftigede pr. 1/8 1958 273 fastansatte funktionærer i Sparekassen samt 79 ekstraarbejdere, der foruden at være beskæftigede i hovedkontoret arbejder ved 27 afd. i Kbh., Fr.berg, Gentofte og omegnskommunerne.

Opr. anbragtes sparernes midler i statskassen el. Nationalbanken til forrentning, men fra 1844 gik man over til også at anbringe midlerne i direkte udlån, og 1919 opret. Sparekassens forvaltningsafd., der administrerer båndlagte kapitaler, legatmidler, pensionsfonds olgn., og som modtager værdipapirer i åbent depot.

I de sen. år og navnlig efter 2. verdenskrig har man i øget udstrækning set det som Sparekassens opgave at opmuntre til sparsommelighed og har åbnet mulighed for et stadig stigende antal individuelle opsparingsformer samt spare-låneordninger.

Sparernes tilgodehavende udgjorde 11/11 1821 godt 84.000 rbd., 11/11 1870 7 mill. kr., 31/3 1920 141 mill. kr., og 31/3 1958 var tilgodehavendet steget til 698 mill. kr. Forvaltningsafd. bestyrede 31/3 1958 kapitaler på 316 mill. kr. Samlet personale ca. 300.

Sparekassen begyndte sin virksomhed i forværelset til de 32 mænds forsamlingssal på Råd- og Domhuset, hvorfra den flyttede 1843, og efter at have lejet lokaler flere steder erhvervede Sparekassen 1862 hjørneejendommen på daværende St. og Lille Helliggejststræde. 1866 købtes »Kjæden«s blindeinstitut lige overfor, og her har Sparekassen siden haft sit hovedsæde. Arktr. H. C. Stilling og V. Klein byggede ejendommen om og gav hjørneejendommen sin nuv. façade. 1872 købtes naboejendommen ud til Valkendorfsgade, hvor der opførtes en tilbygning. 1911–13 foretoges en gennemgribende ombygning af ejendommens indre af arkt. H. Wright. Sen. købtes ejendommens ud til Løvstræde, der nedreves, og Sparekassens bygninger blev 1938–40 udv. af arkt. Albert Oppenheim, således at façaden beholdt den af arktr. Stilling og Klein projekterede stil.

Sparekassens ejendom er beliggende på det sted, hvor en del af det gl. Graabrødre Klosters bygninger har ligget. I Sparekassens kælder findes endnu rester af klosterets fundamenter, af en af klosteret ejet og drevet hestemølle og af en underjordisk gang. Disse fundamenter er alle af ølandssten.

I 1880erne åbnedes de første filialer på Fr.berg og Østerbro og ved beg. af 1. verdenskrig havde man filialer på Broerne og i Hellerup. En del af disse filialer havde dog til huse på postkontorerne i de forsk. bydele, idet postmesteren så samtidig var afd.sbestyrer. En enkelt af disse postkontorfilialer er bev. i Christianshavns postkontor.

I 1930erne fulgte man med hovedstadsområdets udvidelse til Vanløse, Brønshøj og Gentofte og efter 1952 har man opret. 8 filialer i alt. Bl.a. i Husum, Rødovre, Brøndbyøster samt på Amager.

s. 599

I disse nye filialer har Sparekassen eksperimenteret med indretningen af lokalerne og ikke mindst med de farvevirkninger, der har kunnet give et moderne og samtidig venligt indtryk. Her skal særlig fremhæves Kastrup afd., der ligger i det 1954 opførte butikstorv i Kastrup, bygningerne er opf. og indret. af Jean Fehmerling; Nørreport afd., der blev indret. i den af fabr. Carl Holten opf. hjørneejendom Frederiksborggade 18, af arktr. P. Hvidt og O. Mølgaard Nielsen; Rødovre afd. der er beliggende i en ejendom på hj. af Roskildevej og Veronikavej, opf. og indret. 1956 af arktr. Ejner Graae og Henning Helger og Sundbyvester afd., der er indret. i en ældre ejendom af arktr. P. Hvidt og O. Mølgaard Nielsen.

(Foto). Bikuben’s ejendom på hjørnet af Nørrevoldgade og Nørregade, opført 1955–56 (arkt. Fr. Schlegel), med en af Bikuben’s store filialer i den indre bys forretningskvarterer (Nørreport afdeling).

Bikuben’s ejendom på hjørnet af Nørrevoldgade og Nørregade, opført 1955–56 (arkt. Fr. Schlegel), med en af Bikuben’s store filialer i den indre bys forretningskvarterer (Nørreport afdeling).

Litt.: H.L. Bisgaard. Sparekassen for København og Omegn 1820–1920. 1920.

Den sjællandske Bondestands Sparekasse, Vester Voldgade 107, er stiftet 26/11 1856 af sjællandske bønder med gårdbestyrer Jørgen Christensen, Stillinge, som initiativtager, rekonstrueret 1909–10. Sparekassens første formand var overretsprokurator C. C. Alberti. Sparernes tilgodehavende 31/3 1958: 477 mill. kr. Reserver og garantikapital 32.1 mill. kr.

Sparekassen har hovedkontor Vester Voldgade 107 og har 92 kontorsteder i sjællandske købstæder og stationsbyer m.m. Samlet personale 126.

Sparekassen ejer bygningerne Vester Voldgade 107 – Ny Vestergade 17 samt Ny Vestergade 13, foruden adsk. ejendomme rundt om på Sjælland. Ejendommen Ny Vestergade 13, tilhørte 1864–74 Grevinde Danner, som beboede ejendommen i vinterhalvåret.

Bikuben, Forsørgelsesforening og Sparekasse, Silkegade 8, blev stiftet 3/3 1857 af Julius Hellmann sammen med bl.a. prof. A. Steen, dispachør A. Wessely og cand. phil. Bernh. Friehling. 1894 oprettedes Bikubens forvaltningsafd., der overtager bestyrelse af kapitaler med el. uden båndlæggelse. Bikubens ledelse består af en direktion på 3 medl. og et tilsynsråd på 18 medl., hvoraf formanden sammen med 6 andre danner forretningsudvalget. Bikuben har foruden sit hovedkontor 27 filialer, alle beliggende inden for det storkbhske område.

Sparernes tilgodehavende i sparekasseafd., forvaltningsafd. og byggespareafd. s. 600 udgjorde 31/3 1958 ca. 800 mill. kr. og i børne- og alderdomsforsørgelsesafd. ca. 38 mill. kr. I Bikubens forvaltningsafd. administreredes kapitaler til et samlet beløb af 783 mill. kr., heraf 63 mill. kr. i afd. for åbent depot. Bikubens forsk. reservefonds udgjorde 31/3 1958 tilsammen 64.2 mill. kr. Samlet personale ca. 300.

Bikuben, der først havde lokaler i Silkegade 13, flyttede 1861 til sin nyopf. ejendom i sa. gade, hvor den havde købt en gl., af den bekendte rentemester Henr. Müller 1661 opf. gård, der stod på de tidl. til Konventhuset opf. boder. Den nuv. bygn. toges i brug 1884 (arkt. J. D. Herholdt). Efteråret 1927 blev hjørneejendommen Silkegade 10 og Pilestræde 17, der fra 1897 havde tilhørt Bikuben, nedrevet, og på denne grund opførtes en tilbygn. (arkt. Gotfred Tvede). 1935 købtes ejendommen Silkegade 6, der blev nedrevet 1955, og hvor der opførtes endnu en tilbygn. (arkt. Poul Kjærgaard), der toges i brug 1957.

Litt.: J. E. A. Hansen. Bikubens Gaard i Silkegade og dens tidligere Beboere. Industriforeningens Tidsskrift. 1887. s. 182 ff. »Bikuben« (artikel, dateret 1868, i »Udvalgte Feuilletoner«. 1870). Harald Westergaard. Bikuben 1857–1907. 1907. Jens Toftegaard. Bikuben 1907–32. 1932. Harald Westergaard. Bikubens Bidrag til Løsning af Samfundsproblemerne. 1936. Otto Schlegel. Baandlæggelsen og dens retlige Virkninger. 1944. C. V. Bramsnæs. Bikuben i hundrede år. 1957.

