Gram sogn

omgives af Sdr. Hygum, Fole, Rødding og Ø. Lindet so. samt af Gram hrd. (Nustrup so.), Nr. Rangstrup hrd. (Tislund og Toftlund so.), Tønder a. (Højrup so.) og af Ribe a. (Seem og Obbekær so.). Gram so. er det største i Haderslev Vesteramt. Det omfatter en række landskabsenheder hver m. sit særpræg, men af to hovedtyper: bakkeø og hedeflade. So.s n.grænse følger mod v. Gram å, men griber længere mod ø. ind over Rødding bakkeø. S.grænsen følger Gels å undt. på en kortere strækning, hvor Højrup so. strækker sig over på n.siden af dette vandløb. So.s ø.grænse forløber omtr. n.-s. tværs over bakkeøer og smeltevandsdale. So.s del af Rødding bakkeø består af kuplede enheder adskilt af smådale og kløfter, der over den s.vendte skråning fører mod Gram å. Det højeste punkt er Rangtang, 82 m, i øvrigt det højeste punkt på Rødding bakkeø. Den normale kuppelhøjde er 50–60 m. Den vestl. part af denne del af so. er skovklædt m. Storskoven dækkende s. 333 hele strækningen ml. n.grænsen mod Rødding so. og skrænten mod Gram-dalen. Den østl. del er dyrket og har spredt bebyggelse. Langs bakkeøens s.rand går tertiære lag (miocænt astarteler) i dagen og udnyttes som teglværksler i Gram Teglværk.

Gram so. indbefatter desuden hele den vestl. del af Nustrup bakkeø, der mod n. begrænses af Gram-fladerne og mod s. af Gels å-fladerne. Den østl. del af dette landskab ligger i det område, der hører til Nustrup so. m. jævnt rundede former og mellemliggende lavninger. Enkelte dale m. svagt hældende skråninger, delvis vandførende, opdeler landet. Bakkeøens bredde ml. de to smeltevandsflader er mod ø. ca. 4 km, medens længden i ø.-v. er ca. 11 km. Området danner altså en lang tunge, der adskiller de to smeltevandsflader, som længere mod v. forener sig til en fælles hedeslette. Terrænet er højest langs midteraksen af Nustrup bakkeø og falder jævnt mod n. og s. Den højeste af kuplerne ligger længst mod v. Ved Enderupskov banke når højden 55 m, d.v.s. 20–25 m over den omliggende bakkeø og 45 m over de n. og s.for liggende flader. Derfor dominerer denne smukt formede, delvis skovklædte knude synet i vid omkreds.

I bakkeøens østl. del er jordbunden gennemgående af god kvalitet m. vekslende sammensætning, medens den vestl. del bærer stærkt præg af afblæsning og sandfygning. Den henligger til dels som hede, men er i vore dage for største delen beplantet. Skrænterne ml. bakkeø og hedeflade er langs den n.vendende skrænt af Nustrup bakkeø de fleste steder jævnt skrånende. Kun i Gram-dalens snævring ved Gram by er der en stejlskrænt på ca. 20 m. Den s.faldende skrænt mod Gels åfladen har i Gram so. to steder m. betydelig stejlhed, nemlig s.f. Kastrup og s.f. Enderupskov. Den sidstn. er endog meget markeret, fordi Gels å også i nutiden graver sig ind i bakkeøsiden under dannelse af en frisk erosionsskrænt på over 20 m. Hedeflade og smeltevandsdale falder mod v. fra ca. 20 m til 10 m m. nogenlunde ensartet fald i de to systemer, Gram å og Gels å. Åerne er nedgravede til en dybde af 4–6 m under smeltevandsfladen. Ådalenes bredde er i reglen et par hundrede m. Hvor man ikke har foretaget regulering, er åerne smukt bugtede. Sognegrænserne, der normalt følger åerne, viger i en række tilfælde til den ene el. den anden side og vidner om en forlægning af åløbet, enten naturlig el. kunstig. Hist og her findes vandingskanaler til overrisling af engene. Hedefladens og smeltevandsdalenes lokale variationer bestemmes især af fugtighedsforholdene. Den store, ca. 5 km brede flade ml. Højrup og Kastrup, der bærer navnene Tiset kær og Kastrup kær m.fl., har således over store strækninger en beklædning med tørv, ofte af højmosekarakter i toppen. Længere mod v. er fladerne mere tørre, ofte lyngklædte el. tilplantede. Her har der været stærk sandfygning med afblæsning og dannelse af indsande, mest udpræget på fladerne ml. de to åer v.f. Enderupskov banke.

Også i bebyggelsesmæssig henseende er Gram so. ret varieret. På Nustrup bakkeø er bebyggelsen især knyttet til de østl. deles jævne partier. Enderupskov og Kastrup ligger begge nær bakkeøens rand. På s.siden af snævringen i Gram å-dalen ligger Gram by, en ret kompliceret bebyggelse af bymæssig karakter, men tillige m. en række andre elementer, således en gl. storbesiddelse, Gram slot, rester af landsbyer, og en opdæmning af åen m. herregårdsskov på de omgivende skrænter. Smeltevandsdale og hedesletter er tyndt befolket. De tørre flader ligger under afblæsning, s. 334 og de fugtige flader har indtil for nylig været næsten folketomme. 1925 fuldførte man et stort udbygnings- og reguleringsarbejde ved Gels å, i Kastrup og Tiset enge. Efterhånden sank engbunden så meget, at løbet forstyrredes, og reguleringsarbejdet måtte gentages og fortsættes fra begyndelsen af 1944. De nyanlagte kolonier af bebyggelse i denne region ses meget smukt fra Højrup kirke, hvorfra man i det hele taget har en god oversigt over de forsk. former for landskab og menneskelig virksomhed.

Gram er so.s trafikcentrum. Her krydses vejene Haderslev-Ribe og Foldingbro-Toftlund.

