Nysted

Købstaden Nysted ligger i Nysted købstadskom. i Musse hrd. under 54° 39’ 53” n.br. og 11° 44’ 2” ø.l. (0° 50’ 38” v.l. f. Kbh.), beregnet for kirkens tårn. Den ligger på Lollands s.kyst, ø.f. den inderste del af Nysted nor, der som en lille, fjordlignende vig, 300–700 m bred, skærer sig 1 1/2 km ind fra s.kysten. Til Nykøbing Falster er der 16 km ad landevejen og 17 km ad jernbanen. Ad landevejen er der 26 km til Rødby, 24 km til Maribo og 19 km til Sakskøbing.

N. ligger på skråningen fra det lollandske moræneplateau ned mod N. nor og dettes nordl. fortsættelse Rørsø, der er en tilgroet sø, adskilt fra noret ved en vejdæmning med sluse. Skræntens højde er ca. 12 m. Øverst, i den østl. udkant af byen, ligger jernbanestationen ved plateauets kant. Herfra fører Jernbanegade ned til hovedforretningsgaden Adelgade, der forløber i n.-sydl. retning omtrent midt på skråningen. Ø.f. denne hovedgade og parallelt med denne går Bagstræde-Østergade mod s. forbi byens kirke, der ligger i den ældste bydel, omkr. Gl. Torv. Adelgade fortsætter mod n. i Nykøbingvej, ved hvilken Ålholms avlsgård er beliggende i N. landsogn. Mod s. fortsætter Adelgade sig i Fiskergade parallelt med kysten til et kalkværk s.f. byen og til et anlæg ved en gl. skanse og med pavillon ved den sydøstl. ende af N. nor. Jernbanegade fortsætter v.f. Adelgade i Slotsgade og videre forbi slusen i alleen til Ålholm slot, i N. landsogn. Det til slottet hørende skovareal, Ålholm Hestehave, v.f. N. nor, er byens lystskov. I byens sydligste del ligger den beskedne havn.

N. er først og fremmest oplandsby. Dens opland er ikke stort, men frugtbart og jævnt tæt befolket. Byens industrielle betydning er stort set lokal. Handelen med oplandet er ret betydelig. Som havneby har N. kun ringe betydning.

Saml. af gde og hse på markjorderne ø.f. kbst.: Nysted Mark, Nystedskov, Skovstræde.

Nysted kom.s samlede areal var 1950: 549 ha, og den samlede længde af gader 1955: 14,3 km.