Laane- og Sparekassen for Embeds- og Bestillingsmænd, Frederiksholms Kanal 16, er opret. 1880 ved sammenslutning med et 1874 opret. pengeinstitut »Forskudsbanken«. Dens formål er at yde lån til embeds- og bestillingsmænd i off. og private institutioners tjeneste, samt at modtage sparekasseindskud. 31/3 1958 var indskuddene 6.7 mill. kr. og udlånene 7.1 mill. kr.; garantikapitalen 24.480 kr. og reserverne ca. 883.000 kr. Personalet var 9. Laane- og Sparekassen har ikke filialer

Litt.: V. Falbe Hansen. Laane- og Sparekassen for Embeds- og Bestillingsmænd. 1905.

Frederiksberg Sparekasse, Gl. Kongevej 160, er opret. 1894 af 32 borgere på Fr.berg, der tegnede den første garantikapital. Den ledes af direktionen i forbindelse med tilsynsrådet, der begge vælges af generalforsamlingen. Garanter: f.t. 41, der hæfter for kr. 149.000. De samlede indskud var 31/3 1958 41.6 mill. kr., samlede udlån 28.7 mill. kr., reserverne 3.1 mill. kr. Det samlede personale var 26. Sparekassen har 4 filialer.

Sparekassen for Lyngby og Omegn, Lyngby Hovedgade 17, Lyngby, er opret. 1898. De samlede indskud var 31/3 1958 52.6 mill. kr., udlånene 45.4 mill. kr. Reserver 2.3 mill. kr. Samlet personale 43.

Kreditforeninger.

Kreditkassen for Husejerne i Kjøbenhavn, Rådhuspladsen 59 (egen ejendom), er opr. stiftet ved fundats af 1/3 1797 for at hjælpe husejere i Kbh. i anl. af disses store tab ved Kbh.s brand 1795. Kreditkassen er således landets ældste realkreditinstitution. Den fungerer nu – selv om den i modsætning til alm. kreditforeninger stadig er kreditorstyret – ganske som en kreditforening, hvor lånene udbetales i kasseobligationer, og hvor låntagerne påtager sig et vist solidarisk ansvar. Den ledes af en administrerende direktør og 3 af interessenterne (kasseobligationsejerne) valgte kommitterede, hvoraf den ene – den bygningskyndige – f.t. tillige er bygningskyndig direktør. Kreditkassen yder 1. prioritets lån i faste ejendomme – dog ikke landbrugsejendomme – i det s.k. storkbhske område. Pr. s. 601 31/3 1958 var Kreditkassens samlede udlån på 617 mill. kr.s hovedstol med en restgæld på godt 579 mill. kr. fordelt på 9010 lån. De samlede reserver udgjorde 50,6 mill. kr. Samlet personale 17.

Litt.: Carl Thalbitzer. Kreditkassen for Husejerne i Kjøbenhavn 1797–1922. 1922. Ernst Andersen. Kreditkassen for Husejerne i Kjøbenhavn 1797–1947. 1947. Artikler i Haandbog i Kredit- og Hypotekforeningsforhold. 1944 (navnlig bd. I. 223–239).

Østifternes Kreditforening, Jarmers Plads, oprettedes i h.t. den første kreditforeningslov (af 20/6 1850) og trådte i virksomhed fra 11/12 1851 på grundlag af statutter konfirmerede 6/12 1851 (sen. gentagne gange reviderede og supplerede). Foreningens formål er at yde lån (udbetalt i foreningens kasseobligationer) mod panteret i fast ejendom i østifterne og på Samsø og yderligere serievis sikret ved solidarisk ansvar. Foreningen styres af 19 repræsentanter, distriktvis valgt af medlemmerne (låntagerne), og 4 direktører.

Foreningen har haft domicil først i lejede lokaler Brolæggerstræde 46 (nu 13) og Frederiksberggade 28 (nu 22), sen. i egne bygninger: fra 1860 St. Kannikestræde 3, fra 1876 Nr. Voldgade 5, fra 1916 Jarmers Plads 2. Den af arkitekterne Ulrik Plesner og Vald. Dan sidstn. sted opf. bygn. besluttedes 1954 eksproprieret af Kbh.s kom. til nedrivning for gennemførelse af H. C. Andersens Boulevard ved udvidelse af Jarmersgade på bygningens v.side. Ved samtidig nedlæggelse af Gyldenløvesgade på bygningens ø.side mod Ørstedsparken blev indvundet plads til foreningens nybygn. tæt op ad den tidl., opf. 1956–59 af arkitekterne Chr., Erik og Aage Holst. Foran denne: Fontæne af Hugo Liisberg.

31/3 1958 var antallet af lån 140.251 med hovedstol 3.513 mill. kr. og restgæld 3.141 mill. kr. Reserve- og administrationsfondene androg 83,5 mill. kr. Samlet personale 128.

Litt.: Foreningens jubilæumsskrifter 1901 og 1926. De danske Byerhverv. Kbh. 6. hefte. Arch. 20/9 1918. Haandbog i Kredit- og Hypotekforeningsforhold. I. 1944. 254.

Creditkassen for Landejendomme i Østifterne, Anker Heegaardsgade 4, er stiftet 1866 (statutter af 12/6 s.å., revideret 1/1 1937, og sen. tillæg). Egen bygn., opf. 1908–10 (arkt.: Alfr. Thomsen). Styres af et repræsentantskab og 3 direktører. – 1958: 24.834 udlån med en hovedstol på 549 mill. kr. og en restgæld på 483 mill. kr. Reserve- og administrationsfondene udgjorde 27.4 mill. kr. – Samlet personale 41.

Litt.: Erik Arup. Creditkassen for Landejendomme i Østifterne 1866–1916. 1916. Hans Jensen. Creditkassen for Landejendomme i Østifterne 1866–1941. 1941.

Kreditforeningen for mindre Ejendomme i Østifterne (Østifternes Husmandskreditforening), H. C. Andersens Boulevard 45, er stiftet 1880 (reviderede statutter af 24/10 1953). De af foreningen ydede lån udbetales i de af foreningen udstedte kasseobligationer, der nyder ubetinget rentegaranti af den da. stat indtil kapitalens tilbagebetaling. Pr. 31/3 1958 var udlånet: 49.215 lån med en hovedstol på 279 mill. kr. og en restgæld på 247 mill. kr.; reserve- og administrationsfonden androg 13.7 mill. kr. – Samlet personale 26.

Københavns Kreditforening, Gl. Torv 4, er stiftet 1882 (statutter af 19/5 1882; nuv. statutter af 22/12 1936 med sen. tillæg). Pr. 31/3 1958 var antallet af udlån 9034 med en hovedstol på 651 mill. kr., restgæld 598 mill. kr.; reserve- og administrationsfondene androg ca. 15 mill. kr. – Samlet personale 27.

Litt.: Kreditforeningen af Grundejere i Kbhvn og Omegn. 1882–1907. 1907. Haandbog i Kredit- og Hypotekforeningsforhold. I. 1944. 346–58.

s. 602

Kreditforeningen for industrielle Ejendomme, Banegårdspladsen 1, er stiftet 8/6 1898, styres af en kontrolkomité og en direktion; 31/3 1958 var antallet af udlån 2342 med en hovedstol på 149 mill. kr., restgæld 124 mill. kr.; reserve- og administrationsfondene udgjorde 14,4 mill. kr. – Samlet personale 8.

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Nytorv 3, grl. 1899 med det formål at skaffe kommunerne billige lån på sa. måde som grundejerkreditforeningerne skaffede grundejerne lån; amts- og sognekom. udgør 1. afd., købstadskom. 2. afd. Foreningen har ydet lån til kommunale bygninger, veje, brobygning, kloakering, gas- og elektricitetsværker, andelsmejerier og -slagterier m.v.

Udlån 31/12 1957 3166 lån med en hovedstol på 695 mill. kr., restgæld 580 mill. kr., reserve- og administrationsfond 7,3 mill. kr. – Samlet personale 12.

Litt.: Thorkil Jensen. Kreditforeningen af Kommuner i Danmark 1899–1949. 1949.

Hypotekforeninger.

