Sandby sogn

(S. kom.) omgives af Købelev, Herredskirke og Branderslev so. samt Nakskov fjord og Langelandsbæltet. Den yderst jævne moræneflade skråner ganske langsomt fra so.s nø.hjørne (13 m) ud mod havet, hvor de lave kyster de fleste steder er indrammet af diger til beskyttelse mod højvande. Af hensyn til afvandingen er også de fleste åmundinger forsynet med sluser. Mens kysten ud til det åbne Langelandsbælt er en ligekyst, ofte med sandstrand, så er fjordsiden rig på bugter (Tårs vig) og halvøer (Sletnæs). Ved landvindingsarbejder er vundet Kogelsebæk og et areal n.f. Krageskov. På de fede, frugtbare jorder findes enkelte skovpartier (Højsmarke Byskov, Stensgård skov, Maderne skov og en skov ved Frederiksdal). Gennem so. går jernbanen Nakskov-Kragenæs (Harpelunde stat. og Tjørnevang trinbræt) og landevejen Nakskov-Tårs. I Langelandsbæltet ligger den lange, smalle sandø Vensholm (*1231 Wængisholm), skilt fra hovedso. ved Vensholm sund, og i Nakskov fjord øerne Enehøje (94 ha), s. 757 Slotø (18 ha), Vejlø (36 ha) og de ubeboede småøer Rommerholm (3,7 ha), Dueholm (1682 Dueholm) og Munkeholm. Enehøje (*1231 Ønæhøghæ, 1429 Enehøwe) hæver sig i den sydl. del til en sandet bakke (16 m, trig. stat.) med en lille nåletræsplantning, og mens vestkysten er en ligekyst med friske klinter, har ø.kysten karakter af en lækyst. Øen er et yndet sommerudflugtssted for Nakskovs beboere. Slotø (o. 1560 Slotzø) er en lav, skovløs moræneø, omgivet af lave klinter, og er kendt for sine ruiner. Vejlø (*1505 Weilløø) n. herfor består ligeledes af morænedannelser, men hertil kommer yderligere en oddeog feddannelse, rig på laguner og strandenge, og endende i Nørreodde.

Areal i alt 1950: 2836 ha. Befolkning 7/11 1950: 1329 indb. fordelt på 408 husstande. (1801: 856, 1850: 1287, 1901: 1350, 1930: 1561). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 779 levede af landbrug m.v., 204 af håndværk og industri, 69 af handel og omsætning, 81 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv og 170 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sandby stationsby (*1231 Sandby; u. 1795) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 311 indb. fordelt på 114 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 49 levede af landbrug m.v., 117 af håndværk og industri, 25 af handel og omsætning, 36 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv og 67 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1853, udv. 1901), alderdomshjem (opret. 1913, 8 pl.), forsamlingshus (opf. 1888 ml. Sandby og Tårs), sportsplads (anl. 1951), andelsmejeri, vandværk (anl. 1936), jernbanestat., post- og telegrafeksp. (benævnt Harpelunde) og telf.central; Harpelunde (*1231 Harpælund; u. 1796); Højsmarke (*1231 Høxmarc; u. 1796) m. skole (opf. 1890); Tårs (*1420 Wester Tornis, o. 1525 Taaers; u. 1796) m. havn m. toldsted og fyr. – Saml. af gde og hse: Lillemark; Sletnæs (o. 1510 Sletthenes skooff); Lindelse m. anløbsbro og pavillon (i Lindelse skov); Skovstræde; Magelunde, en del i Købelev so.; Korsnakke (1664 Korsenache Husze; u. 1799). – Gårde : Hovedgd. Frederiksdal (i alt 122,4 tdr. hartk., 592 ha, hvoraf 49 skov; ejdsk. 1560, grv. 1093, heraf under hovedgd. 77,8 tdr. hartk., 326 ha; ejdsk. 950, grv. 666); hovedgd. Stensgård under Frederiksdal (44,4 tdr. hartk., 217 ha; ejdsk. 610, grv. 427); hovedgd. s. 758 Asserstrup (1406 Ascerstorpæ gardh; 46,5 tdr. hartk., 205 ha; ejdsk. 650, grv. 447); Krageskovgd. (19,3 tdr. hartk., 99 ha; ejdsk. 267, grv. 182); Sofiedal (19,9 tdr. hartk., 81 ha; ejdsk. 260, grv. 178); Strandagergd. (12,4 tdr. hartk., 54 ha; ejdsk. 150, grv. 103); Juulsminde (15,8 tdr. hartk., 65 ha; ejdsk. 210, grv. 148); Steffensminde (13,9 tdr. hartk., 54 ha; ejdsk. 212, grv. 117); Enehøjegård (12,5 tdr. hartk., 94 ha; ejdsk. 112, grv. 70); Højsmarkegd. (13,2 tdr. hartk., 50 ha; ejdsk. 180, grv. 110); Strandgd.; Harpelundegd.; Mariendal; Tjørnevang; Ellemosegd.; Rise Ml.

