Langå sogn

(L.-Torup-Sdr. Vinge kom.) omgives af Randers a. (Ørum og Laurbjerg so. i Galten hrd.), Houlbjerg hrd. (Vellev so.) samt Torup, V. Velling, Ø. Velling og Grensten so. Mod ø. og s. ligger Gudenåens store dalstrøg, som ved mere end 25 m høje, forkløftede stejlskrænter (Kildedals bakker) er skilt fra det indre moræneplateau (højeste punkt 58 m) med dets lermuldede jorder. Ved dræningsarbejder er 30 ha af Porskær gjort tjenlige. Johannesbjerg skov er den største af skræntskovene. I so. ligger den store stat.by Langå, hvor den jyske længdebane mødes med banen Langå-Struer.

Areal i alt 1960: 1482 ha. Befolkning 1/10 1960: 2418 indb. fordelt på 788 husstande (1801: 315, 1850: 316, 1901: 925, 1930: 2023, 1955: 2379).

I so. byen: Langå (1345 Langhgu, 1449 Langow; u. 1792 og 1804) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 2116 indb. fordelt på 700 husstande (1930: 1721); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 130 levede af landbrug m.v., 782 af håndværk og industri, 180 af handel og omsætning, 494 af transportvirksomhed, 97 af administration og liberale erhverv, 297 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 28 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1857), skole (købstadsordnet, opf. 1914, udv. 1953), bibl. (opret. 1915; 4700 bd.), missionshus (opf. 1939), kom.kontor, politistat., brandstat., stiftelse (opret. 1655 af Chr. Skeel til Ulstrup og hustru) m. pl. til en fam., alderdomshjem, lystanlæg m. befrielsesmindesmærke, s. 399 sportspl., biograf, hotel, filial af Handelsbanken, Sparekassen for Langaa og Omegn (opret. 1872; 31/3 1961: indskud 2,4 mill. kr., reserver 164.000), andelsmejeri (opf. 1906, udv. 1958), maskinfabr., jernstøberi, haglfabr., 2 trævarefabrikker, cementvarefabr., molerfabrik, gartneri, Statsbanernes planteskole (ved stat), jernbanestat. (opf. 1952, Langå er et vigtigt jernbaneknudepunkt på den øjtjy. længdebane m. forb. til Viborg og Randers), posteksp., telf.central. – Saml. af gde og hse: Hollerup (1524 Hwllervp; u. 1800). – Gårde: Langågd. (12,7 tdr. hartk., 90 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 324, grv. 174); Søgd.; Johannesbjerg (udstykket).

Langå by ligger dels i Gudenåens dal umiddelbart n.f. sammenløbet ml. Gudenå og Lilleå, dels i morænelandets skråning ned mod dalen. Fra Langå er der ad landevejen 15 km og ad jernbanen 13 km til Randers, ad landevejen 36 km og ad jernbanen 40 km til Viborg og ad landevejen 44 km og ad jernbanen 46 km til Århus. Langå er i sin oprindelse en dobbeltby: Landsbyen Gl. Langå, beliggende oppe i morænelandet, og Langå stationsby, opstået ved jernbanestationen nede i ådalen, er omkr. 1930 vokset sammen til én by. Fra banegården går byens hovedgade, Bredgade, mod nnv. skråt ind imod dalskrænten og fortsætter op ad denne og gennem Gl. Langå som Ulstrupvej, landsbyens gl. gade; denne fortsætter mod v. i vejen mod Bjerringbro og Viborg. I stationsbykvarterets vestl. del, umiddelbart neden for dalskrænten og parallelt med denne, løber Villavej. Denne krydses af Søvej, som fra Bredgade fører gennem stationsbyen op til en nyere bebyggelse på dalsiden. Lidt nordligere udgår Væthvej ligeledes fra Bredgade, fører på en bro over jernbaneterrænet, som indtil ca. 1940 angav byens østl. grænse, fortsætter gennem den nordl. del af en ny bebyggelse ø.f. baneterrænet ned mod Gudenåen s. 400 og fortsætter på en bro over denne i en vej mod Randers. Lidt nordligere udgår fra Bredgade Randersvej, som fortsætter i landevejen mod Randers på Gudenåens venstre bred. I Bredgade o.a. findes sammenhængende husrækker, men største delen af stationsbykvarteret består af villaer o.a. enfamilieshuse. I den gl. landsby findes flere gl. bondegde bev.; her ligger også sognekirken. I det nye villakvarter ø.f. jernbanen ligger byens idrætsplads. Langå er et af Jyllands vigtigste jernbaneknudepunkter, mødested for hurtigtogs- og lyntogslinierne Frederikshavn-Ålborg-Randers-Århus-Kbh. og Struer-Viborg-Århus-Kbh. Desuden er den en vigtig industriby, m. trævareindustri som dominerende industrigren. Af vigtigere industri kan nævnes trævarefabrikker, jernstøberi og maskinindustri. Som oplandsby har Langå mindre betydning, idet den er udsat for stærk konkurrence fra Randers, de nærliggende stationsbyer og til dels fra Århus. Endskønt Langå har gode, direkte jernbaneforbindelser til omverdenen, er dens placering i vejnettet meget dårligt, især er vejforbindelsen over Gudenåen mod s. besværlig.