Af arealet var 1951 475 ha landbrugsareal, 7 ha gartnerier og frugtplantager, 5 ha skove og plantager, 14 ha bebygget grund og gårdsplads, 27 ha private haver, 12 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 4 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 1 ha tørvemoser og 4 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejendomme 10,5 mill. kr., deraf grundværdi 2,2 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var i jan. 1955 24 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, der ligger omtr. midt i den gl. by, hvor Adelgade munder ud i Torvet, består af langhus fra o. 1300, sengotisk sakristi i s. og tårn i v., sideskib mod n. s. 674 fra 1643 og gravkapel n.f. tårnet fra 1782. Det unggotiske langhus er opf. af munkesten, vistnok i to byggeperioder, og har fire fag samt en korpolygon (fem sider af en ottekant), alt m. (nymuret) profileret sokkel og samtidige støttepiller, hvoraf n.sidens fjerde fra v. og s.sidens vestligste er udformet som trappehus. Bygn., hvis opr. døre er forsv., har haft høje, lancetformede vinduer, hvoraf korets n.vindue er bev. som blænding og andre ses bag langsidernes tilbygn. Den gl., delvis bev. v.gavl har tre spidsbuede højblændinger, hvis bunde er dek. m. buefriser af sortglaserede sten. Skibet har krydshvælv, korets (ommurede) hvælv er ottedelt. Det sengotiske v.tårn er af munkesten og har næsten sa. bredde som skibet; tårnrummet, der åbner sig mod dette m. en spids tårnbue, har et 1648 indbygget stjernehvælv. 1649–50 fik tårnet et højt, smukt barokspir m. lanterne (i vindfløjen Fr. III.s navnetræk og 1650), opr. tækket m. skifer, sen. m. spån og 1935 m. kobber; det tjener som sømærke, og 1804 planlagdes s. 675 indretningen af et lampefyr deri. – Sakristiet s.f. skibets østligste fag er en sengotisk munkestensbygn., opr. i to stokv., hvoraf det øverste var hvælvet. 1649 købtes det af Just Fr. von Papenheim og ombyggedes til gravkapel, der fik gravkælder forneden og grathvælvet kapel foroven; på gavlen står i jerncifre 1649 IFVPFRW, og længere nede sidder en bruskbarok sandstensplade m. våben og forbogstaver for ham og hans frue Regitze Urne. 1763 overtoges kapellet af fam. Raben, og 1900 toges det atter i brug som sakristi. – 1643 opførtes kirkens ndr. udbygn., formet som et sideskib m. pulttag, for at skaffe plads til den forøgede menighed, idet landsbyerne Tågense og Vantore 1632 var blevet perpetueret til Nysted kirke. Bygn. er af mursten m. granitkvadersokkel og støttepiller; det vestligste fag, der opr. tjente som våbenhus og mul. har afløst et ældre, er stærkt ommuret; over den moderne dør sidder en stentavle m. årst. 1643 og den udvalgte prins Chr. og prinsesse Magdalena Sibylles navnetræk. De to østligste fag er krydshvælvede og åbner sig mod skibet m. store, runde buer. I forlængelse af sideskibet lod Otto Ludvig greve Raben 1782 opføre et hvælvet gravkapel af små gule mursten; det er en halvtagsbygn. på to fag m. gravhvælving under gulvet. N.f. koret har ligget et sakristi og s.f. tårnet et kalkhus af træ, begge nedbrudt 1842. 1706 lod amtsforv. Fr. Suhr s.f. skibets v.fag opføre et gravkapel, en lille barokbygn. m. valmtag, nedbrudt 1864, hvorefter der indrettedes en underjordisk gravhvælving. Ved en s. 676 hovedrestaurering 1864 (arkt. Vilh. Dahlerup) nymuredes kirkens vinduer og tredie hvælv fra v., en v.portal indsattes i tårnet, i tårnrummet indrettedes et muret orgelpulpitur, og der muredes svære støttebuer under alle hvælvenes gjordbuer. – I kirken har været malet 32 adelsvåben, mul. sengotiske og udgørende en skjoldefrise, men deres plads er ukendt. – Muret alterbord fra 1847. Altertavle fra 1693, skænket af amtsforv. Fr. Suhr, i sen bruskbarok m. snoede søjler og relieffer af nadveren og opstandelsen, rest. 1903. I Nationalmus. alterkalk og disk fra slutn. af 1300t. og vinkande fra 1593. Alterstager 1697. Bronzefont, if. indskr. skænket 1697 af Paaske Jensen og Maren Jørgendatter, m. samtidigt messingfad. Gotisk korbuekrucifiks 1350–1400. Højrenæssance prædikestol m. malet årst. 1605, svarende til Maribo domkirkes, m. samtidig himmel. Tre lysekroner: 1) beg. af 1600t., 2) 1639, skænket af Mathias v. Westen, 3) 1715, skænket af Jacob Tygesen. Lysearm fra 1646 og lyseplade fra 1672. Kirkeskib fra 1835. Mindetavler: 1) 1661, ottekantet, over rentemester Henrik Müller, der 1651 skænkede skifer til kirkespirets tækning, 2) 1780, over amtsforv. Fr. Suhr; begge på v.væggen. Fire klokker: 1) »Femklokken« fra beg. af 1300t. (Uldall. 30), 2) »Tolvklokken« fra 1400t. (Uldall. 152 f.), 3) 1400t. (Uldall. 281 f.), 4) støbt 1699 af Jacob Jeremisen. – To epitafier: 1) opsat 1663 (maleri, Lund. Portrætter IX. 195), provst Knud Lerche og hustru Sophia Bathe, på korets n.væg, 2) 1663, slotsskriver på Ålholm Iver Nielsen og fam. (maleri, ni pers., Lund. Portrætter. IX, 195), på korets s.væg. Gravsten over ovenn. provst Lerche, † 1666, og hustru, † 1653, er rejst op ad sakristiets s.gavl. 16 gravsten vides at være forsv. I det Rabenske kapel, hvortil der er indgang fra våbenhuset gennem en smedejernsdør m. årstallet 1786 og Raben og Levetzaus våben, står 13 kister og fem marmorsarkofager, hvori hviler Sophia Magdalena von Raben, † 1727, Emerentia von Levetzau, der 1734 oprettede grevskabet Christiansholm, † 1746, Chr. Raben greve til Christiansholm, † 1750, gehejmeråd Fred. Raben, † 1773 samt Otto Ludvig greve Raben, † 1791, og hustru Anna Cathrina von Buchwaldt, † 1790. I Papenheims kapel har stået 16 kister, der 1763 nedsattes i underetagen, hvis adgang er tilmuret; her står bl.a. Just Fr. von Papenheim, † 1649, hans hustru Regitze Urne, † 1679, datteren Magdalene Sybilla, † 1676, og sønnen Knud Alexander, † 1677.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 172–205.

