Råby sogn

(R.-Sødring kom.) omgives af Sødring so., Randers fjord, Ø. Tørslev, Dalbyover og Dalbyneder so. En enklave ligger i Ø. Tørslev so. Den vestl. del er et jævnt bakket morænelandskab m. højeste punkt Knæhøj (56 m) og af ganske god beskaffenhed. Men ø.f. Råby ændrer landskabet helt karakter, idet moræneoverfladen her er furet af en hel række senglaciale dale (Pildal, Voddal), der skaber et kuperet terræn m. krat og lav skov som bevoksning, og stedet er et yndet udflugtssted, hvor der også afholdes sportsstævner. Mod ø. står litorinaskrænten stejlt ned mod den hævede havbund (Råby kær el. Råby enge), hvor en inddigning begyndte 1959. Største delen af de lave områder er under kultur. Gennem so. går landevejen Randers-Udbyhøj.

Areal i alt 1961: 2015 ha. Befolkning 26/9 1960: 809 indb. fordelt på 252 husstande (1801: 367, 1850: 525, 1901: 939, 1930: 979, 1955: 879).

I so. byerne: Råby (1428 Roghæby; u. 1791 el. 92) – bymæssig bebyggelse m. (1960) 272 indb. (87 husstande) – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1899, centralskole for Råby-Sødring og Dalbyneder-Dalbyover kom. under opførelse), forskole (opf. 1902, udv. og moderniseret 1962), bibl. (i skolen; opret. 1889; 2050 bd.), missionshus (Bethania, opf. 1926), forsamlingshus (opf. 1898, udv. og moderniseret 1957), stadion (anl. 1952), Råby, Dalbyneder og Sødring Sognes Sparekasse (opret. 1872; 31/3 1961 var indskuddene 1,6 mill. kr., reserverne 121.000 kr.); en del af Dalbyover stationsby (resten i Dalbyover so.) – m. 56 indb. (19 husstande) – m. andelsmejeri (Kronborg, opf. 1938), hvori Dalbyover-Vinstrup sognebibl. (opret. 1955; 900 bd.), lervarefabr. og jernbanestat. m. posteksp.; en del af Knejsted (* 1469 Knastedt, 1481 Knestet; u. før 1805) (resten i Ø. Tørslev so.). – Saml. af gde og hse: Demstrup Hse; Råby Kær; Sønderhede; Knejsted Mark; en del af Hvilhuse (resten i Ø. Tørslev so.); en del af Demstrup Vase (1688 Waasehuusene) (resten i Sødring so.); en del af Udbyhøj Vasehuse (resten i Sødring so.). – Gårde: hovedgd. Demstrup (1416 Demstorp, Demstorpælund) (35,1 tdr. hartk., 343 ha, hvoraf 40 skov; ejdv. 1000, grv. 408).