Areal i alt 1960: 7871 ha. Befolkning 26/9 1960: 3388 indb. fordelt på 1034 husstande (1860: 2214, 1910: 2327, 1921: 2280, 1930: 2605, 1955: 3382). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 992 levede af landbr. m.v., 1152 af håndv. og industri, 230 af handel og omsætning i øvrigt, 204 af transportvirksomhed, 288 af administration og liberale erhverv, 67 af anden erhvervsvirksomhed og 425 af formue, rente, understøttelse olgn.; 30 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gram (*1231 Graam; u. 1770–79 og 1797) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1801 indb. fordelt på 610 husstande (1930: 832, 1955: 1847); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 87 levede af landbr. m.v., 775 af håndv. og industri, 176 af handel og omsætning i øvrigt, 147 af transportvirksomhed, 251 af administration og liberale erhverv, 59 af anden erhvervsvirksomhed og 295 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1912, udv. 1941, 1957 og 1962, arkt. Aa. S. Jensen) m. realafd., bibl. (opret. 1922; 8250 bd.), missionshus (opf. 1935, arkt. Skodborg), kom.kontor (opf. 1905 som posthus, kom.kontor 1936, udv. 1961), politistat. (opf. 1912), brandstat. (opf. 1954), amtssygehus (opf. 1860, arkt. Winstrup, udv. 1929, arkt. P. Gram og L. P. Aakjær, og 1938), apotek (opret. 1839), alderdomshjem (opf. 1954, arkt. Moesgaard, 30 pl.), sportsplads m. idrætshal (»Vesteramtshallen«, opf. 1964), biograf (opf. 1936), 3 hoteller: Slotskroen, Den gamle Kro og Hotel Gram, Gram Bank (opret. 1920; 31/12 1964 var aktiekap. 275.000 kr., reserver 768.000 kr.; indskud 9,9 mill. kr., udlån 9,6 mill. kr.), filialer af Haderslev Bank, Andelsbanken, Haderslev Amts Sparekasse og Frøs Herreds Sparekasse, Gramgård andelsmejeri (opret. 1902, udv. 1921 og 1956 m. osteri), andelsmejeri (Østergård mejeri, opf. 1887, udv. 1937 og 1945, 1964 overgået til frugtmodningsanlæg), teglværk (under Gram gods, opf. 1900, udv. 1962; 30 ans.), A/S Gram Tæppefabr. (opret. 1914 af Chr. Andersen, udv. 1931 og flere gange; ca. 200 ans.), savværk (opret. o. 1900; ca. 40 ans.), nylon-fletteri (til fiskesnører), fjernvarmecentral, rutebilstat. (i tidl. banegård), postkontor (opf. 1954) og telf.central; Tiset (1409 Tiiswid, 1413 Tiswith; u. 1774, 1779 og 1794) m. skole (opf. 1912) m. afdelingsbibl., kro, andelsmejeri (opret. 1888, osteri opf. 1959) og osteformfabrikken Perfora (opf. 1953, 35 ans.); Kastrup (1421 Casdorp, 1464 Kaasdorp; u. 1774, 1776–77 og 1797) m. skole (opf. 1911) m. afdelingsbibl., forsamlingshus og kro; V. Lindet (1524 Westerlennet, 1541 Westerlynnet; u. 1778, 1797, 1806 og 1810) m. skole (opf. 1913) m. afdelingsbibl.; Enderupskov (*1231 Immæthorp, 1343 Ymdropskugh; u. 1778) m. skole (opf. 1878) m. afdelingsbibl. – Saml. af gde og hse: Skjoldager (1501 Skioldagher; u. 1805); Vievang; Friskmark; Kastrup Nørremark; Jenning; Kastrup Vestermark; Felt; Kastrup Fælled; Tiset Østermark; Tiset Vestermark; Tiset Nørremark; Årup (*o. 1250 Atorp, o. 1300 Athorp; u. 1792); Holt; Heden; s. 335 Sønderby; Enderupskov Østermark; Gelsbro (1641 Gielszbroe), delvis i Seem so., Ribe a. og hrd.; Birk. – Gårde: Gram slot m. avlsgården Gramgd. (1518 Gramgard), hovedsæde for Gram gods, der omfatter 1594 ha, hvoraf 965 skov; ejdv. 4602, grv. 1496, heraf under Gramgd. 244 ha, ejdv. 540, grv. 317, under Nybølgd. (1638 Den hergard Nybbel) 201 ha, ejdv. 390, grv. 184, og under Billeslund 151 ha, ejdv. 480, grv. 266; en gd. i Kastrup (art. nr. 7) har 127 ha; ejdv. 297, grv. 154; Baskær; Vestervang; Grambygd.; Skjoldagergd.; St. Sandet; Lykkegd.; Porsgejl; Grøndallund; s. 336 Jonsborg; Markbæk; Østermarkgd.; Brandenhof; Stenholtgd.; Hovgårdlund; Asdalgd.; Nørregd.; Lundsgd.; Voddergd.; Damgd.; Stensiggd.; Årupgd.

Gram

by (1801 indb. i 1960) ligger på en hedeslette, der gennemstrømmes af Gram å, som vestligere kaldes Fladså. N. og s.f. byen findes bakkeøterræn, bestående af overvejende leret moræne fra næstsidste istid. Gram ligger under 55° 17’ n.br. og 9° 3’ ø.l. for Grw. (3° 37’ v.l. for Kbh.). Fra Gram er der ad landevejen 30 km til Haderslev, 8 km til Rødding, 19 km til Ribe og 41 km til Tønder.

Bycentret er Torvet, hvorfra hovedgaderne stråler ud til alle sider. Østergade fører således mod sø. og fortsætter i landevejen mod Haderslev, Kongevej fører mod sv. og går videre i landevejen til Tønder. Kirkeallé løber i hovedretningen nv., s. om kirken, og går over i landevejen mod Ribe. Mod ø. fører den korte Torvegade til Slotsvej; denne begynder ved Østergade og går mod nnø. til Gram slot og slotsparken ved slotssøen for derefter at fortsætte mod n. som landevejen mod Rødding. Nær slottet, v.f. Slotsvej, ligger tæppefabrikken, der er byens vigtigste erhvervsvirksomhed, samt markedspladsen. Fra Slotsvej nær tæppefabrikken fører Østervej mod sø. til landevejen mod Haderslev. Byens cityfunktioner (pengeinstitutter, rutebilstat., kom.kontor, hotel m.v.) ligger omkr. el. i kort afstand fra Torvet.

Selv om Gram må siges at have en mangesidig erhvervsstruktur, er industrien dog langt det vigtigste erhverv. Den ovenn. tæppefabr. er byens absolut dominerende industrivirksomhed. Af andre industrier bør nævnes levnedsmiddelindustri og træforædlingsindustri. – For byens udvikling har slottet opr. spillet en stor rolle, sen. blev byen jernbaneknudepunkt i Haderslev amts smalsporede banenet m. jernbaneforbindelser til Rødding, Vojens og Haderslev (1899–1938), til Toftlund (1910–37) og Bredebro (1911–37). Ved jernbanens nedlæggelse og afløsning af bilruter i forb. m. udbygning af vejnettet reduceredes Gram til en vejby, men har ved en special-industrialisering formået at skabe en ny erhvervsmæssig balance for sin videre vækst. Som oplandsby har Gram ikke nævneværdig betydning, men må nærmest regnes til Haderslevs handelsopland.

G. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ø. Lindet so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 142. a og b lægd og har sessionssted i Toftlund.