Den gl. kirkegård ligger ved kirken. Kirkegården mod ø. i byen, ved Vantorevej, er anl. 1845. S.å. opførtes et kapel, udv. 1919. På kirkegården er begr. Thorgeir Guðmundsson, † 1871, sgpr. her fra 1849; endv. findes et monument over præsten H. V. Graae, † 1907.

Råd- og Tinghuset, Adelgade, opf. 1839, udv. 1920 (arkt. Johs. Holck), m. retslokaler, politi- og dommerkontor, byrådssal m.m. Det tidl. arresthus, opf. 1895–96 (arkt. H. C. Glahn) som tilbygn. til rådhuset, er 1955 indret. til administrationslokaler (kom.kontor og borgmesterkontor).

Det kommunale skolevæsen omfatter grund-, hoved-, mellem- og realskole. Mellem- og realskolen blev opret. 1911, da kom. overtog den private realskole. Skolebygn. ml. Østergade og rådhuset omfatter bygn. opf. 1852 og 1911 samt en bygn. opf. 1953–54 (arkt. Rud. Holck) m. særklasser. Skolen havde 1954 12 lærere og 294 elever. Kom. har skoleforbund m. landsognet. – Teknisk Skole, s. 677 Smedestræde, opf. 1893 af Industri- og Haandværkerforeningen (opret. 1876); 2 lærere og ca. 50 elever. – Handelsskolen, opret. 1905, har lokaler i kom.skolen.

Folkebiblioteket (opret. 1936; 3300 bd.), opr. i det tidl. arresthus, fra 1955 i den 1920 af kom. købte ejendom Adelgade 90, hvor der indtil 1955 var administrationslokaler.

Det Kampmann-Boysenske Kystsanatorium (under Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse), ved Østersøen ø.f. Skanseanlægget, er opf. 1930 (arkt. Johs. Holck) m. 35 pl. for børn. – Maribo Amts Optagelseshjem (for børn), ved Skansevejen, er opf. 1921 (arkt. C. Andersen og Johs. Holck) m. 65–70 pl. De gamles Hjem, ved Skansevejen, er indret. ved om- og tilbygn. (arkt. Johs. Holck) af det tidl. sygehus (opf. 1896, nedlagt 1918). Epidemihuset s.f. byen er nedlagt. – Borgerforeningens Stiftelse, Bagstræde, er opret. 1863 af Borgerforeningen. Bygn. opf. 1877 (arkt. Rasmus Holck) m. 4 fribol. – Af legater kan nævnes: Nysted Købstads Huslejelegat (opret. 1676 af handelsmand P. Sørensen) og Mette Christiansens Huslejelegat (Mette Christiansens Stiftelse, opret. 1875), begge for ældre kvinder.

Vandrehjemmet er om sommeren indret. på Teknisk Skole.

Gas- og Elektricitetsværket, mod ø. i byen ved jernbanen, er anl. 1912. – Vandværket m. vandtårn, Bagstræde, er anl. 1913. I Folehaven en pumpestation.

Falcks Redningskorps har stat. i Adelgade.

Civilforsvarsskolen, s.f. byen, er indret. i den tidl. English School, erhvervet 1942 af kom. Bygn. er 1955 af civilforsvaret overladt premierløjtn. Stig Guldberg til indrettelse af en lejrskole for invaliderede børn og unge mennesker fra alle lande. Med støtte af det Økumeniske Verdensraad opføres i tilknytning til bygn. en række pavilloner. 1/10 1955 åbnedes endv. en højskole for 40 danske invalider.