R. so., der sa. m. Sødring so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vindblæs so. So. udgør 4. udskrivningskr., 422. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken, der ligger frit, s.f. byen, består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. N.døren, der er bev. i brug, har overligger m. tympanonfelt, hvori der i meget lavt relief er hugget en primitivt tegnet kriger m. sværd og skjold (Mackeprang.D. 195–98). V.karmen og sokkelen har trekvartrundstav. S.døren er tilmuret og spores kun ganske svagt. Romanske vinduer er bev. tilmuret i murflugten på korets n.side og midt på skibets n.mur, mens alle andre vinduer er opslugt af store rundbuevinduer fra 1800t. Indvendig er korbuen udv., samtidig m. at der o. 1500 indbyggedes otteribbede krydshvælv i hele kirken, et i koret, to i skibet. Ved n.siden opførtes også o. 1500 et stateligt våbenhus, hvis mure, der er lige så høje som skibets, er bæltemuret m. røde og gule munkesten. Kamtakgavlen er prydet m. fem højblændinger. På skibets s.side har der været en †udbygn., hvis fundamentsten endnu spores. Sengotisk, s. 735 af kvadre og munkesten, er endelig tårnet, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbue. Fra rummet er der adgang til trappehuset ved tårnets n.side. På n.- og v.siden har det i højde m. glamhullerne cirkelblændinger, og gavlene vender mod n. og s. N.gavlen har en dekoration fra renæssancetiden m. vandrette gesimsbånd lignende dem på Tved kirkes tårn (se Tved so.), mens s.gavlen ligesom hele s.muren er skalmuret i ny tid. Bygn. er istandsat 1937. – I korets og skibets hvælv er der 1918–19 af E. Rothe fremdraget interessante kalkmalerier fra o. 1500, i koret apostle, i skibet en række helgeninder samt en del fantastiske fremstillinger, hvoraf nogle, en kentaur og en havfrue, er bev., mens andre, der illustrerede mindre høviske figurer fra »Mandevilles rejser«, desværre er tildækket (Broby-Johansen. Den danske billedbibel. 180–81). – Altertavlen, der står på et alterbord af granitkvadre, er en ganske anselig opbygn. i bruskbarok fra 1655 m. fremstilling af nadveren og opstandelsen. Alterstagerne har indgraverede våben og initialer for rigsadmiral Peder Munk og Sophie Brahe samt årst. 1616. På alteret Chr. IV.s bibel. Lille, sengotisk korbuekrucifiks, o. 1500. Romansk granitfont m. glat, bægerformet kumme på lavt balusterskaft. Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Enkel prædikestol i renæssance fra beg. af 1600t. Herskabsstole o. 1615–20 m. sa. våben og initialer som alterstagerne. I våbenhusets yderdør sidder en dørfløj i landlig renæssance, vist fra midten af 1600t. Skriftløs klokke, vistnok fra midt i 1300t. (Uldall. 53). Kirkeskib: Tremastet sejlskib. – I våbenhuset romansk gravsten af granit m. processionskors. En anden m. indristet kors er anbragt udvendig i trappehusets mur. Gravsten over møller Peder Rasmussen, † 1762. I tårnrummet epitafium i Louis XVI over sgpr. Chr. Høst, † 1779, og hustru Ane Anchersen, † 1785. Desuden kisteplader over disse to samt over Maria Clementine Kierketerp, f. Secher, † 1783 (Petri Rørbech. R. Kirke, AarbRanders. 1931. 90–101).

