Købelev sogn

(K. kom.) omgives af Vindeby, Herredskirke og Sandby so. samt Langelandsbæltet. Den ganske jævne moræneflade når ved Skovbølle til 13 m (trig. stat.) og sænker sig gradvis mod kysten, der de fleste steder er beskyttet ved diger forsynet med sluser til sikring af den kunstige afvanding, således bl.a. ved Marrebæks Rendes munding i bunden af Onsevig. På de lerede jorder præges bebyggelsesbilledet af spredtliggende storgårde. Mod n. en række småskove (Købelev skov, Roløkke skov). Gennem so. går jernbanen Nakskov-Kragenæs (Købelev stat.).

Areal i alt 1950: 2538 ha. Befolkning 7/11 1950: 1138 indb. fordelt på 325 husstande. (1801: 793, 1850: 978, 1901: 1158, 1930: 1344). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 840 levede af landbrug m.v., 127 af håndværk og industri, 34 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv og 75 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Købelev (*1231 Kæpælef, 1481 Købeløff; u. før 1805) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1859, udv. 1923) m. sognebibl. (opret. 1945, 1100 bd.), missionshus (opf. 1916, arkt. H. C. Glahn), Baptistsamfundets missionshus (opf. 1920), alderdomshjem (opf. 1928, arkt. H. C. Glahn, 18 pl.) m. kom.kontor, sportsplads (anl. 1938, udv. 1953), andelsmejeri, vandværk, jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central; Roløkke (1451 Rolykkæ; u. 1791) m. andelsfryseri (anl. 1948); Skovbølle (1507 Skouffbølle; u. før 1805) m. ml. og andelsfryseri (anl. 1951); Vesterbo (*1379 Westherbo; u. 1792) m. skole (opf. 1907). – Saml. af gde og hse: Østerballe (1481 Østherbally); Jesby; Torslunde; Magelunde, en del i Sandby so.; Sladderhøj; Købelevhede; Købelevskov; Ellebanke; Gammelkær. – Gårde: Nøjsomhed (44,7 tdr. hartk., 220 ha; ejdsk. 635, grv. 428); Lille Købelevgd. (1451 Lille Købæløff; 34,6 tdr. hartk., 144 ha, hvoraf 6 skov; ejdsk. 490, grv. 302); Skelstrupgd. m. Skovgd., (i alt 45,6 tdr. hartk., 241 ha, hvoraf 4 skov; ejdsk. 756, grv. 494, heraf under hovedgd.; 35,5 tdr. hartk., 187 ha; ejdsk. 586, grv. 387); Glostrup (*1484 Glostrup; 29 tdr. hartk., 117 ha, hvoraf 10 skov; ejdsk. 362, grv. 246); Mariebjerg (36,2 tdr. hartk., 153 ha, hvoraf 17 skov; ejdsk. 517, grv. 302); Købelevgd. (23,6 tdr. hartk., 90 ha; ejdsk. 318, grv. 195); Roløkkegd. (34,5 tdr. hartk., 134 ha, hvoraf 5 skov; ejdsk. 480, grv. 288); Svenstrupgd. (12,1 tdr. hartk., 65 ha; ejdsk. 182, grv. 126); Marthasminde (12,9 tdr. hartk., 54 ha; ejdsk. 177, grv. 113); Skovbøllegd. (18,5 tdr. hartk., 97 ha; ejdsk. 300, grv. 204); Magelundegd. (14,9 tdr. hartk., 76 ha; ejdsk. 270, grv. 166); Georgsdal (15,2 tdr. hartk., 61 ha; ejdsk. 213, grv. 130); Vesterbogd.; Katrinedal; Nielstrup (18,5 tdr. hartk., 81 ha; ejdsk. 256, grv. 180); Skovgd.; Østerballegd.

