Vejstrup sogn

(V. kom.) omgives af Lille Bælt (Binderup bugt el. Mosvig), Hejls so., Haderslev a. (Aller og Tyrstrup so. i Sdr. Tyrstrup hrd.) samt Taps, Vonsild, Dalby og Sdr. Bjert so. Et lille vandløb, Fiskebæk, forbi Fjællebro og Kær ml., skiller so. fra Haderslev a. Det omgivende, fugtige, noget skovbevoksede dalstrøg er formentlig en kort tunneldal, og den begrænses af stejlskråninger fra den jævnt bølgede moræneflade m. dens små trægrupper og levende hegn, der optager den sydl. del af so. Kontrasten herfra og til Skamlingsbankens høje, stejle randmoræne og den v. herfor liggende jævne, sandede flade er slående. Den s.k. glaciale serie er tydeligt udviklet her, idet Binderup bugt repræsenterer den gletschereroderede inderlavning el. tungebækken; selve den 113 m høje Skamlingsbanke (trig.stat.) er en typisk lokal randmoræne, og det flade land vesten for danner da hedesletten, nu afvandet af Binderup Mølleå. Fra Skamling er der fl. st. fortrinlig udsigt, både mod ø. over Lille Bælt til Fyn og mod v. langt ind i Sønderjylland. De stedvis meget stejle ø.skråninger er til dels skovbevoksede (Grønninghoved Strandskov), og i bunden af bugten er der sommerhusbebyggelse og badning. Gennem so. går landevejen Hejlsminde-Kolding og en vej fra Skamling til Kolding.

Areal i alt 1960: 2183 ha. Befolkning 26/9 1960: 1158 indb. fordelt på 340 husstande (1803: 484, 1855: 847, 1901: 1160, 1930: 1130, 1955: 1123). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 504 levede af landbr. m.v., 257 af håndv. og industri, 93 af handel og omsætning, 54 af transportvirksomhed, 45 af administration og liberale erhverv, 15 af anden erhvervsvirksomhed og 169 af formue, rente, understøttelse olgn.; 21 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Vejstrup (*1231 Wisænthorp, *1440 Wisærope) kirke og byerne: Sjølund (*1452 Siølund) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 295 indb. fordelt på 92 husstande (1955: 258); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 30 levede af landbr. m.v., 95 af håndv. og industri, 49 af handel og omsætning i øvrigt, 26 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 61 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. præstebol., Vejstrup skole (opf. o. 1770, en ny påbeg. 1963, arkt. Sig. Madsen), forskole (opf. 1901), bibl. (i skolen; opret. 1939; 1300 bd.), missionshus (opf. 1937, arkt. H. C. Rasmussen), forsamlingshus (opf. 1891), alderdomshjem s. 1229 m. kom.kontor (opf. 1956, arkt. Sig. Madsen), sportsplads, A/S Sjølund Mølle (nyopf. 1963, elektrisk drift, fabrikation af svinefoder), posteksp. og telf.central; Grønninghoved (*1440 Grundinghehöuede, Grundinghouet) m. ungdomsskole (tidl. højskole); Vejstruprød (*o. 1500 Wisdorperrodh) m. Vejstrup-Hejls andelsmejeri (opf. 1888, beboelse 1958, arkt. Noes-Pedersen). – Saml. af gde og hse: Vejstrupskov; Grønninghoved Strand m. feriekoloni; Grønninghoved Søndermark; Skamling; Kurkmark; Højsmose. – Gårde: Vejstrupgd. (1604 Weistrupgaardt; 18,9 tdr. hartk., 108 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 587, grv. 273); Sjølundgd. (16,6 tdr. hartk., 102 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 460, grv. 230); Grønninggd. (15,2 tdr. hartk., 96 ha; ejdv. 450, grv. 216); Ravnsminde; Toftegd.; Søndergd.; Damgd.; Stangmoseled; Toftholm; Kurkgd.-Hotel Skamlingsbanken (opf. 1933–34).

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti (Haderslev stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Stenderup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 97. lægd og har sessionssted i Kolding.

