Tølløse sogn

(T. kom.) omgives af Kbh.s amt (Kirke Sonnerup so.), Soderup, Kirke Eskilstrup, St. Tåstrup, Ugerløse, Kvanløse, Sdr. Asmindrup og Ågerup so. Til so. hører en lille enklave i Soderup so. Terrænet er et småbakket landskab (gennemgående 40–50 m o.h.), der sænker sig stejlt, stedvis trappeformet, mod ø. ned til Elverdamsåens store dalgang, i hvis nedre del havet i stenalderen gik ind. I so.s vestl. del, omkr. Sofieholm, ligger i det småbakkede land en gruppe høje bakkekupler med stejle sider, adskilt ved smalle, slyngede lavninger, fyldte med mosehuller. De højeste af bakkerne er Hyldebjerg (102 m), Flødebjerg (97 m), Skovsbjerg (82 m) og Femtebjerg (75 m). Mod s. erstattes det småbakkede landskab af en overordentlig jævn flade, som ved so.s s.grænse gennemstrømmes af Tysinge å. I største delen af so. er morænen af leret beskaffenhed, dog med enkelte sand- og gruspletter og en del tørveaflejringer ind imellem. Den store s. 398 flade ved Skov Vallenderød består derimod af lagdelt materiale, dels fint sand og dels ler, der er afsat i et bassin i isen, der havde afløb til Halleby å. Foruden de mange smålandsbyer rummer so. den bymæssige bebyggelse Tølløse stat.by, og flere steder findes store arealer med frugtplantager. Af skove findes Nederskov og Dyrehave samt en skov ved Sofieholm. Gennem so. går Roskilde-Holbæk banen med trinbræt i Skimmede og stat. i Tølløse, hvorfra også udgår banen til Høng (se ndf.). I nø. går hovedvej 4 (Roskilde-Holbæk), der ved Elverdamskroen afgrener landevejen Roskilde-Jyderup-Kalundborg (»Skovvejen«).

Areal i alt 1950: 3521 ha. Befolkning 7/11 1950: 2558 indb. fordelt på 681 husstande (1801: 952, 1850: 1184, 1901: 2013, 1930: 2335). Efter erhverv fordelte befolkningen i Tølløse so. sig 1940 i flg. grupper: 873 levede af landbrug, 664 af håndværk og industri, 212 af handel og omsætning, 173 af transportvirksomhed, 148 af administration og liberale erhverv og 247 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 70 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tølløse (Gl. Tølløse; *1281 Thyfløse(?), o. 1370 Thølløse; u. 1794) med kirke og præstegd.; den dermed næsten sammenvoksede Tølløse stationsby – 1950: 1375 indb. fordelt på 383 husstande; efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: landbrug: 51, håndværk og industri: 443, handel og omsætning: 175, transportvirksomhed: 156, administration og liberale erhverv: 81 og aldersrente, formue, pension olgn.: 154; 53 havde ikke givet oplysning om erhverv – præget af de mange skoler og en hurtigt voksende industri, med centralskole (opf. 1942–43) med folkebogsaml. (1919; 4035 bd.), mellem- og realsamt kostskole (tidl. på Tølløsegd.), Baptistkirke (opf. 1943), Baptisternes Højskole med præliminærkursus, prædikantskole og efterskole, tekn. skole, handelsskole, missionshus (Mamre Lund, opf. 1884), kommunekontor, alderdomshjem, børnehjemmet Holbæk amts optagelseshjem (opr. opret. 1887 af gårdmandsdatter Karen Mortensen), idrætsanlæg, biograf, flere bankfilialer, hotel, mejeri, ostefabr., Tølløse Camembert Fabr., margarinefabr., konservesfabr., Kbh.s Flødekomp., sæbefabr., bogtrykkeri, savværk og kassefabr., teglværk, vandværk (1903), jernbanestat., postkontor og telf.central; Tjørnede (1555 Thyrnetued; u. 1794); Nr. Vallenderød (o. 1370 Nørræ Valenderyth; u. 1794) med forskole og andelsmejeri; Skov Vallenderød (o. 1370 Syndre Valenderyth, 1664 Schouff Wallenrøed; u. 1794); Lunderød (o. 1370 Lynderyth, 1547 Lunderød; u. 1795) med forskole; Skimmede (o. 1370 Skunethweth (fejl for: Skimethweth), 1570 Skinit; u. 1795) med jernbanetrinbræt og missionshus Bethania; Nyby (1664 Nye Bye; u. 1795) med frugtplantage; Marup (o. 1370 Mathorp, 1457 Madherop; u. 1796); en mindre del af Nr. Eskilstrup (1500 Eskelstrop; u. 1792; se Soderup so.) og en del af Kvarmløse (o. 1370 Quamløsæ, Qualinløse, 1459 Qwalmløsæ; u. 1789). – Saml. af gde og hse: Grøntved (o. 1370 Grwntweth, 1592 Gryntedt); Enghavegårdene; Lillevang; Hjortholmshuse; Mandsholmgde. – Gårde: Hovedgd. Tølløsegård (tidl. hovedsæde for baroniet Zeuthen, i alt 82.9 tdr. hartk., 455 ha, hvoraf 77 skov; ejdsk. 1203, grv. 642, heraf under hovedgd. 63,3 tdr. hartk., 328 ha; ejdsk. 1000, grv. 524); hovedgd. Sofieholm (Sophienholm) (56 tdr. hartk., 672 ha, hvoraf skov 321; ejdsk. 855, grv. 504, heraf under hovedgd. 29,1 tdr. hartk., 261 ha; ejdsk. 475, grv. 297.

