Auning sogn

(Fausing-A. kom.) omgives af Gjesing, Marie Magdalene, Ø. Alling, Fausing og Vejlby so. Grænsen til Fausing so. dannes på en mindre strækning af Alling å, mens Tøjstrup bæk skiller so. fra Vejlby. Bunden af disse ådale er hævet havbund fra stenalderen, mens den flade, hvorpå Auning ligger, er en smeltevandsslette (hedeslette) dannet foran isranden, da denne stod i Mols Bjerge. I øvrigt er istidslandskabet ujævnt bakket, ret sandet og mod ø. rigt på skov (Tårup og Auning skove) af blandet bestand. Gennem so. går jernbanen Randers-Grenå (Auning stat.) og hovedvej A 16 ml. de sa. byer.

Areal i alt 1961: 1869 ha. Befolkning 26/9 1960: 1672 indb. fordelt på 555 husstande (1801: 271, 1850: 380, 1901: 827, 1930: 1444, 1955: 1696).

I so. byerne: Auning (1450 Aningh; u. 1791) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1314 indb. fordelt på 448 husstande (1930: 1049, 1955: 1297 indb.) – m. kirke, centralskole (opf. 1959-61), forskole (den tidl. nordre skole), bibl. (i forskolen; opret. 1924; 3800 bd.), missionshus (opf. 1916), kommunekontor, privat plejehjem (25 pl.), aldersrentebolig (opf. 1952, plads til 4 fam.), Folkebanken for Rougsø og Sønderhald Hrd. (opret. 1906; 31/12 1961 var aktiekapitalen 560.000 kr., reserverne 846.000 kr., indlånene 10,6 mill. kr., udlånene 11,2 mill. kr.), Fausing-Auning Laane- og Sparekasse (opret. 1874; 31/3 1962 var indskuddene 1,29 mill. kr., reserverne 64.000 kr.), kro, andelsmejeri (opf. 1902, omb. 1912), kartoffelmelsfabr. Djursland (opf. 1916; i sæsonen 35 arb.), cementvarefabr., savværk (35 arb.), finérværk, lystanlæg (ved stationen), stadion, jernbanestat. og posteksp.; Tårup (*1438 Lille Tordrop, 1450 Tordrvp). – Saml. af gde og hse: Auning Kær; Tårup Kær; Porsbakker; Lyngrode.

A. so., der sa. m. Fausing so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Fausing so. So. udgør 4. udskrivningskr., 318. lægd og har sessionssted i Allingåbro.