Den hvidkalkede kirke består af et langhus fra 1840 m. sengotisk tårn i v. Ved opførelsen af langhuset nedbrødes den gl., formentlig romanske bygn., som ikke kendes i enkeltheder. Langhuset af gule mursten (tegnet af bygningsinsp. Meyer, Slesvig m. bygm. N. P. Hansen som konduktør) efterligner i forenklet udgave C. F. Hansens kirke i Vonsild. Den har valmtag mod ø., og indvendig er der i ø.enden en alterniche, ved hvis sider der er præsteværelse og materialrum. Rummet dækkes af et fladt tøndehvælv af træ m. blå rankedekorationer. Af den gl. bygn. står s. 1230 kun tårnet med krydshvælvet underrum, der fungerer som forhal, og udmuret tårnbue. Det har trappehus mod n. og højt pyramidetag. Bygn. er istandsat 1875 (L. A. Winstrup). – I den nedbrudte kirkes †alter fandt man 1665 en pergamentstrimmel m. oplysning om, at højaltret 1471 var indv. til Skt. Peter og Skt. Paul (Rhode. Saml. t. Haderslev A. 384). Altertavlen er et maleri fra 1875 af A. Schleisner: Kristus og den samaritanske kvinde. En figurrig, sengotisk fløjaltertavle fra beg. af 1500t. med Kristi gravlæggelse i midterfeltet og apostlene i fløjene er ophængt i tårnrummet (Beckett.DK. II. 225, 227–28). Malmstager 1674, givet af Karen Matz Jensens, sandemand i Tyrstrup hrd. Lille, meget naivt krucifiks, snarest fra 1700t. Romansk fontekumme, glat m. tovstav, hidført 1907 fra en gård i Kolding, på ny fod. Nederl. dåbsfad o. 1625 m. fremstilling af syndefaldet. Prædikestol vist fra 1875. Ny klokke fra Smithske Støberier i Ålborg. – Gravsten af granit 1750 over Michel Eriksen, Sjølund, formet som gravtræ.

Vejstrupgård tilhørte fra 1839 Andr. Madsen Dall, fra 1867 hans søn Mathias Dall, der 1910 solgte den for 133.000 kr. til Chr. Frederiksen. 1917 købtes den for 220.000 kr. af P. H. Bogh, 1920 af Nis Eriksen, 1927 af Søren Platz og 1934 af T. Thomsen.

Litt.: DLandbr. V. 383–84.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er antagelig opf. o. 1840; over hoveddøren er fra en tidl. bygn. indsat en bjælke m. indskr. fra 1700.

Sjølundgård tilhørte fra 1852 landvæsenskommissær, landstingsmand Nis J. Ravn († 1892), hvis slægt gden havde tilhørt siden 1690, og hvis søn landstingsmand, cand. phil. Chr. Ravn s. 1231 1893 overtog den (vurderet til 200.000 kr.). Efter hans død 1914 kom den til sønnen Holger Ravn.

Litt.: DLandbr. V. 381–82.