Demstrup ejedes af hr. Henrik Knudsen (Gyldenstierne), der 1409 solgte den til sin farbror hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) til Tim; på skifte efter ham 1463 tilfaldt D. sønnen Erik Eriksen (Gyldenstierne) til Fogelvik († 1477). Dennes søn Abraham Eriksen Gyldenstierne († 1520) solgte 1516 gden til hr. Peder Lykke til Hverringe († 1535), hvis enke Kirsten Høg (Banner) besad den til sin død 1542, hvorefter den deltes ml. børnene. Deres datter Anne s. 736 Lykke († 1575), g. 1. m. rigsråd Anders Bille til Søholm († 1555), der stort set samlede gden, 2. m. rigsmarsk Otte Krumpen († 1569), boede endnu 1573 på D., som derefter kom til rigsadmiral Peder Munk (Lange) til Estvadgd. († 1623), hvis enke Sophie Brahe 1625 solgte Sødringholm og D. til Gert Rantzau til Gjesingholm, med hvilken gd. (fra 1674 hovedsædet i grevskabet Løvenholm) D. (1638: 75 tdr. hartk.; 1665: 77 1/2, gods 469 tdr. hartk.) var forenet til 1742 (D. lå indtil 1758 under Løvenholm birk), da grev Frederik Christian Danneskiold-Samsø nedlagde grevskabet og solgte D. (78 tdr. hartk.), Sødringholm (28), tiender (42) og gods (491) til kancelliråd Hans Ejlersen Steenfeldt († 1779), der 1775 solgte D. (78, 31 og 339 tdr. hartk.) til kammerråd Matthias Poulsen Secher, som tidl. havde købt Sødringholm, hvortil han overflyttede en del af D.s hartk., hvorefter han 1790 skødede D. (56 tdr. hartk., intet gods) for 9000 rdl. til forv. Niels Bach († 1817). Han solgte den 1803 for 25.000 rdl. til forp. på Estrup Ole Esmarch, sen. til Ingvorstrup, men 1805 tilhørte den Anders M. Berg til Sødringholm, som 1810 skødede den m. Dalbyneder kirke m.m. for 36.200 rdl. til sin søn J. M. Berg, fra hvem den ved tvangsauktion (skøde 1826) for 4000 rbdl. sølv gik over til stiftsøvrigheden i Århus, der dog 1830 skødede D. til hans søn R. S. Berg († 1878), som 1839 solgte den for 34.000 rdl. til gross., kammerråd G. J. W. Borup († 1865). 1850 tilhørte den (40 tdr. hartk.) og 8 hse C. Chr. Bloch, derefter C. L. Johansen, som 1856 solgte den for 108.000 rdl. til Bertelsen, som s.å. afhændede den for 135.000 rdl. til I. M. Wildau, men den kom atter til C. L. Johansen og tilhørte fra 1862 folketingsmand P. A. A. Hage († 1872), hvis enke Vilhelmine Faber 1876 solgte den (35 tdr. hartk.) for 220.000 kr. til forp. E. Olsen. Derefter tilhørte den S. Olsen, efter hvem »De Spanjerske Legater« overtog den 1900 for 125.000 kr. og afhændede den til A. Hovgaard, der 1924 solgte den for 600.000 kr. til arkt. J. L. Meulengracht, men sen. måtte overtage den igen. 1932 solgte han D. for 320.000 kr. til kapt. O. Høegh-Guldberg, der 1947 solgte den til Per Hansen for 600.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde I. 213–15. Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 85–88. Hans H. Fussing. D. og Sødringholm 1625–63, i JySaml. 5. Rk. III. 1–98. Aage Brask. Fra Skipper Clements Fejde, AarbRanders. 1948. 116–26.

Hovedbygn., der er opf. af konsul Hage 1865, består af en lang hovedhøj i én etage og to lavere vinkelfløje, alt i røde mursten. Alle gavle er kamtakkede. I midtaksen en gennemgående gavlkvist, der til gårdsiden flankeres af to glatte frontispicer. Foran indgangen har godsejer Hovgaard anbragt et ottekantet »trappetårn«, der dog kun har funktion som forentré.

Mikkel Nielsen i Råby nævnes 1428, Iver Jepsen i R. 1477 og væbneren Mikkel Jepsen i R. 1477–92.

Fru Anne Pedersdatter Lykke, enke efter Otte Krumpen, oprettede 1573 i Råby for 4 fattige ved Demstrup et hospital, hvortil hun lagde 2 gde i Dalbyneder; hospitalet var forsv. allr. i 1700t.

Gden Dalgård (*1462 Dall) nedlagdes i 1800t.

En helligkilde, Thekilden, lå lige s.f. Demstrups bygninger.

Skove: På stærkt kuperet terræn af sandet beskaffenhed (tidl. lyngbakker) ligger Demstrup skov, der 1892 er anl. som plantage. Det fredskovspligtige areal er på i alt ca. 54 ha. Kun 40 ha er imidlertid beplantet, heraf ca. 14 ha m. løvtræ og 26 ha m. nåletræ. Demstrup skov tilh. godsejer Per Hansen, Demstrup hovedgd. Flere mindre plantager forekommer endv. i so.

Fredede oldtidsminder: En jættestue m. 5 bæresten og en nedstyrtet dæksten ved Demstrup; 4 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 30 høje, de fleste på det høje land ned mod fjorden. – Ø.f. Råby, ved randen af kæret, findes en køkkenmødding. Svære stengrave fra ældre romersk jernalder er undersøgt ved Råby og Knejsted; den sidste er flyttet til Randers Mus.

R. var tidl. (fra 1633) anneks til Dalbyneder, men blev ved reskr. af 18/12 1872 et eget pastorat med Sødring til anneks.