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Branderslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 269. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Kirken, ligger østl. i byen, omgivet af kgd., der i ny tid er stærkt udv. mod ø. Den hvidkalkede, teglhængte bygn. af anselige dimensioner har tårn i v., skib m. våbenhus (nu ligkapel) mod s., smallere kor m. sakristi. Den romanske kerne af røde munkesten havde foruden skib og kor også halvrund apsis, der sen. er nedrevet og erstattet af sakristiet. Rigt profileret sokkel er delvis bev. (forsv. på skibets s.side). Skibets og korets sidemure, der er bygget uden hjørnelisener, har gesimser af konsolfriser, der også løber langs korgavlens skrå sidelinier. Af den forsv. apsis ses kun en sokkelstump. Romanske vinduer er nu helt opslugt af nyere og større vinduer; men begge skibets døre er i behold, i kraftige portalfremspring, n.døren m. svære søjlestave og dækket af en trekantgavl (jf. Gurreby s. 745). I sengotisk tid ændredes apsis til et tresidet, krydshvælvet sakristi; det kamtakkede, blændingsprydede våbenhus byggedes foran s.døren, og efter at dette i ny tid er omdannet til ligkapel, er tårnrummet taget i brug som forhal. Tårnet, m. nedre, krydshvælvet rum, er ligeledes sengotisk; dets spidsbuede arkade ind mod skibet dækkes nu af orgelpulpituret. Opr. må tårnet have haft sengotiske, kamtakkede gavle, der i renæssancetiden er nedbrudt og erstattet af pyramidespir m. 4 bindingsværkskviste (»arker«) ud for klokkestokværket. I det indre fik kirken i 1700t. stuklofter m. kraftig rammeprofilering, og samtidig blev korbuen udhugget og gjort firkantet. Brudstykker af sengotiske kalkmalerier er afdækket i sakristiets hvælv. På et muret alterbord af munkesten står en altertavle (rest. 1942) i bruskbarok, egl. et o. 1750 omdannet epitafium, skåret i Hans Gudewerths værksted (jf. Nakskov kirke s. 639); i storfeltet et nyere maleri (Kristus velsignende). Bag tavlen et 1700t.s skillerum ind til sakristiet m. barokke pilastre. Af den romanske granitfont er kun kummen m. udhugget rundbuefrise bev.; den står på muret fod (Mackeprang. D. 122). Prædikestolen (rest. 1942) er fra sa. værksted som altertavlen; i felterne har den udsk. fremstillinger af syndefaldet, Noahs ark, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Ved opgangen til stolen en indskr. til minde om sgpr. Laurits Hansen Brun anno 1635. En pulpiturskranke ved orgelet i skibets v.ende efterligner prædikestolens snitværk (indridsede navne fra 1651). I tårnrummet to ligsten, tidl. i korgulvet, 1) en figursten fra Hans Malers værksted i Roskilde over Niels Lunge til Asserstrup, † 1552, og Karen Rosengaard, m. portrætfigur af manden alene, og 2) en sten fra 1600t., sekundært brugt over Jeppe Rasmussen, † 1677, og mul. på ny i 1680erne over Jens Willumsen og hustru (nederst på stenen læses, delvis afslidt: »Forbandet være den, som flytter denne sten fra dette sted«). På kgd. foran præstedøren ligger en sten fra o. 1629 over sgpr. Nic. Petræus (Niels Pedersen), hans efterfølger Jens Eriksen Bang og begges hustru Margrete Bartolomæusdatter. Ligeledes på kgd. et monument over Simon Dons, ejer af Frederiksdal, † 1828. Øverst i tårnets klokkestokværk hænger to klokker, 1) senmiddelald., uden indskr. og 2) fra 1567, støbt af Michel Dibler, m. plattysk indskr. og indstøbt portrætmedaljon af en skægget mand m. baret.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 481–97.