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Branderslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 270. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Kirken, viet Skt. Nikolaus, står i blank mur af røde teglsten og har tårn i v., skib og kor m flad altervæg. Den anselige bygnings kerne, bestående af skib og kor, er fra senromansk tid i den pyntelige loll.-falsterske teglstensstil. Bedst bev. er korets elegante ø.gavl, der har tre rundbuede vinduer, nu tilmurede, men synlige som nicher i det ydre, alle forsynet m. en slank rundstav fra soklen til underkanten af karmen i vinduets akse. Under gavlens zigzagmurede trekantfelt løber en rudefrise i højt relief. I ny tid er alle skibets vinduer omdannet og forstørret. Spor af de tilmurede s.- og n.døre kan endnu ses. Den romanske v.gavl står som indervæg i det sen. tilbyggede tårn. Et sengotisk våbenhus foran s.døren er nedrevet 1865. Indgangen er nu i v.siden af tårnet, hvis stjernehvælvede rum, der åbner sig mod skibet m. en spidsbuet arkade, tjener som våbenhus. I gotisk tid fik koret en ottedelt hvælving. Skibets tre fag stjernehvælv samt det store v.tårn er opf. i sengotisk tid. Tårnets øvre stokv. m. glatte kamme og blændingsprydelser stammer fra kirkens hovedistandsættelse 1883. – Altertavlen er et maleri (nadveren) af Eckersberg fra 1841, i samtidig ramme. Døbefonten er romansk af gotlandsk kalksten; på foden er udhugget to hoveder samt en vædder og en løve (Mackeprang. D. 382); sydty. dåbsfad fra o. 1575. Prædikestolen, anbragt ved n.væggen, er fra sa. værksted som Stokkemarkestolen (s. 749); i felterne er udsk. evangelistfigurer omgivet af kvindelige hermer. Stolestaderne er fra 1841 m. anvendelse af ældre gavle fra 1646. En lysekrone i skibet fra beg. af 1600t. er if. indskr. skænket til kirken 1697. I tårnet to klokker, fra 1607 (anskaffet til kirken 1838) og fra 1754 (Fr. Holtzmann). Kirken har to epitafier: s. 765 1) over sgpr. Povel Danchel, † 1668, m. hustru og 12 børn, et gruppebillede omgivet af snitværk i Henrik Werners maner (opsat 1657), 2) over Anna Ingeborg Paasche til Frederiksdal, † 1794, en hvid marmortavle m. indfatn. af no. marmor (i tårnrummet). Desuden findes i kirken to nyere portrætmalerier: 1) af stiftsprovst Fr. Helveg, † 1901, sgpr. her fra 1867, sign. Axel Hou 1893, 2) af provst J. A. P. Thorlacius, † 1942, sgpr. her 1909–30, udf. af Axel Hou 1931. I tårnrummet findes yderligere 7 gravsten: 1) over sgpr. Peter Hansen, † 1631, 2) over dennes 4 børn, alle døde 1620, 3) over Anne, Henrik Staalhofsdatter, † 1652, 4) over Otte Jensen Kuld, † 1677, 5) uden navn, fra 1600t., 6) over sgpr. Jacob Pedersen Top, † 1706, og 7) over sognefoged Povel Andersøn, † 1727. På kgd. er der 1894 afsløret en mindetavle over biskop Rasmus Møllers to hustruer, Bodil Maria Thaulow (moder til digteren Poul Martin Møller) og Johanna Dorothea Borchsenius (første gang g.m. sgpr. H. C. Winther og moder til digteren Chr. Winther).

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 498–514.

På kgd. er begr. L. Børresen, † 1867, sgpr. her fra 1854, og stiftsprovst Fr. Helveg, † 1901. Mindesten rejst 1953 for Cathrine Ernst, † 1885, Chr. Winthers ungdomsveninde (jf. Nic. Bøgh. Chr. Winther. I. 1893. 237–38, 252–54).

Nøjsomhed er opret. 1784 af Chr. Fr. baron Knuth († 1801), som d.å. afstod Frederiksdal til sønnen Adam Christopher baron Knuth († 1844), men beholdt en parcel på 16 tdr. hartk., som han sen. udvidede til ca. 31 tdr., og hvorpå han opførte gden med det beskedne navn. 1798 solgte han den for 10.400 rdl. til Jens Guldborg († 1810), der fulgtes af sønnen Hans Guldborg († 1853), som udvidede den til ca. 43 tdr. hartk. Han døde ugift, og N. overgik til brodersønnen Max Guldborg, der 1858 solgte den til Niels Haj Friis († 1888), som opførte det nuv. stuehus og 1878 solgte gden for 350.000 kr. til forv. Valdemar Smith. Denne måtte i slutn. af 1880erne overdrage den til Friis’ enke som brugeligt pant. Hun solgte 1902 N. til Carl Aage Schultz, som 1914 solgte den for 519.482 kr. til Niels Chr. Petersen, der 1924 solgte den for 800.000 kr. til V. Erhard-Frederiksen († 1932). 1933 overtoges den atter af N. C. Petersen, der 1936 for 458.000 kr. solgte den til den nuv. ejer Svend Rasmussen.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 48–49. DLandbr. IV. 1932. 68–70.