Hypotekforeningen for Laan mod sekundær Prioritet i faste Ejendomme i København og Omegn (Københavns Hypotekforening), H. C. Andersens Boulevard 13, er stiftet 20/3 1895 (statutter af 19/5 1895). Den styres af et tilsynsråd og en direktion. – 1958: 22.324 udlån med en hovedstol på 272 mill. kr., restgæld 237 mill. kr.; reserve- og administrationsfondene udgjorde 10,5 mill. kr. – Samlet personale 19.

Litt.: Hypotekforeningen for København og Omegn. 1895–1920. 1920.

Østifternes Hypotekforening, Rådhuspladsen 59, er stiftet 27/8 1901. Foreningens formål er at yde lån mod sekundær panteret i faste ejendomme i købstæder med umiddelbart tilstødende distrikter i de danske østifter (undtagen Kbh.) og i flg. købstadlignende byer med umiddelbart tilstødende distrikter: Bagsværd, Ballerup, Birkerød, Dragør, Fakse, Fakse Ladeplads, Fredensborg, Haslev, Hørsholm, Jyderup, Marstal og Tåstrup, samt i følgende kommuner: Brøndbyerne, Fr.berg, Gentofte, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Lyngby-Tårbæk, Søllerød og Tårnby. – Foreningens virksomhed ledes af en direktion. – 31/3 1958 havde foreningen 29.312 udlån med en hovedstol på 196 mill. kr., restgæld 172 mill. kr.; reserverne udgjorde 13,1 mill. kr. – Samlet personale 24, hvoraf 6 vurderingsinspektører.

Litt.: Østifternes Hypotekforening 1901–26. 1926. Østifternes Hypotekforening 1901–41. 1941. Østifternes Hypotekforening 1901–51. 1951.

Grundejernes Hypothekforening, Amagertorv 24, er stiftet 1905 og styres af et tilsynsråd og en direktion. 31/3 1958 var antallet af udlån 8634 med en hovedstol på 193 mill. kr. og en restgæld på 173 mill. kr.; reserve- og administrationsfondene udgjorde 11.7 mill. kr. og grundfonden 1 mill. kr. – Samlet personale 12.

Østifternes Land-Hypothekforening H. C. Andersens Boulevard 1, er stiftet 1906. – 31/3 1958 var antallet af udlån 19.568 med en hovedstol på 146 mill. kr. og en restgæld på 130 mill. kr.; reserve- og administrationsfondene udgjorde 8,9 mill. kr. – Samlet personale 15.

Husmandshypotekforeningen for Danmark, Nørre Voldgade 16, er stiftet 1906. – 31/3 1958 var antallet af udlån 13.122 med en hovedstol på 47,6 mill. kr. og en restgæld på 43,4 mill. kr.; reserve- og administrationsfondene udgjorde 2,8 mill. kr. – Samlet personale 8.

s. 603
Forsikringsselskaber.

Kjøbenhavns Brandforsikring (gensidigt selskab), Ved Stranden 14, er stiftet ved kgl. anordning af 26/1 1731. Brandforsikringens nuv. vedtægt er stadfæstet ved kgl. resolution af 13/12 1931. Den tegner forsikring for bygn. beliggende i staden Kbh., Fr.berg kom. og alle kom. i Kbh.s amtr.kr. Brandforsikringen bestyres af et repræsentantskab, med en afd. deraf, benævnet det faste udvalg, på 11 medlemmer og en direktion på 2 medlemmer, alt under justitsministeriets tilsyn ved en tilforordnet, der skal være en i justitsministeriet tjenstgørende embedsmand. Vurderingerne attesteres af en af justitsministeriet udnævnt tilsynshavende.

(Foto). Kjøbenhavns Brandforsikring’s bygning, Ved Stranden 14, opført 1796.

Kjøbenhavns Brandforsikring’s bygning, Ved Stranden 14, opført 1796.

Risikosum pr. 30/9 1957: 5.714 mill. kr., bruttopræmie 3,4 mill. kr. Formue 35,6 mill. kr. Selskabet ejer ejendommen Ved Stranden 14, der er fredet i klasse A. Anledningen til selskabets oprettelse var Kbh.s brand i okt. 1728, der lagde ca. 2/5 af byen i ruiner. »Stadens 32 mænd« fremkom med forslag til opret. af en »brand-kasse« og fik magistratens og regeringens godkendelse af forslaget. Opret. af Brandforsikringen tilvejebragte en betryggelse af kreditforholdene, der bidrog væsentligt til byens hurtige genopbygning.

Brandforsikringens opr. virkeområde var begrænset til terrænet inden for voldene, hvor det havde monopol indtil 1868, men udvidedes 1889 til også at omfatte forstæderne. 1938 og 1951 udvidedes området, således at dette nu omfatter Fr.berg og alle kom. i Kbh.s amtr.kr.

Litt.: Selskabets årsberetninger. Kbh.s Huse og Indvaanere efter Branden 1728. 1906. Kjøbenhavns Brandforsikring 1731–1911. 1913. Axel Linvald. Kjøbenhavns Brandforsikring 1885–1931. 1931.

Købstædernes almindelige Brandforsikring (gensidigt selskab), Grønningen 1 (egen bygn. købt 1943), er opret. ved kgl. anordning af 13/1 1761, sen. omordnet ved lov af 14/5 1870 og vedtægt af 18/7 1874 med senere ændringer. Styres under justitsministeriets tilsyn af et repræsentantskab og en administrerende dir. Præmieindtægt (brutto) 1957–58: 9,0 mill. kr.

Litt.: Jubilæumsskrifter 1921, 1936, 1942.

s. 604

De Private Assurandører A/S, Palægade 2, grundlagt 1786, er det ældste da. søforsikringsselskab, ligesom det er det ældste i Norden og blandt de ældste i verden. Indtil 1946 var selskabet et limiteret selskab, en struktur, der – med deltagernes hæftelse med hele deres formue for den andel, de havde i selskabet – havde sin oprindelse i de vilkår, som »De private Assurandeurer« ved stiftelsen måtte virke under i konkurrence med »Det kgl. octr. Søassurancecompagni« (der ophørte med sin virksomhed 1930); 1946 omdannedes selskabet til A/S. – Som deltagere og sen. aktionærer har selskabet til stadighed haft en række mænd, som har spillet en betydelig rolle inden for landets erhvervsliv. Således træffer man i fortiden blandt de »private assurandører« mænd som Niels Ryberg, I. Eriksen, Niels Brock, Frederik de Coninck, Josef Hambroe, L. N. Hvidt, A. N. Hansen og C. F. Tietgen. Også i dag er erhvervslivets ledere rigt repræsenteret blandt aktionærerne.

Aktiekap. 8 mill. kr., præmieindtægt 1957 ca. 28 mill. kr. Samlet personale ca. 60.

Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger af 1792 (gensidigt selskab), Stormgade 10 (Den Holsteinske Gård, som selskabet købte 1872, se under palæer), er stiftet ved kgl. anordning af 20/2 1792, sen. ændret ved lov af 23/4 1870 og vedtægt af 10/6 1871. Den styres under justitsministeriets tilsyn af et af interessenterne valgt repræsentantskab, et tilsynsråd og en direktion. – 1/4 1958: Risiko 35.215 mill. kr., præmieindtægt 1957–58 ca. 39,3 mill. kr., formue ca. 134 mill. kr.

Litt.: Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger 1792–1917. 1917.

Det kongelige octroierede almindelige Brandassurance-Compagni A/S, Højbro Plads 10, er stiftet ved octroi af 1798, ved konvention af 1891 forenet med Det kjøbenhavnske Brandassurance-Compagni; det ledes af en bestyrelse og en dir. – 1958: Aktiekap. 6,75 mill. kr., præmieindtægt ca. 36,9 mill. kr., kapitalreserver ca. 14,5 mill. kr. – Samlet personale 150.

Hovedkontorets bygning af håndstrøgne røde mursten, sokkel af granit og pilastre af bremersandsten, er opført 1905–06 (arktr. Fritz Koch og G. Tvede, se Arch. 13/6 1908) med tilbygning fra 1939.

