(T.-Bregnet kom.) omgives af Djurs Sønder hrd. (Ebdrup og Feldballe so.), Bregnet og Mørke so. samt Sønderhald hrd. (Hvilsager og Marie Magdalene so.). Den sydvestl. del består af høje bakkekupler (Bavnehøj 94 m, Tinghøj, Hjortebjerge), presset op af den istunge, som fra s. stødte frem gennem Kalø vig. Uden for denne israndslinie er terrænet mod ø. og n. lavere, mere udplaneret og stærkt præget af smeltevandets virksomhed, og store dele af det er hede. Vandet strømmede dengang bl.a. ud gennem den korte tunneldal, hvori nu Knubbro bæk løber, dannende skel til Bregnet so., og dalen fortsætter sig i Korup å, der danner skel til Djurs Sønder hrd. En anden smeltevandsstrøm har passeret Fårup og haft afløb gennem Ryom å. Sen. strakte litorinahavet sine forgreninger ind i de laveste partier (Medkær ved Thorsager og Elløv enge), som efter landhævningen omdannedes til store mosedrag. Efter afrømning af tørven og påfølgende afvanding er mange af disse kommet under kultur, mens de højereliggende hedesletters sandflugtsprægede jorder s. 1026 andre steder har tvunget til dyrkningsopgivelse og beplantning, hvorfor også plantager udgør en voksende del af so.s overflade. De bedste jorder findes s.f. israndslinien. Gennem so. går jernbanen Århus-Ryomgård-Grenå (Thorsager stat.).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1961: 3605 ha. Befolkning 26/9 1960: 1282 indb. fordelt på 378 husstande (1801: 701, 1850: 844, 1901: 1157, 1930: 1358, 1955: 1349).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byerne: Thorsager (*1231 Sthorsakar, *1402 Thorsager; u. 1793) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 477 indb. fordelt på 164 husstande (1930: 594, 1955: 480) – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1933), bibl. (i skolen; opret. 1929; 2690 bd.), forsamlingshus (opf. 1933), befrielsessten, Thorsager Andelskasse, andelsmejeri (opret. 1893, omb. 1913, arkt. Lind, Skive), jernbanestat. (n.f. byen) og telf.central; Fårup (*1491 Forup; u. 1792); Skrejrup (*1491 Skrerop; u. 1782); Rostved (slutn. af 1200t. Rosthveth; u. 1792–93) m. forskole (opf. 1851), forsamlingshus (opf. 1909) og alderdomshjem (Kobberhøjgd., 25 pl.). – Saml. af gde og hse: Smouen; Elløv; Rågholm; Skovvang; Hedeskov (1661 Hedschouf). – Gårde: Hvitvedgd. (1579 Huetthuedgaard); Tjerrildmosegd.; Nyskov; Dynæshøj.
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
T. so., der sa. m. Bregnet so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skarresø so., bortset fra skattekr., hvor Thorsager hører under 48. skattekr. (Rougsø m. fl. hrdr.). So. udgør 4. udskrivningskr., 295. lægd og har sessionssted i Hornslet.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken – Jyllands eneste rundkirke – ligger på toppen af en stejl bakke, der kun har jævn skråning mod s., og den behersker ganske landsbyen. Ser man bort fra de fire bornholmske rundkirker, er Thorsager landets bedst bev., men den er overordentlig hårdt rest. Kirken består af apsis, retkantet kor, rundskib i to etager m. kvadratisk centraltårn båret af fire piller samt to tilbygn.: våbenhus i s. og tårnunderdel i v. De tre første og samtidige afsnit er formentlig opf. henimod el. o. 1200; det er troligt, at kongen selv stod som bygherre, og at skibets etagedeling netop skyldtes ønsket om tilvejebringelse af et herskabspulpitur i overetagen. I hvert fald ejede kongen 1231 »Thorsager med sit tilliggende, 100 mark guld«, og endnu 1573 omfattede krongodset alle gdene i Thorsager og to af so.s andre landsbyer. – Kirken er i plan og opbygning meget nær beslægtet m. Bjernede på Sjælland (III. 3, s. 734), men der er i Thorsager et rimeligere forhold ml. rundskibets diameter (indvendig 12,6 m) og højde. På et væsentligt punkt er der dog en afgørende forskel ml. de to rundskibe: i Thorsager har overetagen været i åben forb. m. kirkerummet ved en skakt ml. de fire piller, som nu er lukket m. en hvælving, – i Bjernede er den tilsvarende hvælving