Den blytækte, hvidkalkede, ret lavt liggende kirke, der var viet Skt. Vincentius, består af romansk kor og skib, sengotisk tårn i v. samt korforlængelse fra renæssancetiden. Kor og skib er af granitkvadre på hulkantet dobbeltsokkel. Af de tre nu tilmurede døre spores s.døren kun ved en enkelt sokkelsten, mens n.døren og præstedøren i korets n.side er sokkelbrydende og vandret afdækket. I korets og skibets n.mure er bev. tre noget udvidede vinduer. I den o. 1572 af mursten opførte korforlængelse ses kvadre fra †apsis, bl.a. en vinduesoverligger. Tårnets to nedre stokv. er sengotiske, af munkesten m. kvadre fra skibets v.mur, klokkestokværket er fra renæssancetiden, og de fire gavle samt pyramidespiret er antagelig fra 1843, da det krydshvælvede tårnrum, der står i forb. m. skibet ved en spidsbuet arkade, indrettedes til våbenhus, og den nuv. indgang i v. blev åbnet til afløsning for det samtidig nedrevne våbenhus foran s.døren. Triumfbuen er udvidet; koret har bjælkeloft, skibet tøndehvælvet loft fra o. 1850 m. kassettedek. 1940. 1961 er der på skibets n.væg og triumfbuens v.side afdækket gotiske, kalkmalede dekorationer; samtidig fandtes på korbuens underflader og triumfmurens ø.side akantusdekoration fra 1500t. – Senrenæssancealtertavle svarende bl.a. til Skærbæks (Tønder a.), udf. før 1631 af Jens Olufsen i Varde. Stafferet 1944. Malerierne, nadveren, Golgatha, dåben og Gethsemane, s. 337 er af Johannes Holm, Haderslev 1715. Tre sæt alterstager: 1) m. renæssancebalustre, antagelig nyere; 2) renæssancebordstage 1625–50 m. nyere pendant; 3) af tin, nu gravstager i ligkapellet. Gotisk røgelsekar i Flensburg Kunstgewerbemus. Chr. V.s gavebrev på Gram og Fole kirker til Hans Schack ophængt i koret. Romansk, ret primitiv granitfont m. buer, lisener og figurer på kumme og fod (Mackeprang.D. 312). Sydty. dåbsfad 1550–75 m. det habsburgske våben. Håndklædeholder fra 1700t. Romansk vievandskar af granit m. grofthugget mandshoved, antagelig fra †Enderupskov kirke. Smukt, højgotisk korbuekrucifiks på nyt korstræ o. 1325. Lille processionskrucifiks 1325–50, mul. fra †Enderupskov kirke; begge krucifikser nystafferet 1944. Karnisprofileret fyrreplanke i tårnrummet fra korstræ til et krucifiks. Prædikestol o. 1620 m. reliefskårne scener af Jesu liv i arkader, nystafferet 1944. Under en hovedrest. 1961 under Rolf Graae blev kirkens gl. stoleværk fra 1800t. udskiftet m. nye, enkeltstående stole. Svær, jernbunden pengeblok fra 1700t. To nyere klingpunge. Pulpitur langs tre af skibets vægge m. herskabsstol i n. 1697, hvorpå er malet anevåbner for grev Otto Didrich Schack og Sophia Dorothea Schack. Orgelfaçade 1834. Lysekroner skænket 1923–26. Klokker: 1) støbt 1512 af Michel Dibler, i gl. klokkestol af eg; 2) 1950, De Smithske Jernstøberier. Epitafier: 1) fra slutn. af 1500t. over Melcher Seste, lille, malet på træ, m. mand og kone knælende ved kors; på triumfmurens ø.side; 2) ovalt sandstensepitaf over sgpr. Fr. Hansen Friis 1702, på korets n.-væg; 3) sandstensepitaf over sgpr. Daniel Blechingberg, † 1729, på korets n.væg; 4) Peder Christensen Kraglund, † 1751, af sandsten, på skibets s.væg; 5) greve Fr. Chr. Adolph Brockenhuus-Schack, † 1873, oval, malet trætavle over døren i korets s.mur. Gravsten: 1) brudstykker af trapezformet gravsten fra 1500t.; 2) fra 1500t. m. sekundær indskr. over provst Hans Nielson, † 1656; 3) udslidt sten fra beg. af 1600t. m. Adam og Eva; 4) o. 1650 m. sekundær indskr. over Fr. Hansen Friis; 5) Peder Chrestensen, † 1780, kalksten m. runetegn; alle i tårnrummet.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 793–811.

På kgd. er bl.a. begr. kabinetssekretæren Christian Ludvig Tillisch, † 1844 (mindesmærke på graven) og præsten J. R. Zerlang, † 1924 (granitsten m. relief afsl. 1925).

†Skt. Thøger i Enderupskov. Ved Enderupskov i Gram so.s vestl. del ligger tomten af en lille kirke, der nævnes i Ribe Oldemoder, og som blev nedrevet i slutn. af 1500t. Denne nedrivning synes at stå i forb. m. udvidelsen af Gram kirke o. 1572. En udgravning 1931 har vist, at den bestod af kor og skib af kampesten fra romansk tid. Murene er nu markeret m. græstørvsvolde. Traditionen vil henføre forsk. inventarstykker i Gram kirke til Skt. Thøger, således et vievandskar, et processionskrucifiks og en planke til et korbuekrucifiks. Tæt ved kirkens tomt, ml. to gravhøje, har der været en helligkilde, som indtil 1850 blev søgt sankthansaften. På kirkens plads rejstes 1904 en mindesten m. indskr.: Her stod Hellig Thøgers Kirke fra 1200–1600.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 811–12.

