(H.-Villerslev kom.) omgives af Hørdum, Villerslev, Visby so., en enklave af Refs hrd. (Heltborg so.), samt Bested og Sønderhå so., hvorfra det skilles ved Hørsted å. Ovesø strækker sig næsten ind til Hassing by. Det temmelig stærkt kuperede terræn kulminerer i Galgehøj med 59 m. Fra s.enden af Ovesø skyder der sig et lavt område med mose og eng mod s. Jorderne er af stærkt vekslende beskaffenhed, mest sandede. Gennem so. går jernbanen Thisted-Struer (Hassing stat.) og en landevej fra hovedvej A 11 (ved Koldby) til Vestervig.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1955: 894 ha. Befolkning 1/10 1955: 358 indb. fordelt på 98 husstande (1801: 189, 1850: 252, 1901: 351, 1930: 390).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. ligger byen: Hassing (*1421 Hasszingh, 1465 Hasengh; u. 1800), stat.by m. kirke, præstegd., skole (opf. 1905, arkt. M. Tandrup, Thisted) m. sognebibl. (opret. 1957; 600 bd.), andelsmejeriet Enighed, kontrolhønseri, jernbanestat., s. 629 posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Hassing Hse. – Gårde: Gisselbækgd. (* 1386 Gisszelbeck) (9,9 tdr. hartk., 84 ha; ejdv. 260, grv. 143).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
H. so., der sa. m. Villerslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønderhå so. So. udgør 5. udskrivningskr., 223. lægd og har sessionssted i Vestervig.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken er en blytækket romansk kvaderstensbygn., bestående af skib og kor på skråkantsokkel, samt mod n. et sen. tilføjet våbenhus. I koret er bev. to romanske vinduer samt på s.siden et lille cirkelrundt spedalskhedsvindue, hvis overligger er prydet m. palmetornamenter, formentlig udført af sa. mester, som virkede ved Sennels kirke (s. 572). Skibets s.dør spores ved en tærskelsten, mens n.døren endnu er i brug. Over v.gavlen sidder en 1896 opf. klokkekam. Våbenhuset er opf. 1901 (arkt. F. Uldall). I det indre, der dækkes af bjælkeloft, er den smalle korbue bev. m. kraftige kragsten af indbyrdes forsk. profilering. På det romanske alterbord af granitkvadre står en udsk. renæssancetavle fra 1598, opbygget i to stokv., fagdelt ved søjler og m. sidevinger, men noget ændret o. 1650; i midtfeltet en moderne kopi efter J. J. Thrane (Kristus på korset); det ældre maleri, sign. I. Giørup 1869, er nu ophængt under orgelpulpituret ved v.væggen. Kalken er skænket 1598 af Jens Laursen i Abildgård. Alterstager 1616. Romansk firkløverfont af granit. Prædikestolen fra beg. af 1600t. har hjørnepilastre og arkadefelter m. malerier, emner fra Jesu historie, fremdraget og rest. 1940; himmel fra 1918. I våbenhuset er indmuret en gravsten over sgpr. Niels Chr. Lomborg, † 1689. – If. sagnet lod de første kristne i Hanherrederne deres døde føre til denne kirke for at få dem begravet i indviet jord, og den nordl. del af kgd., der tidl. skal have været adskilt fra den øvr. ved et lavt dige, kaldes endnu »Hanherredernes kirkegård«.
Jan Steenberg dr. phil.
Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 530–38.
Bolet Hyldgård nævnes 1602 (Hyldgrdt).
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Fredede oldtidsminder: 24 høje, hvori bl. Galgehøj og den anselige Gilbjerghøj. – Sløjfet el. ødelagt: 62 høje, der hovedsagelig lå dels mod n., dels på bakkerne s.f. byen.
Ved Hassing er fundet en svær bronzealders guldarmring.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
S.f. kirken ligger i dalen Troldgabet el. Trolddalen Skt. Thøgers Kilde, fordum en hellig kilde, hvori kræmmerne, der fra Thisted drog til Vestervig marked, plejede at kaste penge for at få held med sig (AarbThisted. 1909. 41–49; 1960, 260. Schmidt. DH. 133).
I so. fødtes 1879 personalhistorikeren Th. Hauch-Fausbøll.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Litt.: AarbThisted. 1915. 48–50 (om degne); 1921. 222–24 (visitatsindberetninger). Henrik Laursen. Hassing Markskel 1523, sst. 1939. 278–82.