Vinderslev sogn

(V. kom.) omgives af Hids hrd. (Serup, Sinding og Kragelund so.) samt Torning, Hørup og Hinge so. Ved skellet til Torning den knap 20 ha store Hauge sø. Mod ø. når so. helt frem til Hinge sø, og herfra strækker der sig et bredt dalstrøg (en tunneldal) mod v., hvor den deler sig i flere grene gennem Resdal bæk, Mausing møllebæk og Ødemølle bæk. Uden for disse dale ligger et ujævnt bakket terræn med mange afløbsløse huller og små moser, men med gennemgående gode jorder. Dette småkuperede landskab med dets spredte gårdbebyggelse hører til den store, midtjy. israndslinie (højeste punkt 103 m, Fladbjerg 94 m), og v.f. denne flader terrænet omkr. Grathe kirke ud til en hedeslette med ret magre jorder. Der er lidt spredt småskov og noget mose (Revl mose, Gammelmose, Vinderslev mose). Gennem so. går landevejen Silkeborg-Viborg.

Areal i alt 1960: 3181 ha. Befolkning 26/9 1960: 1490 indb. fordelt på 447 husstande (1801: 587, 1850: 891, 1901: 1461, 1930: 1565, 1955: 1562). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig i flg. grupper: 1031 levede af landbrug m.v., 255 af håndværk og industri, 77 af handel og omsætning i øvrigt, 37 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv og 139 af aldersrente, pension, formue olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Vinderslev (*1416 Winsleff sokn, 1468 Winneslæff; u. 1786–87) m. kirke, skole (opf. 1902), so.bibl. (i skolen; opret. 1940; 1800 bd.), missionshus (opf. 1902), forsamlingshus (opf. 1887), kom.kontor (opf. 1960, arkt. Henry Nielsen, Kjellerup), hvilehjem, sportspl., Vinderslev Sogns Sparekasse (opret. 1870, 1960 flyttet fra Pederstrup til Vinderslev; 31/3 1961 var indskuddene 2,5 mill. kr., reserverne 163.000 kr.), andelsmejeri (»Økilde«, opret. 1890, opf. 1932) og andelsfoderstofforretning; Pederstrup (her? 1504 Peerstrup; u. 1789) m. cementvarefabr. og filial af Vinderup Sogns Sparekasse; Hauge (*1405 Haffue; u. 1800) m. skole (opf. 1892), forsamlingshus og sportspl.; Mausing (*1416 Magxingh; u. 1790) m. skole (opf. 1897), missionshus (opf. 1910), forsamlingshus (opf. 1900), sportspl. og ml.; Elkær (1579 Elkier By; u. 1788). – Saml. af gde og hse: Fruerlund (*1402 Frugerlund; u. 1791–92); Revl (*1498 Reffuels garsted, 1573 Refuel); Haurbak (u. 1787); Lysdalgde (1579 Liusdal; u. 1789); Brokhse (Hauge Hedehuse) m. missionshus (opf. 1906); Lundgde; Voer (*1498 Wore) m. filialkirke (Grathe kirke, se ndf.). – Gårde: hovedgd. Vinderslevgd. (1578 Vindersløfgaard), delt i flere ejend.; s. 436 Ny Vinderslevgd., udstykket; Vinderslevholm (*1540 Windersleffsholm); Voergd.; Fuglemosegd. (1579 Fulmos Gaardsted); Hønholt (1579 Hønholt); Skovhusgd. (1683 Schouhuset, Skouhus); Marienlyst (4,1 tdr. hartk., 114 ha; ejdv. 360, grv. 157), samt nv. herfor teglværk.

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hinge so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vium so. So. udgør 4. udskrivningskr., 539. lægd og har sessionssted i Kjellerup.