Statsanstalten for Livsforsikring, Kampmannsgade 4, er en fortsættelse af forsk. i årene 1707, 1740 og 1775 af staten oprettede og garanterede »enkekasser«. 1842 oprettede staten til afløsning af den sidste enkekasse »Livrente- og Forsørgelsesanstalten« og stiftede samtidig »Livsforsikringsanstalten i Kjøbenhavn«. Disse anstalter ophævedes og afløstes ved lov 18/6 1870 af »Livsforsikrings- og Forsørgelsesanstalten af 1871«, der 1893 ændrede sit navn til »Statsanstalten for Livsforsikring«. – Statsanstalten er bestemt for personer, der har da. indfødsret el. er bosat i den da. stat, og tegner alle arter af livsforsikringer, livrenter, pensionsforsikringer og indeksforsikringer. Den udøver sin virksomhed under den da. stats garanti, men har sin egen formue, der ikke må sammenblandes med statsformuen. 31/12 1957 udgjorde formuen ca. 1100 mill. kr., bestanden af livsforsikringer 2406 mill. kr. og af renteforsikringer 121 mill. kr. årlig. Præmieindtægten var 1957 105,5 mill. kr., og udbetalinger ved dødsfald og forsikringsudløb udgjorde 25,9 mill. kr. Som bonus er indtil 1958 fordelt i alt 279 mill. kr. Samlet personale ca. 300.

s. 605
(Foto). Statsanstalten for Livsforsikring’s bygning på hjørnet af Kampmannsgade og Nyropsgade.

Statsanstalten for Livsforsikring’s bygning på hjørnet af Kampmannsgade og Nyropsgade.

1842 fik anstalten lokaler i ministerialbygningen, men flyttede 1863 som lejer ind i den i Havnegade nyopførte navigationsskole, der var tegnet af F. Meldahl. 1891 købte anstalten ejendommen og tog den hele i brug. 1906 købtes og nedreves naboejendommen, og der opførtes en ny bygn. efter tegning af Martin Borch. Endelig erhvervedes ejendommen på hjørnet af Tordenskjoldsgade, og her opførtes 1932 en bygn. tegnet af Wittmach & Hvalsøe. – Selv efter at alle nævnte ejendomme var taget i brug, var pladsen for ringe, og der købtes en grund på det gl. banegårdsterræn i Kampmannsgade-Nyropsgade, og her opførtes en bygn. efter tegninger af Frits Schlegel og Mogens Lassen. Bygningen, der blev taget i brug 1953, indeholder Statsanstaltens kontorlokaler i fløjen mod Kampmannsgade, medens den lange fløj mod Nyropsgade rummer kontorlokaler til udlejning. Det samlede gulvareal udgør ca. 23.000 m2, hvoraf Statsanstalten disponerer over ca. 1/3. – Bygn. er beklædt med plader af slebet Gotland-kalksten, og om vinduerne er opsat rammer i beton med hvid forstøbning. Axel Salto har på Nyropsgadefløjen udf. 372 brystningsrelieffer i farvepuds og i forhallen et relief i sa. teknik. Endv. har Salto dekoreret ekspeditionshallen med billeder i tempera på hvid plasticbund. På ø.gavlen har billedhuggeren Knud Nellemose modelleret en figurgruppe om et ur. Maleren Arne Meyer har udført en mosaik til mødesalen. »Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse« har tildelt Statsanstalten som bygherre diplom for bygn., og Kbh.s kom. har præmieret ejendommen.

Litt.: S. Hertzsprung. De statsgaranterede Livsforsikrings-Anstalter. Festskrift. 1892. Statsanstalten for Livsforsikring. Udg. i Anledning af 100-Aarsdagen for Oprettelsen af de statsgaranterede Anstalter i 1842. 1942.

s. 606

Den kjøbenhavnske Sø-Assurance-Forening (limiteret), Havnegade 21, stiftet 1852. Enhver deltager hæfter for sine andele med sin fulde ejendom. Til sikkerhed for de forsikrede er i Nationalbanken deponeret værdipapirer for ca. 2 mill. kr. Præmieindtægt ca. 18 mill. kr. Samlet personale 51.

Litt.: Den kbhske Sø-Assurance-Foren. 1852–1912 ved Jul. Schovelin. 1912. Selskabets regnskab for 1951 (100. regnskabsår).

Det gjensidige Forsikringsselskab »Danmark«, H. C. Andersens Boulevard 34, er stiftet 9/8 1861 af dav. kontorchef i justitsministeriet justitsråd Bärthelson, opr. udelukkende som brandforsikringsselskab. 1872 optoges også livsforsikringsvirksomhed, senere tyveriforsikring og fra sept. 1927 tillige ansvars-, automobil-, sygeog ulykkesforsikring, sygekasse samt kombineret hus- og grundejerforsikring. Selskabet ledes af et bestyrelsesråd (mindst 7, højst 10 medl.), et repræsentantskab (indtil 29 medl.) og administreres af 1 dir. I brandforsikringsafdelingen med underafdelinger var præmieindtægten 1957 20,6 mill. kr. Forsikringssummen udgjorde 1/1 1958 i direkte da. brand- og tyveriforsikring 5.296 mill. kr., og afd.s formue udgjorde samtidig 22,6 mill. kr. I livsforsikringsafd. var præmieindtægten 1957 32,3 mill. kr. Forsikringssummen udgjorde 1/1 1958 850,1 mill. kr., og afdelingens formue udgjorde samtidig 43,4 mill. kr. Selskabet havde en kort tid efter stiftelsen kontor i justitsministeriets brandforsikringskontor, derefter i Stormgade 10 (Den Holsteinske Gård, se s. 604) indtil det i okt. 1903 flyttede ind i sin egen ejendom på H. C. Andersens Boulevard (opf. 1901–03, arkitekt Martin Borch).

Litt.: De danske Byerhverv. 7. hft. 1905. Fr. Ricard og E. Salomonsen. Det gjensidige Forsikringsselskab »Danmark« 1861–1911. 1911.

Fjerde Søforsikringsselskab (limiteret), Fredericiagade 21, stiftet 29/4 1863. Aktiekap. 1,5 mill. kr., 1957 præmieindtægt 12,9 mill. kr. Samlet personale: 100 indendørs, 50 udendørs.

Forsikringsaktieselskabet Nye Danske af 1864, Stormgade 2–6 (selskabets ejendom), stiftet 11/1 1864. Selskabet tegner foruden brandforsikring og livsforsikring også forsikring mod driftstab, indbrudstyveri, vandledningsskade, automobilforsikring, maskinforsikring, syge- og ulykkesforsikring, ansvarsforsikring m.fl. Endv. overtages genforsikring i ind- og udlandet i alle brancher. Aktiekap. 9 mill. kr. (36% indbetalt), præmieindtægt 1957: Skadesforsikring 44,1 mill. kr., livsforsikring 12,6 mill. kr. – Samlet personale ved hovedkontoret 262.

Litt.: Johs. Dalhoff. A/S Nye danske Brandforsikrings-Selskab af 1864. Festskrift i anledning af 50 års jubilæet. 1914. Chr. Thorsen. Forsikringsaktieselskabet Nye Danske af 1864. I–II. 1914–1939 udg. i anledning af 75 årsdagen for selskabets oprettelse.

Det Forenede Danske Livsforsikrings-Aktieselskab Hafnia, Holmens Kanal 9, er stiftet 20/4 1872 på initiativ af den sen. etatsråd Chr. Jul. Ramm som det første da. private livsforsikringsselskab og påbegyndte sin virksomhed 22/6 s.å. Selskabet, der opr. hed Dansk Livsforsikringsselskab Hafnia, antog 1905 sit nuv. navn efter sammenslutning med Forsikringsaktieselskabet Mundus; 1911 overtog det Andels-Livsforsikringsselskabet Fædrelandet og 1914 Det nationale Livsforsikringsselskab Dan (der tidl. havde overtaget livsforsikringsselskaberne Cimbria og Frem). Selskabet ledes af en kontrolkomité (7, højst 8 medl.) og en direktion (2, højst 4 medl.). Det har en række afd.skontorer i Kbh. og i de større da. provinsbyer samt en sv. afd. med sæde i Stockholm. 31/12 1957 var i kraft 335.124 direkte tegnede policer for kapitalforsikring og 1310 direkte tegnede forsikringer s. 607 for renteforsikring. Kapitalforsikringernes samlede sum udgjorde 1.953 mill. kr. og renteforsikringernes samlede årlige beløb 12,1 mill. kr. Den samlede præmieindtægt var i regnskabsåret 1957 55,8 mill. kr. Selskabets hovedkontor har til huse i selskabets ejendom Holmens Kanal 9 – Holbergsgade 1–3, der til dels er beliggende på den grund, hvor først marinens pavillon og senere Studenterforeningens bygn. har ligget. Det nuv. bygningskompleks ældste del på hj. af Holmens Kanal og Holbergsgade med stueetage af bornholmsk granit, den øvr. façade af røde håndstrøgne sten og tag af eng. tagsten er opført 1910–12 (arkt. Ulrik Plesner, se Arch. 22/3 1913). I tilslutning hertil er der opført to bygn., den sidste 1938 (arkt. V. Odland), der har façader mod Holmens Kanal og Tordenskjoldsgade og er afpasset efter Plesners bygning. Her har Hafnias datterselskab, Aktieselskabet Hafnia-Skadeforsikring (tidl. Danske Phønix), sit hovedsæde, se dette (s. 611).

