Lynderup sogn

(Ulbjerg-L. kom.) omgives af Ulbjerg og Låstrup so. samt Hjarbæk fjord, hvori so. rager frem som et næs. To enklaver ligger i Låstrup so. ved Simested ås munding. Istidslandskabets stærkt bakkede karakter mod v. skyldes især de mange forgrenede erosionsdale, der fra foden af de stejle kystklinter skyder sig ind i land. På v.siden findes neden for de høje skrænter en terrasse, hvis niveau genfindes ved Bøstrup på den anden side af fjorden. Sandsynligvis er det en flodslette fra Gudenåens tidlige udløb i Hjarbæk fjord, som da har været isfyldt. Hævet marint forland fra stenalderen findes i en bredde af 1–1,5 km på s.kysten, indadtil begrænset af gl. klinter. Den nordøstl. del af so. har ret jævnt terræn af sandet beskaffenhed og stedvis med klittopografi. Plantager findes adsk. steder (Lynderup plantage).

Areal i alt 1960: 1991 ha. Befolkning 26/9 1960: 402 indb. fordelt på 112 husstande (1801: 258, 1850: 277, 1901: 424, 1930: 481, 1955: 418).

I so. byerne: Lynderup (*1349 Lendrup, 1488 Lønnervp; u. 1824) m. kirke; Nr. Rind (*1410 Rind, 1466 Ringh; u. efter 1805; delvis i Låstrup so.) m. forskole missionshus, forsamlingshus og lystanlæg. – Gårde: hovedgd. Lynderupgd. (*1405 Lyndrupgaard; med Trend skov i Ålborg amt 37,3 tdr. hartk., 736 ha, hvoraf 419 skov; ejdv. 1005, grv. 430; heraf under hovedgd. 33,9 tdr. hartk., 317 ha; ejdv. 696; grv. 356); Nørreris (1542 Norris; 16,1 tdr. hartk., 215 ha, hvoraf 40 skov; ejdv. 431, grv. 165); Skoven.

L. so., der sa. m. Ulbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Tostrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 324. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den ret ensomt og højt beliggende kirke består af romansk kor og skib med sengotisk v.tårn og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel og har bev. begge sine retkantede døre, n.døren tilmuret, s.døren i brug. Flere tilmurede rundbuevinduer ses. Indvendig har kor og skib bjælkelofter, og korbuen er bev. Det sengotiske tårn af genanvendte kvadre og munkesten har krydshvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en kurvehanksbue. Dets gavle, der vender i n. og s., er af bindingsværk. Våbenhuset af kvadre og munkesten har ikke bev. opr. enkeltheder. – I det murede alterbord er der et skab, der lukkes af en jernbeslået låge. Altertavlen er et smukt renæssancearbejde o. 1600 med maleri o. 1850 af Jæger i Viborg. Tavlen er istandsat 1951 (Georg N. Kristiansen). En †kalk var if. indberetning 1777 skænket af dronning Margrete. Stager 1585. Romansk granitfont, glat kumme på s. 298 kapitælfod med hjørnekløer (Mackeprang. D. 195). Lysekrone o. 1750 skænket af Maria Cathrina Poulsen. – Gravsten i kormuren, figursten 1577 over Stygge Rosenkrantz, † 1571, og Marine Knob (CAJensen. Gr. 625). I tårnrummet, der adskilles fra skibet ved en gitterlåge med årst. 1743, et epitafium opsat af H. H. Lichtenberg til Bidstrup over hans brud Magdalene Cathrine Juulson, † 1760, og hendes forældre Johs. Juulson til Lynderupgård, † 1755, og Maria Cathrina Poulsen.

