Dalby sogn

(D. kom.) omgives af Sdr. Bjert, Vejstrup og Vonsild so. samt Kolding kbst. og fjord. Det begrænses mod ø. af Goldbæk, mod v. af Dalby Møllebæk (1483 Dalby Aa). Sidstnævnte danner i sit nedre løb en dyb, v-formet kløft, hvori Dalby ml. Den i øvrigt gode, lermuldede moræneflade falder brat af mod Kolding fjord. En markeret, bred dal, der fra Kolding fjord slynger sig mod sø. helt over til Binderup bugt, opfattes på denne strækning som en smeltevandsdal, måske med oprindelse i en tunneldal. Gennem so. går en landevej fra Kolding til Sdr. Stenderup med en afgrening til Skamling.

Areal i alt 1960: 1215 ha. Befolkning 26/9 1960: 655 indb. fordelt på 182 husstande (1803: 371, 1855: 515, 1901: 467, 1930: 490, 1955: 574). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 231 levede af landbr. m.v., 193 af håndv. og industri, 76 af handel og omsætning i øvrigt, 41 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 64 af formue, rente, understøttelse olgn.; 20 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Dalby (*1416 Dalby, 1436 Dalbu, 1480 Dalby) m. kirke, skole (opf. 1952, udvides til 7 klasser 1964) m. børnebibl. og sportsplads, forsamlingshus, kom.kontor og vandml. (1639 Dalbiuemølle); Tved (1490 Twedzmark, 1537 Twedth) m. lystanlæg (ved villakvarteret Hegnet), maskinfabr. (60 beskæftigede), plasticfabr., æskefabr. og minkfarm; Rebæk (1541 Rebeck). Både Tved og Rebæk må betragtes som forstadsbebyggelser til Kolding. – Gårde: Strårup (1483 Strorup, 1539 Stradorpp; 33,4 tdr. hartk., 205 ha, hvoraf 13 skov; ejdv. 1043, grv. 528); Dalbygd. (28,4 tdr. hartk., 136 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 891, grv. 412); Højgd. (26,8 tdr. hartk., 211 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 1012, grv. 564); Lindgd. (21,4 tdr. hartk., 125 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 726, grv. 343); Bøgelund (18,8 tdr. hartk., 122 ha, hvoraf 16 skov; ejdv. 702, grv. 331); Ankerhus (12,7 tdr. hartk., 79 ha, hvoraf 13 skov; ejdv. 393, grv. 183); Bjergegd.; Mariesminde; Dalby Møllegd.

D. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Vonsild so. ét pastorat under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Stenderup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 93. lægd og har sessionssted i Kolding.

Kirken, der bortset fra tårnets sengotiske underdel er opf. 1872–73 (arkt. L. A. Winstrup), består af apsis, kor m. sakristi mod s., skib og tårn mod v. Bygn. er opført af røde mursten på granitsokkel i en ganske sober, nyromansk-unggotisk stil m. buefriser på apsis og kor, rundbuede vindues-tregrupper i spidsbuede spejl, kløverbladfriser og andre sirlige enkeltheder. I tårnets murværk står store partier bygget af røde munkesten i munkeskifte, og det krydshvælvede underrum, der tjener som våbenhus, er bev. fra den ældre bygn., som veg for nybygn. Tårnet har ottesidet spir på flad opskalk, og på dets v.side står m. jerncifre 1842, på s.siden initialerne KGLP. Indvendig har apsis ribbehvælv, mens kor og skib har kassetterede, flade lofter. I korets s.væg over sakristidøren er der et lavt blændgalleri i spidsbuet felt. I apsidens ø.vindue er indsat et glasmaleri forestillende Kristi himmelfart. – Det kvadermurede alterbord står uden egl. alterprydelse; en tidl. tavle var malet 1872 af Schleisner, men findes nu ikke ved kirken, mens en altertavle fra den tidl. kirke, et enkelt arb. fra 1600t., er i museet på Koldinghus. Balusterformede barokstager, givet til minde om Hans Strarup, † 1648. Romansk granitfont m. arkadeprydet kumme på kapitælformet fod m. hjørnehoveder (Mackeprang.D. 306, 310). Nederl. fad o. 1625 m. dreven fremstilling af spejderne i Kanaan. Godt, men lidt svulstigt, sengotisk korbuekrucifiks, som står afrenset og poleret. Nygotisk prædikestol. Klokke 1750 af F. Holtzmann. I våbenhuset tavle m. vidtløftig mindeskrift om kvægpesten 1746.