Af andre bygn. og inst. kan nævnes: Villa Marina, Adelgade, opf. 1878 (arkt. V. Dahlerup) af den no. forf. A. Munch. Bio i Jernbanegade. Landmandshotellet, Adelgade, Turisthotellet, Hotel Stad Nysted og Nysted Hotel.

Lystanlæg. På den nordl. del af havnearealet et lille anlæg m. mindesten for digteren Emil Aarestrup, der var praktiserende læge i N. 1827–38 (Aarestrups hus, Adelgade 80 m. marmorplade) og herfra udsendte sine »Digte« 1838 (jf. H. Brix. Emil Aarestrup. I. 1952. 144–48), og et monument for 11 engelske flyvere, der styrtede ned i Østersøen ud for byen 1944. – Skansen, s.f. byen, er anl. omkr. en nu smukt istandsat skanse fra 1807. Arealet købt og beplantet af kom. 1902 og udv., så det nu omfatter 4 ha. En pavillon opf. 1911. I anlægget en mindesten for borgmester H. J. Holck, † 1917. – Ved Søvej s.f. havnen er rejst en mindesten for byens æresborger og historiker, stiftsfysikus C. A. Hansen, † 1926.

Banegården, Jernbanegade, opf. 1910 (arkt. Johs. Holck), er endestat. på Nykøbing-Nysted-Banen (åbnet 1910). – Fra Nysted udgår bilruter til bl.a. Maribo, Nykøbing, Rødby og Sakskøbing. – Posthuset og Telegrafstationen, ved banegården, er opf. 1911. – Toldkammeret, på hj. af Havnegade og Strandvejen, er opf. 1904 (arkt. C. Andersen).

Havnen er udv. og uddybet 1910 bl.a. m. 110 m bolværk mod s. Dybden i havnen og den 20 m brede indsejlingsrende er indtil 3,6 m. Havnen har jernbanespor. Den saml. bolværkslængde er ca. 300 m. På Skansehage et hvidt, fast fyr. Lodsen ved havnen lodser over Rødsand gennem renden og gennem Guldborg sund til Nykøbing (kun for skibe af indtil 2,2 m dybgående).

Der er filialer af Andelsbanken, Landmandsbanken og Lolland-Falsters Industri og Landbrugsbank.

De større loll.-falsterske aviser har kontorer i N.

Af større industrivirksomheder kan nævnes: Nysted Kalk- og Kridtværk, s.f. byen, m. egen anløbsbro (opret. 1926 af F. C. O. lensgreve Raben-Levetzau til fremstilling af gødningskalk og foderkridt, overgik 1931 til A/S Danske Asfaltfabrik, Kbh., og producerer nu udelukkende asfaltmastix, ca. 8000 t årlig; 15–20 arb.).

Gamle huse. Byen har talr. små, hvidkalkede bindingsværkshuse, der enkeltvis ikke har krav på særlig interesse fra et historisk el. arkitektonisk synspunkt, men tilsammen giver byen et hyggeligt og malerisk præg. Mange façader, navnlig mod Adelgade, er nyopførte i grundmur, men som oftest står det gl. bindingsværkshus endnu bagved. I Adelgade 11 ligger et bindingsværkspakhus i to stokv. Indtil for nylig sad der i Fiskergade 1 et dørtræ fra 1649.

Indbyggerantallet i N. kbst. var 7/11 1950: 1503 indb. fordelt på 499 husstande (1801: 690, 1850: 1082, 1901: 1411, 1930: 1716).

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 199 levede af landbrug m.v., 554 af håndværk og industri, 201 af handel og omsætning, 78 af transportvirksomhed, 161 af administration og liberale erhverv og 232 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 78 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Skibsfarten på N. omfattede 1953: 104 indgående skibe m. 6928 t gods, hvoraf 56 fra udlandet m. 6239 t, og 104 udgående skibe m. 5608 t gods, deraf til udlandet 49 skibe m. 3421 t gods. Af det udlossede gods var 3345 t gødningsstoffer, udelukkende fra udlandet, 2652 t kul og koks, ligeledes udelukkende fra udlandet, og 837 t sten, kalk og cement, hvoraf ca. to trediedele fra indenlandske havne. Af det indladede gods var 1789 t korn (til udlandet), 1939 t sten, kalk, cement m.m., hvoraf ca. tre femtedele til udlandet og 681 t teglværksprodukter, overvejende til indlandet.