Aktiekap. 4 mill. kr., hvoraf 1,6 mill. kr. er indbetalt. Samlet personale på hovedkontoret 250–260.

Litt.: [Chr. Thorsen og H. Fritz.] Hafnia. 1922.

Forsikrings-Aktieselskabet Skjold, Amaliegade 27, stiftet 24/9 1884 som det første da. ulykkesforsikringsselskab; driver ulykkes-, syge-, ansvars-, automobil-, brandforsikring m.m. Aktiekap. 2 mill. kr. Præmieindtægt 1957: brutto 11,1 mill. kr., for egen regning 8,0 mill. kr. Selskabets bygn. er det tidl. Frederiks Hospitals sydøstl. pavillon.

Personalet omfatter: Kontorpersonale ca. 100, agenter ca. 200.

Litt.: Forsikrings-Aktieselskabet Skjold 1884–1909. 1909. Forsikrings-Aktieselskabet Skjold. 1884–1934. 1934.

Østifternes Brandforsikring (gensidigt selskab), Vester Voldgade 104 (egen ejendom), stiftet 1889, bygningsbrandforsikring, styres under justitsministeriets tilsyn af en bestyrelse og en dir. Forsikringssum 1/4 1958: 6347 mill. kr. Præmier (brutto) 1957–58: 7,5 mill. kr.

Forsikringen af danske Fiskefartøjer (gensidig forening), Holbergsgade 6, stiftet 15/3 1889 af Dansk Fiskeriforening. Forsikrer da. fiskefartøjer mod søskade m.v. Forsikringssum 31/3 1958: ca. 75 mill. kr. Fartøjsejernes egen konto ca. 4,0 mill. kr., reservefond ca. 1,5 mill. kr., præmieindtægt 1957–58 2,1 mill. kr. Samlet personale 38 (hvoraf kontorpersonale 6 og agenter 31).

Haand i Haand Concernen, Nygade 4, fra foråret 1960: Forsikringshuset, Holmens Kanal 30, opret. 6/7 1929, bestående af Forsikringsaktieselskabet Haand i Haand, Forsikringsaktieselskabet National, Forsikringsaktieselskabet Terra og Livsforsikringsselskabet Danebroge, Aktieselskab. Præmie 1957 kr. 69,5 mill. Koncernens bygn. opføres 1958–60 (arkitekterne P. E. Hoff og Bennet Windinge).

1) Forsikringsaktieselskabet Haand i Haand, Nygade 4 (egen ejendom), fra foråret 1960: Forsikringshuset, Holmens Kanal 30, grl. 24/2 1890, tegner alle arter skadesforsikring. Præmieindtægt 1957 26,3 mill. kr., aktiekap. 3 mill. kr. Samlet personale 158.

2) Forsikringsaktieselskabet Terra, Tordenskjoldsgade 23, grl. 21/7 1903, tegner alle arter skadesforsikring. Præmieindtægt 1957–58 4,2 mill. kr., aktiekap. 1 mill. kr. (25% indbetalt). Samlet personale 55.

s. 608

3) Forsikringsaktieselskabet National, Nørre Voldgade 5, grl. 9/5 1905, tegner alle arter skadesforsikring. Præmieindtægt 1957–58 28,5 mill. kr., aktiekap. 2 mill. kr. Samlet personale 143. Selskabets bygn. opf. 1875 (arkt. Ingemann).

4) Livsforsikringsselskabet Danebroge A/S, Frederiksborggade 43, grl. 21/5 1906, tegner al livsforsikring. Præmieindtægt 1957 10,4 mill. kr., aktiekap. 1 mill. kr. Samlet personale 78.

A/S Nordisk Gjenforsikrings Selskab, Grønningen 23, opret. 2//6 1894 med det formål at tegne genforsikring af enhver art for andre selskaber, foreninger og anstalter i ind- og udland, samt direkte transportforsikring. Ledes af en bestyrelse (6 medl.) og en direktion (3 medl.). Aktiekap. 10 mill. kr., hvoraf 86% indbetalt. Præmieindtægt 1956–57 brutto 86,8 mill. kr., netto 39,6 mill. kr. – Samlet personale 110. – Selskabet ejer ejendommen Grønningen 21–25, opf. 1910.

Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab, Gl. Torv 14, stiftet 1895. Aktiekap. 2 mill. kr. Præmieindtægt 1957: 5,6 mill. kr. Samlet personale 32.

Selskabet ejer og bebor ejendommen Gl. Torv 14, der er opf. omkr. 1804.

A/S Dansk Folkeforsikringsanstalt og A/S Dansk Folkeforsikringsanstalt-Brand, Otto Mønsteds Plads 11.

a) A/S Dansk Folkeforsikringsanstalt, stiftet 1896. Driver livsforsikring. Forsikringssum 1/1 1958 ca. 1260 mill. kr., præmieindtægt 1957 46 mill. kr. Aktiekap. 0,5 mill. kr. (indbetalt 25%).

Litt.: Helge Larsen. Dansk Folkeforsikrings Anstalt 1896–1946. 1946.

b) A/S Dansk Folkeforsikringsanstalt – Brand, stiftet 1918 (under navn A/S Dansk Brandforsikringsanstalt). Driver skadesforsikring. Præmieindtægt 1957 2,1 mill. kr. Aktiekap. 1 mill. kr. (100% indbetalt).

A/S Dansk Folkeforsikringsanstalt og A/S Dansk Folkeforsikringsanstalt-Brand har til dels fælles administration og fælles personale, i alt 1025 personer, hvortil kommer 775 agenter, der lejlighedsvis arbejder for selskaberne.

Selska bernes bygn. er opf. 1909 (arkt. A. Preisler, se Arch. 13/11 1909).

Nordisk Livsforsikrings-Aktieselskab af 1897, Grønningen 17, stiftet 3/5 1897. Præmieindtægt 1957: 15,2 mill. kr. Aktiekap. 1 mill. kr.

Selskabets bygn. er opf. 1913–14 og 1928–29 (arkt. Vilh. Fischer, se Arch. 20/3 1915).

A/S Nordisk Brandforsikring, Grønningen 25, stiftet 30/9 1897, driver såvel direkte som indirekte forretning i ind- og udland. Den direkte forretning omfatter brand-, driftstabs-, indbrudstyveri-, ran og røveri-, vandledningsskade-, glas-, husejer- og cykeltyveri- samt husbukke- og svampeforsikring. – Præmieindtægt 1957: 10,7 mill. kr. – Aktiekap. 6 mill. kr., hvoraf pr. 1/1 1958 er indbetalt 45%.

Nordisk Ulykkesforsikrings-Aktieselskab af 1898, Grønningen 17, stiftet 19/4 1898. Præmieindtægt 1957: 15,3 mill. kr., aktiekap. 1 mill. kr.

Litt.: se De danske Byerhverv, 9. H. 1905.

Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring (gensidigt selskab), Vester Farimagsgade 19 (egen bygn.), stiftet 1898. Brancher: Ansvars-, automobil-, hus- og grundejer-, lov-, løsørebrand-, kautions-, transport-, tyveri- og ulykkesforsikring. Selskabet s. 609 ledes af en bestyrelse på 7 medl., der udpeges af repræsentantskabet (26 medl.), samt af direktionen, der består af 2 medl. – Præmieindtægt 1957: 44 mill. kr. – Samlet personale 390.