Gram. 1231 var Gram kongens private ejd. og var vurderet til 10 mk. guld; 1285 nævnes, at kongen i Gram hrd. besad 12 ottinger. I korte perioder i 1200t. var G. i de sønderjyske hertugers hænder, men først 1317 opgav kongen kravet på krongodset i Sønderjylland og dermed også på G. If. en tradition har hertug Erik Valdemarsøn 1314 opført en borg 3 km nv.f. det nuv. G. slot. 1347 nævnes Jonas Iversen Vind til G. Han var rimeligvis foged der. I Valdemar Atterdags storhedstid blev G. atter kongeligt, og befalingsmanden på Riberhus, ridder Erland Kalv og hans søn Jep Kalv, der havde sluttet sig til de holstenske grever, lå i fejde med slotsherren på G. 1372 søgte en i Ribe bosiddende, indvandret tysker Claus van Riine trods Erland Kalvs forbud at smugle bøssekrudt til G. Smugleriet afsløredes, og Claus van Riine blev henrettet i Ribe. Det er en af de første gange, vi i Danmarks-historien hører om anv. af krudt, og G. må derfor antages at have været en moderne og stærk fæstning. Efter Valdemar Atterdags død 1375 er G. igen gået over til de holstenske grever og kom nu i Limbek-slægtens eje. Drost Claus Limbek havde Tørning og mul. også G. Hans søn Henneke L. († 1404) nævnes 1394 både til Tørning og G., da grev Gert pantsætter Gram hrd. til ham for 1135 mk. 1398 er en mand ved navn Henrik Raspe foged på G. Efter Henneke Limbeks død gik G. på en el. anden måde ud af Limbekkernes besiddelse – måske har dronn. Margrethe el. kong Erik erhvervet godset ved køb, og gennem en af disse regenter kom Bjørn-slægten i besiddelse af det. 1432 nævnes Joakim Bjørnsen af G., og efter hans død ca. 1467 kom det m. hans datter Sophie i ægteskab m. Ditlev Reventlow (1440–ca. 1475) til dennes efterkommere, sønnen Joachim R. († 1519) og dennes søn Johan R. til Tovskov († 1563). 1543 var der 100 fæstebønder under G., ansat til 100 plove, idet hver helgd. udgjorde en plov. Johan Reventlows datter Anna († 1602), der formentlig 1556 ægtede Ditlev Buchwald († 1596) til Pronstorf i Holsten, arvede G. Ved en arveoverenskomst 1585 overtages G. af sønnen Christoffer Buchwald († før juli 1614); derefter var sønnen Ditlev Buchwald ejer. I hans tid var godset bortforpagtet. I tiden 1585–1630 3–4-dobledes hovedgårdsmarkerne, kobbelbrug og hollænderi indførtes. Tidl. havde der været stort øksnehold. Efter kejserkrigens ødelæggelser må Ditlev Buchwald 1638(?) med Chr. IV.s mellemkomst afhænde G. til hofmarskal Dionysius von Pudewils († 1647), der var g. m. Ditlev B.s søster Anna († 1629). Pudewils havde under sine rejser som kgl. diplomat samlet mange bøger, men hans store og værdifulde bibliotek på G. ødelagdes af svenskerne under krigen 1644. Hans enke i 2. ægteskab Catharina Hedevig Ahlefeldt måtte sa. m. stedsønnerne 1664 ved tvangsauktion afstå det stærkt forsømte og forgældede gods til rigsgreve Christoffer Rantzau, der den flg. dag, den 26. jan. 1664, videresolgte godset til feltherre Hans Schack for 13.400 rdl. spec. S.å. arronderes godset ved køb af bøndergods under Haderslev a. for 5370 rdlr. Disse tidl. amtsbønder kaldes herefter for nygrammer el. de store fribønder, og de blev i modsætning til godsets gl. beboere ikke livegne. De bønder, der ydede daglig hoveri, kaldtes trælbønder. Ved inddragning af bønderjord udvidedes hovedgårdsmarkerne igen, og de inddeltes nu i 10 store kobler. Der oprettedes i feltherrens tid stutteri på G. Ved hans død 1676 gik G. i arv til sønnen greve Otto Didrik Schack til Schackenborg, og efter hans død 1683 var det enkesæde for hans hustru, enkegrevinde Dorothea Schack, f. Marschalk, der 1704 bortforpagtede hovedgården Gramgård til sønnen, baron Bertram Schack. Efter enkegrevindens død 1707 blev den ældste søn, lensgreve Hans Schack eneejer; i hans tid blev efter flere forsøg 1718 opret. birketing på Gram, og livegenskabet var herefter komplet. Ved hans død 1719 blev G. enkesæde for hans enke, den myndige Anna Sophie, f. Rantzau († 1760). 1754 udvidedes godset ved køb af nabogodset Nybøl, med hvilket der hidtil havde været mange stridigheder. Hun var endv. fra 1735 ejer af Giesegård, Spanager og Ottestrup og fra 1752 af Juellund på Sjælland; fra 1747 var hun tillige administrator på Schackenborg. I 1750erne førte hun proces m. bønderne s. 339 om hoveriet, og hun er sen. blevet kaldt »den onde grevinde«. I sit testamente bestemte grevinde Anna Sophie Schack, at der af Gram og Nybøl tillige m. de sjællandske godser skulle oprettes et stamhus, som ved hendes død skulle tilfalde hendes stedsøns yngste søn, grev Frederik Chr. Schack (1736–90). Indtil 1771 var stamhuset dog under administration, og først derefter kunne grev Frederik Chr.s reformtanker fremmes; 1774–75 gennemførtes delvis afløsning af hoveriet, Gramgårds marker opdeltes i 5 parceller, der bortforpagtedes til de højstbydende; samtidig udskiftning af landsbymarker og andre reformer; 1775 fik Otto Daniel Clausen Nybølgård i arvefæste for 480 rdlr. Efter formynderstyre 1790–98 ved major Rosenkrantz og enkegrevinde Ida Schack overtoges godset af sønnen grev Knud Bille Schack, der omkr. århundredskiftet opførte Billeslund. Ved hans død 1821 kom godset til søstersønnen Henrik Adolph Brockenhuus († 1847), der 1822 optoges i den grevelige stand under navn af Brockenhuus-Schack; efter ham fulgte sønnen greve Knud Bille Ludvig Anton Brockenhuus-Schack († 1892). 1822–48 var kmh., amtmand H. E. v. Krogh administrator for godset, 1848–52 stiftamtmand i Ribe, rigsgreve M. S. W. Sponneck, 1852–57 kmh., amtmand E. S. E. Heltzen, 1857–69 grevens svigerfader, gehejmekonferensråd Fred. v. Lowzow. 1853 ophævedes patrimonialjurisdiktionen, og G. henlagdes under Frøs og Kalvslund hrdr. I slutn. af 1850erne anlagdes Gram teglværk. 1850–79 var J. M. Raunsøe godsinsp., 1879–1910 exam. jur. A. Jensen, begge fremtrædende i det nationale arbejde. 1879 ophørte livsfæstet på Nybølgård, og en del af dens jorder beplantedes; endv. beplantes den nytilkøbte Brogård, hvorved Storlund og Brogård plantager oprettes. 1892 overtoges G. af sønnen grev Adolf Ludvig Brockenhuus-Schack († 1938), der fortsatte arronderingen; 1905 købtes Hornsgård (132 ha), der sammenlagdes med Langdels marker og blev forpagtergd. Efter 1. verdenskrig gik godserne over i fri eje i h. t. den ty. lenslov af 10. marts 1919. 1940 overtoges G. og Nybøl godser af greve Knud Henrik Otto Br.-Sch. († 1949). 1945 omdannedes de til Gram-Nybøl Godser A/S, og bestyres nu af greve Jens Knud Bille Br.-Sch. (f. 1934). I forb. m. arvefaldet 1949 blev der fra godset afstået 106 ha, der er udstykket til 7 husmandsbrug og 4 tillægsparceller. Hornsgd. var 1930 solgt til jordlovsudvalget, som udstykkede 8 brug og solgte hpcl. m. 58 ha. 1961 oprettedes »Gram Kotel«, en fælles og gennemmekaniseret løsdriftsstald for 250–300 køer fra Gramgård, Nybølgård og Billeslund. »Kotellet« består af 3 sammenbyggede haller – en hvilestald, en foderstald og en malkestald. For at sikre konstante afgrødemængder er der indr. et stort, kunstigt vandingsanlæg på Nybølgårds og Gramgårds marker.