Asserstrups hist. kan følges tilbage til o. 1400, da den ejedes af slægten Gøye. Jacob Pedersen (Gøye) efterlod A. til sønnerne Anders († før 1406) og Jens Jacobsen (Gøye). Førstn.s del arvedes af broderen og af moderen, fru Abele, som var 2. gang g.m. Gotfred Bang († før 1407). 1406 solgte Jens Jacobsen og 1407 fru Abele deres parter af A. til hr. Folmer Jacobsen Lunge († o. 1412). Sen. har A. (i hvert fald delvis) været ejet af brodersønnen hr. Tyge Lunge († 1460), hvis datter Kirsten († tidligst 1529) var g.m. Vincents Iversen (Dyre) († tidligst 1497), der nævnes til A. 1479. Imidlertid nævnes 1458–60 også væbn. Benedix af A., foged s. 759 i Nørre hrd. og 1458 tillige væbn. Jens Jepssøn. Efter Vincents Iversen ejedes A. af sønnen Niels Vincentsen Lunge (Dyre) († 1552), derpå af sønnen Iver Lunge (Dyre) († 1570), hvis datter Kirsten († 1577) bragte A. til Knud Venstermand († 1606). Sen. er A. kommet til slægten Mormand og formentlig ved Birgitte Mormands († tidligst 1633) ægteskab m. oberst Christoffer Steensen († 1657) til denne, som 1647 nedbrød nogle gde i Tjæreby og lagde jorden under A., som arvedes af sønnen, sen. landsdommer Joachim Frederik Steensen († o. 1694). Efter hans død udbødes A. ved auktion, og kronen påtænkte at købe den. Imidlertid solgtes den til justitsråd og overkrigskommissær Johan Hieronymus Hoffmann, hvis enke Luttemelle Winterberg 1697 forgæves søgte A. lagt under Grimsteds (se ndf.) hovedgdstakst og 1707 solgte den (ca. 49 tdr. hartk. hovedgdstakst) tillige m. Grimsted til kmjunker Joachim Brockdorff († 1714), der fulgtes af faderen, amtmand Ditlev Brockdorff († 1732). Derefter ejedes A. af Joachim B.s søn fændrik, sen. kapt. Schack Brockdorff, der indviklede sig dybt i gæld, så byfoged i Maribo Niels Siersted 1746 fik indførsel i gden. 1747 solgtes den ved auktion af regimentsskriver Peder Hemmingsen Buchalff for 10.000 rdl. (hovedgdstakst ca. 49, bøndergods ca. 172 tdr. hartk.) til oberst Carl Vilhelm baron Giedde († 1757), som 1748 fik A. gjort til en fri, kompletteret hovedgd. og 1752 solgte den til krigsråd Laurits Pedersen Smith, der 1763 solgte den til Chr. Fr. baron Knuth til Kristiansdal († 1801), som 1784 skødede A. (nu hovedgdstakst ca. 49, bøndergods m.v. ca. 435, tiender ca. 47 tdr. hartk.) for 23.000 rdl. til sønnen Adam Christopher baron Knuth († 1844), der skødede den s.å. for 50.000 rdl. til Heinrich baron von Bolten († 1790), hvis opbudsbo 1786 solgte A. og Frederiksdal ved auktion for 63.000 rdl. til forv. på Knuthenborg, kancelliråd Joachim Barner Paasche († 1809) og forv. på Christianssæde, sen. etatsråd Simon Andersen Dons († 1828). Ved skøde s.å. overlod Paasche for 33.000 rdl. A. til Dons, som 1797 efter at have frasolgt bøndergodset skødede den til sin svoger fhv. apoteker i Nakskov Claus Seidelin Jessen († 1837), der 1803 skødede den for 48.250 rdl. til forp., sen. kammerråd Christen Thorsen († 1843), hvis enke, Christiane Frederikke Thorsen, f. Engel († 1856) 1847 overdrog den til svigersønnen Gustav Ferdinand Jessen († 1870), der fulgtes af enken, Karen Jessen († 1887). Efter hendes død solgtes s. 760 A. 1888 for 269.940 kr. til vicekonsul i Paris, jægerm. C. K. Engelsted, der 1904 for 245.000 kr. solgte den til forp. på Tårnholm Johs. Bentzen, hvis søns enke Frederikke Bentzen 1929 solgte A. for 580.000 kr. til Aage Hæckmann, der 1931 måtte lade den gå til tvangsauktion. Den købtes for 388.850 kr. af den nuv. ejer Johs. Bachevold. – Godsarkiv LAS.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 34–39. C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 75–80. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 98–101.

