Lyngby sogn

(L.-Albøge kom.) omgives af Vejlby, Homå, Hoed, Rosmus, Tirstrup og Albøge so. samt Djurs Nørre hrd. (Ginnerup so.). Grænsen til sidstn. følger midtkanalen i Kolindsund (se s. 545). S.f. sydkanalen hæver landet sig til et bølget morænelandskab m. drumlinpræg, hvor bakkeretningen tyder på en isbevægelse fra ønø. til vsv. På de ret lette jorder ligger fl. småskove, og so. er stedvist rigt på læplantninger. Grænsen til Rosmus følger Hoed ås brede, senglaciale dalstrøg. I so. ligger den bymæssige bebyggelse Trustrup, der er krydsningsstat. for banerne Grenå-Ebeltoft og Grenå-Ryomgård, og gennem so. går også hovedvej A 15 (Århus-Grenå).

Areal i alt 1961: 3302 ha. Befolkning 26/9 1960: 1753 indb. fordelt på 530 husstande (1801: 563, 1850: 1052, 1901: 1625, 1930: 1731, 1955: 1740). – Efter erhverv fordelte befolkningen i L. so. sig 1950 i flg. grupper: 837 levede af landbrug m.v., 409 af håndværk og industri, 103 af handel og omsætning i øvrigt, 97 af transportvirksomhed, 75 af administration og liberale erhverv og 212 af aldersrente, pension, formue olgn.; 41 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Lyngby (*1333 Løngbye, 1429 Lyungby; u. 1795–96) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 364 indb. (114 husstande) (1955: 340) – m. kirke, præstegd., afdelingsbibl. (i tidl. skole), forsamlingshus, alderdomshjem (i Djurslands Folkehøjskoles gl. bygn.), sportspl., mejeri (Engvang, opret. 1889, omb. 1915, arkt. Lind, Skive); Trustrup (o. 1300 Thruæthstorp, Thrutstorp; u. 1794) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 709 indb. (240 husstande) (1955: 669); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 46 levede af landbrug m.v., 265 af håndværk og industri, 77 af handel og omsætning i øvrigt, 75 af transportvirksomhed, 48 af administration og liberale erhverv og 88 af aldersrente, pension, formue olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. bibl. (i skolen; opret. 1938; 2680 bd.), missionshus (Bethania, opf. 1913), forsamlingshus, politistat., lystanlæg, sportspl., Trustrup Hotel, filialer af Landmandsbanken i Grenå og Banken for Grenå og Omegn, andelsmejeri (opret. 1889, udv. 1910), cementvarefabr., jernbanestat. (Ryomgård-Grenåbanen og endestat. for Ebeltoft-Trustrupbanen), posteksp. og telf.central: Fladstrup (*1477 Flastrvp, 1479 Flastrup; u. 1800) m. befrielsessten; Allelev (*1332 Alwærløfæ; u. 1793) m. forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Saldrup (1458 Saldrop; u. 1793); Obdrup (o. 1300 Vbæthorp; u. 1796); Allelev Sund. – Gårde: hovedgd. Lykkesholm (1664 Løckis Hollen; 32,0 tdr. hartk., 276 ha, hvoraf 27 skov; ejdv. 1050, grv. 533); hovedgd. Fævejle (1429 Fæuedæl; 26,0 tdr. hartk., 203 ha, heraf 14 skov; ejdv. 631, grv. 346); Obdrupgd. (1467 Wldrop gard, 1496 Obdrup gort; 13,7 tdr. hartk., 136 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 500, grv. 232); Nygd. (10,5 tdr. hartk., 154 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 400, grv. 181); Frederiksdal (18,7 tdr. hartk., s. 967 128 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 420, grv. 229); Petersborg. Ved vejen ml. Lyngby og Trustrup centralskole (for Lyngby-Albøge kom., opf. 1962).