Kirken består af romansk kor og skib, hvis v.ende har været udformet som forhal, samt et sengotisk tårn i v. Den rigt smykkede granitkvaderbygn. hviler på skråkantsokkel, og koret har profileret gesims, der er ført hen over gavlen; foroven i korets ø.hjørner er der små søjler og i dets taggavl en søjledelt dobbeltåbning. Af opr. (tilmurede) vinduer findes i øvrigt et i ø.gavlen, to i skibets n.mur og rester af et i s. Skibets to fornemme søjleportaler, hvoraf den nordre ved rest. 1881 (F. Uldall) flyttedes fra tårnets v.mur til sin opr. plads, sidder i den del af skibet, der ved en mur (med to arkader og midtpille) har været udskilt som forhal og (at dømme efter murtykkelsen) ført op som tårn. S.portalen har fire søjler og relieftympanon med løve og ørn, n.portalen seks søjler og tympanon med Kristus ml. fugle. I det yngre tårn findes to romanske hjørnekvadre med løverelieffer (Mackeprang. JG. 346). Korbuen har attisk profileret sokkel og kragbånd. I sengotisk tid fik koret ottedelt hvælv, skibet to stjernehvælv og et krydshvælv. Tårnet, af kvadre og munkesten, med valmtag, har rundbue til skibet og hvælv som koret; underetagen tjener som våbenhus. Tårnet er hvidtet og tegltækt, resten står i blank mur med blytag på middelald. egetagværker. Skibet har blyindfattede n.vinduer og i s. trækarme som koret. – Kirkegårdsudvidelse mod s. 1957; ligkapel 1960–61. – Kalkmalerier. Alle kirkens hvælvingsfag og til dels væggene blev i sengotisk tid, henimod 1500, dekoreret med kalkmalerier, som i skibet blev overhvidtet, mens de i koret dækkedes af renæssancemalerier, der udmærker sig ved aldrig at have været overkalket. I skibets to ø.hvælv (tidl. overhvidtet): dommedag, himmelborgen, helvedsgab m. drastiske djævle, hellebardbærende hane m. baretbærende, spyende s. 437 menneskehoved, vandladende og spyende mand på trebenet stol, endv. ræven klynges op i en galge af gæssene, en vildmand, lykkehjulet og Veronicas dug; på en pille Døden m. le. Renæssancemalerierne i koret er uden tvivl bestilt af Karen Krabbe samtidig m. opstillingen af den ndf. nævnte epitafie-altertavle 1564; de består af blad- og blomsterslyng, i hvis løvværk en ung mand og dame i tidsdragter spiller kort – sagnet siger, at damen m. disse kort vandt de penge, hvorfor kirken blev bygget (Pont.Atlas. IV. 492). Langs hvælvingens underkant løber en 1892 helt fornyet våbenfrise, der svarer til epitafie-tavlens våbenserie (rest. J. Kornerup 1886, Magnus Petersen 1894, E. Rothe 1913 ff., genrest. Harald Borre 1938). – Inventar. Alterbordet består af renæssancepanel m. retkantfyldinger (malede barokblomster) under frisefelter. Altertavle i senrenæssance, firsøjlet, m. reliefversaler under postamentets løvehoveder: »Sørren Christensøn S. B. (billedsnider?) Ano 1638«; stafferet 1650 på bekostn. af sgpr. Christen Eriksen til Vinderslev; over storvingernes englehoveder reliefskåret: TCS MPS. I topstykket slangen i træet (relief), flankeret af Adam og Eva. I storstykkets tre felter malerier: den gode hyrde flankeret af ulv og fåreflok (Gøtzsche 1919, indsat 1939 foran de opr., Nadver og skriftord), i topstykket bønnen i Gethsemane. Den tidligere altertavle er den nu ved korets n.væg stående mindetavle (et af de ældste epitafiemalerier) m. gravskrift over Niels Skeel til Nygård, † 1561, dommedagsmaleri og den knælende familie omgivet af 32 anevåben samt: »Anno dni. 1564 s. 438 bleff denne thaffuel gjordt til Altertaffle« (CAJensen. Gr. II. 9f.). Sengotiske alterstager m. samtidigt våben (Høg?, Banner?). Nyere alterskranke, styltebuet. Bag alteret rektangulær skranke fra 1700t., m. udsavede balustre. Romansk døbefont af granit, et af de fine eksemplarer blandt »de klassiske løvefonte« (Mackeprang. D. 426). Nederl. dåbsfad m. syndefaldet og graveret IRMID, samt indskr. 1901 mindende om ejerinden af Vinderslevgård Helene Fox Maules dåb i fadet 1860. (†)Dåbsfad af tin, m. sammenslynget CF 1719. Dåbskande af tin, m. snoet korpus (mester: J. M. Pschorn, Oehringen, † 1784). Prædikestol m. enkeltheder som altertavlen, på fire fag. Under løvehovederne reliefskåret snedkersignatur: »SØS 1636«. Stafferet 1650 m. evangelistmalerier. Rammeværket m. nyere staffering. Opgang af tilskåret renæssancepanel o. 1600. Nygotiske stolestader. V.pulpitur m. samtidigt orgel (fire stemmer), skænket 1881 af Jens Jensen, Christiania. Salmenummertavler o. 1875. Lysekroner skænket 1918 (gårdmd. Andr. Beck). Klokke ca. 1330, støbt af Paulus (Uldall. 26). – Gravminder. I skibets gulv: »Anna Tiesen 1688«. På kgd. ssø.f. koret, nær s.diget, står (mul. på opr. plads) resterne af det lille, men betydningsfulde romanske Vinderslev-gravminde, to små granitkors, der har stået som gavlsten for en liggende gravsten; på korsene relieffer: langkjortlet, spidshuet mand, smedeværktøj, kvadermur, klokke m.m., utvivlsomt en kirkebygmester (Aarb. 1888. 94 ff., Løffler. Gr. 17. J. Jacobsen i AarbLysg. 1925. 70–86).