Hovedbygn. bestående af en høj kælder, stue og kvist stammer fra 1847. 1833 var den af bindingsværk i een etage, men skal tidl. have været en trefløjet, toetages bygn. i grundmur, hvilket mul. gælder den af Niels Lunge († 1552) opf. hovedbygn., der var omgivet af grave, og som brændte under krigen 1659; i avlsbygningerne findes ældre bygningsdele, bl.a. kældre (jf. J. H. Larsen. Laaland og Falster. I. 1833. 48).

Umiddelbart n.f. Asserstrup ligger et interessant og velbev. voldsted bestående af en ca. 3,5 m høj kvadratisk borgbanke, ca. 20 × 20 m, mod s. og v. omgivet af en grav, mod n. og ø. af et mosedrag, der tidl. må have været sø. Midt på borgbanken findes et kvadratisk kampestensfundament, ca. 6 × 6 m. Rummet inden for fundamentet er for en del år siden oprenset, således at det har karakter af et kælderrum i banken. Fra voldstedet fører en grav mod s. hen til indkørselsvejen. Gennem haven v.f. hovedbygn. ses ligeledes spor af en voldgrav, der fra en sænkning i n. fører mod s. Om disse voldgraves alder og evt. sammenhæng m. det ovenomtalte voldsted kan intet siges.

