Hvidbjerg vesten Å sogn

(H.-Ørum-Lodbjerg kom.) omgives af Hundborg hrd. (Nørhå so.), Sønderhå, Bested og Ørum so. samt Vesterhavet. Ved ø.grænsen den lange, smalle Ovesø med holmen Madstedborg (5 ha) samt Hvidbjerg å, der danner skel til Bested so. Ved åen ligger det opdyrkede Åkær. Mere end 3/4 af so. er dækket af flyvesand, dels tidl. vandreklitter og dels udstrakte klitheder, og længst i v. et bredt bælte af havklitter, der i Grønbakke hæver sig til 37 m. Ved ø.foden af denne klit ligger den særprægede klitsø Grønbakke Vand, der ligesom de to østligere liggende klitsøer, Bissehule Vand og Næstevand, er underkastet store vandstandssvingninger, med en forsinkelse på knap et år i forhold til nedbøren. I klitområdet ligger flere andre småsøer som Odelvand og Possø. Sidstn. benyttes en del til badning. Til dels gode og lerede landbrugsjorder findes i den sydøstl. del ved Svankær, mens jorderne ved Istrup er af ringere kvalitet. Store arealer er dækket af plantage (Hvidbjerg plantage), bl.a. de tidl. vandreklitter som Alstrup Sande og Lejbakke Sande.

Areal i alt 1955: 4431 ha. Befolkning 1/10 1955: 562 indb. fordelt på 156 husstande (1801: 242, 1850: 457, 1901: 555, 1930: 567).

I so. ligger Hvidbjerg (1346 Hwidbiergh, *1467 Hwidberig S. westen aa; u. 1799) m. kirke, præstegd. og centralskole (opf. 1940, arkt. Iversen, Thisted); Svankær (*1467 Swankier; u. 1799) m. kom.kontor, missionshus (opf. 1906; udv. 1956), forsamlingshus og sportsplads; Istrup (*1418 Jstrup; u. efter 1805); Madsted (*1324 Madstedt); Kjallerup (*1418 Kiellerup, 1664 Kiallerup; u. efter 1805); Lyngby, tidl. fiskerleje med ralleje og raketstat.; Lyngholm Mark; Spajlsgde (1664 Spads, 1688 Sparels, 1844 Spaiels Gaarde); Fruegde (*1443 Frwgardh). – Gårde: s. 638 hovedgd. Lyngholm (*1429 Liunngholm, 1480 Lyngholm, Løngholm) (14,2 tdr. hartk., 176 ha, hvoraf 71 skov; ejdv. 350, grv. 173); Madstedgd.; Lomborggd. (*1418 Liunngbyegaardt, *1467 Longburggord, 1496 Lwmboregordh); Grimmelykke (1664 Grime Løche); Højen (1664 Wed Høy, 1688 Ved Høyen); Overgd. (1602 Offuergrdt).

H. so., der sa. m. Ørum og Lodbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Visby so. So. udgør 5. udskrivningskr., 230. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Den ensomt beliggende kirke består af skib m. våbenhus mod s., kor og apsis. Kernen er en romansk kvaderstensbygn. af ganske anseligt format, omfattende skib, kor og apsis, alle m. skråkantsokkel. I apsis er bev. et cirkelvindue, i koret et opr. n.vindue. Af begge skibets portaler er n.døren tilmuret m. små sten, mens s.døren stadig er i brug bag et i 1800t. bygget våbenhus. Et nyt tårn er planlagt, men endnu ikke opf. På kgd. sø.f. kirken en klokkestabel, hvori en klokke fra o. 1500 (Uldall. 145). Altertavle af lutheransk fløjtype fra slutn. af 1500t. har malede våbenskjolde fra 1621 (Mogens Kaas til Lyngholm); i midtfeltet malet Nadveren, utvivlsomt af Thranernes værksted 1707, men overmalet 1873. Romansk font af den gængse tybotype. Prædikestolen er et billedskærerarb. fra 1639, if. indskr. skænket af ovenn. Mogens Kaas og 1711 stafferet på bekostning af Mouritz Jacobsen Borchorst ved Thøger Thrane. En degnestol står nu i Nationalmuseet. I kirken findes gravsten over sgpr. Jens Pedersen Skibsted, † 1692, og sgpr. Anders Christensen Skive, † 1707, og hustru.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 577–85.

