Hurup sogn

(H. kom.) omgives af Heltborg, Ydby og Vestervig so. samt Hassing hrd. (Grurup so.). Det temmelig uroligt bakkede terræn når sit højdepunkt i Ashøje v.f. Hurup, Thys højeste punkt (93 m, trig. stat.), hvorfra der er en storslået udsigt over det sydl. Thy og Limfjorden. Ashøje ligger midt i Hjælpensbjerg plantage og benyttes i stor udstrækning til folkefester. Bortset fra dette sted er jordbundsforholdene ganske gode. Gennem so. går jernbanen Thisted-Struer (Hurup stat.) og landevejen Næssund-Vestervig, mens hovedvej A 11 netop berører so.s ø.grænse.

Areal i alt 1955: 1491 ha. Befolkning 1/10 1955: 2452 indb. fordelt på 765 husstande (1801: 299, 1850: 476, 1901: 1084, s. 662 1930: 1799). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 460 levede af landbrug m.v., 852 af håndværk og industri, 346 af handel og omsætning, 171 af transportvirksomhed, 175 af administration og liberale erhverv og 300 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv. Ved bek. af 30/3 1949 overførtes et areal på 59 ha (Revs by) til Hurup so. fra Ydby so.

I so. byerne: Hurup (*1435 Hvrup; u. 1792) stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1950: 2118 indb. fordelt på 679 husstande (1930: 1316); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 109 levede af landbrug m.v., 816 af håndværk og industri, 336 af handel og omsætning, 164 af transportvirksomhed, 172 af administration og liberale erhverv og 289 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1907, udv. 1925 og 1939), privat realskole (opf. 1896), Sydthy Landboskole (opret. 1936 af Thylands landøkonomiske Selskab), teknisk skole (opret. 1901, nuv. bygn. fra 1924), handelsskole (opf. 1933) kom.kontor (opf. 1946), et ældre missionshus (opf. 1905) og et nyt (opf. 1953), politistat., apotek, alderdomshjem (opf. 1936, arkt. J. Foged, 23 pl.) m. sognebibl. (opret. 1901; 5200 bd.), fritidshjem for KFUM (opret. 1953, egen bygn. 1958), vandrehjem (i tekn. skole), kom. lystanlæg, skænket af tidl. kroejer Johs. Nyboe, friluftsscene (på Ashøje), kom. friluftsbad, stadion, markedsplads (et årl. marked), dyrskueplads (et årl. skue), biograf (opf. 1957), hotel, missionshotel, konditori, sommerrestaurant (på Ashøje), Thylands Bank A/S (opret. 1925; 31/12 1959 aktiekapital 1 mill. kr., reserver 2,9 mill. kr., udlån 24,9 mill. kr., indlån 21,1 mill. kr.) og filial af Landbosparekassen, andelsmejeriet Frem (osteri og kaseinproduktion), jernstøberi, trælasthandel, cementvarefabr., maskinsnedkeri og listefabr., savværk, Sydthy Andels Svineslagteri (opret. 1930), skotøjsfabr., maskinfabr., ægpakkeri, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Ettrup (*1395 Ettrup, 1603 Eptrup, Ettrup; u. 1790); Revsbøl; Revs (*1405 Reffs; u. 1798). – Gårde: Revsgd. (*1364 Reffsgaardt) (12,2 tdr. hartk., 57 ha; ejdv. 265, grv. 140); Revs Bisgård (1603 Bisgrdt); Dalgd. (*1496 Dalgaardt); Byshove (1661 Bishov, 1664 Bøshaue); Lodal (1600 Loudall); Højris; Balsby (*1302 Baldzby); Søndergd. (1608 Søndergrdt).

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestervig so. So. udgør 5. udskrivningskr., 227. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Kirken er i sin grundstamme en romansk granitkvaderbygning bestående af apsis, kor og skib. Allr. i middelalderen blev apsiden nedrevet, og samtidig opførtes det sengotiske v.tårn af kvadre og gule munkesten; o. 1850 tilføjedes et våbenhus i s., og 1928 omdannedes og udvidedes kirken (arkt. H. Lønborg-Jensen): koret nedreves og erstattedes af et nyt kor m. apsis, korsarme (romanske pasticher) og tagrytter; n.døren ødelagdes og erstattedes af den ved denne lejlighed ændrede s.dør, og foran n.døren opførtes et våbenhus tillige med et trappehus til tårnet, hvis bue til skibet udvidedes, mens det udvendig berappedes. Den smukke s.dør (nu n.dør) er af »engelsk« type, m. forsænket, halvrundt tympanonfelt over døroverliggerstenen. Ingen opr. vinduer er bevaret (før ombygn. sad korets n.vindue på plads). Tårnrummet har opr. krydshvælv m. halvstensribber og har fået lov at beholde sit gl. v.vindue. Alle bygningsafsnit står hvidkalkede og tækket med bly. I Nat.mus. findes rester af en romansk murrem.