Grimsted, nu Frederiksdal, er opstået af en landsby Grimsted, der nævnes første gang 1305 (Griimsthueet), da provst Godskalk hjemlede hr. Folmer Arnoldsens arvinger sit gods her. Som hovedgd. kan G. følges tilbage til 1500t., da den mul. ejedes af hr. Niels Vincentsen Lunge (Dyre) († 1552), hvis datter Anne († 1602) ved ægteskab 1558 bragte den til Knud Steensen († 1575), der fulgtes af sønnen Hans Steensen til Steensgård († 1594). Endnu 1599 nævnes fru Anne Lunge til G. Sen. ejedes gden af Hans Steensens enke, fru Margrethe Eriksdatter Basse († tidligst 1613), der 1613 el. sen. skiftede med sine børn, af hvilke Christopher Steensen († 1657), sen. oberst, kom i besiddelse af G., som arvedes af sønnen, oberstløjtn. Hans Steensen († 1686?). Fra denne kom G. ved indførsel til Jacob Andersen Kjeldskov og dennes stedsøn Mikkel Nielsen. De solgte 1688 gden ved auktion til landkomm., sen. overkrigskommissær Johan Hieronymus Hoffmann, der sen. tillige erhvervede Asserstrup (se ovf.). 1707 solgte hans enke Luttemelle Winterberg begge gde (G. ca. 47 tdr. hartk. hovedgdstakst) til kmjunker Joachim Brockdorff († 1714). Hos dennes søn kapt. Schack Brockdorff fik 1743 byfoged Niels Siersted og Knud Pedersen Sølling indførsel på G., og 1744 fik førstn. auktionsskøde på gden for 19.020 rdl. (hovedgdstakst ca. 47, bøndergods ca. 260 tdr. hartk.). 1750 skødede han G. til krigsråd Laurits Pedersen Smith, der 1752 skødede den til Ida Margrethe grevinde Knuth, f. Reventlow († 1757). Hun kaldte den Frederiksdal efter sønnen Christian Frederik baron Knuth († 1801), som efter moderens død overtog den og 1784 solgte den til sønnen Adam Christopher baron Knuth († 1844), som allr. ugedagen efter skødede den (tillige m. Asserstrup) til Heinrich baron von Bolten († 1790), hvis opbudsbo 1786 solgte begge gde til Paasche og Dons, således at Dons fik A. og Paasche F. 1796 skødede denne F. (hovedgdstakst ca. 47, bøndergods ca. 314, tiender ca. 53 tdr. hartk.) for 85.000 rdl. til byfoged i Lemvig og landvæsenskommissær Hans Jacob Lindahl († 1812) og Niels Schack, hvilken sidste s.å. tilskødede Lindahl sin andel. 1797 købtes F. ved auktion af Dons, som frasolgte en parcel, hvorpå Laurentzesminde (se ndf.) opførtes, men beholdt F. til sin død 1828, hvorpå den solgtes til stadshauptmand Rasmus Martin Clausen († 1864), der 1837 solgte den til to ty. købmænd brdr. Carl og A. Burchard af Rostock, af hvilke førstn. snart blev eneejer. Han solgte 1847 F. for 100.000 rdl. til Anton Martin Julius Nyholm († 1904), som 1890 solgte den for 500.000 kr. til Daniel Frederik le Maire på nedenn. Stensgård († 1924), hvis enke, Johanne Beate le Maire, f. Müller, ejede den til sin død 1955. – Godsarkiv LAS.

Litt.: Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 102–04. Sa. i DSlHerreg. II. 1943. 231–36. C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 92–99.

Hovedbygn. er opført 1756 for Ide Margrethe grevinde Reventlow, antagelig med G. D. Tschierschcke som arkitekt. Den hvidkalkede rokokobygn., i halvandet stokv. over kælder, har mansardtag og fremspringende midtpartier mod gård og have. Bygn. udvidedes 1914 med en endepavillon mod v. Samtidig omlagdes haven, der opr. var anlagt (af C. F. Knuth) i fr. stil, til en eng. have. – To lader er opf. henholdsvis 1723 for Ditlev Brockdorff og 1792 for B. Paasche.

Voldstedet af det ældre F. er nu helt udpløjet og næsten ukendeligt. Ved stranden n.f. Frederiksdal, lidt ø.f. Korsnakke, ligger en skanse el. dæmning, der spærrer indløbet til en sænkning, som strækker sig ind i landet.