Gram slot. I den vestl. udkant af det vældige skovdrag, der under navnet Farrisskoven til højt op i historisk tid har strakt sig som en uhyre vejspærring over Sønderjyllands ryg, rejstes vistnok tidligt i middelalderen en borg, der p.gr.af sin strategiske beliggenhed ved overgangen over Gram å kom til at spille en ikke uvigtig rolle i Sønderjyllands urolige historie i middelalderen. Den nuv. hovedbygning ligger dog ikke på den middelald. borgs plads, der udpeges forsk. steder i egnen; tidligst skal borgen have ligget ved åbredden v.f. den nuv. gård, og sen. i Hornsbæks enge i Storskovens udkant, hvor en mindesten er rejst på voldstedet, der skal være anlagt af hertug Erik Valdemarsøn 1314. Senest i middelalderens slutn. og antagelig i Reventlowernes tid er borgen flyttet til sin nuv. plads på en lille holm i slotssøen, der dannes af den ved en mølledæmning opstemte å. Vandmøllen elektrificeredes 1922, men fra gl. tid søger landevejen over den brede ådal ad dæmningen i en bue uden om slottet.

Den statelige, trefløjede, i n. åbne borggårds østre fløj, et smalt hus opført af store, uensartede munkesten i to stokv. uden synl. syld og m. en noget skæv grundplan, går sandsynligvis tilbage til tiden kort før el. efter 1500 og har da stået i munkeskifte og m. smalle, fladbuede vinduesåbninger. Noget over 1500t.s midte er bygn. gennemgribende ændret; derom vidner murværkets nu helt dominerende krydsskiftegang. Bemærkelsesværdig er n.gavlens nu forstyrrede, meget smukke, dekorative udformning m. rundblindinger, savskifte og rundbuefrise, der i andet stokv.s højde er trukket hen over gavlen. Til dette stenhus har der, ligesom nu, sluttet sig andre bygninger, hvorom nærmere efterretninger dog savnes. 1644 huserede svenskerne på gården, hvor de bl.a. ødelagde Dionysius von Pudewels’ store bibl., og den medtagne borggård blev straks efter rigsfeltherre Hans Schacks overtagelse af ejendommen 1664 underkastet en nødtørftig reparation; i »Fruerhuset« skulle loftet males rødt, bjælkerne grønne, vinduerne røde indvendig og grønne udvendig samt væggene hvidtes. De gl. bygninger afgav dog sikkert fortsat kun en ubekvem og utilstrækkelig beboelse, og i årene o. 1670 lod feltherren, der 1667 havde oprèttet et teglværk, i tilslutning til det østre hus opføre den monumentale, nu dog stærkt ændrede hovedfløj sydl. på holmen. Bygn., der er af betydelig dybde, har kælder og derover to højloftede etager, der kun viser sig i fire store fag trods husets længde af næsten 20 m, og er afdækket s. 340 med et stort, let opskalket valmtag. På s.siden, ud mod graven, er to storkt fremspringende »hemmeligheder« gennemløbende til taggesimsen, og på gårdfaçaden synes et bredt, firesidet tårn, der løftede sig i to etager over bygn. og foroven havde et spir m. en forgyldt og bålmalet trækugle, at have været opført. Heri har indgangen, hvorfra sandstensprydelser m. Schacks og Blomes våben er bev., formentlig været. Indvendig har bygn. i hver etage en stor sal i de midterste to fag m. kabinetter i endefagene, hvorfra der var adgang til hemmelighederne. Også borggårdens omgivelser forskønnedes; slotspladsen brolagdes, ligesom vejen til ladegården, og over åen rejstes ny broer, der udstyredes m. malede billedskærerarbejder; til selve slotsholmen førte dog en vindebro. En gartner fra Ribe lagde haven om og plantede vinstokke op ad slottets mure, og endelig skal en lav vold være opkastet rundt om hele anlægget ligesom på Schackenborg. Bygmesterens navn lader sig ikke med sikkerhed nævne; mul. er han identisk med den Heinrich Hottmacher, hvormed Schack 1669 korresponderer om bygningsvæsenet; det forekommer dog rimeligt at antage, at også fæstningsingeniøren, generalmajor Henrik Ruse, baron af Rysensteen, der stod Schack nær, kan have øvet indflydelse på byggeplanerne.

Sin endelige form fandt borggården først i 1750erne. Enkegrevinde Anna Sophie Schack nedrev det gl., vestre hus og opførte – vistnok m. bibeholdelse af kælderetagen – 1751–52 en anselig, bygn. af sa. dybde og etagehøjde som s.fløjen, men i øvrigt af en ganske enkel, ydre fremtræden m. halvt afvalmet tag og den svære, profilerede, hvidkalkede hovedgesims trukket rundt om gavlene. Ø.fløjens gavle blev ombygget i lighed med v.fløjens, og midterfløjens gårdfaçade mistede sit høje tårn og fik i stedet m. prægtige, mørktbrændte, rødviolette sten påmuret en to-fags risalit, der smykkedes m. fine øreliséner og blindingsdekoreret trekantsfronton m. ur. I risalitten, hvis vinduer har murede gevændere, indsattes den før nævnte våbentavle. Anlæggets karakter var hermed radikalt ændret; det uregelmæssigt selvgroede m. sikkert håndelag omstøbt i store, simple former, underordnet symmetriens krav og behersket af det store anslag i hovedfløjens gårdfaçade. 1806 og 1810 er bygningerne blevet grundigt istandsat (nyt træværk), og 1905–06 blev slottet rest. ved arkt. Gotfred Tvede, hvorved bl.a. hovedindgangen i hjørnet ml. s.- og v.fløjen fik sin nuv. udformning. Anlægget på slotsholmen blev omlagt ved landskabsgartner s. 341 E. Glæsel, og 1925 opførtes ved arkt. Knud Henningsen en træaltan på s.siden m. en bro over graven. 1959–60 gennemførtes ved arkt. Aage S. Jensen en gennemgribende modernisering af ø.fløjen, der indrettedes til bol. for den nuv. ejer, hvorved slottet, der m. undt. af perioden 1927–38 ikke havde været konstant beboet siden 1821, på ny har fået herskab. Bygningerne fremtræder nu i rød, blank mur m. smukke, liljeformede murankere, men stod i forrige årh. overkalkede; ved sin bemærkelsesværdige beliggenhed i den naturfredede slotssø under høje, skovklædte skrænter udgør det i klasse A fredede slot et af Sønderjyllands prægtigste, profane bygningsmonumenter.

