Stagstrup sogn

(Harring-S. kom.) omgives af Limfjorden (Vilsund), Skyum, Harring og Snedsted so. samt Hundborg hrd. (Skjoldborg so.). Det noget bakkede land falder fl. st. brat af ned mod Vilsund og mod de dale, der fra fjorden strækker sig mod v. (Nørkær å). I den dalsænkning, der danner skel til Hundborg hrd., ligger den udtørrede Sundby sø. De højeste af bakkerne er Mathøje (40 m), Tyrvoldshøje (41 m) og Hovhøje (42 m). De skovløse jorder er mest frugtbare og lerede. Gennem so. går hovedvej A 11 og en landevej fra Stenbjerg til Vilsund, hvorfra en vejbro, Vilsundbroen (se ndf.), fører over til Mors.

Areal i alt 1955: 1458 ha. Befolkning 1/10 1955: 1138 indb. fordelt på 312 husstande (1801: 467, 1850: 728, 1901: 913, 1930: 951).

I so. byerne: Stagstrup (* 1433 Saxtrup, 1504 Staxstrup; u. 1789) m. kirke, præstebolig (opf. 1921), skole (opf. 1924) (centralskole under opførelse 1961) og forsamlingshus; Sundby (* 1231 Sundby; u. 1787–88) m. skole (opf. 1941), missionshus (opf. 1898–99), alderdomshjemmet Vestergården (opf. 1957, arkt. J. F. Iversen, Thisted; 25 pl.) m. kom.kontor, sportsplads, Harring-Stagstrup Kom.s Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1960 var indskuddene 835.000 kr., reserverne 87.000 kr.), filial af Andelsbanken, andelsmejeri (opret. 1906), jernstøberiog maskinfabr., teglværk (brænding af molersten), brevsaml.sted og telf.central; en del af Vilsund (Vest) (resten i Skjoldborg so.) m. filial af Sparekassen for Thisted Amt, dyrepark (Zoo) m. restaurant og minkfarm, kødfoderfabr., Colas fabr. for vejmaterialer, bådebyggeri og posteksp. – Saml. af gde og hse: Gerup (1559 Gierrup; u. 1795) m. skole; Gerupør; Mejlbjerg. – Gårde: Sundbygd. (1586 Sundtzgaard); Gerupgd. (1606 Gierupgrdt); Vestergd. (1672 Vestergaard).

S. so., der sa. m. Harring so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Snedsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 217. lægd og har sessionssted i Thisted.

Kirken er en blytækket kvaderstensbygn., bestående af kor m. halvrund apsis, skib og mod v. et nyt tårn. Den romanske kerne omfatter kun kor og skib, idet apsiden er nybygget. Kirken har skråkantsokkel; begge skibets døre er tilmuret, men kan endnu spores. Til kirken sluttede sig opr. en apsis, der blev brudt ned i beg. af 1800t. I den sen. middelalder føjedes et tårn til v.gavlen, nedrevet vistnok efter en brand 1810 (men dets nedrivning var dog besluttet allr. 1809). I 1860erne byggedes et våbenhus foran s.døren. Ved en rest. 1938 (arkt. Jens Foged) blev apsis genrejst på grundlag af gl. sokkelsten, våbenhuset blev nedrevet, og ved v.gavlen byggedes et nyt tårn, hvis hvælvede rum nu tjener som våbenhus. I det indre, som dækkes af bjælkelofter, stammer den brede og høje korbue fra romansk tid. Det romanske, murede alterbord af granitkvadre har stor, udkragende bordplade på kortstammet pille; som alterprydelse s. 624 tjener et forgyldt kors. Romansk font af granit. Prædikestolen fra o. 1600 har dobbeltsøjler i kanterne og i felterne malerier fra Kristi lidelseshistorie og opstandelse, genfremdraget 1938. Af kirkens gl. stoleværk er kun bev. nogle få gavle fra o. 1600. I skibets loft er 1862 ophængt et fregatbygget skib. En gl. dørfløj fra 1775 er nu i Thisted Museum. Uden for skibets s.dør er opstillet et gavlstykke af granit m. fremspringende kors, stammende fra et romansk gravminde. – Efter kirkens gennemgribende istandsættelse 1938 har apsidens halvkuppelhvælv fået et stort kalkmaleri, Den tronende Kristus, hyldet af menneskeheden, udf. af Rud Petersen 1942.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 504–11.

Til Gerupgård nævnes fru Anne Spend 1568. Hendes fader Mogens Spend til Nørgård havde sa. m. Peder Vinter indtil 1582 gods i Gerup i pant af kronen. 1689 solgte Henrik Linderot G. til Niels Nielsen i Lemvig. 1759 var den en bondegård under Vadskærgård. Denne havde en tid fælles ejer med Dybvad og Knudseje, og 1776 blev G. (10 tdr. hartk.) af Gleerup til Knudseje solgt til Didrik Galtrup til Højris, der 1795 solgte den til Christian Lassen Winther til Øland.

Sundby nævnes i kong Valdemars jordebog som kronens ejendom. 1406 tildømtes vandmøllen kronen. Den omtales som Sundmølle (1584 Sundtz Mølle, 1664 Sundmølle) endnu i 1700t.

I Sundby har ligget Kapelhus (1584 Capelhuset, 1664 Capelhusz).

Fredede oldtidsminder: En langdysserest og 12 høje, hvoraf en ligger i skellet mod Skjoldborg; nær Vilsund den store Snitingshøj. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 97 høje.

Ved Vilsund findes en boplads fra ertebøllekulturen.

Vilsundbroen, der blev indviet 16/7 1939, er en vejbro på 381 m.s længde, projekteret af prof. Anker Engelund, bygget for en bekostning af godt 3 mill. kr. Broen er indrettet i 5 faste fag, hvert med ca. 67 m spændvidde, og et klapfag med 30 m fri gennemsejlingsbredde. – Om det gl. færgested Vilsund jf. Sundby so., Morsø Nørre hrd.

Litt.: AarbThisted. 1928. 415 (om indskrifter). Torsten Balle. Gamle Veje i Ty, sst. 1950. 98. Jf. Harring.