opr., og som følge deraf har kirkens overetage aldrig kunnet anvendes til tribune. Begge kirker er således mere el. mindre misforståede efterligninger – el. omskabninger – af det fra middelald. ty. område så velkendte dobbeltkapel, hvor også koret er i to etager, og som herhjemme er efterlignet i Ledøje (II. 1, s. 138f.). – Materialet er munkesten i munkeskifte, og der ses mange riffelhugne sten (bl.a. i pillerne); opr. synes indvendigt murværk at have stået rødkalket m. hvide fuger. Apsis og kor har endelisener, buefriser og savskifte; hele kirken er hvælvet ved opførelse, apsiden m. kvartkuglehvælv, koret m. 1, skibet m. 8 grathvælv (hvortil sen. er kommet skibets midthvælv). De fire murede rundpiller, der bærer skibets hvælv, har profileret sokkel (fornyet) m. rå hjørneknopper og trapezkapitæl over halsring; i den flg. bjælkeafdækkede etage, som er tilgængelig ad en spindeltrappe indvendig i sv., står der (over underetagens piller) fire firkantede piller forbundne af rundbuer, og herpå hviler centraltårnet, som hæver sig over rundskibets kegletag. Af opr. enkeltheder i kirkerummet er vistnok kun bev. to små nicher i korets langmure og rester af et par af skibets formentlig fire vinduer, endv. de to sidealternicher og kirkens eneste s. 1028 dør, en udvendig falset og rundbuet portal, som sidder i skibets s.side, lidt forskudt mod v. og tæt op mod trappen til overetagen. Den runde korbue er på et ukendt tidspunkt udv., og vinduerne, herunder de to små i sidealternicherne, stammer fra 1877–78. Den meget velbev. overetage har haft fire små lysglugger, hver anbragt i en stor, indre, rundbuet niche, der sidder ud for tårnets hjørner, men kun de to østre er bev. Nyere åbninger til korets og tårnunderdelens tagrum. – Foran døren opførtes i senmiddelalderen et våbenhus, der sen. er forhøjet. Tårnunderdelen, m. rundbuet arkade til skibet og sen. indføjet grathvælv, er vel fra sa. periode. Den store øvre del af det 17,6 m høje tårn blev nedbrudt ved en hårdhændet istandsættelse 1877–78 (bygningsinsp., prof. Walther), mens underdelen »romaniseredes« efter model fra koret, hvis medtagne buefriser rekonstrueredes. Den ydre hvidtning fjernedes, og så godt som hver sten i ydermurene fornyedes; taggavlene ændrede form, og indvendig udførtes kalkdekorationer, som er fjernet ved sidste istandsættelse 1950f. (Axel Skov). Kirken står i blank mur, m. rundbuede vinduer og blytage; apsidens, korets og centraltårnets samt dele af skibets tagværk, er opr. og af eg. – Inventar: Muret alterbord og prædikestol 1952; på alterbordets bagkant en lav planke m. lille, senmiddelald. krucifiks. Det tidl. alterbill., Kristi bøn i Gethsemane, af A. Dorph, i rundbuet ramme, ophængt i skibet. På første stokv. rester af nygotisk altertavle. Ny alterskranke. Over korbuen er ophængt et lille, senmiddelald. krucifiks. Romansk døbefont af granit, nyophugget, udbugende kumme dek. m. fordybede buer; den har formentlig opr. haft udseende som fonten i Skarresø; trapezformet fod (Mackeprang.D. 40, 200). Glat messingfad o. 1700. Dåbskande af tin, stemplet Buntzen. Nye, løse stole. Kirkeskib 1941, tremastet fuldrigger »Arken«. Nyt orgel. Klokker: 1) 1765, ved M. C. Troschell, Kbh., omstøbt af klokke 1676 ved Rud. Melchior. 2) 1784, ved Daniel Reimer i Randers (»Nr. 13«); begge omhængt 1949 af Aug. Nielsen, Roslev. Gl. klokkestol af eg. Under koret en tilmuret gravhvælving fra renæssancetiden. Gravsten: 1–3) Udvendig i rundkirkens mur indsattes 1878 tre romanske gravsten m. kors, de to trapezformede (Løffler. Gr. pl. III). 4) Sgpr. Christian Evaldsen, † 1796, s.f. kirken. På kgd. sten m. portrætmedaljon af bronze over provst Carl Chr. Hansen, † 1909 (begr. i Kbh.), sat af beboerne. På den 1883 anlagte Assistenskgd. er begr. formand i folketinget N. Pedersen-Nyskov, † 1922; på graven sten m. portrætmedaljon (billedhugger Ølsgaard), afsl. 23/11 1924; rejst af beboerne.
Elna Møller arkitekt
Erik Moltke redaktør, dr. phil.