L. so., der indtil 1/4 1962 var en selvstændig sognekom., er fra denne dato sammensluttet m. Albøge so. til én sognekom. – Lyngby-Albøge kom. L. so. udgør sa. m. Albøge so. ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ålsø so. bortset fra, at L. so. hører under amtets 6. folketingsopstillingskr. (Ebeltoft). So. udgør 4. udskrivningskr., 369. lægd og har sessionssted i Grenå.

Den anselige, hvidkalkede og blytækkede kirke består af et langhus m. tresidet korslutning, tårn mod v. og to tilbygn. mod n.: et sakristi (nu ligkapel) og et våbenhus. Kernen er en romansk kridtstenskirke, hvoraf nu kun skibets sidemure samt v.gavlen (synlig fra tårnets mellemstokv.) er bev. De opr. mure har kridtstenssokkel m. skråkant og under taget et arkadegalleri m. dværgsøjler (Storck m.fl. Grenaaegnens Kridtstenskirker. 6f., pl. 23–26). Begge døre er bev., den tilmurede s.dør sidder i portalfremspring, n.døren, m. glatte karme, er stadig i funktion. På skibets n.side et tilmuret romansk vindue. I gotisk tid blev det gl. kor nedrevet, kirken forlængedes mod ø. i skibets bredde, og der tilføjedes en tresidet korslutning. Samtidig indbyggedes fem fag krydshvælvinger i langhuset, og v.gavlen forhøjedes m. kamtakker. Materialerne i det nye kor var til dels de gl. kridtkvadre, ligesom dværgsøjlegalleriet under gesimsen genanvendtes. I senmiddelalderen tilføjedes det svære tårn m. n.-s.-vendte gavle, n.gavlen blændingsprydet, s.gavlen ommuret vistnok 1796 (årst. i murankre). I tårnets overhvælvede rum indbyggedes et svært rundt trappetårn. Ligeledes sengotisk er n.sidens to tilbygninger, det lille, krydshvælvede sakristi og det anselige våbenhus (m. kamin i n.væggen), opr. anl. m. to stokv., og delvis opf. af genanvendte kridtkvadre. I kirkens hvælvinger er der 1903 fundet sengotiske kalkmalerier fra o. 1500, helgener, lidelseshistorien (til dels atter overhvidtet) samt s. 968 et våbenskjold for bisp Jens Iversen Lange. På det tømrede alterbord, der har forsidepanel m. landskabsmalerier fra o. 1720, står en anselig altertavle i bruskbarok m. korsfæstelsesfigurer i midtfeltet, bekostet 1664 af Math. R. Reinfranch til Fævejle, 1696 stafferet på bekostning af datteren og svigersønnen, sgpr. mag. Fr. Lyngby og på ny 1756 af gehejmeråd Volrad Aug. v. d. Lühe (rest. 1922). To barokke alterstager. Knæfaldsskranke 1702 m. udsavede balustre og Krag-Høg-våben (jf. Homå, Ålsø m. fl. kirker). Romansk granitfont m. tovsnoning og rankemotiver på kummen og dyrefigurer på foden (Mackeprang.D. 299. 301). Prædikestol i renæssance fra beg. af 1600t. m. korintiske, bosserede, dobbelte prydbøjlesøjler som ramme om arkadefelter, samtidig himmel. Det enkle stolev. er if. indskr. skænket 1616 af sgpr. Niels Sørensen; øverst i kirken et par samtidige herskabsstole. I våbenhuset et par gravminder: et gravtræ m. rankeværk (fra Pismølle, o. 1700) og en sten, romansk m. figurer (Løffler.Gr. pl. XIV). Smst. en gravsten fra første halvdel af 1400t. over Andreas Eysen, m. hans våben. I koret gravsten m. figurer over Tyge Sandberg til Isgd., † 1587, og hustru Ellen Rostrup; smst. er ophængt hans kisteplade. I tårnrummet en ligsten over forv. ved Høgholm Andreas Pedersøn Kindt, † 1737. På skibets n.væg hænger et epitafium over ovenn. sgpr. Niels Sørensen Nyekirk, † 1651, samt eftermanden Søren Sørensen Leth, † 1685, og deres hustruer; tavlen er i ny tid omdannet til series pastorum. I n.væggen mindetavle over so.s faldne 1848. Kirkegårdsdiget, der er af kampesten og stadig har anselige dimensioner, var før 1853–54, da det nedbrødes til den halve højde, ca. 1,7 m tykt og indtil 3,8 m højt; sagnet fortæller, at en adelig jomfru byggede kirken, hvorefter hendes søster lovede at bygge en mur, der var dyrere end kirken; muren kostede 1 sk. mere end kirken.