Nordligst på slotsholmen, hvortil fører en muret bro, er den gl. vinkelformede herskabsstald 1959 indr. til godskontor. Det lille, grundmurede hus ved vejen er, ligesom et hus i skovbrynet, fredet i kl. B; det er opr. opf. i 1600t., men siden nedbrændt og genopf. o. 1800; 1963–64 blev det rest. Sa. m. den 1714 i to etager opførte herskabelige Slotskro (moderniseret 1962) og en nobel, hvidkalket bygn. v. herfor danner det et fint, lille bybillede og en smuk ramme om slottet.

Ladegården Gramgård ligger et stykke fra slottet, på søens n.bred og udgør et storslået, trefløjet, i kl. B fredet anlæg. Den juni 1965 nedbrændte ø.længe, der m. sin høje trimpel og de særegne, svungne kviste (påsat ca. 1800) var af absolut særpræg, gik mul. tilbage til det af Hans Schack i 1660erne opførte ladegårdsanlæg. De øvr. længer er fra 1800t.s beg., men omb. 1884 og 1955–56, hvorved stråtaget erstattedes m. tegl undt. på ø.længen; det fritliggende stuehus er opf. 1859. Bygningerne står m. blank mur af mørktbrændte sten og har svære, profilerede gesimser, halvvalme og brolagte fortove. V.f. den gl. ladegård er 1961 opført det s.k. Gram Kotel, et efter radikale, arbejdsbesparende principper opført løsdrifts-staldanlæg for 300 stk. malkekvæg, bestående af tre, af aluminiumbeklædte trækonstruktioner m. murede gavle byggede haller, hvortil er tilsluttet et siloanlæg m. seks 15 m høje betontårne.

Allr. Buchwalderne anlagde i 1500t. karpe- og foreldamme samt åleruser ved slottet. I 1600t.s slutn. lod grev O. D. Schack (og hans enke) m. stor kunst anlægge en storstilet have op ad det stigende terræn i s. m. terrasser, vandfald og fontæner; for enden af midteralleen var s. 342 opført en »salon à l’Italienne«, en grotte-pavillon m. kulørte vinduer og allegorisk udsmykket kuppel med et »forsynets øje«. 1716 blev en vandkunst anlagt, der kunne føre vandet såvel ind i slottet som til lysthaverne. O. 1750 blev haven omlagt i fransk stil ved gartneren Löschau; fra denne tid stammer vistnok den store allé i havens s.side af henved 20 m høje skovfyrre, de ældste i Danmark, samt de lange bøgealleer (opr. hække); den høje, haven omsluttende mur rejstes i 1770erne. Kun lidt er nu levnet af det opr. anlæg (bl.a. et vandreservoir), men haven og den tilstødende lystskov Lunden, der er underkastet naturfredning, m. dens yppige vegetation, der idyllisk kranser søbredden, rummer store skønhedsværdier og et enestående rigt fugleliv; ravnen træffes hér. I haven ligger under en stor natursten m. inskription af prof. Vilh. Andersen kmh., greve Adolph Ludvig Brockenhuus-Schack († 1938) begravet.

Nybøl er opret. i slutn. af 1400t. el. i 1500t. ved inddragning af fire gårde i landsbyen Nybøl. Ved arveoverenskomsten 1585 (se under Gram) over Ditlev Buchwalds besiddelser tilfaldt Nybøl sønnen Henneke, og nogle gde i Arnum, Højrup, Gelstoft, Gelsbro, Enderupskov, Skovkrog, Vester Lindet og Tiset samt Jenning skov henlagdes til godset. Efter Henneke Buchwalds død ca. 1610 havde sønnen Johan B. gden til sin død ca. 1616. Hans søn Ditlev B. frasolgte og mageskiftede 1638 en del af bøndergodset til Chr. IV. De sidste ejere havde været dårlige økonomer, og godset led skade i svenskekrigene 1643–45; 1646 måtte det erklæres konkurs, og det overtoges 1647 af en af kreditorerne, oberstløjtn. Paul Rantzau; sen. overtoges det af oberstløjtn. Didrik Blome, der 1668 solgte det til sen. borgm. i Ribe Christoffer Carstensen, som 1674 videresolgte det til Wolff Hinrich v. der Wisch; 1691 solgte hans sønners, Melchior og Hans Sievert v. der Wisch’s kreditorer det til hertugelig hof- og kancelliråd, krigskommissær Arnold Mechelnburg, der 1694 igen solgte til fhv. landfoged og kommandant på Helgoland, kapt. Christian Ernst Frøbøse, som 1699 solgte til prof. i Kiel Simon Heinrich Musæus. 1703 blev Henning Wolf von Wohnsfleth til Brodersby ejer, og hans kreditorer overlod 1722 godset til fru Barta Abel v. Høcken, der 1724 solgte det til provst i Åbenrå Christian Gottlieb Koch († 1736), hvorefter enken Ida Koch og sønnen justitsråd Christoph Trogillus Koch havde det. Sidstn. solgte det 1754 for 16,500 rdl. c. til grevinde Anna Sophie Schack på Gram. Skovgård blev af Henning v. Wohnsfleth opret. som avlsgård under Nybøl ved nedlæggelse af 2 gde i Skovkrog. I 1720erne og 30erne var den bortforpagtet til Anders Bennetsen, fra 1738 til Peter Lorentzen Färber.

Nybøl har en ualmindelig smuk beliggenhed, ensomt ud til Gram å omgivet af plantager. Hovedbygningen befandtes 1724 i »miserabel tilstand«; det nuv., fine, lille, hvidkalkede, grundmurede bygningsværk, der har halvt afvalmet stråtag m. lav, gennemgående trekantsfronton, er vistnok opført kort efter enkegrevinde Anna Sophie Schacks erhvervelse af ejendommen 1754. Det ret dybe hus viser sig mod gården i én, mod haven i to etager; det er delvis bygget af ældre materialer, vistnok bl.a. fra Skt. Tøgers kirke, og omgives af et brolagt fortov. Ved v.gavlen er en gl., ottekantet, stråtækt hestegang af bindingsværk.