Stensgård, tidl. Laurentzesminde, er opstået ved at etatsråd Dons 1803 fra Frederiksdals hovedgdstakst for 26.400 rdl. solgte en parcel på ca. 17 1/2 td. hartk. til Simon Hoff Clausen, der opf. bygn. og 1805 solgte gden for 34.000 rdl. til forp. Peder Thorsen († ml. 1834 og 36), som kaldte den S. Sen. ejedes den af J. Chr. Jensen, hvis enke 1842 solgte den for 44.000 rdl. til Chr. greve v. Schmettau, der 1852 solgte den til Niels Jessen Friderichsen. Efter forsk. ejerskifter inden for dennes familie solgtes S. 1882 af broderen Peter Gottfred Friderichsen for 300.000 kr. til Daniel Frederik le Maire, der 1890 tillige erhvervede Frederiksdal, med hvilken S. siden har haft fælles ejere.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 87–88. DLandbr. IV. 1932. 51–53.

Krageskovgd. tilhører siden 1764 slægten Skafte.

På nordspidsen af den 30 tdr. land store Slotø (tidl. også Slotsholmen og 1627 Engelholm) ligger de siden 1895 fredede ruiner af Engelborg. – Øen tilhørte i beg. af 1500t. Niels Hak († 1508), hvis børn 1509 mageskiftede den (Ebbeløen, Elliøj) til kong Hans, som straks efter her opførte Engelborg (også Nyslot, sen. undertiden Gammelslot), formentlig delvis af materialer fra det samtidig nedlagte Ravnsborg. Flere kongebreve er i den nærmest flg. tid udstedte her, således 1511 og 1513 (Chr. II.s privilegier for Nakskov). 1510–23 var E. et hovedlen (på regnskab), hvorunder hørte Lollands Sønder og Nørre hrd. Lensmænd var 1510–14 Oluf Holgersen Ulfstand († 1529), 1514–19 hr. Albert Olufsen Glob († 1558), til 1522 Laurids Madsen (Vasspyd) († 1535) og 1522–23 Jørgen Venstermand († 1551). 1523 blev herrederne lagt under Ravnsborg len, og E. el. – som det nu hyppigst kaldes – Nyslot len omfattede herefter Abildtorp, Sørup, Vesternæs og Østofte birker og nogle øer. Lensmænd var 1523–27 Niels Vincentsen Lunge (Dyre) († 1552), derpå Erik Olufsen Gyldenstierne († 1536), 1538–41 Thomas Sture († 1563), 1541–49 Jørgen Lykke († 1583). 1549 lagdes lenet under Halstedkloster, siden under Ravnsborg. Omtr. samtidig med, at lenet nedlagdes, havde E. mistet sin militære betydning, og da Nakskov ved midten af 1500t. blev befæstet, s. 762 fik slottet lov at forfalde. 1523 omtales Nyslot »mett Ladegortt och gorttsedder«. Da det må antages, at der til slottet har hørt en større ladegd., er det vel sandsynligt, at talen er om den nærliggende Nakskov ladegd. (se s. 754), hvis hist. netop i denne tid ellers er ukendt, men som o. 1560 lå under Ravnsborg len. 1588–1631 hørte øen under enkedronn. Sophies livgeding. Hun holdt en »bomand« med noget tyende på slottet. I to perioder er øen blevet anvendt til byggeplads for orlogsskibe. Kong Hans lod således straks efter erhvervelsen bygge to skibe »Engelen« og »Maria«, ligesom det vist var hans tanke, at øen skulle være orlogshavn. Sen. anvendte også Chr. IV 1624–32 øen til skibsbygn. og har ved sin skibsbygm. Daniel Sinclar ladet bygge formentlig ca. 10 skibe her. 1520 sad Odensebispen Jens Andersen Beldenak som fange på E. Der har fra øen første gang dukker frem i historien altid ligget en bondegd. på den.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 100–105. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 55–57.