Lykkesholm tilhørte 1552 Erik Juel, 1566 hans enke Anne Friis (af Haraldskær), 1581 og 1595 hans søn Iver Juel († efter 1607 uden børn) og derefter Børge Trolle til Trolholm († 1610). 1643 ejedes den (1662: 21 tdr. hartk.) af Erik Høg (Banner) til Bjørnholm († 1673), hvis søn Iver Juul Høg (Banner) 1681 lagde den under baroniet Høgholm. Efter kgl. bevilling af 1801 på, at L. måtte sælges fra dette og beholde sin frihed, selv om godset frasolgtes, solgtes den (20, 74 og 213 tdr. hartk.) 1802 ved auktion for 55.000 rdl. og 50 dukater til Otto Christoffer Mønsted, efter hvis død 1823 den (20, 55 og 19 tdr. hartk.) s.å. blev stillet til tvangsauktion og købt for 12.000 rbdl. sølv af hans søn P. M. Mønsted, sen. til Fævejle, og dennes svoger P. Achton († 1835). Hans enke Margrethe G. S. Mønsted († 1874) overtog 1836 broderens part i gden og ægtede 1844 justitsråd A. H. Westergaard († 1889), som 1875 (skøde 1879) solgte L. (27 tdr. hartk.) for 260.000 kr. til stedsønnen O. M. Achton. Af ham købtes den 1897 for 258.000 kr. af landvæsenskommissær Jørgen Blach († 1929), hvis enke og fra 1942 sønnen T. Blach derpå ejer den.

Litt.: DStørreGde. I. 487–88.

Hovedbygn. (fredet i kl. B), der er 11 fag lang, grundmuret og i ét stokv. over høj sokkel-kælder, har til gårdsiden en trefags, frontonkronet midtrisalit med à refends-fugning og sidepartierne prydede med triglyfpilastre. Havesiden er derimod uden dek. Det noble hus er opf. 1804 af O. C. Mønsted og tilskrives bygmesteren Just Møller. I det indre er der i en nu opdelt sal i v.enden fundet rester af malede dek. fra forrige årh. Hovedbygn. flankeres af to lavere, grundmurede vinkelbygn., der er opf. ca. 1850.