Lyngholm ejedes ved midten af 1300t. af Bo Christiernsøn Høg (slægten med en halv vildbasse i våbnet), derefter formentlig af sønnen Peder H., hvis datter Sofie H., g. m. Niels Eriksen Banner til Skarregård, var moder til Eskild Nielsen Høg (Banner) († 1492 el. 93), der allr. 1429 ejede L. Hans søn Mikkel Høg solgte den 1505 til sin fætter, rigsråd Niels Pedersen Høg til Eskær († 1524), hvis datter Helvig ægtede Jep Friis († 1547), under hvem gården blev afbrændt af Thisted-borgere i Grevens Fejde. Hans datter Kirsten Friis til L. († 1565) var første gang g. m. Holger Rosenkrantz (falden i slaget ved Svenstrup 1534) og anden gang med Gabriel Gyldenstierne († 1555). (1568 udgjorde bøndergodset 13 gårde, 11 bol og 13 huse). Sidstn.s søstersøn Anders Banner († 1583) var gdens næste ejer, men hans søn Otto B. solgte den 1607 til Mogens Kaas (af slægten med en sparre i våbnet). Gård og bøndergods takseredes 1638 til 174 tdr. hartk. Under svenskernes indfald måtte Mogens Kaas 1644 flygte fra gården, der blev plyndret. Efter hans død 1652 kom L. til hans broder, der også hed Mogens K., men han solgte den (40 tdr. hartk.) 1653–54 til sin brodersøn Enevold Kaas, som endnu 1695 boede her. Hans søn kornet Palle K. († 1699) skrev sig også til L., hvoraf han dog nok kun ejede halvparten, for 1700 skødede hans svoger Jørgen Christensen Lægaard i Hals sin fjerdepart af L. (6 tdr. hartk.) og lidt gods til sin svoger Hans Axel Pors til Momtoft. Denne har antagelig solgt sin del af L. til Palle Kaas’ enke Magdalene Sophie Kaas (af Slægten Mur-K.) († 1707). L. kom så til hendes datter af første ægteskab Maren Knudsdatter Holck († 1704), der var g. m. kapt. Johan Georg Schmidt († 1728). Han var fra 1712 g. m. Anne Cathrine Hartvigsdatter Kaas (slægten Mur-K.), efter hvis død 1744 den arvedes af svigersønnen Hans Elias van der Weyde. Han solgte 1753 L. (21 og 28 tdr. hartk.) ved auktion for 6125 rdl. til kbmd. i Thisted Peter Olesen Obel († 1794), der 1766, atter ved auktion, solgte den (som han havde forøget med Hvidbjerg tiende på 20 tdr. hartk.) for 13.760 rdl. til major Jørgen Ring († 1790). Derefter blev L. (21, 52 og 31 tdr. hartk.) købt på auktion 1791 for 17.200 rdl. af landsdommer Henrik Johan Leth († 1845), der var g. m. forrige ejers datter Ingeborg Andriette Ring. Leth solgte den (19 tdr. hartk. og tiender 20 tdr.) ved auktion 1794 for 9700 rdl. til forp. Hans Hansen fra Vestervig Kloster, der udparcellerede en del af gden 1794 og 1822. Han døde 1823, og 1826 solgte hans arvinger L. hovedparcel (12 tdr. hartk.) til Søren Jessen fra Harboør († 1860), hvorefter hans søn Jes J. ejede L. (14 tdr. hartk.), som hans enke 1871 solgte for 46.200 rdl. til kreaturhandler Niels Buch, der 1874 afhændede den til forv. Mads Thorup fra Blistrup. Han solgte den 1882 for 110.000 kr. til Anders Tøfting Skibsted († 1892), hvis enke Mathilde S. solgte den 1909 for 100.000 kr. til Andreas Th. Ifversen, der 1954 overdrog den til sine to sønner T. og T. Ifversen.

Litt.: P. L. Hald i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 408–12. Danske voldsteder. Tisted a. 1957. 187–98.

Lige ø.f. Lyngholm, ml. denne og Hvidbjerg Aa ligger paa en naturlig isoleret Højning det græsklædte Lyngholm Voldsted, bestaaende af en lav kvadratisk Midterbanke, omkr. 40 × 40 m omgivet af en Grav og i Ø., S. og V. af en Vold. Mod N. har der ingen Vold været, men Anlægget har aabnet sig ud mod Ladegaarden. Adgang til Borgen har været fra V., i en Bue mod Nø. ind over Ladegaardspladsen og derfra over den nordre Grav. En Dæmning i Engen angiver nu Vejens Forløb. Dæmningen har dog mul. afløst en Plankebro. Borganlægget kan karakteriseres som en Herregaardsplads, og indtil Flytningen af Gaarden til dens nuv. Pladspaabegyndtes 1836, laa endnu paa Banken en trefløjet Hovedbygning, hvis Alder ikke kendes, men som i sin Grundform meget vel kan være middelalderlig. Paa Ladegaardspladsen laa ligeledes en trefløjet Avlsgaard.