Lynderupgård solgte Jep Kirt 1405 til bisp Lave af Viborg, men han bekendte allr. 1404, at bispen i Viborg havde forlenet ham med gden; han skrives endnu 1418 til L. 1488 og 1500 var den forlenet til Mogens Pedersen (Glob), 1503 til Jep Friis. Skipper Klement afbrændte den 1534, og ved reformationen kom den til kronen, der 1544 solgte den med gods til Christoffer Rosenkrantz til Hevringholm († 1565); først 1553 fik han dog skøde på gden. Den ejedes derpå af hans bror Stygge Rosenkrantz († 1571), dennes enke Marine Knob († 1581) og deres datter Kirsten, der 1582 bragte den til sin mand Niels Skram († 1601). Deres datter Elsebe Skram, der var g.m. Eske Bille, forødede sit store jordegods og måtte 1607 sælge L. til sin stedmoders 2. mand Verner Parsberg († 1643), hvis søn Niels Parsberg 1662 solgte L. med Åstrup, Roum so., og ca. 45 gde og bol m.m. til Eggert Abildgaard, hvis ødsle hustru Dorothea Lykke skadede gden meget, hvorefter licentiat Peder Lassen 1667 gjorde indførsel i ejendommen for 5495 rdl. Han overdrog s.å. sine rettigheder til borgmester i Viborg Claus Reenberg († 1671), som på ny samlede 230 tdr. hartk under gden Efter enkens død 1677 skødede arvingerne 1686 L. til sønnen rektor Jens Reenberg († 1733). Dennes arvinger solgte 1735 L. (38, 68 og 249 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. til Niels Poulsen til Gunderupgd. († 1745), der overdrog den til sin svigersøn hospitalsforstander Johannes Fr. Juulson († 1755). Hans datter Magdalene Cathrine Juulson († 1760) testamenterede gden til sin forlovede justitsråd Hans Henrik de Lichtenberg til Bidstrup, der 1763 solgte den (33 tdr. hartk.) med Åstrup (5 1/2) samt tiender (68) og gods (318) til Malte Chr. Friis, som 1778 solgte den til sin svigersøn Ole Chr. Secher († 1779). Enken Mette Marie Friis ægtede 1779 Mogens Lottrup († 1803), der 1799 fik bevilling på at sælge godset uden tab af hovedgdens frihed. Efter enkens død 1821 købtes L. for 12.480 rbdl. sølv og 16.600 rbdl. sedler af postmester Andr. Brendstrup og grosserer Jens Lund († 1823). Skiftekommissionen i sidstn.s bo solgte 1829 halvdelen af L. til brødrene Jens og Kjeld Kjeldsen; ved køb 1829 og 1835 erhvervede de også Andr. Brendstrups del. Ved Jens Kjeldsens død 1840 blev broderen eneejer, og efter hans død 1864 kom L. 1867 til sønnen Mikkel Kjeldsen († 1871) og derpå til dennes bror Jens Kjeldsen, som 1908 solgte den til sin søn Kjeld Kjeldsen, der 1947 overdrog den til sønnen Jens Kjeldsen, som forenede den med Trend skov. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 519–21. JySaml. 4. Rk. VI. 28, 118 m.fl. Chr. Axel Jensen i DSlHerreg. IV. 1945. 94–101. Karen-Margrethe Brüel. Træk af livet på L. i mine forældres tid, i Herregdsliv. II. 1954. 7–59.

Hovedbygningen, der er fredet i klasse A, ligger på et ret rummeligt voldsted, der omgives af grave. Det meget maleriske trefløjede anlæg, der har indgang gennem en port fra n., men åbner sig mod s., er opf. af bindingsværk i to stokv. if. en nu forsv. bygningsindskr. på en dørhammer 1556 af Christoffer Rosenkrantz. Det ældste parti er sikkert n.fløjen hvis knægtbyggede bindingsværk, der er karakteristisk ved sine Andreaskors-formede fyldholter, viser forb. m. samtidigt Ålborg-bindingsværk. Over porten, der sidder på opr. sted men er noget ændret, ses spor efter en nu forsv. karnap. Noget, men ikke meget yngre er ø.fløjen, hvis bindingsværk er mindre karakteristisk, og v.fløjen, der er sammensat af dele fra forsk. tid: nærmest n.fløjen er den ombygget i nutiden, dernæst følger et kort grundmuret stenhus, overvejende af kamp, som af nogle er antaget for en rest fra bispetiden, men snarest også stammer fra Chrf. Rosenkrantz’ tid. Endelig er fløjens s.ende opf. o. 1700 af almindeligt bindingsværk. Midt på gårdspladsen står en lille springbrønd med kumme i bødkerarbejde og malmstøbt, firedobbelt indianerhovede, gennem hvis midte vandet løber ud (en kopi af brønden er opstillet i Den gamle By i Århus). I den moderne del af v.fløjen er indsat en træskåren vindueskarm i nærmest sengotiske former, og tilsvarende fragmenter er i Nationalmuseet.

Nørreris var en bondegd. (5 tdr. hartk.), hvis jorder efter bevilling af 1781 blev brugt under Lynderupgd., men 1867 blev den genoprettet og overladt til P. Kjeldsen, hvis søn Johannes Kjeldsen overtog den (16 tdr. hartk.) 1896; nuv. ejer er sønnen E. Kjeldsen.

Litt.: DLandbr. VI. 521–22.

I so. lå bebyggelsen Sønderris (*1534 Sønder riiss) og møllerne Stritmølle (1683 Strit Mølle, Stret Møelle) og Stabelmølle (1683 Safuen Mølle, 1688 Stafvild Mølle).

Skove: Der forekommer flere plantager. Størst er Lynderupgård plantage, anl. 1886, 65 ha, hvoraf dog en del er opdelt på flere mindre plantager. Til Nørreris hører 25 ha plantage.

Fredede oldtidsminder: 13 høje, hvoraf de 3 Skovhøje sv.f. Lynderupgd., to høje s.f. Nr. Rind og en nv.f. sa. by er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 45 høje. – Fra Lynderupgd. stammer et offerfund fra yngre bronzealder med hængekar, 4 halsringe, 2 armringe og lerskål.