Forsikrings-Aktieselskabet Danske Lloyd, Holmens Kanal 42, grl. 1899, tegner forsikringer af enhver art, undtagen livsforsikring. – Præmieindtægt 1957: 22,5 mill. kr., aktiekap. 4 mill. kr., hvoraf 69% er indbetalt. – Samlet personale 545. incl. agenter m.v.

Forsikrings-Aktieselskabet »Skandinavia«, Kongens Nytorv 6 og Palægade 6–8 (egne bygninger) stiftet 3/6 1899 af direktør W. Witzke og jægermester A. N. Grøn. Ledes af en bestyrelse (10 medl.) og en direktion (2 dir., 2 vicedir. og 1 underdir.). Driver direkte forsikring og genforsikring i alle brancher. Filialer i London, Paris, New York, Toronto, Oslo, Amsterdam, Rotterdam, Antwerpen og Lissabon. Aktiekapital 10 mill. kr., fordelt på 8 mill. kr. A.-aktier og 2 mill. kr. B.-aktier, der er fuldt indbetalt. Aktiekapitalen kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse udvides med indtil 5 mill. kr. B.-aktier i én el. flere gange. Præmieindtægt 1957: 165,1 mill. kr., hvoraf 80,0 mill. kr. er for egen regning. Samlet personale: 471.

Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring (gensidigt selskab), Polititorvet 14, stiftet 1899 efter beslutning af Arbejdsgiverforeningen af 1896 og Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandværk. Selskabets første formand var etatsråd Niels Andersen. Tegner ansvars-, brand-, glas-, kombineret grundejer-, lov-, motorkøretøjs-, tyveri-, ulykkes- og vandskadeforsikring. Præmieindtægt 1957: 42,2 mill. kr.

Selskabets bygn. er opf. 1913–14 (arkt. K. Arne Petersen, se Arch. 23/10 1915).

Litt.: [Anders Vigen.] Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring 1899–1949. 1949.

Andels-Anstalten Tryg (gensidigt Livsforsikringsselskab), Rosenørns Allé 1 (egen bygn.), grl. 1903. Forsikringssum ca. 530 mill. kr., præmieindtægt 16,3 mill. kr. – Samlet personale 91.

Litt.: Andels-Anstalten Tryg 1903–1953. 1953.

Absalon, Forsikrings A/S, Rådhuspladsen 45, stiftet 1905. Alle forsikringsformer, undt. livsforsikring. Præmieindtægt 1957: 20,2 mill. kr. Aktiekap. 2 mill. kr.

Selskabets ejendom er det tidl. Hotel Bristol, købt 1916, opf. 1901–02 efter tegn. af arkt. Vilh. Fischer, af kløvet granit i stueetagen, i øvrigt af røde mursten med rig anvendelse af kunstig sandsten; bygn. bærer et 56 m højt tårn med kuppelformet hætte.

Forsikringsaktieselskabet National, se Haand i Haand concernen.

Livsforsikringsselskabet Danebroge, se Haand i Haand concernen.

Forsikringsaktieselskabet Norden, Niels Brocksgade 1, stiftet 1906 i Odense, men flyttet til Kbh. 1910. Det har hele tiden haft en vis tilknytning til Det gjensidige Forsikringsselskab »Danmark«; dette selskab erhvervede aktiemajoriteten i Norden fra 1/1 1933, hvorefter Norden flyttede sammen med »Danmark« og har direktion fælles med dette. Aktiekap. 1 mill. kr., præmieindtægt 1957: 14,6 mill. kr.

s. 610

Danske Grundejeres Brandforsikring (gensidigt selskab), Vester Voldgade 8 (egen bygn.), stiftet 1907. Brandforsikring for fast ejendom og løsøre. Forsikringssum 31/12 1957 ca. 3821 mill. kr.

Husmandsbrandkassen for Danmark (gensidigt selskab), Nørre Voldgade 16, grl. 1908. Brandforsikring for fast ejendom og løsøre. Forsikringssum 1/4. 1958: Bygningsafd. ca. 2500 mill. kr., løsøreafd. ca. 1874 mill. kr., præmieindtægt 1957–58: 4,7 mill. kr. Samlet personale ca. 50.

1) Husmændenes Ulykkesforsikring (Ulykkesforsikringsforeningen af 1916) (gensidigt selskab), Nørre Voldgade 16, stiftet 1916. Ulykkesforsikring og ansvarsforsikring.

2) Husmændenes Husdyrforsikring (gensidigt selskab), Nørre Voldgade 16, stiftet 19/7 1940.

3) Husmændenes Grundejerforsikring (gensidigt selskab), Nørre Voldgade 16, stiftet 16/6 1950.

Præmieindtægten i de 3 gensidige selskaber: Husmændenes Ulykkesforsikring, Husmændenes Husdyrforsikring og Husmændenes Grundejerforsikring var 1957–58 i alt 3,8 mill. kr. Det samlede personale i de 3 selskaber ca. 50.

Forsikringsaktieselskabet Nordeuropa, Amagertorv 11, stiftet 1910. Aktiekap.: 2,0 mill. kr., hvoraf 47 1/2% indbetalt; præmieindtægt 1957: 6,9 mill. kr. Ulykkesforsikring, ansvarsforsikring, motorkøretøjsforsikring og forsikring på en række andre områder inden for skadesforsikringen.

Assurance-Compagniet Baltica A/S, Bredgade 40–42, stiftet 1915. Alle forsikringsarter. Selskabet købte 1921 det Bernstorffske Palæ, Bredgade 42 (se under palæer), hvor dets hovedkontor fik til huse. Til palæet er 1954–58 opf. en moderne kontorbygning, udf. efter tegn. af arkt. Eske Kristensen.

Selskabets aktiekap.: 17 mill. kr. (heraf 57 1/2% indbetalt), præmieindtægten i 1957: 131,5 mill. kr. Samlet personale ca. 700 (indendørs).

Det kjøbenhavnske Reassurance-Kompagni A/S, Amaliegade 39, stiftet 1915. Aktiekap. 10 mill. kr., præmieindtægt 1957–58: 193,2 mill. kr. Samlet personale 120.

Forsikringsselskabet Codan A/S, Store Kongensgade 68, stiftet 1915. Aktiekap. 2 mill. kr., præmieindtægt 28,6 mill. kr. Samlet personale (inkl. provinspersonalet) ca. 400.

Forsikringsaktieselskabet Nord og Syd, Frederiksgade 17, stiftet 1915. Aktiekap. 2 mill. kr., præmieindtægt 5,8 mill. kr. Samlet personale 18.

De Baltiske Assurandører A/S, Bredgade 51, stiftet 1916, skadesforsikringsselskab, der driver forretning med genforsikring og direkte forsikring. I genforsikringsforretningen er der dog en mindre livsforsikringsforretning. Aktiekap. 2 mill. kr., præmieindtægt 1957: 7,6 mill. kr. Samlet personale: indendørs 25, udendørs 51.

Forsikrings-Aktieselskabet »Normannia« Trommesalen 5, stiftet 1916. Aktiekap. 1 mill. kr., præmieindtægt 10,1 mill. kr. Samlet personale 105 (indendørs og udendørs).

Livs- og Genforsikringsselskabets Dana A/S, Stockholmsgade 45, stiftet 1916 af de førende da. livsforsikringsselskaber med det formål at varetage genforsikringen s. 611 af disse selskabers ekscedenter samt – specielt – at foretage forsikringsmæssig bedømmelse af sådanne risici, som af helbredsgrunde ikke kan livsforsikres på normale vilkår (Komiteen for mindre gode liv). Aktiekap. 25 mill. kr., præmieindtægt ca. 18 mill. kr. Samlet personale 45.

Litt.: [B. Drachmann, Inger Moltke og H. Steen Jensen.] Livs- og Genforsikrings-Selskabet Dana A/S. 1916–41. 1941.

Husmændenes Ulykkesforsikring, se Husmandsbrandkassen.

Forsikrings-Aktieselskabet Danske Phønix, Holbergsgade 3. På selskabets ordinære generalforsamling 30/5 1958 vedtoges at ændre selskabets navn til Aktieselskabet Hafnia-Skadesforsikring med Forsikrings-Aktieselskabet Danske Phønix som bifirmanavn. Stiftet 1917, driver alle arter af skadesforsikring samt genforsikring. Aktiekap. 2 mill. kr., præmieindtægt 14,5 mill. kr. Samlet personale ca. 100.