Der var i N. kbst. 31/12 1954 i alt 134 automobiler, hvoraf 81 alm. personbiler, 3 drosker og 47 vare- og lastvogne samt 19 motorcykler, hvoraf ingen af scootertypen. 4 af amtets omnibusruter på fra 20–47 km udgår fra el. berører byen. På disse ruter kørtes i sommeren 1954 ugentlig ca. 3000 km.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 82 håndværks- og industrivirksomheder m. 375 beskæftigede og 337 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 3 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 6 beskæftigede og en omsætning på 0,4 mill. kr., 37 detajlhandelsvirksomheder m. 110 beskæftigede og en omsætning på 7,8 mill. kr. samt endelig 6 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 22 beskæftigede og en omsætning på 0,5 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1952/53 549.000 kr.; skatterne indbragte 447.000 kr. (heraf opholdskom.skat 396.000 kr., erhvervskom.skat 16.000 kr., aktieselskabsskat 13.000 kr., ejendomsskyld 11.000 kr., grundskyld 10.000 kr.), afgifter og kendelser 29.000 kr., overskud af gasværker 2000 kr., el.værker 44.000 kr., medens vandværker gav et underskud på 4000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 545.000 kr., var sociale udgifter 149.000 kr., udg. til skolevæsen 65.000 kr., biblioteksvæsen 2000 kr., medicinalvæsen 24.000 kr., vejog kloakvæsen 36.000 kr., gadebelysning 5000 kr., snekastning 3000 kr., off. renlighed i øvrigt 12.000 kr., brandvæsen 10.000 kr., administration 77.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1953, 1,4 mill. kr., hvoraf 0,8 mill. kr. i faste ejendomme og 0,6 mill. kr. i værdipapirer etc.; kom.s gæld 0,3 mill. kr. og legatkapitalen 46.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1953/54 11,5, ligningsprocenten 10,60.

N. havn, der er kommunal, havde i 1953/54 indtægter til et beløb af 16.000 kr., udgifter 19.000 kr. og pr. 31/3 1954 en formue på 41.000 kr. Havnen havde ingen gæld.

I kirkelig henseende udgør N. kbst. eet so. og sa.m. N. landsogn eet pastorat under Musse hrd.s provsti. So. betjenes af en sognepræst.

Øvrighed: Byrådet består af 9 medlemmer.

N. kbst. hører under 29. retskr. (Sakskøbing kbst. og Musse hrd. med N. kbst. og birk) og har tingsted i N., under 20. politikr. (Sakskøbing-N.), Maribo amtstuedistrikt med amtstue i Maribo, Østlollands lægekr. (Sakskøbing), 25. skattekr. (Sakskøbing), 19. skyldkr. (Maribo amtr.kr.), amtets 3. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 231. lægd. Nysted kbst. er sessionssted for lægderne nr. 221–231.

N. kbst. udgør 57. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 20. politikr.

Historie. På bakkeskråningen ø.f. den lille fjord, der skærer sig ind fra havet, opstod i middelalderen et bysamfund, der fik navnet N. (*1291 Nynstadh, 1339 Nystæth). Det nævnes ikke i ValdJb., og den alm. opfattelse er den, at byen er opstået efter Ålholm slot og franciskanerklosterets oprettelse 1286. 1951 har Vilh. Marstrand søgt at begrunde den påstand, at byen er betydelig ældre, at den opr. har ligget nordligere, at den derefter er flyttet mod s. og sen. har bredt sig ud over det opr. bysamfund. Kun gravninger vil kunne bevise denne teori.