T. so. er siden 1/4 1930 en selvstændig sognekom; indtil 1930 udgjorde T. so. og Ågerup so. tilsammen een sognekom.

T. so., der udgør eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Butterup so. og udgør 2. udskrivningskr., 18. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken består af romansk kor og skib, opført af frådsten på skråkantsokkel; i korets ø. og n.mur samt i skibets s.mur i alt 3 tilmurede romanske vinduer. Ved restaureringen 1943 (Mogens Koch) fandtes i skibet rester af granit- og frådstensgulv. I gotisk tid forhøjedes kor og skib med munkesten, fik 4 krydshvælv og kamtakkede blændingsgavle. Fra sa. tid stammer det hvælvede sakristi på korets n.side og tårnet i v., begge af munkesten og forsynet med blændingsgavle. Det store kapel på s.siden er tilbygget 1647 af fru Lene Barnekow (g.m. Tønne Friis); dets kamtakkede s.gavl har blændinger og indskr.: LBK (Lene Barnekow) 1647, SHZ (Sophie Hedvig Zeuthen, f. komtesse Schulin, enke efter Chr. Fr. Z.) 1851 samt Zeuthens våben; kapellet, der dækkes af to stjernehvælv, står i forb. m. skibet ved to spidse arkader, og til dets gravkælder er der adgang gennem en sikkert 1851 opf., tøndehvælvet loggia på ø.siden. Fra en lidt sen. tid stammer det lille våbenhus, som er sammenbygget med kapellet i v. – Over skibets hvælvinger er der rester af gotiske kalkmalerier og i det n. korvindue to apostelfigurer (rest. 1945). – På kgd. et ligkapel fra 1884.

Barok altertavle af portaltype fra beg. af 1700t., rest. 1943 og 1947, m. krucifiks i midtfeltet. Det tidl. alterbillede: Lazarus’ opvækkelse, kopi efter Küchler, sign. D. Jacobsen 1853, hænger i tårnrummet. Romansk granitfont, variant af Roskildetypen. Højrenæssance prædikestol o. 1610 m. hjørnesøjler og evangelistrelieffer, rest. 1943. To klokker: 1) 1640 (Claus van Dam), 2) 1834. I sakristiet marmorepitaf og kisteplade over provst Peder Cappel, † 1727, samt kisteplade over Claus v. Caspergaard til Tølløse og Søgård, † 1765. I s.kapellet et prægtigt, af Th. Quellinus udf. monument af sort og hvidt marmor, sat af etatsråd Fr. Gersdorff til Tølløse († 1691, selv bisat i kirken) over hans hustru Elisabeth Skeel, † 1690; på siden af indskrifttavlen ses figurer af tiden og døden, f.o. en basunengel (Thorlacius-Ussing, Th. Quellinus. 1896. 48–51). Moderne marmortavle over Chr. Barnekow til Tølløse, † 1612, findes i gravkælderen under kapellet, hvorved en kårde, der har ligget på hans nu nedgravede kiste. (KirkehistSaml. 3 r. V. 1905–07. 600–05).

I Tølløse begravedes 1776 forf. P. C. Stenersen, † 1776, sgpr. her 1764–76, 1823 godsejer P. C. Zeuthen, 1850 Chr. Fred. baron Zeuthen.

