Fjelsø sogn

(Gedsted-F. kom.) omgives af Ø. Bølle, Hvam, V. Tostrup, Ulbjerg, Gedsted og V. Bølle so. Mod n. strækker so. sig på et stykke frem til Lilleå, hvis omgivende enge er kultiverede, og ved skellet til Hvam og V. Tostrup løber den slyngede Simested å mod s., begrænset af smukke, delvis lyngbevoksede dalkløfter, især ved Ettrup. Et bakkedrag strækker sig herfra over Fjelsø mod nv., kulminerende i Klovenhøj (53 m). I øvrigt er jorderne ret jævne og sandmuldede, men hører dog til de bedste i hrd. Det meste af heden er opdyrket. I den nordl. del går landevejen Hobro-Løgstør.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960. 2170 ha. Befolkning 26/9 1960: 697 indb. fordelt på 199 husstande (1801: 226, 1850: 319, 1901: 600, 1930: 727, 1955: 751).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Fjelsø (1464 Fielssø; u. 1794–95) m. kirke, skole (m. afdelingsbibl.), forsamlingshus (opf. 1958), missionshus (opf. 1900, omb. 1923), fællesmejeri (opret. 1909) og ml.; Klotrup (*1355 Klokkædhorp, Klocdrup, 1467 Clowtrop; u. 1794); Ettrup (1365 Ebthorp; u. 1802). – Gårde: Storgd. (1524 Stworgardt); Kalbækgd.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

s. 272

F. so., der sa. m. Gedsted so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Bølle so. So. udgør 5. udskrivningskr., 322. lægd og har sessionssted i Ålestrup.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den højtliggende kirke består af romansk kor og skib, sengotisk tårn mod v. og våbenhus mod s. fra 1887. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og begge de rundbuede døre er bev., n.døren med groft profilerede kragsten og høje karmsten med svagt huggede halvsøjler (Mackeprang. JG. 22, 32), s.døren i brug, uden prydelser. I korets n.mur står et rundbuevindue uændret med profilerede karmsten og monolitoverligger. Tilsvarende, men større vinduer i korets og skibets s.mure er udv. i ny tid, men mul. med brug af gammelt kvadermateriale. I n.dørens tilmuring er indsat en billedkvader med mandshovede, og en lign., men skarpere formet sidder i korets s.mur. Indvendig står den runde korbue med kragsten. Kor og skib har bjælkelofter. Det sengotiske tårn mod v. er opf. af genanvendte kvadre og munkesten. Det krydshvælvede underrum åbner sig ved en rundbue mod skibet. De glatte gavle vender mod ø. og v. Våbenhuset af røde mursten er opf. 1887 (arkt. H. Paludan). – Alterbordsforside fra beg. af 1700t. med pietistiske malerier, istandsat 1924 af Kr. Due. Udskåren altertavle skænket 1734 af Christen Sørensen i Vesterris men med dele af lutheransk fløjtavle fra o. 1575 og malerifelter, Den gode hyrde og Kristus i dødsriget, 1895 af Luplau Janssen. Tavlen er istandsat 1941 af Georg N. Kristiansen. Kalk og disk 163?, givet af sgpr. Jens Nielsen. Barokstager med sa. præsts navn, årst. 1666 og på foden navnet Jens Poulsen, der if. stedlig tradition skal have skænket dem som bod for uagtsom afbrænding af hede i Vester Bølle. Romansk granitfont med stor, glat kumme, skaftvulst og rund, svagt profileret fod. Nyt fad, et ældre, glat fra 1700t. ophængt i koret. Prædikestol i tidlig renæssance o. 1590 med arkadefelter i to etager, malet 1735 og istandsat 1924 (Kr. Due). Degne- og præstestol 1634 med malerier 1735. Tilsvarende panelfelter findes på stoledøre i tårnrummet. Klokke fra slutn. af 1200t., skriftløs (Uldall. 14). Kirkeskib »Nordstjernen« fra ca. 1935, udlånt hertil fra Gedsted. Mindetavle 1649 over Anne Porsdatter, † 1648.

Erik Horskjær redaktør

Hr. Peder Gødesen (Bild) skødede 1345 el. 1355 sit gods i Klotrup til præsten i Bølle.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

1365 nævnes præsten Nicholaus i Ebthorp; Ettrup havde (if. Pont.Atlas) sammen med Mindrup i Testrup so. og dele af Ulbjerg og Låstrup so. udgjort et særligt so.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Skove: Flere mindre plantager.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: To parallelle langdysser, ret ødelagte, to jættestuer, en ved Fjelsø og en ved Ettrup, og 19 høje, hvoraf 2 nø.f. Fjelsø og en sv.f. byen er ganske store. Begge jættestuer er undersøgt af Nationalmuseet og har givet ganske gode fund: Fjelsø-jættestuen, der har et bikammer, gav navnlig en del keramik; Ettrup-jættestuen, der er dobbelt, gav et smukt lerkar og en del ravperler. – Sløjfet el. ødelagt: 2 langdysser, en jættestue, 2 ubestemmelige stenkamre og 79 høje. Ved Ettrup, nær jættestuen, er fundet en jordgrav fra jættestuetid m. et lille hængekar og ravperler. – Ved sa. by er fundet tre stengrave fra ældre romersk jernalder, én med kniv, ragekniv, nål og 10 lerkar.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Brøndsted i Acta Arch. V. 1934. 151–60.