Lille Købelevgård er opstået af landsbyen Lille Købelev, som if. 1688-matr. bestod af 4 gde. 1788 havde gden godt 13 tdr. hartk. og ejedes af Niels Hansen Friis († 1804), i hvis slægt den forblev til 1889, da den – imidlertid vokset til 40 tdr. hartk. – af landbrugskand. Chr. L. Tuxen Friis solgtes for 210.000 kr. til chokoladefabr., konsul Christoph Cloëtta († 1897), der ved købekontrakt 1891 overdrog den for 235.000 kr. til A. E. M. Petersen Galsgaard († 1940), hvis søn P. C. Galsgaard er den nuv. ejer.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 126–28. DLandbr. IV. 1932. 61–62.

Hovedbygn. er efter en brand 1913 opf. i eet stokv. med tårn.

På en parcel af Asserstrup oprettede Simon Andersen Dons († 1828) 1796 Mariebjerg, som han beholdt, da han 1797 solgte A. 1803 solgte han M. (26 tdr. hartk.) for 15.000 rdl. til Niels Thorsen, hvis enke, Juliane Malene, f. Barchhausen 1819 solgte den for 17.900 rdl. til sønnen Peder Jessen, som 1829 solgte den for 23.000 rdl. til fætteren Peder Jessen Guldborg. Denne solgte 1838 M. for 33.500 rdl. til cand. phil. Carl Chr. Jørgensen, som forøgede den til 35 1/2 td. hartk. og 1878 solgte den for 230.000 kr. til løjtn. Ingomar Johan Nikolaj Theodor Ammitzbøll († 1886). Hans enke, Armgard Ammitzbøll, f. Nyholm solgte 1888 M. for 180.000 kr. til Vald. Rønne-Lotz, som 1910 solgte den til Rasmus Christensen Ziersen († 1912), efter hvis død den overtoges for 290.000 kr. af svigersønnen Jens Zacho, som 1931 måtte afstå den ved tvangsauktion til Lollands Handels- og Landbrugsbank. Nuv. ejer er G. Brünniche, der købte den 1933 for 340.000 kr.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 128–29. DLandbr. IV. 1932. 64–65.

I Roløkke har i middelalderen ligget en adelsgd., som 1472 ejedes af væbn. Mads Thomessøn. 1487–89 nævnes hertil Herman Pors († tidligst 1501), 1494–1507 Christopher Ivenssøn (Oldeland), hvis brodersønnedatter Anne Hansdatter Oldeland († 1602) sen. ejede den. – Den nuv. Roløkkegård har ingen forb. med ovenn. adelsgd., men er opstået ved sammenkøb af gde 1798–1820 af Niels Ernst († 1849), som ved deklaration af 1824 gav gden dens navn. s. 766 1850 fik sgpr. i Sdr. Jernløse Jørgen Ernst († 1870) af medarvingerne skøde på R. Han overdrog den 1868 til sønnen cand. phil. Jørgen Ernst († 1870), hvis enke, Marie Ernst, f. Maag († 1880) 1871 solgte gden for 70.000 rdl. til forv., landbrugskand. Harald Ludvig Bay. 1910 overtoges den af sønnen løjtn. Wilhelm Smidt Bay. Nuv. ejer T. Juul Larsen, der købte gden 1943 for 607.000 kr.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 145–48. DLandbr. IV. 1932. 70–71.

Levninger af en herregd. skal tidl. have været at spore på el. ved »Thuleshøj« ved Roløkke.

