Strøby sogn

(S. kom.) omgives af Øresund (Køge bugt), Magleby og Varpelev so. samt Bjæverskov hrd. (Hårlev, Tårnby og Valløby so.). Grænsen til Bjæverskov hrd. dannes af Tryggevælde å, hvis udmunding i Køge bugt er reguleret ved gennemgravning af »Odden«, en bred og høj strandvold, hvor der er gravet betydelige mængder strandsten. Samtidig med reguleringen er der installeret en sluse, der skal hindre det salte vand i at trænge op i ådalen og oversvømme engene. Overfladen i so. er som de fleste andre steder på Stevns en jævn moræneflade i sin typiske udformning og med en jordbund af kalkholdigt, frugtbart ler. Landskabet sænker sig i jævne, bløde kurver ned mod Tryggevælde å, undt. ved Avlebjerg, hvor den uregelmæssige overflade skyldes aflejringen af smeltevandssand i slutningen af istiden. Kysten mod Køge bugt er de fleste steder en lav klintekyst, foran hvilken der på den smalle strandzone er opkastet strandvolde. En særlig udformning har kysten længst mod sø., hvor Jærnen har en bredde af ca. 400 m. Den er dannet af nedbrydningsprodukter fra s. 170 Stevns klint, ført hertil af materialvandringsstrømmen og aflejret i form af strandvolde. Strandvoldene består næsten udelukkende af kugleflint, og i tidens løb er store mængder af dette blevet bortgravet og eksporteret, men Jærnen er nu delvis fredet. Tilbage ligger nu en mer end i km lang strandsø. Bebyggelsen i so. præges af de fra Strøby udflyttede gårde, og hertil kommer et stort antal sommerhuse og villaer langs den nordl. del af Jærnen og i Strøby Egede by. Bortset fra nogle plantninger på Jærnen er so. skovløst, og det gennemskæres af landevejen Køge-St. Heddinge.

Areal i alt 1950: 1939 ha. Befolkning 7/11 1950: 1803 indb. fordelt på 550 husstande. (1801: 602, 1850: 927, 1901: 1110, 1930: 1640). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 781 levede af landbrug m.v., 391 af håndværk og industri, 117 af handel og omsætning, 85 af transportvirksomhed, 49 af administration og liberale erhverv og 170 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 69 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen Strøby (1346 Strøby; u. 1797) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 420 indb. fordelt på 143 husstande; erhvervsfordelingen i Strøby by og nedenn. Strøby Egede by var 1954 flg.: 182 levede af landbrug m.v., 296 af håndværk og industri, 110 af handel og omsætning, 79 af transportvirksomhed, 38 af administration og liberale erhverv og 118 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 69 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1913; tavle fra den gl. rytterskole indsat i muren), forskole, kom.kontor, missionshus (opf. 1914), forsamlingshus (opf. 1885), alderdomshjem (opf. 1951, arkt. Kindberg), sportsanlæg, kro, kontorer for Køge Bank og Køge Sparekasse, ml., andelsmejeri, frysehus, posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Grøftemark m. skole og forskole (opf. 1921; arkt. O. Langballe); Strøby Egede – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 593 indb. fordelt på 179 husstande; erhvervsfordeling se ovf. – m. skole (opf. 1921; arkt. O. Langballe), forskole, bibl. (opret. 1943; 1825 bd.), forsamlingshus, sportsanlæg, kontor for Køge Bank, rekreationshjemmet Solgården (ejes af Kbh.s kom.), børnehjemmet Vallø Strand, hotel og vandværk; Tolvhuse; Strøbylille (ældre: Koklodden); Møllemark; Strøby Ladeplads. – Gårde: Avlebjerg; Amtsskrivergd.; Stolpegd. – Ellebo, svagbørnskoloni; Bølgely, K.F.U.M. og K.s feriehjem.

S. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Varpelev so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som St. Heddinge landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 92. lægd og har sessionssted i St. Heddinge.