Tølløsegård var if. Roskildebispens jordebog o. 1370 en hovedgd. under Roskilde bispestol. Blandt bispelensmændene kendes Henrik af Tølløse 1465, Mikkel Andersen Jernskæg 1473–75, Evert Trudsen (Rosensparre) 1487–96, Godske Mogensen 1503, Mads Laurendsen Vasspyd 1505–12. Efter reformationen blev T. overdraget til den sidste katolske biskop i Århus, Ove Bille. Derefter havde Peder Christensen Dyre lenet 1555–58, og 1558 fik rigshofmesteren Peder Oxe T. ved mageskifte. Under hans landflygtighed 1559–66 havde først Herluf Trolle, derefter Birgitte Gøye T. i forlening. Da Peder Oxe atter havde fået gården, lod han opføre en ny hovedbygn. Hans enke Mette Rosenkrantz beholdt T. til sin død 1588, hvorefter den tilfaldt Peder Oxes søster, Sidsel Oxe († 1592); Christian Barnekow († 1612) arvede T., som tilfaldt datteren Lene g.m. Tønne Friis til Hesselager († 1658). T. udvidedes flere gange. Den forsv. landsby Hellerup synes delvis at være gået op i den, o. 1630 lagdes landsbyen Smør-Trulstrup tre gdes. jorder u. den og o. 1660 udvidedes den med jord af T. og Nyby byer. Tønne Friis’ datter Margrete Friis mageskiftede 1665 T. for Kærstrup med Christen Skeel Jørgensen († 1687). Hans svigersøn, overceremonimester Frederik Gersdorff († 1691) fik T. (1688: 89 tdr. hartk., 305 tdr. land. u. plov). Hans datter Øllegaard Gersdorff ejede T. til 1706, da den købtes af stiftamtmand Otto Krabbe, der 1709 solgte gården til højesteretsadvokat Brostrup Albertin. Sonnerup overdrev var taget fra T., der til gengæld udvidedes med jord fra T., Nyby og Kvarmløse, ca. 20 tdr. hartk. Brostrup Albertins enke afhændede 1728 T. til Christian Ditlev greve Reventlow, som 1737 solgte den til sønnen Conrad Ditlev greve Reventlow († 1750). Hans datter Dorothea Benedikte Frederikke ægtede den ty. rigsgreve, general Gustav Frederik Ysenburg-Büdingen, der 1761 solgte T. til Bartholomæus de Cederfeld. Handelen gik tilbage, og 1763 købte hofjunker Claus de Caspergaard T., som hans enke 1768 solgte til Johan Thomas de Neergaard til Ringsted kloster (adlet 1780), der foretog en uheldig ombygn. af hovedbygn. 1793 solgte han T. sa.m. Søgård og Sonnerupgd. til assessor, sen. præsident for Landhusholdningsselskabet Peter Christian Zeuthen († 1823). Sønnen Frederik Christian Zeuthen († 1850) overtog 1826 T., 1843 opret. han baroniet Zeuthen af T., Sofieholm (tidl. Grøntvedgd., opkaldt efter nedenn. Sophie Hedevig Schulin), Sonnerup og Søgård. Enken Sophie Hedevig f. Schulin overtog baroniet; hun lod hovedbygn. restaurere. Efter hendes død 1866 overtog hendes broder jægermester Christian Frederik greve Schulin-Zeuthen († 1873) T., som derefter tilfaldt hans brodersøn William greve Schulin-Zeuthen.

Efter hans død 1919 gik baroniet over til brodersønnen, premierløjtn., grev W. C. S. S.-Z. 1923 fandt lensafløsningen sted, hvorved Søgård og 100 ha af hovedgården afgaves til udstykning, og samtidig opløstes det store gods. Ejeren beholdt kun Sofieholm (der nu ejes af hans enke, grevinde Anna Schulin-Zeuthen), Sonnerup og Hvalsø Storskov bortsolgtes, og endelig solgtes T. hovedgård til handelsgartner H. O. Larsen fra London. 1924 solgtes T. til kammerjunker J. de Neergaard for 1 mill. kr., 1927 til gross. A. Larsen for 850.000 kr., 1941 til fabr. H. Hollesen for 1.230.000 kr. og 1949 til A. Henckel, den nuv. ejer, for 1.637.500 kr.