Billeslund er oprettet som forpagtergård under Gram 1799 i forb. m. udskiftningen af skovfællesskabet. Den nuv., enkle, hvidpudsede, grundmurede hovedbygning, der har kampestenssokkel og kvist, er opført s.å., men er siden omb.

I Gram teglværks glimmerler, en havaflejring fra tertiærtidens sidste del, findes rester af snegle, muslinger, skildpadder, krebs, hval- og sælknogler, tænder og knogler af kæmpehajer m.m.

Ved Holt i V. Lindet omtaler traditionen en kgd.; der skal være fundet munkesten på stedet.

På gden Friskmark er indmuret en tavle m. indskr.: »Sine labore nihil. Anders Lauridsen Frisch (1764–1801) lod dette af nye opbygge og kalde Frischmark. Voluntas perficit opus«.

Den Nordslesvigske Landboforening, den ældste i landet, blev stiftet i Gram 1844.

Genforeningssten er rejst i Gram (foran Slotskroen), Kastrup, Tiset og Enderupskov.

Af mindesten er der i Gram rejst en for Johan Zerlang, præst i Gram 1899–1924, i Tiset plantage sten for Peter Chr. Koch, stifteren af »Dannevirke«, og Hans Tjellesen Schmidt, den første sønderjy. frivillige i 1864.

I so. har der været to hellige kilder: Helligvand vnv.f. Enderupskov kirkebakke og en ved Jenning ved den gl. landevej fra Gram by til Kastrup (Schmidt.DH. 156).

Demstrup, arbejderboliger ved Gram Teglværk, er vistnok opr. navn på en forsv. landsby. Også Nybøl (1518 Nybellmarck) var opr. en landsby.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Gram og Nybøl godsøvrighedsdistr., fra 1889 udgjorde det sa. m. Brændstrup og Fole so. Gram amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Gram godsdistr., Enderupskov (m. Årup, Åskov og Gelsbro), Gramby (m. Jenning og Skjoldager), Kastrup, Tiset og V. Lindet. Gelstoft i Tiset kom. overførtes 1903 til Højrup kom. (H. so., Hviding hrd.).

Personregisterdistr.: Til 1920 ét distr., derefter delt i Gram I og Gram II (Tiset og Enderupskov).

Gram birketing. De slesvigske og holstenske adelige havde fået jurisdiktionsret over deres bønder ved det store privilegium af 1524. Det var ikke alle steder, denne blev udnyttet. Som regel fandtes den ikke på de godser, hvis undersåtter ikke var livegne. Nu er det uden for al tvivl, at gl.grammerne i hvert fald trælbønderne el. hovbønderne, har været livegne. Der er da også forsk., der tyder på, at godsejeren på Gram har haft en vis jurisdiktionsret i 1600t. Et regulært birketing – men kun for gl.grammerne – blev dog først opret. 1712. Birketingets retmæssighed blev bestridt af amtmanden og overretten – og sikkert m. rette. Grev Schack tilbød at betale kongen 3000 rdl., hvis dennes reluitionsret for nygrammerne blev ophævet og greven fik birkerettighed for både gl.grammer og nygrammer. Denne bevilling blev givet 4/1 1718. Birkedommernes el. justitiarernes bestalling skulle dog konfirmeres af kongen. Birketinget blev holdt på Gram. Herunder hørte gods i Gram, Fole, Nustrup, Sdr. Hygum, Rødding og Øster Lindet so.

Nybøl birketing. Også Nybøl gods havde et særl. birketing. Hvornår dette er oprettet, vides ikke. Hertil hørte kun ejendomme i Gram so.

Da den adelige jurisdiktion blev ophævet ved patent af 3/6 1853, blev Gram og Nybøl godser s. 344 lagt under Frøs og Kalvslund hrdr. Der blev dog stadig ført særl. skyld- og panteprotokoller for de to godser.

Litt.: 143–45. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjyske landsdele. 1944. 55 f. F. S. Grove Stephensen. Var det indledningen på birketinget på Gram?, SdjyAarb. 1963. 58–63.

Gram so. lå opr. i Gram hrd. 1599 var der i so. 8 hele selvejergde, 5 hele og 7 halve fæstegde under Haderslev a. 10 halvgde hørte under Nybøl, 6 helgde og 21 halvgde under Gram. Til Gelsbro og »Mosmand« hørte ringe, ikke lodskiftet jord, som var taget fra de andre og lagt under Nybøl. Ribe kapitel havde 1 helgd. og en ejd. på 1 otting i Enderupskov samt 2 halvgde i Tiset. 8/7 1665 fik Erik Krag til Bramminge af kongen skøde på 1 gd. og 1 hus i Tiset og 1 gd. i Enderupskov af Ribe kapitels gods. Dette gods må kort efter være afstået til Schack’erne på Schackenborg. I matr. 1688 havde dette gods 1 gd. i Tiset og 1 bol i Enderupskov. 1787 var der 4 gde og 2 huse i Tiset og 1 gd. i Enderupskov, som hørte under Schackenborg. De var tingpligtige under Lustrup birk, fra 1812 Riberhus birk.

Ved den store erhvervelse i 1664 af kgl. gods, som havde hørt under Haderslev a., kom næsten hele sognet til at høre under Gram og Nybøl godser. Foruden Schackenborg-gdene var der kun nogle få ejendomme i Årup, som ikke var underlagt disse godser. O. 1710 havde kronen her 1 hel fæstegd. og 2 halve fæstegde. De hørte under Gram hrd. og Haderslev a. O. 1840 var der 3 gde i Årup samt gden Gelstoft, som tilhørte kongen og var tingpligtig under Gram hrd.

Til Gram gods og birk hørte 1761 flg. gods i Gram so.: i Gram by 2 halvgde og 2 kvartgde gl.gram-fribønder og 3 halvgde gl.gram-trælbønder, i Skjoldager 3 halvgde og 2 kvartgde nygram-fribønder, i Kastrup 1 helgd., 2 trekvartgde, 7 halvgde og 1 kvartgd. nygram-fribønder, 5 halvgde gl.gram-fribønder, 12 halvgde gl.gram-trælbønder, i Tiset 6 trediedelsgde og 4 kvartgde nygram-fribønder, 1 helgd. og 1 halvgd. gl.gram-fribønder og 10 gl.gramtrælbønder, i V. Lindet 3 halvgde nygram-fribønder, 2 halvgde gl.gram-fribønder, 11 halvgde gl.gram-trælbønder. Hertil kommer 2 huse i Gram by og 70 landbol af vidt forsk. størrelse. Til Nybøl gods og birk hørte 1761: Gelsbro: 1 trekvartgd., Åskov: 1 halvgd., Tiset: 4 gde på 1 1/4 otting hver, Enderupskov: 8 halvgde og 10 kvartgde. Hertil 13 landbol og 4 jordløse huse samt huset Skovgd. O. 1825 havde Gram gods i so. 63 gde, 43 gdparceller, 9 steder el. parceller, 2 parceller fra hovedgden og 68 kåd. De var ansat til 3320 skattetdr., selve hovedgden til 351 skattetdr. Til Nybøl gods og birk hørte o. 1825 20 gde, 8 pgdparceller, 4 parceller fra hovedgden, 1 ml., 1 parcellist og 18 kådnere. De var ansat til 757 skattetdr., hvori hovedgden er medregnet. På de to godser samt de haderslevske ejendomme var udsæden o. 1825 på i alt: 598 tdr. rug, 724 tdr. havre og 265 tdr. havre. Kreaturholdet var: 903 malkekøer, 623 ungkreaturer, 324 heste, 744 får og 227 svin (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 353 da., 7 ty.; 1884: 223 da., 16 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 1479 da., 72 ty. (tilrejsende 422 da., 53 ty.).