Kirken består af skib og kor m. apsis, tårn mod v., våbenhus mod s. og kapel mod n. Fra romansk tid hidrører apsiden, af rå og kløvet kamp, samt koret og skibets 2 østl. fag, af granitkvadre, alt over sokkel m. skråkant. S.døren og flere romanske vinduer, bl.a. en lavtsiddende rundbuet åbning i korets s.side (spedalskvindue?) er bev. i tilmuret stand. Korbuen er udv.; den opr. korbues kragsten, m. tovsnoninger, henligger på kgd. Apsis har opr. halvkuppelhvælving. I forb. m. en forhøjelse af murene (røde munkesten) er der i senmiddelalderen indbygget en krydshvælving i koret og to stjernehvælv i skibet. 1616 forlængedes skibet m. et fag mod v. (ottedelt hvælving), og tårnet tilføjedes, begge dele af røde munkesten over nogle skifter genanv. kvadre. Tårnet har blændingsgavle mod n. og s. (årst. 1616 ses på s.siden), og en rundbue forbinder det hvælvede tårnrum m. skibet. Fra sa. tid stammer våbenhuset (ved v.forlængelsens s. 857 s.side), hvis arkitektur svarer til tårnets. Det hvælvede gravkapel er opf. o. 1700 af Jørgen Skeels enke Benedicte Margr. Brockdorff (initialer på gavlen) af små røde og gule mursten i bælter over en granitsokkel. Ved tårnets v.side er i nyere tid opf. en halvtagsbygn. af røde sten (nu materialhus). Apsis samt s.siden af kor og skib er hvidkalket; apsis, kor og skib er tækket m. bly, tårn og våbenhus m. tegl, gravkapellet m. skifer. På korets og skibets hvælv er fremdraget kalkmalerier fra 1562, malet af Rasmus Roter. I koret ses dommedag og apostlene Peter, Paulus og Johannes, i skibet bl.a. bebudelsen, Skt. Andreas og Skt. Laurentius. I bemalingen indgår en ribbedekoration fra o. 1500. (MagnPet.K. 29). Bill. er rest. af E. Rothe 1904 og, i forb. m. nye afdækninger, af H. Borre 1956. – Muret alterbord m. alterklæde fra 1962. Rigt udsk. altertavle fra o. 1650 m. Christen Skeel den Rige og Birgitte Rosenkrantz’ våben; tavlen minder i opbygning om Fausings, men har i midtfeltet et opstandelsesrelief. Istandsat m. guld og farver 1932. Alterstager fra 2. halvdel af 1600t. af rigt drevet sølv m. Augsburgs bystempel og et mestermærke, som formentlig kan tilskrives sølvsmeden Heinrich Mannlich. Alterkalken er givet 1673 af Christen Skeel og Birgitte Rosenkrantz. Udsk. døbefont af træ m. tilh. himmel, fra 1736; fonten er opstillet i tårnrummet og omgives af et ottesidet tralværk svarende til knæfaldsskranken. Dåbsfad, sydty., fra 1500t. Prædikestol i senrenæssancestil, rigt udsk., m. indskr.: Niels Kock fecit 1636 (sml. Fausing kirke). Stolens relieffer forestiller korsfæstelsen, opstandelsen og evangelisterne; staffering fra 1837. Stolestader fra 1700t. På de øverste stader Skeelernes og Winterfeldternes våben og årst. 1726. I skibet en stor baroklysekrone m. adelsvåben (Gyldenstierne og Friis). Et orgel på 5 stemmer (A. C. Zachariasen) er opstillet på et pulpitur i tårnrummet. – I gravkapellet, skilt fra kirken ved en smedejernsdør, findes et pragtfuldt marmorepitafium over Jørgen Skeel, † 1695, udf. af billedhuggern Th. Quellinus og opsat af enken Benedicte Margr. Brockdorff (se V. Thorlacius-Ussing. Billedhuggeren Thomas Quellinus. 1926. 66 ff.). I kapellet står yderligere 14 kister (11 af marmor, 3 af sandsten m. skrifttavler af marmor) m. ligene af ovenn. Jørgen Skeel, hans søn Christen Scheel, † 1731 s. 858 (flere af ham erobrede faner har hængt i kapellet), dennes hustru Augusta Winterfeldt, † 1740, deres søn Jørgen Scheel, † 1786, dennes to hustruer, Lucia v. Thienen, † 1743, og Charl. Louise v. Plessen, † 1801, russisk gesandt Christen Scheel, † 1771, og hustru Eleonore v. Raben, † 1808 på Ulstrup, og disse sidstes 5 børn, deribl. kmh., oberstløjtn. Jørgen Scheel, † 1825, og hans hustru Mette Christiane Bille, † 1844. I en gravhvælving under skibet har grev Christen Scheel, † 1844, og hustru Christiane f. Pind, † 1855, hvilet (siden overført til familiebegr. i Lunden, se s. 855). I skibets gulv ligger en gravsten fra 1665 over ridefoged på Estrup Martinus Seeman og hustru samt deres to sønner.

Ved kgd.s sø.hjørne ligger det tidl. hospital (opret. af Jørgen Skeel, † 1631, og Jørgen Scheel, † 1786, for 9 fattige lemmer). Den smukke, hvidkalkede munkestensbygn. m. teglhængt valmtag er mul. en omb. middelald. kirkelade. Efter hospitalets ophævelse har den fundet anv. som ligkapel.

Per Henriksen Prip skrives 1438 til Lille Tårup; broderen Jes Henriksen Prip skrives til den fra 1453 og sa. m. sine sønner Henrik og Erik mageskiftede han 1468 den, 7 gde og 1 øde byggested i T. by til Lave Brok til Estrup.

1863 opret. lærer P. M. Juhl en højskole i A.; den nedlagdes dog allr. 1866.

1956 afsløredes i Auning en mindesten for egnens »kloge mand«, Laust Nielsen fra Tversiggd.

Skove: En del skov, der hører under Løvenholm skovdistr. (jf. omtalen under Gjesing so. s. 871), således Tårup skov, Auning skov, Eldrup hede, Tversiggård og Porsbakkerne, i alt ca. 535 ha. s. 859 Terrænet i skovene er bølgeformet. Jordbundsforholdene i hovedsagen gode, bedst i Tårup skov. Pletvis forekommer ringere jord. Trævæksten er overvejende nåletræ, men der findes dog også en del bøg samt andre løvtræarter. Moserne er oftest bevokset m. birkekrat. Vækstbetingelserne synes i øvrigt ret gode. En del hede og ringere agerjord er i løbet af de sen. år tilplantet i tilslutning til de gl. skove.

Fredede oldtidsminder; I Tårup skov en runddysse m. delvis ødelagt kammer; dernæst 8 høje, hvoraf de 5 ligger i Tårup skov. – Sløjfet el. ødelagt: 5 langdysser og 24 høje; den ene af langdysserne var ret anselig m. 3 kamre. – I A. mose er fundet et moselig af en kvinde m. vævet tøj og skind.

Om et middelald. vejanlæg, fundet 1945 i en mose s.f. Auning, se P. v. Spreckelsen i AarbRanders. 1945. 58–62.

Litt.: J. K. Rasmussen. A., i Jydske Byer og deres Mænd. XI. 1918.