Filialkirken i Voer, kaldet »Grathe kirke«, er opf. 1916–17 (indv. 20/5 1917) efter tegn. af arkt. S. F. Kühnel, Århus, († 1930) m. kor, skib og våbenhus i n. Hertil er 1930 tilføjet et tårn i v. (sa. arkt.). Hvidkalket. 150 siddepl.; statstilskud 18.500 kr. Altertavlen er en kopi efter tavlen i Skt. Pouls kirke i Århus (Paulus uden for Damaskus), malet af ovenn.s søn, V. C. Kühnel. På kgd. en fredlyst gravhøj, hvor klokkestativet fik plads.

Vinderslevgård tilhørte 1442–1501 Peder Eriksen (Løvenbalk), derpå hans svigersøn Hans Skeel til Nygård, og dennes søn Niels Skeel († 1561), hvis enke Karen Krabbe 1579 mageskiftede den til kronen. 1589–95 var den forlenet til Jørgen Friis (af Vadskærgd.), men ellers lå den under Silkeborg len. Chr. IV bevilgede 1636 Poul Bysers enke Anne Falksdatter på livstid at beholde V. (19 tdr. hartk.), som lensmanden på Silkeborg havde bortfæstet til hende. Hun betegnes 1645 som meget forarmet. 1651 blev V. forlenet til Mogens Høeg (Banner), 1658 til Hans Friis (af Haraldskær) og 1670 til oberst, sen. amtmand Ditlev Rantzau og hans frue. 1696 skænkede Chr. V den til amtmand, gehejmeråd Johan Otto Raben, der 1701 solgte den til forpagter på Vilhelmborg Hans Thomsen Strømberg († 1719). Af hans fem døtre købtes gden (20, 45 og 138 tdr. hartk.) 1719–20 af Christian Fischer til Allinggd. Han solgte den (20, 26 og 252 tdr. hartk.) 1751 for 14.540 rdl. grov kur. til etatsråd Arnold Christian Dyssel († 1763), der 1756 solgte den for 19.800 rdl. til Mathias Johansen Wedderking til Kyø. 1758 kom den for 15.000 rdl. til baron Christian Frederik Juel-Rysensteen, og året efter til assessor Jens Jørgen Bredahl († 1774), hvis bo 1775 solgte den (20, 26, 264 tdr. hartk.) til kapt., landinspektør Matthias Hansen Lunn († 1811). 1786 købte Hans Hansen V. for 34.000 rdl.; han fik 1790 kgl. bevilling på at sælge godset uden tab af hovedgårdens frihed og skødede 1795 V. (20, 26 og 88 tdr. hartk.) til sin svigersøn Søren Christian Glud for 32.680 rdl. Denne fik 1807 tilladelse til at udstykke V. i 6 parceller og solgte 1811 gden (20 tdr. hartk.), en tiendepart og gods (17 tdr. hartk.) for 110.000 rdl. og 50 dukater til overretsassessor Carsten Friis, branddirektør J. G. Dinesen og Niels Møller, som 1815 skødede V. for 42.000 rbdl. sølv til Mathias Thomsen. Han afhændede den (20, 13 og 5 tdr. hartk.) 1819 for 15.000 rbdl. sølv til ovenn. S. C. Glud († 1838), som 1832 solgte den med sa. tilliggende for 15.000 rbdl. sølv til Th. S. Hansen, sen. til Krastrup. 