Glostrup tilhørte 1484 væbn. Hans Pedersen. 1599 nævnes tingfoged ved Nørre hrd.s ting Jens Kuld i G. Sen. tilhørte G. Otto Qvitzow († 1654), som nævnes hertil fra 1651. Derpå ejedes G. af krigskomm. Erik Rosenkrantz († 1681), som bortfæstede den til Niels »Staephensen« (en egebjælke på G. bærer årst. 1658 og Niels Staephensen og hustru Elisabeth Zachariædatters navne), som inden 1664 blev ejer af den. 1688 hørte den under Halstedkloster og beboedes af herredsfoged Niels Stephensen (ovenn. ?). 1789 ejedes G. (godt 9 tdr. hartk.) af Peder Jessen, 1801 af Niels Thorsen, som 1805 solgte den til svogeren Mads Guldborg († 1830), der 1807 opf. en ny hovedbygn. – Hans enke, Sofie, f. Barchhausen solgte den 1841 (nu 31 tdr. hartk.) for 36.000 rdl. til politikeren C. P. Fr. Drejer († 1871), som 1870 solgte den til Alfred Hansen († 1891). Hans enke solgte 1891 G. for 180.000 kr. til Fr. Rønne-Lotz, som 1906 afhændede den til broderen Vald. Rønne-Lotz, der 1910 solgte G. til Chr. Bramsen. Han solgte den 1923 til P. Chr. Galsgaard, der 1953 solgte den til C. Vang Petersen for 695.000 kr.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 122–26. DLandbr. IV. 1932. 56–57.

Skelstrupgård ejedes fra 1800 af Chr. Fr. Gotfredsen († 1805), hvis enke, Ane Margrethe Brun († 1834) 1827 overdrog den til sønnen Mads Mortensen Friderichsen († 1871), som forøgede den fra 10 til 33 tdr. hartk. og 1867 for 67.000 rdl. overlod den til sønnen Peter Gottfred Friderichsen, som yderligere forøgede den. 1911 overdrog hans enke den til sønnen M. A. J. Frederiksen. Nuv. ejer V. Rasmussen.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 139–40. DLandbr. IV. 1932. 71–72.

Sydl. i so., ved den nuv. gd. Mariebjerg, lå landsbyen Tjæreby (*1484 Thierebye, 1682 Tierebyegaarde, 4 gde), som Christopher Steensen 1647 fik tilladelse til at nedrive og lægge under Asserstrup. – 1682 nævnes gårdene Duegd. (i Østerballe), Skoninggd. el. Kroggd. og Kruszegd. (i Skovbølle), Brendegd., Kiøbmandgd. og Skudegd. (i Vesterbo) samt Vrågd. (i Roløkke). – Gårdene Nielstrup, Svenstrupgd. og Skelstrupgd. er først opstået ved udflytning fra landsbyerne i 1780erne og sen., ikke af gl. landsbyer.

Skove: Mod n. lidt skov: Købelev skov og Roløkke skov. Ofte er bevoksningen af ringe kvalitet (kratagtig). Skovene tilhører forsk. gårde i sognet.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men der har været 7 høje, hvoraf Lange Stenhøj ved Svenstrup, Spidse Stenhøj ved Roløkke og mul. een til antagelig har været stengrave.

Mindesmærke rejst 1930 i Skovbølle for herredsfoged Otto Jensen Kuld, † 1677, der udmærkede sig under Nakskovs belejring 1659.

Sen. biskop Rasmus Møller var sgpr. i K. 1802–31 (jf. Birger Isaksen. Biskop Rasmus Møller og Købelev, AarbLollF. 1952–54. 63–74). Hans søn forf. Poul Martin Møller og hans 2. hustrus søn, forf. Chr. Winther tilbragte en del af deres barndom og ungdom i K. præstegd. (opf. 1760, står endnu), hvor Chr. Winther skrev en del af »Træsnit« (jf. Nic. Bøgh. Chr. Winther. I. 1893, 117–20, 237–39, 252 ff. Vilh. Andersen. Poul Møller. 1894. 7–20). – Den kendte teolog Fr. Helveg var sgpr. i K. 1867–1901.

I K. so. fødtes 1712 handelsmanden J. P. Suhr, 1868 lægen N. P. Ernst.