Kirken består af romansk kor og skib samt sengotisk v.forlængelse, tårn, sakristi, n.kapel og våbenhus i s. Det romanske kor og skib er en kridtkvaderbygn. m. en stump sildebensmuring n.f. korets ø.vindue. Mens begge de opr. døre er forsv., ses de i senromansk tid forhøjede vinduer, i koret mod ø. og n., i skibet eet i hver langmur. Korets ø.vindue og skibets i s. er genåbnet 1920; de øvr. er tilmuret og kun synlige fra tagrummet. Triumfbuen er udvidet i unggotisk tid, og ved sa. tid, o. 1275, er der i koret indbygget et højtsiddende, kuppelagtigt krydshvælv m. små hjørnesøjler. I triumfgavlen spores det opr., betydeligt lavere tagværk, der ligesom i andre af egnens kirker har haft stort udhæng. I sengotisk tid, o. 1500, er der i skibet indbygget to fag krydshvælv og ved sa. tid tilføjet en v.forlængelse med noget sen. hvælv og en nu bag tårnet skjult blændingsgavl af sa. karakter som gavlen på det samtidige våbenhus i s. Det lille tårn fra 1500t.s første fjerdedel er bæltemuret af kridt og tegl, hvælvet, m. spidsbuet s.vindue og vandret falsede højblændinger. Trappehuset, helt af kridt, er lidt sen. tilf. Samtidig m. tårnet opførtes det bæltemurede sakristi ved korets n.side, og lidt sen. korsarmen på skibets n.side, som vistnok har været dåbskapel. Kirkens nuv. vinduer er bortset fra de genåbnede romanske alle sengotiske fra reformationstiden. Bygn. er hovedistandsat 1920–21 (arkt. O. Langballe) på skibsreder Marius H. Nielsens bekostning, hvorom en stentavle i skibet minder. – Det senromanske korhvælv har straks efter opførelsen fået kalkmalede geometriske ornamenter og lidt sen., o. 1300, smukke figurfremstillinger fra s. 171 Kristi lidelseshist. samt profeter, alt rest. 1920 (Ole Søndergaard). – Altertavlen fra o. 1600 er et snitværk, vist af Hans Snedker i Endeslev svarende til dem i Himlingøje og Vråby. I storfeltet maleri: Jairi datter af A. Dorph. Alterkalken er sammensat af dele fra o. 1550–75 og o. 1660. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont af Roskildetype (Mackeprang. D. 405); sydtysk fad, o. 1550, m. bebudelsen. Prædikestol i bruskbarok m. livfulde evangelistrelieffer og hjørnehermer fra o. 1635. På sakristiets dørfløj ældre, vist sengotiske jernbeslag. En lysekrone m. graveret gravskrift over præstekonen Maren Ohnsorg, † 1748, er sikkert noget ældre, og en anden krone af kinesisk emaljearbejde er nu på Rosenborg. Begge klokkerne med Chr. VI.s navnetræk er støbt 1738 af Joh. Bart. Holtzmann. – Gravsten: 1) Sgpr. Søren Christensøn Rosing, † 1618; 2) Willum Hansøn Lemvig, † 1625. Blytavle over barnet Rasm. Fr. Palludan Holfeldt, † 1793, og trætavle over sognets faldne 1850. Et brudstykke af en gravflise fra o. 1600 over Grers Jacob (søn?) fundet 1920 er nu i Nationalmus.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 394–403.

I Strøby lod fru Sophie Rantzau († 1675), enke efter Mogens Gyldenstierne til Søholm († 1639), 1645 oprette en avlsgård af 2 gde, som ofte havde stået øde; samtidig lagde hun 17 af sine gde i so. dertil som ugedagsbønder, hvorved de blev skattefri. 3 år sen. var dette antal yderligere forøget med 7 (jf. HistTidsskr. 6. Rk. II. 1889–90. 553, 578f.). 1664 nævnes Strøby Ladegd. med 14 1/2 td. hartk., og endnu 1678 omtales den som ladegd. under Søholm.

Strøby var i ældre tid blandt de største da. landsbyer. I 1680erne fandtes således der 58 gde og 2 jordløse huse med tilsammen ca. 422 tdr. hartk. og et dyrket areal på 1815 tdr. land.

Amtsskrivergården i byen har formentlig navn af, at amtsskriveren i Tryggevælde amt efter enevældens indførelse gennem mange år havde sin bolig i Strøby; på gden skal der ifl. sagnet være afholdt retsmøder. – Strøby ml. kaldes 1664 Åmøllen.

Skove: I so.s nordøstl. del ligger en del af Jærnen (i alt 119 ha, hvoraf noget i Magleby so.) (se ndf.). Ved de første tilplantninger anvendtes skovfyr, østr. fyr og korsikansk fyr. De groede godt i beg., men angribes nu i vidt omfang af nålesvamp og kræft.

I slutn. af 1800t. beg. man langs stranden (Jærnen) i S. so. at opsamle kugleflint, der udskibedes fra stranden og anvendtes på cementfabrikkerne. En overgang blev udnyttelsen af grus og sten drevet rationelt (m. anlæg af et singelsværk m. silo og tovbane), men udvindingen er nu på det nærmeste standset, og dele af Jærnen er fredet.

Fredede oldtidsminder: 2 noget forstyrrede høje ved kysten. – Sløjfet: 44 høje, de fleste langs kysten. – Langs Tryggevælde å er der fl. st. fundet bopladser fra ertebøllekulturen. På Jærnen ved Strøby Ladeplads er der imellem den store mængde naturlige flintknolde fundet hundreder af forarbejder til yngre stenalders flintøkser, tydende på, at her har været et større flinthuggerværksted. Ved gården Avlebjerg er fundet et par barnegrave fra dolktid.

Litt.: NationalmusA. 1934. 18.

Ved stranden ved Køge bugt ligger Junkerstenen el. Ellekongens Ridehest el. Rytterstenen, der er et led i sagnkredsen om Ellekongen i Stevns (Schmidt. DK. 156–58; jf. i øvrigt litt. til herredet).

Litt.: Anna Pedersen i AarbPræstø. 1918. 107–12; 1919. 87–90; 1922. 24–27; 1939–42. 35–43. Smst. 1926. 110–24. Jf. de under Bjæverskov hrd. citerede arbejder af Anna Pedersen.