Voldstedet er nu ret udpløjet. Efter Flytningen af Hovedbygningen byggedes midt paa Banken en Mølle, som blev nedbrudt i 1880erne. I dens Fundament, som nu dominerer Voldstedet, rejstes 1933 en Mindesten for den dav. Ejer, Proprietær Ifversens afdøde Hustru.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted a. 1957. 187–98.

Peder Høeg (af slægten Banner), der var dattersøn af Per Høg til Tandrup ejede 1475 en del gods i so., som hans forfædre havde ejet før ham.

Madstedgård nævnes allr. 1324, da bisp Esger af Århus udstedte et brev på Hugholm i Madsted. 1429 havde Eskild Nielsen (Høeg, af slægten Banner) M. i pant af provsten i Vestervig, der imidlertid selv 1435 havde den i pant af Mogens Villadsen. If. en vidisse fra 1493 fik nævnte Eskild Nielsen til Lyngholm skøde på Madsted, Madstedholm, Hogholm og en holm, Borre, i Ovesø, af klosteret. (Danske voldsteder. Tisted a. 189–206).

Paa den nordl. Ende af en Holm i Ovesø ligger Madstedborg Voldsted. En 155 m lang lav, let krummet Vold afskærer en ca. 13.500 m² stor næsten plan Borgplads paa den nordl. Ende af Holmen. Der er ikke nogen egl. Grav uden for Volden, kun nogle uregelmæssige Fordybninger, hvorfra Fylden til Volden synes at være taget. En mindre arkæologiske Undersøgelse 1952 (ved Dr. Vilh. la Cour) afslørede ikke Spor af Bebyggelse inde paa Borgpladsen, ligesom det ved et Snit gennem Volden konstateredes, at denne næppe opr. har været meget højere end nu. Der blev heller ikke fundet Spor af, at Volden har været forstærket med Palisader el. lign. Anlægget er næppe blevet fuldført; det omtales ikke i historiske Kilder og maa betragtes som en forhistorisk Tilflugtsborg.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted a. 1957. 199–206.

Lomborggård, der 1467 tilhørte Eskild Nielsen (Høeg, af slægten Banner) til Lyngholm, blev 1496 af hans søn Niels Eskildsen solgt til broderen Mikkel Eskildsen (der dog allr. 1495 skriver sig til L.). Niels Eskildsen gjorde imidlertid indførsel i L. 1502.

Vestervig kloster erhvervede 1396 Hvidbjerg mølle og en gård Møllegård af en vis Oluf Olufsen.

Fruegård i Hvidbjerg blev 1443 tilskiftet Eskild Nielsen (Høeg, af slægten Banner).

1346 skødede ridder Niels Jensen Pusels arvinger, kannik i Ribe Peder Nielsen Pusel, Jens Nielsen, Peder Bagge og Thomas Nielsen) alt deres gods i so. til Esge Frost (af slægten Bild). Godset var tidl. af Niels Jensen Pusel skødet til Niels Pedersen Mundjyde, men ved rettertingsdom vundet tilbage fra dennes arvinger.

Skove: Et betydeligt areal, 1396 ha, dækkes af Hvidbjerg Klitplantage, der hører under statens klitvæsen. Træartsfordelingen er flg.: bøg 5 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 5 ha, rødgran m.v. 136 ha, bjergfyr 759 ha, lærk og douglasgran 4 ha og fyr i øvrigt 90 ha. Mod ø. ret god hedebund, ellers middelgod klitbund. Plantagen er anl. 1892. Nyt areal er indtaget 1920. So. har tidligt (allr. i 1400t.) været hærget af sandflugt.

N.f. Hvidbjerg (ved Alstrup Sande) lå en landsby Alstrup (*1455 Allstrup), der tilsandede i slutn. af 1600t. I et dokument fra 1467 hævder hr. Eskil Nielsen til Lyngholm besiddelsen af en del gods i so., deribl. nogle sen. forsv. gde: Dwle n.f. Hvidbjerg kirke, endnu nævnt i 1700t. (navnet endnu bev. i Dule bakker), Kergord, Horngord, Skarnhaue el. Skarnpuss og Trolburg, sen. navn på areal v.f. Svankær.

Fredede oldtidsminder: 28 høje, deribl. den anselige Smedhøj ved Svankær. – Sløjfet el. ødelagt: 42 høje.

Hvidbjerg vandmølle nævnes 1396; den var øde 1688 (Aarb Thisted. 1940. 295f.).

Litt.: Aarb Thisted. 1918. 53–57 (om degne); 1921. 229–30 (visitatsindberetninger); 1929. 457–59 (indskrifter); 1942. 191 f. og 1950. 91 f. (om strid om kirkestole). A. Kristensen. Fra Besættelsestiden i Hvidbjerg-Ørum-Lodbjerg, sst. 1952. 293–97.