1841 kom den til B. C. N. Ree for 32.000 rdl., 1846 for 60.000 rdl. til kbmd. og skibsreder Jens Pilegaard Bay († 1865), hvis enke 1866 skødede den for 70.000 rdl. til svigersønnen Carl Maule († 1878). Efter hans enkes død 1894 kom V. 1895 for 176.200 kr. til hendes børn Helene Fox-Maule og ingeniør Carl Fox-Maule, der udstykkede ejendommen. Den opr. gd. (med et ringe tilliggende) fik navnet Vinderslevholm. Den har sen. været ejet af hofjægerm., grev Frederik Julius Ahlefeldt-Laurvig († 1944), gross. T. Vinkel, kbmd. J. Matthesen og fra 1958 af fabrikant Ladekjær Mikkelsen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sv. Christiansen i DSlHerreg. IV. 1945. 171–75. DLandbr. VI. 1934. 579–80.

Hovedbygningen, der ligger på en odde i Hinge sø, til landsiden afskåret af en bred grav, er et sengotisk stenhus opf. af munkesten i ét stokv. over en høj kælder af kamp. Bygn. er stærkt præget af en romantiserende restaurering og ikke let at bestemme nærmere. Årst. 1442 under taget på ø.siden er et falsum.

Afbyggergden Ny Vinderslevgård solgtes 1907 til fru Alma Tügel, f. Nielsen, som efter at udbygningerne var brændt solgte den 1912 for 172.500 kr. til et konsortium, som frasolgte en del jord. Den har sen. været ejet af I. Petersen og A/S Jydsk Trikotagefabrik, som 1950 solgte den til Jordlovsudvalget, der udstykkede den.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 578–79.

Marienlyst er en parcel af Vinderslevgd., som 1908 købtes af A. Petersen; nuv. ejer (siden 1950) er A. Uhrhammer Petersen.

I so. lå landsbyerne Vestorp (*1473 Vestorp) og Østorp (*1457 Øster Thorp).

Skove: Flere mindre skove, således til Ny Vinderslevgård 17 ha.

Paa Skolelodden ved Vinderslev Kgd. er der fundet Murbrokker, Brolægning og Jærnslagger. If. Pont.Atlas skal der nv.f. Kirken have ligget en Hgd., Nygd. Antagelig er der tale om sa. Voldsted.

If. Sagnet skal der ved Revl have ligget »et Slot eller en Herregaard« af sa. Navn, men der er paa det udpegede Sted intet Spor heraf.

Fredede oldtidsminder: 6 høje, alle omkr. Voer, nær Hærvejen; en af dem, på Grathe kgd., er ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: 36 høje, hvoraf de 15 lå nær Voer.

I Vinderslev so. fødtes 1827 politikeren Søren Kjær.

Den sydl. del af so. (Mausing m. Mausing og Vinderslev møller) hørte i 1500t. til Hids hrd. (H. Larsen i JySaml. 5. Rk. II. 95. KronSk. I. 212).

Litt.: Erik Broch. Mausing mølle og Højriis-slægten, AarbViborg. 1961. 138–63.