Inventar. Alterbord 1928 m. helgengrav i stor granitrullesten fra middelald. †alterbord; i graven, der dækkes af en sandstensplade, ligger en relikviekapsel af bly. Alterbordspanel o. 1600, m. arkader. Landlig renæssance altertavle fra o. 1600, meget lig Visby, firsøjlet m. vinger og topstykke. Malerier o. 1850, krucifiks flankeret af jomfru Maria og Matthæus (frit efter Raffael og Thorvaldsen) og i topfeltet engel m. alterkalk; rammeværkets ældre farver fremdraget s. 663 1928. Drevne messing alterstager m. snoet skaft o. 1625–50 (som Nørhå). Romansk granitdøbefont, variant af tybo-typen, m. moderne fad. Højgot. korbuekrucifiks, o. 1300, af Sjørring-type, defekt, i Nat.mus. Renæssance prædikestol o. 1625 m. syv (opr. fem) hermeskilte arkadefag, hvori evangelistmalerier af samme som altertavlebillederne. Stolestader 1928 (renæssancepasticher); stole og loft malet 1958. Planke o. 1575–1600 i Thisted Museum. Orgel 1928. Lysekrone 1850 og klokke 1849 (Meilstrup, Randers) skænket af kirkeejeren O. A. Hiardemaal. 1928 konstateredes på kgd. tre romanske grave af kløvede granitflækker.

På kgd. står et stort fragment af en runesten, fundet 1910 i kirkegårdsdiget; indskr., der er af »Efter-Jelling-type«, kan oversættes og suppleres: Thormod, en velbyrdig »dreng«, rejste dette minde efter NN. sin fader (el. broder). (DRun. nr. 150). – På kgd. er begr. landstingsmand Laust Kristensen († 1911). Et ligkapel er opf. 1910. Ny kgd. s.f. den gamle, anlagt 1925.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 675–84.

Revsgård blev 1364 givet til Vestervig kloster, som dog endnu 1431 tilkøbte sig en part i den af væbn. Mogens Villadsen. Sa. m. klosteret udlagdes den (29 tdr. hartk.) 1661 til Jochum Irgens, men 1682 kom den tilbage til kronen og udlagdes til ryttergods. 1696 var den på 21 tdr. hartk.

Laurids Nielsen (slægten Saltensee af Linde) skænkede 1435 en gård i so. til Vestervig kloster.

Skove: Et par km v.f. Hurup by ligger den Det danske Hedeselskab tilhørende Emil Hennings plantage, på i alt 67 ha, hvoraf 45 ha tilplantet med bjergfyr, ædelgran, rødgran og andre nåletræarter samt noget løvtræ. Det kuperede terræn med søer og moser samt en træbevoksning, der er præget af vesterhavsklimaet, giver plantagen en særpræget skønhed. Plantagen er anl. 1906. En mindre del af den ligger i Vestervig so. På Ashøje, 93 m, i Ashøje plantage (12 ha), der ejes af et aktieselskab, er 1912 rejst en mindesten for landstingsmand Laust Kristensen († 1911) med portrætmedaljon af billedhugger Elias Ølsgaard. 1949 er der i nærheden af pavillonen afsløret en granitsten med portrætrelief af politikeren J. Christmas Møller († 1948), udført af billedhugger H. Wienberg Jensen.

Et Skt. Anne Kapel (1580 Cappel, 1633 S. Anne Cappel) har ligget ved grænsen ml. H. og Ydby so., o. 1 km n.f. Ydby kirke. Ved kapellet har ligget en gd. Kappelgård (1612 Kappelgaard) og nogle huse Kappelshuse (1688 Cappelshuuse).

Fredede oldtidsminder: 29 høje, hvoraf flere er anselige: Brunhøj, Grønhøj og en tredie høj ved Revs, og 4 høje under Ettrup, deribl. Ashøje og Eshøj. – Sløjfet el. ødelagt: 46 høje, hovedsagelig i so.s vestl. og nordl. del.

Ved Revs Hedegård er undersøgt en boplads fra ældre romertid.

Om runestenen på kgd. se ovf.

I et anlæg i Hurup er 1920 rejst en mindesten for den lokale foregangsmand, kroejer Johs. Nyboe, med portrætmedaljon af Gyde Petersen. – Ved hovedvej A 11 ca. 200 m s.f. Karensminde-krydset er 1945 af Historisk Samfund for Thisted Amt rejst en mindesten for Ginderup-fundet.

Hurup præstegårds vandmølle nævnes 1555, ikke senere (Aarb Thisted. 1939. 171).

Hurup so. hørte før 1530 til Bodum-Ydby pastorat, kom 1570 på ny under dette, men blev 1784 eget pastorat.

Litt.: Johs. Kappel. Hurup By, i Jyske Byer og deres Mænd. V. 1916. Fr. Orluf. Lidt om Runeskriften og Runestensfundet i Hurup, Aarb Thisted. 1911. 52–68. Sst. 1918. 62–66 og 1922. 309 f. (om degne).