Vedslet sogn

(V. kom.) omgives af Århus a. (Torrild og Hundslund so. i Hads hrd.), Gangsted, Ørridslev, Kattrup og Hylke so. samt en enklave af Fruering so., Hjelmslev hrd. Ved grænsen til Hylke løber Teglum bæk. Det nærmest storbakkede og mest lermuldede terræn (højeste punkt 95 m, Gunderhøj 92 m) s. 693 gennemskæres af en række dybe ådale (Kirkedal), der løber mod n. ud i et stort engdrag, som gennem Hedemølle å afvandes til Ringkloster å. En del af engene er bragt under kultur gennem afvanding. Der er næsten ingen skov. Gennem so. går den østjy. længdebane og landevejen Horsens-Århus over Hovedgård.

Areal i alt 1960: 1623 ha. Befolkning 26/9 1960: 597 indb. fordelt på 179 husstande (1801: 450, 1850: 689, 1901: 760, 1930: 709, 1955: 661). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 388 levede af landbr. m.v., 105 af håndv. og industri, 18 af handel og omsætning i øvrigt, 21 af transportvirksomhed, 6 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 45 af rente, formue, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Vedslet (*1391 Wedslett, 1405 Wetzslæt; u. 1783) m. kirke og forsamlingshus; Grumstrup (*1353 Grumstrup; u. 1779) m. skole (gl. rytterskole; nedlægges 1963, da V. kom. får fælles centralskole m. Ørridslev kom. i Ørridslev), forsamlingshus (opf. 1903), andelsmejeri (Enghave, opret. 1886) og ml.; Assendrup (1405 Ascerdorp; u. 1797). – Saml. af gde og hse: Heden. – Gårde: Eriksholm (10,8 tdr. hartk., 75 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 280, grv. 158); Grumstrup Overgd.; Kejlstrup; Dalsgd. (*1391 Dallsgaard); Kærsholm; Sejrsminde; Holmgd.; Hesselhøjgd.

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Torrild so. (Hads hrd., Århus stift) ét pastorat, hvoraf Vedslet so. hører under Voer og Nim hrdr.s provsti og Torrild so. under Hads og Ning hrdr.s provsti – begge Århus stift. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Østbirk so., bortset fra at det hører under a.s 1. ejendomsskyldvurderingskr. (Skanderborg). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 155. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken består af apsis, kor og skib fra romansk tid m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, apsis, der er samtidig m. det øvr., dog af rå kamp og frådsten uden synl. sokkel. Af opr. enkeltheder står den retkantede n.dør i brug og på apsis et noget omdannet vindue. I korets n.væg ses et tilmuret vindue, og flere løse vinduesmonolitter henligger på kgden. Indvendig står den noget trykkede korbue m. retkantede, omløbende kragbånd og forneden i n.vangen en billedkvader m. en opspringende løve. Apsis har bev. sit halvkuppelhvælv, og skibet har bjælkeloft, mens der i koret i sengotisk tid, o. 1475, er indsat et krydshvælv, samtidig m. at der opførtes en skillemur mod apsiden, der indrettedes som sakristi. I den seneste middelalder, sandsynligvis o. 1520–30, tilføjedes mod v. af munkesten det undersætsige tårn, hvis fladloftede underrum åbner sig ved en rundbue mod skibet. Adgangen til mellemstokværket er ad en jerntrappe på n.siden. De dobbelte, rundbuede glamhuller adskilles af midtersøjler, og af gavlene, der vender i ø.-v., har den mod v. fem højblændinger. Tårnet er skalmuret 1963. Våbenhuset er ligeledes fra reformationstiden m. flad, rundbuet dør i spidsbuet spejl og et par savskifter i taggavlen. – I koret er der 1924 fremdraget kalkmalerier. På korvæggen, ældre end hvælvet, apostlene Bartholomæus og Jakob d. æ. fra o. 1450, og på hvælvet en ejendommelig Kristusskikkelse og Jens Iversen Langes våben. – Alterbordet dækkes af enkelt panelværk fra o. 1550, og den afrensede altertavle er et snitværk i senrenæssance o. 1635 m. nyere malerier, Opstandelsen efter C. Bloch og i topstykket Kristi fødsel. Den er sa. m. prædikestolen istandsat 1953 af Georg N. Kristiansen. Balusterformede barokstager o. 1650–75. Romansk granitfont af Horsens-type m. løver i fladt relief (Mackeprang.D. 258). Lille, sydty. fad o. 1550–75 m. fremstilling af bebudelsen, indsat i nyere større fad. Prædikestol i senrenæssance 1641 m. himmel fra 1639, givet af Oluf Olufsen s. 694 Snedker i Hedemølle for gravsted. Stoleværk fra 1634 m. kasetteværk og kartoucher. Klokke 1733 af Caspar König. – Mindetavle over faldne ved Dybbøl 1864. I våbenhuset gravsten over Hans Satrup, forv. på Hovedgård, † 1781. På kgden tre granitgravsten fra 1700t., formet som ligtræer.

En km sø.f. kirken ligger en plads, Troldkirke, hvor kirken efter sagnet skulle have ligget, men troldene hindrede opførelsen. Ved opdyrkningen fandtes store kampesten og murrester af munkesten.

Et hospital i Assendrup, »Elisabeth Dorthea«, opret. 1788 af Elisabeth Falk og hendes svoger P. Herschend, er nu nedlagt.

Skove: Kun spredte småskove, der tilh. so.s gde.

Fredede oldtidsminder: En lille, kratbevokset høj på et fremspringende næs nordligst i so. – Sløjfet el. ødelagt: To stengrave og 11 høje. – Fra Grumstrup kendes bopladser fra ældre og yngre romertid, og nv.f. byen er fundet en rig lerkargrav fra ældre romertid.

I V. so. fødtes 1859 maleren N. P. Mols, 1861 bogbinderen Jakob Baden.

Litt.: V. Nordmann. De geologiske Forhold i V. So., ØstjyHj. 1946. 57–64. Henrik Larsen og E. Hauberg Lund. Træk af V. So.s Hist. indtil Fællesskabets Ophævelse, smst. 65–83. E. Hauberg Lund. Af V. So.s Hist., smst. 1947. 92–96, 1948. 166–70. Sa. Folkesagn og Folkeminder fra V. So., smst. 1952. 110–14, 1954. 103–4.