De ældste beboere i byen har ernæret sig af agerbrug og fiskeri, og de har sikkert været afhængige såvel af Ålholm slot som af klosteret. Franciskanerklosteret blev anl. 1286 i den østl. ende af byen, hvor Klosterstræde (nu Kirkestien) mindede om dets beliggenhed. Initiativet blev taget af herrerne til Kærstrup og Kelstrup. Der findes idag ingen synlige rester af dets bygn., men ved Nationalmuseets gravninger 1926–27 har man fået et godt kendskab til bygningernes placering. 1293 afholdtes den første kapitelssamling på klosteret, og lignende samlinger fandt sted 1319, 1340, 1362, 1378, 1415, 1483 og 1517. 1477 indførtes på pavens befaling den strengere ordensregel, den s.k. observans.

7/1 1409 fritoges beboerne for arbejde og skat til Ålholm, og byen blev købstad. Dens privilegier stadfæstedes 1519. 1510 fik borgerne overladt kronens jord »Klostermark« til benyttelse.

Først 1538 nedlagdes klosteret, og 1558 overdroges klosterets haver til byens sognepræst. Kongen gav 1551 ordre om nedbrydelse af dets bygn., idet materialerne skulle anvendes til et planlagt slot i Nakskov. 1577 stod der stadig et stenhus på grunden, men derefter blev også det nedrevet. Endnu omkr. 1800 var visse murrester tilbage, men derefter fjernedes også disse.

Ligefra middelalderen var agerbrug byens vigtigste næringsvej. Hertil kom en del fiskeri og med tiden nogen handel, navnlig på Østersøkysten. 1735 havde byen 9 fartøjer i søen, s. 681 der dels sejlede på Norge og Kbh. dels på Lybæk. Byen havde nogen korneksport og eksport af stivelse. Der fandtes endv. på det tidspunkt et skrædder- og et skomagerlav i byen.

Ved flere lejligheder hjemsøgtes byen af svære brande, således 1564, 1641, 1651 og 1654. Ved den sidste brand ødelagdes rådhuset, og ved den lejlighed tilintetgjordes byarkivet og kirkens arkiv. Også i løbet af 1700t. indtraf adsk. brande. 1740 ophævedes byens latinskole, der dog aldrig havde haft større betydning. Skolens mest kendte elev er teologen Niels Hemmingsen.

1769 var indbyggerantallet 486, og 1801 var det steget til 690. I løbet af 1800t. voksede indbyggertallet, nåede 1850 1082 og 1901 1411. Efterhånden fik byen en ret omfattende korneksport, og stivelsesproduktionen spillede ligeledes en betydelig rolle. Fiskeriet gav næring til mange, og navnlig dreves en omfattende jagt på sæler. Da Chr. IX.s Bro over Guldborg sund åbnedes 1867, mistede byen en del af sit opland, og jernbaneforbindelsen Maribo-Rødby (der åbnedes 1874) virkede i sa. retning. Først 1910 fik N. jernbaneforbindelse m. Nykøbing.

I indeværende årh. har befolkningstallet været noget svingende. Fra ældre tid havde byen en dampmølle og et bryggeri, 1918 anlagdes et andelsmejeri og en brostens- og skærvefabrik. Indtil 1934 var den folkevalgte borgmester udgået af partiet det Radikale Venstre. Efter 1934 har en kommunal vælgerforening behersket flertallet i byrådet og udpeget borgmester, nu red. Arnold Jensen (RV).

Litt.: AarbLollF. 1913. 84–98; 1919. 39–42; 1929. 1–7; 1932. 56–82; 1951. 341–65. Lorenzen. Kl. 1914. 76–77. C. A. Hansen. Nysted 1409. – 7. Dec. – 1909. 1909.

En høj- og landbrugsskole bestod 1891–1902 i N., 1892–94 ledet af Asger Højmark.

Fredede oldtidsminder: Ø.f. byen en høj m. en svær kistegrav af 9 bæresten og een dæksten, samt en jættestue m. 4 dæksten, hvoraf den ene nedvæltet. – Sløjfet: 2 dysser. – I Nysted nor er gjort et betydeligt fund fra ældre stenalder (ertebøllekultur).

Skove: Nogen egl. skov har byen ikke, men mod s. ved indløbet til Nysted nor findes det smukke træbevoksede Skanseanlæg (4 ha) (se ovf.).

Genforeningssten rejst på Rådhustorvet 1921. Herritslev so. var anneks til N. 1695–1906.

I N. fødtes 1840 juristen og politikeren P. G. C. Jensen, 1873 juristen og politikeren Axel Møller.