Væbnerne Jens Laursen og Henrik Blik skødede 1429 til hr. Otte Nielsen (Rosenkrantz) til Hevringholm et øde byggested i Fævejle, som deres hustruer havde arvet efter Andreas Eysen, hvis ligsten endnu findes i kirken. 1469 og 1487 boede præsten Jep Tordsen i F. 1580 blev den fra kapitlet i Århus mageskiftet til kronen (om dens anv. til præstegd. se s. 976), der 1581 mageskiftede den til Iver Juel til Lykkesholm. Hr. Palle Rosenkrantz til Krenkerup fik den m. sin hustru Helvig Rantzau († 1618), men 1621 ejedes den af Gert Bryskes hustru Kirsten Sandberg († 1647), hvis moster Sophie Rostrup 1632 skænkede den til hendes datter Abel Bryske († ugift efter 1646). 1648 købte rigsråd Frederik Reedtz († 1659) gden; 1661 tilhørte den (20 1/2 tdr. hartk.) hans søn amtmand Jørgen Reedtz og svigersøn Erik Hardenberg Gyldenstierne. Førstn. skødede den 1664 for 51 1/4 rdl. pr. td. hartk. til sekr. i ty. kancelli Matheus Rudolphus Reinfranck († 1680); derpå tilhørte den hans datter Lisbet Margrethe Reinfranck, men 1681 lagde Iver Juul Høeg (Banner) den under baroniet Høgholm. Efter kgl. bevilling af 1801 på, at F. måtte sælges fra dette og beholde sin frihed, selv om godset frasolgtes, afhændedes den (40, 59 og 202 tdr. hartk.) 1802 ved auktion for 55.000 rdl. og 50 dukater til forp. Knud Høyer († 1821). Ved auktion i hans dødsbo 1824 købtes den (40, 59 og 43 tdr. hartk.) for 8100 rbdl. sedler af P. J. Møller, sen. til Constantinsborg, som 1833 skødede den for 11.309 rbdl. sølv til P. M. s. 969 Mønsted († 1864), hvis enke Bolette Christiane Dahl († 1870) solgte den (26 tdr. hartk.) 1868 for 39.000 rdl. til sin søn N. J. A. Mønsted. 1919 kom den til sønnen P. M. Mønsted og 1945 til dennes søn Ivar Brorson Mønsted. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I 486–87. Louis Bobé i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 94–96.

Hovedbygn. er opf. 1875 af N. J. A. Mønsted og står skifertækt m. blank, rød mur. Den er i én etage på høj kampestensbeklædt kælder-sokkel. For enderne er tværstillede gavlpartier og i midtaksen fremspringende gavlkviste. Alle gavle prydes af udsavede, rundbuede vindskeder. – Bl. avlsbygningerne flere ældre bindingsværksbygninger, hvoraf må bemærkes den fine lade.

Obdrupgård var 1441 ladegd. under Bjørnholm og hørte sen. sa. m. denne. Den nuv. O. er sammenlagt af bøndergde af H. M. la Cour, som ejede den 1835–48. Derefter tilhørte den (17 tdr. hartk.) O. W. Synnestvedt, jægerm. Dinesen, fra 1874 Louis Thiel og fra 1911 L. P. Lauritzen, som 1917 solgte den og Kærgd. for 255.000 kr. til ejendomshdlr. Lund, der til dels udstykkede den. Hpcl. kom til A. Ingwersen til Bjørnholm og 1922 til generalkonsul Carl V. Holck, som 1930 solgte den til N.J. Strandgaard for 280.000 kr.

Litt.: DStørreGde. I. 489–90.

I Obdrupgd.s have findes et voldsted, en rund borgbanke, 20 m i tværmål, godt 6 m høj, omgivet af en grav; på banken, hvori der er nedgravet en vandbeholder, er der fundet munkesten.

Frederiksdal gd. og ml. solgte Knud Høyer til Fævejle 1819 for 16.000 rbdl. sølv til sin søn cand. jur. J. F. Høyer. 1824 fik apoteker, kancelliråd J. P. Groth († 1832), Kbh., for 1500 rbdl. sølv auktionsskøde på gd. og ml. (i alt 13 tdr. hartk.), men ejd. kom atter til J. F. Høyer († 1859) og tilhørte derefter hans søn J. P. Groth Høyer († 1868), hvis enke Sophie Nellemann 1910 solgte den (19 tdr. hartk.) for 132.000 kr. til Svend Friis, hvis søn H. Buhl Friis overtog den 1948.

Litt.: DStørreGde. I. 484–85.