Strårup var opr. en landsby; 1684 blev den gjort til en forpagtergd. under kronen, udstykkedes 1788, men samledes atter og tilhørte 1801 H. Nielsen, 1813 J. Müller, fra 1814 sen. generalmajor, kmh. Henrich Gisbert Castenschiold, sen. til Borreby, 1823–24 hans bror stiftamtmand, kmh. Johan Carl Castenschiold († 1844), derefter kammerråd A. L. Kjær († 1853), hans enke Anna Cathrine Petersen († 1880) og fra o. 1856 grev F. Knuth, der 1864 solgte den til Haltermann. Han afhændede den (33 tdr. hartk.) 1882 for 320.000 kr. til dir., jægerm. A. N. Grøn, som 1886 solgte den for 295.000 kr. til Olrik Jørgen Toft, hvis søn Peter Nicolai Toft overtog den 1902 for 250.000 kr. Efter hans død 1917 tilhørte den hans enke Emmy Toft († 1950), hvorefter den overgik til datteren, fru E. Lewring.

Litt.: DLandbr. V. 413–15.

Hovedbygningen udgør et anseligt, trefløjet, grundmuret anlæg, smukt beliggende i det kraftigt kuperede terræn og adskilt fra ladegden ved store træer og stenpiller m. kæder. Hovedfløjen er et stort rødstenshus i én etage over kælder og m. bred, gennemgående midterrisalit m. trekantsfronton. Bygn., der er opf. 1876 af Haltermann, har skifertag og cementdekorationer. I nogen afstand flankeres huset af to hvidkalkede, fritliggende, korte sidefløje fra 1837 m. halvt afvalmede gavle. Til gården fører en stor allé.

Dalbygård afstod Jens Christoffersen 1790 til sin svigersøn Jørgen Clausen Petersen, der øgede tilliggendet til ca. 70 tdr. hartk. Gden overtoges 1821 af sønnen Andreas Petersen, der delte den ml. sine 3 sønner, jf. ndf. D. kom 1856 til H. H. Petersen, hvis enke 1894 for 200.000 kr. solgte den til amtsrådsmedl. Jens Christoffer Thygesen, der 1927 solgte den til E. Juhl. 1955 købtes den af M. Kristensen for 970.000 kr.

Litt.: DLandbr. V. 410–11.

Hovedbygningen, der er opf. 1821 af Andreas Petersen, er et anseligt, grundmuret, hvidkalket, trefløjet anlæg, der sa. m. den jævnaldrende, grundmurede ladegård omslutter et stort, rektangulært gårdsrum.

Bøgelund udskilte Andreas Petersen 1852 fra Dalbygd.; den kom til sønnen Johannes C. Petersen og dennes søn Emanuel A. C. Petersen, som 1898 solgte den for 151.000 kr. til Andreas Peter Andreasen, sen. til Bjørumgd., som 1916 solgte den for 250.000 kr. til O. K. Kristoffersen; 1927 købtes den på auktion af kbmd. A. Nissen, Kolding, og kom 1928 til E. Thiele for 339.000 kr. 1940 købtes den af A. V. Thomsen.

Litt.: DLandbr. V. 408–09.

Gden er udskilt fra Dalbygård 1852, og hovedbygningen opf. 1853 af Johs. C. Petersen som en grundmuret, hvidkalket bygn. i én etage m. gennemgående frontispice og halvt afvalmede gavle.