Pensionsforsikringsanstalten A/S, Hammerensgade 6 (egen bygning), stiftet 1917 af da. erhvervs- og funktionærorganisationer med det formål at søge funktionærernes pensionsforhold ordnet på forsikringsmæssig basis. Aktiekap.: 1 mill. kr. Præmieindtægt 1957: 45,1 mill. kr. Ult. 1957 hæftede anstalten for alders-, invalide- og enkepensioner samt børnerenter til et samlet beløb på ca. 210 mill. kr. årlig.

Genforsikrings-Aktieselskabet Rossia, Hammerensgade 4, grl. 1918. Præmieindtægt 1956–57: 4,4 mill. kr. Aktiekap. 1,6 mill. kr.

Reassurance-Compagniet Salamandra A/S, Hammerensgade 4, stiftet 23/4 1918. Driver genforsikring i alle brancher. Ledes af en bestyrelse på indtil 7 medl. og en direktion. Aktiekap. 2,4 mill. kr., bruttopræmieindtægt ca. 32.5 mill. kr., nettopræmieindtægt ca. 22,8 mill. kr.

Selskabets bygn. i Hammerensgade 4 – Bornholmsgade 3 er opf. 1921, arkt. Gotfr. Tvede.

Pensions- og Livrente-Institutet af 1919 A/S, Stockholmsgade 45, stiftet 1919 af førende private da. livsforsikringsselskaber med det formål at virke for rationel ordning af pensionsforhold gennem overtagelse af pensionsforsikringer og andre renteforsikringer. Et betydeligt antal fremtrædende da. erhvervsvirksomheder og institutioner har forsikret deres funktionærer i selskabet. Dette må if. sine vedtægter ikke yde sine aktionærer et højere udbytte end 5 % af aktiekap. Selskabet ledes af en bestyrelse, valgt af aktionærerne, et repræsentantskab valgt af de forsikrede, samt direktøren. Repræsentantskabets formand er medlem af bestyrelsen. Aktiekap. 1 mill. kr., præmieindtægt ca. 16 mill. kr. Samlet personale ca. 40 (funktionærer).

Andels-Pensionsforeningen (gensidigt selskab), H. C. Andersens Boulevard 47, stiftet 1919. Selskabet er opret. med det formål at drive pensionsforsikringsvirksomhed, særlig for personalet i andelsforetagender. Garantikapital 750.000 kr., præmieindtægt 1957: 7,7 mill. kr. Samlet personale 22.

Litt.: A. Axelsen Drejer. Andels-Pensionsforeningen 1919–44. 1944.

Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening, Gyldenløvesgade 11; stiftet 1921, tegner for købstadkommuner bygningsbrandforsikring, løsørebrandforsikring og maskin-, ulykkes-, kautions-, ansvars-, automobil-, hus- og grundejer-, glas-, tyveri-, driftstabs-, samt skolebørnsulykkesforsikring. – Aktiekap. 6 mill. kr., præmieindtægt 2,9 mill. kr., samlet personale 7.

s. 612

Forsikringsaktieselskabet Nordlyset, Dr. Tværgade 21, grl. 1945. Aktiekap. 2 mill. kr., præmieindtægt 1957 9,2 mill. kr. Samlet personale i administrationen 31/12 1957: 65.

Særlige pengeinstitutter.

Overformynderiet, Holmens Kanal 20. Bestyrelsen af umyndiges midler blev gennemgribende ændret ved lov 4/3 1857, idet den da i Kbh. henlagdes under en kgl. overformynder, der både førte tilsyn med værgerne og bestyrede de umyndiges midler, og ved lov 26/5 1868, hvorved der fra 1/4 1869 i st.f. samtl. overformynderier i og uden for Kbh. oprettedes et eneste overformynderi, der henlagdes under overformynderen i Kbh., men med en særlig – udenbys – afd. Denne havde dog kun at gøre med bestyrelsen af de umyndiges midler, medens alle overformyndernes andre forretninger uden for Kbh. sorterede under skifteretterne. Dette sidste er ikke ændret ved den for Overformynderiet nu gældende lov 27/5 1950, der imidlertid har ophævet den hidtidige deling i en indenbys og udenbys afd., for så vidt angår de under Overformynderiet bestyrede midler.

Foruden umyndiges midler bestyres også under Overformynderiet meget betydelige midler, der i h.t. testamente, gavebreve el. legatfundatser er båndlagt for arvinger, gavemodtagere el. legater.

I Overformynderiet indestod 31/3 1958 på ca. 41.300 konti i alt 730 mill. kr., heraf under massebestyrelse 185 mill. kr. og under særskilt bestyrelse 545 mill. kr. Reserverne udgjorde 11,4 mill. kr.

Kbh.s Overformynderi havde indtil 1859 plads på Kbh.s rådhus; efter branden 1795 var det dog 1796 flyttet til Amagertorv 10 og 1798 til generalpostamtets gård på Købmagergade, men 1816 flyttede det tilbage til rådhuset. 1859 fik det lokaler i Stormgade 17, og her forblev også 1869 det samlede overformynderi for hele landet. – 1894 flyttede Overformynderiet til Stormgade 18, hj. af Vester Voldgade og Stormgade, hvor det havde til huse, indtil det 1937 flyttede til Holmens Kanal.

Ejendommen Stormgade 18, der stadig eksisterer, men nu tilhører Kbh.s kom., er opført 1893–94 efter tegn. af Hans J. Holm for ca. 400.000 kr. Den er på granitsokkel af røde mursten og består af 3 fløje (kælder og 3 stokv.), der danner en ret vinkel med åbningen ud til gadehjørnet, hvor den lille forgård afsluttes med et murparti med portal.

Overformynderiets nuv. bygn., Holmens Kanal 20, er opf. 1935–37 efter tegn. af arkt. Frits Schlegel. Det er en monumental og velindrettet bygn., der udvendig er beklædt med grønlandsk marmor. Opførelsesudgiften var ca. 4,2 mill. kr. Overformynderiet benytter selv omkring halvdelen af ejendomskomplekset, medens resten er udlejet, væsentlig til statsinstitutioner.

Samlet personale i tjenestemandsstillinger 95, andre faste medarbejdere 47.

Litt.: A. Behrend. Nogle Træk af Overformynderiets Historie. 1919. Joh. O. Kock. Bidrag til Københavns Overformynderis Historie. 1944.

Det kgl. Assistenshus, Nybrogade 2. Assistenshuset stiftedes 3/4 1688 som et privat interessentskab, for at lette adgangen til pengelån og derved »komme de fattige til Undsætning«, af Nikolaj Wesling, der blev den første assistenshusforvalter; fra først af udlåntes der ikke alene på løsøre, men også på faste ejendomme, hvilket s. 613 sidste blev forbudt ved forordn. 31/1 1699, ved hvilken institutionen i det hele reguleredes. Den vedblev længe at være i private hænder; 1712 fik gehejmeråd Joh, Otto Raben privilegium på at drive den på livstid, og fra hans søn, gehejmeråd Fr. Raben, overdroges den til byfoged Iver Jentoft, der lod den bestyre af brdr. Joseph og Meyer Unna, hvis misligheder førte til, at Jentofts enke mistede privilegiet, og Assistenshuset lukkedes 1751. Ved forordn. 3/6 1753 blev Assistenshuset omdannet til en kgl. institution og atter åbnet under bestyrelse af den første kgl. forvalter Jens Hansen Løwe; ved forordn. 29/6 1753 fik Søkvæsthuset og fattigvæsenet i forening privilegiet, der forinden var blevet tilbagegivet Jentofts enke, og som Søkvæsthuset afkøbte hende for 6.000 rdl., ligesom det udløste fattigvæsenet for en årlig afgift af 1000 rdl. og 400 rdl. til Forbedringshuset (bortfaldet ved kontrakt af 29/10 1869 med Kbh.s kom.). Assistenshuset sorterede nu gennem Søkvæsthuset under Admiralitetskollegiet, og efter 1848 under marineministeriet; da søkvæsthusfonden ved resol. 31/3 1860 inddroges under den alm. invalidefond, kom Assistenshuset ind under dettes direktion, og da søkvæsthus- og invalidefonden ophævedes som særlige fonds ved lov 29/3 1904, kom Assistenshuset direkte ind under finansministeriet (fra 1/10 1904).