Litt.: Løffler. Udsigt over Danmarks Kirkebygninger. 1883. 257f. Blom i Aarb. 1895. 65. H. Frölén. Nordens befäasta rundkyrkor. II. 23. H. Storck og Mogens Clemmensen. Danske Teglstenskirker. 18.
Hvitvedgård (1662: 21 tdr. hartk. foruden skov) blev 1580 af kronen udlagt til Århus kapitel, men 1667 m. skov til 42 svins olden skødet til Ulrik Frederik Gyldenløve. Af grev Mogens Friis (af Vadskærgd.) blev den 1674 skødet til Bjørn Albrechtsen i Ebeltoft, hvis enke ægtede Henrik Poulsen, der 1703 bekræftede et skøde af 1691, hvorved H. (14 tdr. hartk.) solgtes til hans fætter Erik Henriksen til Vedø, m. hvilken gd. H. fulgte til 1754, da den købtes for 700 rdl. af Erik Frisenbergs enke Elisabeth Andersdatter Østergaard, som 1765 overdrog den for sa. pris til sin søn Jacob Eriksen Frisenberg († 1794), der 1791 solgte den for 1550 rdl. til kirurg Dines Simesen fra Randers († 1835). Af Mads Olesen blev den 1798 skødet for 4200 rdl. til Niels Løvschal († 1816), hvis søn Jens Løvschal († 1862) 1829 solgte den til Jens Eegholm († 1854). 1842 tilhørte den brødrene Friis, derefter (10 tdr. hartk.) L. G. M. Aagaard († 1880) og hans svoger forv. H. R. Emborg. Sidstn. solgte den 1878 til Søren Knudsen fra Eriksborg; 1906 overtoges den af sønnen Christian Frederik Knudsen og 1947 af dennes søn Svend Aage Knudsen.
Litt.: DStørreGde. I. 402–3.
Rostved var bl. det gods, som Erik Plovpennings døtre Jutta og Agnes 1263(?) fik i arv efter deres far.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Thorsager birk nævnes 1491, da 8 mænd på Lisbjerg herredsting vidnede, at »de var født børn op i Thorsager birk«, og at de ikke kunne huske el. havde hørt andet, end at det »marskiel« ml. Thorsager birk og »Tiæro« (Tjerrild) mark »ligger frem ad det røde dige, som løber ned i Trærødam og så tvært over til Mæssebalighholth, som ligger ml. Thorsager biærck mark og Messbaligh mark«. 1573 omfattede birket hele Thorsager so., undt. Rostved og Hvitved, samt Rønde by i Bregnet so. 1/8 1661 blev Thorsager birk sa. m. Kalø og en mængde forsk. gods overdraget til Ulrik Frederik Gyldenløve, se Kalø birk i Bregnet so. s. 1034.
Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.
Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 205, 292f.
1582 blev de markeder, som hidtil havde været ved Marie Magdalene, henlagt til T., men 1601 blev de flyttet til Grenå.
I so. har der været to hellige kilder, Klokkerholmskilden el. Thorsagerkilden ved Nyskov og Viekilde, hvis plads ikke kendes.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Der har i so. vistnok ligget en landsby Klakkerup. 1688 og 1693 omtales Fårup og Klakkerup skove.
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Skove: Hvitvedgård plantage, 49 ha, anlagt 1882, tilh. propr. S. A. Knudsen, Hvitvedgård. Klokkerholm skov, 31 ha, hører under Kalø skovdistr. (jf. Bregnet so. s. 1034), der ejes af staten og administreres under jordlovsudvalget. Flere andre skove og plantager findes, således ejer kmh., cand. jur. N. R. Estrup, Fjeld, et skov- og kratareal på 32 ha, der overvejende er bevokset m. skovfyr og andet nåletræ.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: To runddysser, den ene, til gruppen Stenhøje nv.f. Rostved, m. dæksten; 3 langdysser, hvoraf den ene hører til sa. gruppe; to jættestuer, den ene stærkt ødelagt, den anden, også ved Rostved, m. kammer og 7 bæresten og én dæksten på plads. 21 høje, hvoraf 3 ved Smouen og en ved Nyskov er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser, 6 langdysser og 83 høje, de fleste i den sydl., høje del af so. – Ved gden Håg er undersøgt en bronzestøbers værktøjsplads, hvor der fandtes mange brudstykker af smeltedigler, støbeforme, lerklininger, foruden lerkarskår, bronze- og flintsager og dyreben. Lerkargrave fra ældre romertid er fundet ved Thorsager og Rostved, en boplads fra sa. tid ved Skrejrup.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: G. Neergaard i Aarb. 1908. 273–352.
I T. so. fødtes 1730 billedhuggeren Jens Karlebye, 1812 lærer Jens Bering.
Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.