Af det enestående anlæg på Slotø er endnu en del rester bevaret. – 1944–1947 blev der af frivillige gymnasiaster under ledelse af lektor Marius Hansen, Nakskov, og under tilsyn af Nationalmuseet foretaget undersøgelser på stedet. Der synes virkelig her at være tale om et befæstet skibsværft, der har bestået af et rundt teglstenstårn (diam. ca. 12 m, murtykkelsen ca. 3 1/2 m), hvorfra der mod nø. ud til stranden løber to halvanden m tykke teglstens-flankemure, der med tårnet som toppunkt danner en vinkel på 45°. Mod s. og v. omgives tårnet af en voldgrav med udenforliggende vold. Der er nu en passage ml. tårnet og voldgraven, men opr. synes graven at have nået helt ind til tårnmuren. Uden for volden er der spor af en ydre s. 763 voldgrav. Af tårnet står endnu en ca. 5–7 m høj rest tilbage, opf. i polsk skiftegang. I nederste etage er syv skydeskår, og i etagen ovenover er endnu spor af to skydeskår, alle tydeligvis beregnet for ildvåben. Udvendig måler de kun ca. 14 cm i bredden, 40 cm i længden. En vindeltrappe, hvoraf ses rester, har forbundet etagerne. – Af de to flankemure, der er opf. i munkeskifte, og hvoraf der endnu står nogle partier tilbage, har den vestre ca. 9 m fra tårnet en portåbning, medens der på det tilsvarende sted i den østre har været en dør. Der har desuden i murene været adsk. skydeskår af sa. type som tårnets.

På det trekantede areal, der begrænses af murene og stranden, er der fundet brolagte veje, rester af forsk. bygninger, og som det synes spor af en bedding. I forlængelse af den vestre mur synes der endvidere at have været et kajanlæg. Dette areal må betragtes som en befæstet skibsbygningsplads.

Litt.: N. L. Høyen. Saml. Skr. II. 493 ff. Ill. Tid. 22/1 1882. AarbLollF. 1948. 499–535.

Ved Tårs færgested et batteri, bestående af et kvadratisk plateau omgivet af ca. 3 m brede grave. På batteriet ligger nu toldkontorets bygning

Andre batterier (fra kanonbådkrigen 1809) findes på L. Vejlø og Slotø ofl. øer.

Ved Grimsted gik svenskerne under Karl Gustaf i land 6/2 1658 (DMag. III. 5. 1893–97. 72). Rester af en skanse.

Forsv. bebyggelser: landsbyerne Kobelitse (1451 Kobælitzæ, 1682 Kobelødtze, Kobelse, 1688 Kiøbeløds, 5 gde) n.f. Tårs, hvor engen Kogelsebæk har bev. dens navn, og Reersnæs (1571 Reersnesz, 1688 Reesnis, 7 gde) ved Stensgd.; begge byer skal være lagt under denne gd. – Om den nedlagte landsby Grimsted (1305 Griimsthueet) se under Frederiksdal. – 1682 nævnes i Sandby gårdene Berendtsgd. el. Bendzgd., Bertelszgd., Brendegd., Clammergd., Kochegd., Rackergd., Skredergd. og Stubgd. og i Harpelunde Galtegd. og Kragegd., der vist alle er benævnt efter brugernes tilnavne.

Skove: Sognet har lidt spredtliggende skov. Ved Frederiksdal 30 ha og ved Stensgård 35 ha (Tårs Mader), der tilsammen udgør en samlet skovejendom (under Frederiksdal) m. følgende træartsfordeling: bøg 15 ha, eg 17 ha, andre løvtræer 15 ha, nåletræer 13 ha og ubev. 5 ha. Den lille skov Høgsmarke Byskov har flere ejere. Lindelse skov (10 ha), hvoraf en del i Branderslev so., tilhører Nakskov Ladegård.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men ved Krageskov har der været 5 høje og s.f. Sandby Jarlstenshøj. – Ved Asserstrup er fundet en vikingetids sølvarmring.

Genforeningssten rejst 1920 i anlæg i Sandby.

I Sandby fødtes 1827 maleren C. A. Kølle.

Litt.: Om Slotø Achton Friis. DØ. II. 273–79; om Vejlø smst. 280–82; om Enehøje smst. 283–86.