L. so., der sa. m. Torup og Sdr. Vinge so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Velling so. So. udgør 4. udskrivningskr., 526. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken, der ligger nordl. i byen m. udsigt over Gudenådalen, har fået sin nuv. form ved to gennemgribende ombygn. 1868 og 1956. Kernen er en romansk kvaderstensbygn., bestående af kor og skib; hertil er føjet et senmiddelald. tårn, desuden nyt våbenhus mod s. og ny stor tilbygn. ved skibets n.side. Af den romanske kirke står nu vistnok kun de vestl. dele af skibet; bev. er n.døren (tilmuret) og ved siden af denne et romansk vindue; skibets mure er dog helt omsat 1868 (arkt. F. Uldall.), da der tillige blev bygget en ny korbue og korets mure blev istandsat, efter sigende m. anvendelse af kvadre fra den nedrevne Torup kirke. Ved ombygn. 1956 (arkt. S. Vig-Nielsen) blev koret taget helt ned, skibet forlænget mod ø. og et nyt kor opførtes m. genanvendte kvadre, herimellem et lille romansk vindue på n.siden. Tårnet er bygget ved skibets v.gavl i sengotisk tid. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, stammer alterdekorationen, et freskomaleri, Kristus i mandorla omgivet af tilbedende disciple (Matth. 28, 16–20), udf. af Ernst Trier, fra den sidste istandsættelse. På alterbordet to malmstager fra 1590. Gotisk kalkstensfont m. indridsede spidsbuer (Mackeprang. D. 388). Prædikestolen er i enkel renæssance fra o. 1600. Om runestensfragmentet på kgd. se ndf.

På kgd. er bl.a. begr. skuespilleren, oversætteren og skrifteksperten Johannes Marer, † 1922, og præsten C. Asschenfeldt-Hansen, † 1934.

Hr. Peder Vendelbo pantsatte 1345 en gd. i Langå til Jens Ovesen. Langågård ejedes af Kr. Nielsen Langaa, som afstod den til svigersønnen N. M. Jensen, der 1906 solgte den (14 1/2 tdr. hartk.) for 132.500 kr. til Jens Borring Damdahl. Jens A. Breinholt solgte den 1922 til C. F. Windfeld, der 1927 solgte den (13 tdr. hartk.) til E. Helms.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 561–62.

I en lavning v.f. en udflyttergd. på L. mark lå Helligkildedammen (Schmidt. DH. 140).

L. er blevet et vigtigt jernbaneknudepunkt, og stationens store personale udgør en betydelig del af stationsbyens indbyggere. Over Gudenå fører Åbro mod s., men den tabte sin betydning for oplandet, efter at landevejen blev ført over ved Ulstrup; mod ø. byggedes 1905 »Amtmand Hoppes bro«. Den gamle jernbanebro blev 1864 sprængt af tyskerne.

Et befrielsesmonument rejstes 1945 i anlægget,

Skove: Der forekommer enkelte mindre skove og plantager. Johannesbjerg skov, 58 ha, omfatter den stærkt kuperede Nørreskov, ca. 25 ha, og en plantage nø. herfor af lign. størrelse. Det samlede bevoksede areal er 47 ha. Ejendommen ejes af fru overretssagf. K. Eriksen, Hammel. s. 401 Rådal plantage, 21 ha, ligeledes på meget stærkt kuperet terræn, udgør en selvstændig ejendom og A/S »Den gamle Plantage« ejer 14 ha af Kildedals bakker. Endv. er der Langå Søgård skov, 15 ha, hvoraf bøg 3 og nåletræ 12 ha, samt det af Borger- og Håndværkerforeningen i Langå ejede parkområde på 11 ha med restaurant.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 7 høje; n.f. byen stod indtil sidst i forrige årh. to svære, oprejste sten, Kæmpestenene; et par lignende stod tidligere ved Langå by. – Ved Hollerup er fundet de ældste spor af mennesker her i landet; i de interglaciale diatoméjordaflejringer er fundet nogle dådyrknogler, der viser tydelige spor af at være marvspaltede. – 6 runesten kendes fra so.: Et brudstykke, fundet nær Gudenå, med indskr. – – efter Thord – -, gik til grunde ved Kbh.s brand 1728. Den anden, der også blev fundet nær Gudenå, var vistnok landets højeste runesten; men den blev sprængt og brugt som materiale til en stenkiste; stykkerne er siden forgæves eftersøgt. Indskr. lød: Hvad (?) rejste denne sten efter sin fader – -og efter sin broder Jærpulv. Thore huggede (?) – -. Den tredie runesten fandtes i kæret s.f. byen; den blev kløvet af en stenhugger, men blev reddet og ligger nu muret sammen ved s.siden af kirkens tårn. Indskr. lyder:- sten efter sin – – en meget velbyrdig herre. Ved nedbrydningen af Langå kirke 1868 blev fundet 4 brudstykker, der må have tilhørt 3 forsk. runesten. De to er forsv., de to andre findes i Randers Museums have, det eneste læselige er navnet Toke (DRun. 121–25).

Litt.: Ulrik Møhl i Aarb. 1954. 101–26.

I Langå fødtes 1879 forf. Mads Nielsen.