Nygård er udparcelleret fra Høgholm 1806. Knud Høyer til Fævejle og Jens Buch skødede den 1818 for 12.000 rbdl. sedler til cand. theol. N. R. Høvring († 1848 som præst i Kolind), som 1823 skødede den (5 1/2 tdr. hartk.) for 200 rbdl. sedler til Jens Buch i Søby († 1840). Han skødede den 1828 for 3000 rbdl. sedler til sin søn John Buch, som 1861 solgte den for 40.000 rdl. til O. M. Achton, sen. til Lykkesholm. Han solgte den 1868 til L. H. Lund, som 1874 mageskiftede den og Pisml. (12 tdr. hartk.), vurderet til 60.000 rdl., til C. L. Frantzen († 1890), som 1882 solgte den til landbrugskand., branddir. A. Munch for 116.000 kr. Han solgte gden 1918, hvorefter den ofte skiftede ejer. 1925 købtes den af R. Jensen, 1951 af C. E. Petersen og 1956 af baron H. G. Wedell-Wedellsborg for 580.000 kr.

Litt.: DStørreGde. I. 488–89.

Bjørn Tordsen solgte Allelev til hr. Anders Pedersen Stygge (Galen), men tilbagekøbte 1332 godset. Væbneren Ove Sab i A. nævnes 1429 og 1441. A.gd. tilhørte 1469 hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz), som 1499 udlagde den til sin afdøde søn Holgers børn.

Fra 1812 indtil det blev nedlagt 1874 eksisterede der et seminarium i L., opret. af præst i L. Hans Peter Barfoed (fader til politikeren og historikeren Fr. Barfod) og til stadighed ledet af so.s præster (N. Nielsen. Fra L. Seminariums sidste Dage, AarbRanders. 1919. 23–39. P. Skaarup. L. Seminariums første Dage, smst. 1922. 87–100. T. Bundgaard Lassen. L. Seminarium og Livet der omkr. 1860, smst. 1932. 56–75).

Djurslands Folkehøjskole i L. blev opret. 1897 af A. Nordahl Petersen i forb. m. egnens folk; 1903 blev den købt af Johs. Nielsen, der 1909 solgte den til P. Hansen; 1914 bortforpagtedes den til Severin Andersen og 1916 til William Sieverts; 1917 købtes den af en kreds af egnens folk, der fra 1921 ansatte Sev. Andersen som forstander.

En genforeningssten er 1920 rejst midt i L. by.

I so. nævnes gdene Tromborg (1664 Tromborre, 1688 Tromborre Huus) og Gråbækgård, efter en bebyggelse Gråbæk (o. 1300 Grobæk mark). Både Tromborg, Gråbækgd. og huset Amholt (1664 Ambholt) lå under Lykkesholm. I Allelev lå Lasborghuset (1688 Laszborre Huuset). Endv. nævnes i middelalderen Plovsmølle (o. 1300 Ploxmøllæ). Pismølle (1610 Pesmølle) er nu nedlagt.

Skove: Spredt i so. ligger en del skov, der tilh. egnens gde, således til Fævejle 14 ha, hvoraf 7 ha løvtræ og 7 ha gran, til Nygård 20 ha, til Lykkesholm 27 ha, hvoraf løvtræ 10 og nåletræ 17 ha, og til Obdrupgård 10 ha.

På en mark ved Trustrupgård fandtes 1929 ved harvning en stenkrukke m. 1409 mønter, de fleste fra Erik Klippings og Erik Menveds tid (Num.For.Mbl. 1931. 157–60, 171–75).

Fredede oldtidsminder: Langdyssen Stenhøj m. to kamre uden dæksten og 3 høje i udkanten af Adellykke skov. Desuden 6 høje, hvoraf Egehøj n.f. Allelev og Lovisehøj på Fævejle er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 2 langdysser, 2 dyssekamre og 80 høje, hvoraf en snes stykker har ligget under Trustrup og et lign. antal under Lykkesholm. – Ved Møllehøj er fundet to guldbrakteater, den ene stor, og 4 guldringe.

I L. so. fødtes ca. 1610 skolemanden og litteraten Hans Mikkelsen Ravn, 1843 hist. forf. Severin Kjær, 1871 maleren og forf. Achton Friis.

Litt.: M. A. Thrue. Trustrup, i Jydske Byer og deres Mænd. XI. 1918. Om L. og Albøge so. se under Rosmus so.