Skamlingsbanken er en til dels af skov omgivet bakke ud mod Lille Bælt, fra hvis top, Højskamling, det højeste punkt i det gl. Sønderjylland, der er en pragtfuld udsigt. Banken blev navnlig kendt ved de folkefester (»sprogfester«), der afholdtes her i årene 1843–59 til støtte for den danske sag i Sønderjylland; den første tænktes afholdt 14/5 1843, årsdagen for sprogreskriptets udstedelse, men da denne dag 1843 var en søndag, henlagdes mødet til 18/5. I efteråret 1863 rejstes her på festpladsen, ca. 4 ha, der var købt af en kreds af bønder, en 16 m høj støtte af 25 granitkvadre efter tegn. af arkt. F. Meldahl »til Minde om den danske Sags Forkæmpere i Slesvig«, m. navnene på 18 sønderjyder (Nis Lorenzen, Lilholt, P. Hiort-Lorenzen, Haderslev, C. Paulsen, C. Manicus, Eckernførde, C. v. Vimpfen, Flensborg, C. Jaspersen, Angel, T. Høyer-Jensen, Bov, A. G. Fabricius, Humtrup, N. Abrahamsen, Slesvig, E. Pontoppidan, Als, G. H. Overbeck, Flensborg, H. Nissen, Hammelev, H. J. Staal, Torning, P. C. Koch, Haderslev, F. Fischer, Åbenrå, L. Skau, Sommersted, C. Flor og H. Kryger, Bevtoft). 21/3 1864 sprængte preusserne den; men stenene opbevaredes af folk på egnen, og 27/5 1866 genrejstes den. I nærheden af den findes 6 mindestøtter: N. F. S. Grundtvig, afsl. 4/7 1884, sat af no. og sv. højskolelærere; Laur. Skau († 1864), en to m høj granitobelisk m. portrætmedaljon (af Bissen), rejst 18/5 1893, da møderne genoptoges; stiftamtmand Th. A. J. Regenburg († 1895), granitobelisk m. portrætmedaljon (af Pacht), afsl. 2/9 1898; stiftsprovst M. Mørk-Hansen († 1895) af granit (arkt. J. Mørk-Hansen) m. portrætmedaljon (af Anne Marie Carl Nielsen), afsl. 30/6 1899; C. Flor († 1875), granit m. portrætrelief i bronze, rejst af Sønderjysk Centralforening, afsl. 17/12 1912, og P. Skau († 1917), buste (Martin Hansen), afsl. 21/7 1921. En talerstol af svære kampesten (tegnet af Lorenz Frølich, udf. af N. Larsen Stevns) er opsat 1903. På banken er der en 1868 opf. pavillon, 1882 omb. og 1898 forøget m. en hvælvet sal, hvori flere buster. Efter befrielsen 1945 indrettedes en mindelund m. klokkestabel til minde om den sønderjy. modstandsbevægelses faldne (arkt. O. Kornerup Bang og Hauge). En ny flagmast, skænket af Koldings finske venskabsby Lappeenranta, rejstes 1960. (K. Hede. Højskamling el. Skamlingsbankens Hist. 1882. Johs. Clausen. Skamlingsbanke. 1903. P. Eliassen og Harald Schrøder. Skamlingsbanken. 1939. Harald Schrøder. Skamlingsbanken som nationalt Samlingssted gennem 100 Aar, AarbVejle. 1943. 1–22. Jakob Petersen. Skamlingsbanken 1843–1943. 1943).

Skamlingsbankens Højskole oprettedes 1903 af Georg Himmelstrup m. støtte af egnens befolkning; bygn., én etage m. kælder og m. kvistetage, opførtes s.å. (Ivar Bentsen). 1918 solgtes skolen til staten, der benyttede den som skolehjem for vanskelige piger; 1955 blev den overtaget af de omliggende kommuner og er nu ungdomsskole m. Bengt Michelsen som forstander.

I so. har ligget en forsv. bebyggelse Kurup (1542–43 Curupmark), hvorefter nuv. Kurkmark har navn.

Skove: Grønninghoved Strandskov, 18 ha, tilh. staten og administreres under Stenderup skovdistr., jf. Sdr. Stenderup so. s. 1223. Det er en bøgeskov på en højtliggende bakkeskråning m. stærkt fald mod ø. og til dels mod sø. Jorden er frugtbar, i den østl. del endog meget frugtbar. N.f. Grønninghoved Strandskov ligger Langeskifte og s.f. Tværskifte; i begge tilfælde er der tale om bønderskove, således tilh. 5 ha Grønninggård (propr. Chr. Dahlmann Bramsen), 9 ha Søndergård (propr. N. Nygaard). Sjølundskov er ligeledes delt ml. gde, fx. til Sjølundgård (propr. Holger Ravn) 5 ha.

Fredede oldtidsminder: I Strandskoven to parallelle langdysser, 52–55 m lange, m. fjernede kamre, og to forstyrrede runddysser; dernæst en høj ved Vejstruprød. – Sløjfet el. ødelagt: 3 dysser og 16 høje.

Vejstrup, tidl. anneks til Hejls, blev eget pastorat 1/5 1878.

I V. so. fødtes 1867 præsten Hans Koch og forf. Anna Koch Schiøler.

Litt.: K. Kristensen. Træk af dagligt Liv i V. So. omkr. 1850, AarbVejle. 1926. 1–61.