(Foto). Overformynderiets bygning ved Holmens Kanal (hjørnet af Nikolajgade).

Overformynderiets bygning ved Holmens Kanal (hjørnet af Nikolajgade).

Renten blev fra 1/4 1921 sat op fra 1 % til 2 % månedlig. Fra 1/4 1927 blev den nedsat til 1 1/2%, som stadig (1958) er gældende. 1853 oprettedes 3 indleveringskontorer, hvis antal 1886 blev udvidet til 8 og 1923–24 indskrænket til 6. Da de fleste private pantelånerkontorer i slutn. af 1930erne ophørte, blev indleveringskontorerne omdannet til selvstændige afdelingskontorer med eget magasin, og antallet forøgedes til 12; det er 1955/56 atter indskrænket til 10. Ved pantelånerloven s. 614 af 6/5 1921 ophævedes Assistenshusets særlige privilegium, hvorefter stjålne genstande, der var blevet belånt, i reglen ikke kunne fås udleveret af ejeren uden betaling af lånet og den påløbne rente. Lånene gives på 9 måneder, men kan ved forfaldstid fornyes mod betaling af rente. Uindløste panter sælges ved Assistenshusets egne auktioner. Auktionsoverskud kan hæves af låntageren inden for 1 år. 1/4 1958 var der af Assistenshuset udlånt 11.045.637 kr. på 285.638 panter. Driftsunderskuddet udgjorde for 1957/58 203.565 kr. Personalets antal ved hovedkontoret og afdelingskontorerne er 100. Forvalteren betegnes fra 1924 som direktør. Det nugældende assistenshusregulativ er udstedt af finansministeriet 3/12 1955.

Assistenshuset havde fra 1688 lokaler i Nikolaj Weslings gård i Kvæsthusgade (matr. nr. 38,39), og derefter fra 1706–39 i assistenshusforvalter Jacob Lindemanns gård på Amagertorv (matr. nr. 38). I Iver Jentofts tid var Assistenshuset i hans ejendom på hj. af St. Færgestræde og St. Kirkestræde (matr. nr. 38), og her blev det også, da det efter Søkvæsthusets køb af privilegiet genåbnedes 13/6 1753. Da pladsen blev for lille, købte Kvæsthuset 24/12 1757 den nuv. gård i Snaregade (matr. nr. 1) af Douillac & Cunys hattefabrik for 16.200 rdl. og »100 Specieducater til Cunys Kiæreste«. Denne gård var opf. efter branden 1728 af borgm. Christian Berregaard og af hans søn kmh. William Berregaard 1754 solgt til regimentskvartermester Adrian Kiøbke, der 16/12 1756 solgte den til hattefabrikanterne. Bygningerne bestod da af en hovedfløj med façade ud til Snaregade, og to sidefløje, der vendte ud til kanalen; 1765 opførtes den 4. fløj, der lukker for gården, og som blev hovedfløj med den anselige indgangsport. Det lille tilstødende hus i Nybrogade 4 (matr. nr. 2), kaldet »Pæretræet« efter et træ, der i mange år stod ved dets façade, er opf. 1730 af den dav. ejer, arbejdskarl ved Vejerhuset Hans Blasen og købt af Assistenshuset 1793 for 3559 rdl.; det benyttedes til dels som embedsbolig. Den 3. ejendom, Nybrogade 6, opf. 1731, der ligesom de andre går helt ud til Snaregade, tilkøbtes 1842 for 18.110 rdl.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Niels Juels Gade 5 (opr. Christiansgade 1, 1909–22 Holmens Kanal 4, 1922–33 i Axelborg, siden 1933 nuv. domicil), er opret. 1906 i h.t. lov (nugældende lov 13/4 1954). Optager lån i ind- og udland mod sikkerhed i bankens grundfond, ydet af staten (fra 1954 40 mill. kr.) og samtl. andre aktiver.

Hypotekbanken overtog 1954 den tidl. Kommunale Lånefond (opret. 1933) og fortsætter nu dennes virksomhed; tillige administreres flg. inst. og fonds af banken: Kongeriget Danmarks Tiendebank, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Statens Boligfond (opret. 1922) og Statens Byggelån (i h.t. diverse love i årene siden 1938).

Hypotekbankens ledelse: bestyrelse på 5 medl. (1 valgt af finansministeren og 4 af folketinget bl. dettes medl.). Den daglige ledelse: Hypotekbankens dir. (beskikket af Kongen).

Hypotekbankens balance pr. 31/3 1958: 254,3 mill. kr. Beholdning af obligationer pr. 31/3 1958: 197,8 mill. kr. Restgæld 31/3 1958 på optagne lån 192,5 mill. kr. (18 rent indenlandske, 4 rent udenlandske og 3 flermøntede lån). Reservefond pr. 31/3 1958: 6,5 mill. kr. Samlet balance pr. 31/3 1958 for samtl. de af banken s. 615 administrerede inst. og fonde: 4839,9 mill. kr., heraf Statens Byggelån 4487 mill. kr. Samlet personale pr. 1/7 1958: 213 personer.

(Foto). Det kgl. Assistenshus med porten mod Nybrogade, set fra Slotsholmen. Det lavere hus til venstre er Nybrogade 4, kaldet »Pæretræet«.

Det kgl. Assistenshus med porten mod Nybrogade, set fra Slotsholmen. Det lavere hus til venstre er Nybrogade 4, kaldet »Pæretræet«.

Kongeriget Danmarks Tiendebank, smst., opret. til gennemførelse af den tvungne tiendeafløsning i h.t. lov af 15/5 1903. Administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank. Balance pr. 31/3 1958: 47,2 mill. kr.

Kongeriget Danmarks Fiskeribank, smst., opret. 1932 til støtte af da. fiskeri gennem lån. Administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank. Balance pr. 31/3 1958: 20,8 mill. kr.

Revisions- og Forvaltnings-Institutet, Akts., H. C. Andersens Boulevard 2 (egen bygn., opf. 1919 efter tegn. af arkt. Alb. Oppenheim), er opret. 1912; dets virksomhed omfatter revision af regnskaber og forvaltning af pengemidler. Aktiekap. 1/4 1958: 1 mill. kr. Samlet personale ca. 150, heraf 34 statsautoriserede revisorer.

Den kongelige Mønt, hj. af Amager Boulevard og Amagerfælledvej. Mønten var efter reformationen i Skt. Klare Kloster, indtil dette 1575 gaves til den ty. menighed, og Mønten havde da en tid lang lokale på Bremerholm; men 1593 kom den tilbage til Skt. Klare Kloster sa.m. Gjethuset, der var blevet indret. her 1586; da kirken her blev nedbrudt ca. 1620, blev Mønten flyttet til Pilestræde s. 616 hen mod Møntergade; 1644 fik den plads på slottet i rådstuefløjen; sen. flyttedes den atter ned i byen (1661 var den på Købmagergade nr. 26). Ved resol. af 14/1 1749 blev der for kgl. regning indret. en mønt ved Nyhavn bag ved Botanisk Have. 1873 opførtes på hj. af Holbergs- og Herluf Trolles Gade en egen bygn. for Mønten; denne bygn. blev overtaget af Postgirokontoret (se s. 708), da Mønten 1923 flyttedes til sin nuv. bygn. Denne er opf. efter tegn. af arkt. Martin Borch af røde mursten med rødt tegltag for ca. 1 mill. kr. og danner en karré med hovedbygn. mod Amager Boulevard. I den to stokv. høje hovedbygn., der prydes af et lille spir, og hvis hovedindgang flankeres af to lave, tårnagtige udbygninger, findes kontorer og møntdirektørens embedsbolig, i de andre fløje værkstederne; endv. en mellembygn. i to stokv., hvori medaillørernes ateliers m.m. Foruden Den kgl. Mønt har Justervæsenet siden 1935 haft til huse i en del af hovedbygn. og vestre sidefløj. I årene 1934–44 havde statsguardeinen kontorer og laboratorier i den østl. del af hovedbygningens stueetage. Samlet personale ca. 80.

Børsen – se under omtalen af bygningen og dens historie i et senere afsnit.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.