Ved flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 786 da., 4 ty., 66 S.; 11/4 1924: 709 da., 8 ty., 118 S.; 2/12 1926: 776 da., 16 ty., 159 S.; 24/4 1929: 747 da., 12 ty., 216 S.; 16/11 1932: 805 da., 10 ty., 263 S.; 22/10 1935: 818 da., 11 ty., 351 S.; 3/4 1939: 1418 da., 26 ty.; 28/10 1947: 1569 da., 5 ty.; 5/9 1950: 1515 da., 2 ty.; 22/9 1953: 1591 da., 9 ty.; 14/5 1957: 1678 da., 6 ty.; 15/11 1960: 1766 da., 11 ty.; 22/9 1964: 1890 da., 8 ty.

På en banke 550 m nv.f. Gram slot, n.f. Gram å skal det ældste Gram have ligget, og i den vestl. udkant af storskoven er rejst en mindestøtte på den plads, hvor et sen. Gram skal have ligget. Ingen af stederne ses tydelige spor af middelald. anlæg, men på en højtliggende mark sø.f. mindestøtten er pløjejorden fyldt m. teglbrokker og andre spor af en nedrevet bygn.

Ved ø.bredden af Gels å, på Lykkesgårds mark v.f. Tiset ligger et voldsted, Lykkesholm. Ved gravning af voldgrave er afdelt en 25 × 15 m stor hovedbanke og s. derfor en ca. 10 × 12 m stor, lidt lavere banke, hvortil nu en lav dæmning fører over voldgraven. Spor af bygninger ses ikke.

Ved de af Nationalmuseet 1931 foretagne undersøgelser af Skt. Thøgers kirketomt, Enderupskov, fandtes 5 mønter fra Erik Menveds og Christopher II.s kongetid, samt en skilling fra Bergen 1530 og 3 sammensmeltede møntklumper (Num.For.Mbl. XIII. 113).

Ved arbejder i Gram kirkes kor fandtes 1962 33 mønter, hvoraf 14 danske fra Erik Klipping til Chr. X (Nord.Num.Årsskr. 1963. 193).

Skove: Betydelige arealer indtages af de under Gram og Nybøl Godser A/S hørende skove, nemlig Storskoven, ca. 470 ha, Lunden, ca. 50 ha, Sønderskoven, ca. 30 ha, og Gram plantage, ca. 250 s. 345 ha, der består af delene Brogårds plantage og Nybølgårds plantage. Gram skovdistr. omfatter endv. de to skove, Skaftkær, 118 ha, og Lysing, 32 ha, i naboso. Fole, jf. s. 348. Arealet, der administreres under skoven, er i alt 965 ha, hvoraf imidlertid kun 855 ha er bevokset (bøg 208 ha, eg 82 ha, andet løvtræ 75 ha, nåletræ 490 ha). Tæt ved slottet ligger Lunden på stærkt kuperet terræn ned mod søen. I øvrigt er terrænet i skovene gennemgående bølgeformet. Jordbunden består oftest af lerblandet sand, varierende fra ler (i Lysing skov) over grusblandet ler (i Storskoven) til lettere jord (i Sønderskoven). Vækstbetingelserne synes i øvrigt gode de fleste steder, især for nåletræ. I Gram plantage er terrænet fladt til bølgeformet. Hedejord af ringe beskaffenhed især i Nybølgårds plantage. Tilplantningen har væsentligst fundet sted i tiden 1880–1910.

Enderup skov, 92 ha, hvoraf bevokset 79 ha, overvejende m. gran, er beg. anlagt som plantage ca. 1915. Den ejes af staten (jordlovsudvalget), som erhvervede ejd. 1946. I årene 1944–49 er tilplantet et areal, Fabr. J. Petersens plantage, på ca. 30 ha, der indgår i en samlet ejd. på ca. 83 ha, hvoraf 34 ha fredet hede, der tilh. A/S Københavns Plantageselskab. Andre, mindre skove og plantager tilh. gde, således til Skjoldagergård 15 ha.

Fredede oldtidsminder: 2 dyssekamre, 1 langhøj og 24 høje, samt et areal m. en høj og 10 tuegrave ved Enderupskov. Det ene dyssekammer, der har dæksten, er flyttet fra sin opr. plads og står nu ml. Skt. Tøgers kirke og landevejen ved Enderupskov. 7 høje ligger i skoven Lunden; to høje ligger på præstegd.s og én på Gramgd.s jord. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, et dyssekammer og 62 høje. – I Billeslund have står en sten m. mange skålgruber. Gravpladser fra ældre romersk jernalder kendes fra Enderupskov, Billeslund og V. Lindet, og en offerplads fra sa. tid fra Kastrup (Hans Neumann i SdjyAarb. 1957. 237–52).

I G. so. fødtes 1669 præsten og legatstifteren Maturin Castensen, 1778 amtmanden Godske v. Krogh, 1780 forstmanden Fr. Ferd. v. Krogh, 1793 el. 94 officeren Jacob Kloppenborg, 1802 gårdejeren H. D. Kloppenborg, 1807 redaktøren P. C. Koch, 1823 undervisningsinspektøren Niels Viberg Müller, 1829 krigsfrivillige Hans Schmidt, 1842 frimenighedspræsten Nis Lycke, 1854 den nationale foregangsmand, gdr. Ludvig Petersen, Gram by, 1856 officeren og geodæten M. J. Sand, 1877 landmanden Helga Sehested.

Litt.: Præsteindberetn. fra 1690–1768 i SdjyAarb. 1913. 117f. Caroline Emilie Andersen. Grams Hist. 1926. H. P. Sørensen. Træk af Gram So.s Hist. 1963. Autzen Jørgensen. Pastor F. C. Clausens optegnelser om Gram so. 1776, SdjyM. 1963. 272–78. Vider. V. 185–200.