Højgård udskilte Andreas Petersen 1844 fra Dalbygd.; den kom til sønnen J. K. Petersen, hvis søn Andreas Petersen 1900 solgte den (24 tdr. hartk.) for 190.000 kr. til Johan Andreas de Neergaard, fra hvem den 1910 for 210.000 kr. kom til cand. polyt. H. L. d’Auchamp, som 1915 solgte den for 347.000 kr. til kammerjunker Carl Steenbach. 1916 købtes H. for 375.000 kr. af s. 1240 P. J. Juhl, der 1918 solgte den for 515.000 kr. til S. W. Lyngbye, tidl. til Nebbegd. 1928 kom gden til Jydsk Landhypothekforening og s.å. til K. H. Krebs; ved en ny tvangsauktion 1934 købtes den af P. L. Klinge († 1953), hvis søn Svend Klinge nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 411–12.

Hovedbygningen er opf. 1845 af J. K. Petersen, men sen. ombygget. Det er en lang, hvidkalket længe m. halvt afvalmede gavle.

Lindgård tilhørte fra 1745 fam. Lind: først Oluf Hansen, 1778 Hans Olufsen, 1811 Peter Hansen Lind, 1828 Johannes Hansen Lind, 1860 Hans Olufsen Lind († 1877), hvis enke A. C. J. Wyff 1891 solgte L. for 120.000 kr. til sønnen Johannes Hansen Lind († 1935); der overgik til sønnen A. H. Lind († 1961), hvis enke, fru J. Lind, nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 412–13.

Hovedbygningen, der er opf. 1833 af Johs. H. Lind, men omb. 1870, er et anseligt gulstenshus i to etager m. lavt skifertag.

Tvedsgård el. Tved Hovgård tilhørte 1417 Henneke Limbeks enke Jutte, 1486 og 1498 Markvard Tinhuus, 1535 hans søn Otto Tinhuus, hvis søster Ellen Tinhuus bragte den til sin mand Anders Ebbesen Ulfeld; deres søn Just Ulfeld († 1563) ejede T. 1551, og hans svigersøn Jørgen Friis til Vadskærgd. mageskiftede den 1585 til kronen. – Ovenn. fru Jutte pantsatte 1427 Brændkær mark (Brendekerre marke) til Kolding by; hendes datterbørn Hans og Benedict v. Ahlefeldt solgte 1444 B. mark til Henrik Tinhuus, hvorved der opstod strid med Kolding by, der først blev bilagt o. 1490, da ovenn. Markvard Tinhuus afstod halvdelen af marken til byen.

På Tinghøj ved Strårup synes Tyrstrup hrd.s ting at have været holdt, før det flyttedes til Tingskovhede på Åstorp mark i Taps so.

Ved Strårup har der været en hellig kilde (Schmidt.DH. 151).

Ved Fjorden lige N.f. Tved laa et Voldsted Borgevold. Paa en jævnt rundende Bakkeflade fandtes den runde Borgbanke (ca. 40 Skridt i Tværmaal), hvorom der i Landsiderne strakte sig Gravsænkninger, der til begge Sider udmundede i Strandkanten. Voldstedet var allr. stærkt udjævnet, da det 1913 helt sløjfedes ved Bygningen af den nu nedlagte Jernbane.

Der har i so. ligget en landsby Kastrup, der endnu mindes i marknavnet Kastruptved (1715 Kosterup Feld, 1770–75 Kastrup Tvedt olgn.) v.f. gden Bøgelund.

Skove: S. i so. ligger Højgård skov, 8 ha, og Dalby skov, der er delt ml. flere. Til Dalbygård hører 10 ha skov, til Ankerhus 13 ha, til Bøgelund 11 ha, til Lindgård 8 ha og til Strårup 13 ha.

Fredede oldtidsminder: Ved Strårup den 36 m lange langdysse Tinghøj m. afvæltet dæksten, samt et dyssekammer m. stor, noget nedskredet dæksten; sv.f. Dalby ligger et dyssekammer m. lille, flad dæksten. I Strårup have ligger en stor høj, der vist er forhøjet i ny tid. – Sløjfet el. ødelagt: En stengrav og 25 høje. – I en eng v.f. Strårup er fundet en guldhalsring fra jernalderen (yngre romertid) m. en runeindskrift: Le’o, antagelig et navn.

77 ha af D. so. indlemmedes i Kolding 4/4 1929.

Litt.: P. Eliassen. Fra Dalby Mølle, AarbVejle. 1923. 266–74.