Godsark. LAS. – Litt.: Julius Clausen i DSlHerreg. I. 1944. 481–87.

Tølløse slot er opf. 1575 af Peder Oxe. I sin opr. form fremtrådte slottet som to sammenbyggede huse (beliggende i retning n.-s.) af sa. længde og bredde. Materialet var røde mursten med sandstensornamenter i nederlandsk renæssance, og hvert af husene havde egen gavl og tag. Over hovedindgangen var der tårn og spir, og rundt om slottet anlagdes voldgrave, som dog sen. er delvis tilkastede. Mens J. Th. de Neergaard var ejer, blev slottet 1773 ombygget i nyklassicistisk stil. Tårnet på bygningens n.side og de to gavle blev nedbrudt, og husene forenedes under eet tag. Samtidig hermed dækkedes murene med blegrødt puds, og haven omlagdes i fr. stil. I 1850erne foretoges en del forbedringer, og ved en fuldstændig restaurering i 1880erne søgte man, under arkt. Aug. Kleins ledelse, at føre bygn. tilbage til dens opr. skikkelse. Pudsen blev fjernet, de to gavle genopf., og husene fik hvert sit tag. Således stod slottet indtil febr. 1942, da det nedbrændte. 1944 er en ny hovedbygn. rejst i een etage med kviste, kun med eet hus og uden tårn og spir. Ved genopførelsen, der blev forestået af arkt. Ernst Kühn, tilstræbtes i øvrigt overensstemmelse med Peder Oxes renæssanceslot.

Marup var et len under Roskilde bispestol, som væbneren Hans Navl havde 1457–80. Det kom siden under kronen, som 1587 mageskiftede M. til Ide, Falk Gøyes. – Til Kvarmløse skrev sig 1421 væbneren Jep Andersen (Basse) og 1447 dennes søn Anders Jepsen. Dennes enke Inger Jonsdatter Iis boede her 1450.

En byskrå for Kvarmløse trykt Vider. I. 125.

I Marup Enghave ud mod Bramsnæs bugt er der fundet nedrammede tilspidsede egepæle, foroven endende i en tap, ca. 1,30 m lange og 25 × 25 cm tykke, stående i en svag forhøjning. Hvilket formål anlægget har haft, vides ikke.

Høng-Tølløse jernbane blev anlagt i henhold til lov af 8/5 1894 og åbnet for drift 22/12 1901. Den forbinder nv.banen fra Tølløse stat. med Værslev-Slagelsebanen ved Høng; den har sit opland s.f. Åmosen i grænseområderne mellem Holbæk og Sorø amter. Banens længde er 38,2 km. 1951–52 befordrede den 293.606 passagerer, 17.261 t gods, og 246 t levende dyr. 1951–52 gav banedriften et underskud på 121.022 kr. Anlægsværdien pr. 31/3 1952 var 1.905.980 kr.

Skove: S.f. T. ligger Nederskov, der mod ø. går jævnt over i Dyrehaven. Begge skove (135 ha) tilhører Tølløsegd. Terrænet er i Nederskov fladt, i Dyrehaven derimod bølgeformet. Det første sted er jordbunden stærkt leret. Bevoksningerne dannes væsentligst af rødgran og bøg. På tidl. agermark er dog plantet en del eg.

I so. bemærkes endvidere den del af Brorfelde skov, Rummet, (til Sofieholm), der med sit stærkt kuperede terræn, med stejle skråninger ned mod opskårne tørvemoser, har en ejendommelig vild skønhed over sig.

Fredede oldtidsminder: Ved Nyby 2 dyssekamre, begge med dæksten; ved Nr. Vallenderød en langdysse og en stærkt ødelagt stengrav; ved so.s v.grænse en høj med 2 dyssekamre med dæksten. – Sløjfet el. ødelagt: 5 runddysser, en jættestue, 17 ubest. dysser el. andre stengrave. – Ved Skov Vallenderød er fundet en grav med en bronzekasserolle fra ældre rom. jernalder. Ved Kvarmløse er fundet en rig grav fra beg. af germansk jernalder (2 pragtbøjlenåle af sølv, metalbeslået træbøtte, perlekæde m.m.).

Sen. prof. i Kiel og højskoleforstander i Rødding Chr. Flor var sgpr. i Tølløse-Ågerup 1822–25.

På Tølløsegd. fødtes godsejer Peter de Neergaard 1769, i Tølløse billedhuggeren Paul Kiærskou 1900.