Torsted sogn

(Hatting-T. kom.) omgives af Tyrsted, Stenderup, Ølsted og Hatting so. samt Skanderborg a. (Horsens kbst.). En bølget, stedvis dødisagtig moræneoverflade af overvejende leret beskaffenhed dækker det meste af so., og kun længst mod s. optræder et mere kuperet terræn, hvori Ørnstrup Bjerg når 66 m, og som mul. hører til en af istidens sen. afsmeltningslinier, hvorfra afstrømningen er sket mod nv. Ørnstrup skov ligger i sa. egn. So.s nordl. del rummer en del forstadsbebyggelse til Horsens (Torsvang). Gennem det går hovedvej A 10 (E 3).

Areal i alt 1960: 900 ha. Befolkning 26/9 1960: 888 indb. fordelt på 262 husstande (1801: 201, 1850: 448, 1901: 315, 1930: 469, 1955: 705).

I sognet byerne: Torsted (*1403 Thorsted, 1444 Thorstædh; u. 1772) m. kirke (s.f. byen, ø.f. landevejen), centralskole (opf. 1951, arkt. Tage Hansen) og sportsplads; Torsvang, forstad til Horsens – bymæssig bebyggelse m. 1960: 558 indb. fordelt på 170 husstande (1955: 375); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 41 levede af landbr. m.v., 239 af håndv. og industri, 129 af handel og omsætning i øvrigt, 18 af transportvirksomhed, 73 af administration og liberale erhverv, 15 af anden erhvervsvirksomhed og 39 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. A/S Jydsk Ilt- og Acetylenfabrik (se VIII. 455), savværk (opret. 1933, 10 arb.); en stor fabr. for A/S Møller & Jochumsen under opførelse (se VIII. 454), Brdr. Møllers Værktøjs- og Maskinfabrik (opf. 1953, 28 beskæftigede) og Zeebergs souvenirfabr. (opf. 1953, 45 ans.); Ørnstrup (1552 Ornnstrup, 1581 Ørnstrup; u. 1772). – Saml. af gde og hse: Torsted Vestermark; Ørnstrup Overmark. – Gårde: Mosegd., tidl. under Bygholm, 1962 købt af Horsens kom.; 17,0 tdr. hartk., 89 ha; ejdv. 560, grv. 253); Horsholm; Store Ørnstrupgd.; Torsgd.; Torstedgd.; Overmarksgd.; Ny Ørnstrupgd.

T. so., der sa. m. Hatting so. udgør én sognekom. og sa. m. Ølsted so. ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hatting so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 136. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den lille, hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib m. vistnok sengotisk våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af frådsten og kampesten uden synl. sokk el. Murene er udvendigt i vid udstrækning overpudset, og af opr. detaljer ses kun det udvidede ø.vindue i koret og spor af et tilsvarende på korets n.side. På v.gavlen er der i tagfodshøjde rester af en vandret rundbuefrise. Indvendig er den runde korbue ligeledes overpudset. I sengotisk tid, snarest o. 1475, er der i koret indsat ét, i skibet tre fag krydshvælv af østjy. type på fremspringende vægpiller. Våbenhuset, der er en del omb. i slutn. af 1800t., er i sin kerne sikkert sengotisk, bygget af munkesten og kamp. Et †tårn, hvis syldsten endnu ses v.f. skibet, blev nedbrudt 1804. 1871 blev det øverste af v.gavlen omb. i nygotisk stil m. klokkekam, ligesom der indsattes et vindue. Ved korets ø.side er der to stræbepiller, vist fra nyere tid. – Det munkestensmurede alterbord er skjult af en simpel bræddekasse m. rødt plyds, og altertavlen fra 1884 består af en rundbuet ramme m. maleri, opstandelsen, af A. Dorph. En sengotisk altertavle m. kongernes tilbedelse og i fløjene apostle samt m. topstykke i akantusbarok o. 1740 er nu i Den gamle By i Århus. s. 1002 Svære, balusterformede stager m. pæreled og skjolde, hvori initialerne OH MAD 1632. Smuk, romansk granitfont af Låsby-type m. værdigt fremadskridende løver på den brede, affladede kumme og terningfod m. hjørnehoveder og løverelieffer (Mackeprang.D. 249–52). Glat, moderne fad og ejendommelig kobberkande fra 1829. Lille krucifiks, meget overmalet og vanskeligt at bestemme, mul. dog sengotisk. Prædikestol i renæssance m. toscanske hjørnesøjler. En staffering fra 1690erne er genskabt. Orgel 1885 på pulpitur i skibets v.ende. Den næsten utilgængelige klokke har minuskelindskr. og vistnok årst. 1451 (Uldall. 103).

Mosegård dannedes 1842 af udlodder fra gdene i Torsted by; den fulgte Bygholm som forpagtergd., indtil den (17 tdr. hartk.) 1929 købtes af E. Mikkelsen. 1962 købtes den af Horsens kom. for 3 mill. kr.

Litt.: DLandbr. V. 70–71.

Ved landevejen, omtr. midt i so., fandt 22/4 1864 en rytterfægtning sted, hvorved 5 da. dragoner slog sig igennem en dobbelt så stor fjendtlig styrke; en af dem faldt. En mindesten (arkt. V. Norn) er rejst 22/4 1914 af forsvarsbrødrene i Horsens.

Skove: Kun lidt skov. Helt mod s. ligger Ørnstrup skov, der er opdelt i flere parceller, som tilh. egnens gde. Til Horsholm hører 6 ha og til St. Ørnstrupgård 4 ha skov.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 18 høje. – Ø.f. Ørnstrup er der truffet en jernalders boplads.

Kirken tilhørte før reformationen Horsens Skt. Jørgens Hospital; efter dets nedlæggelse angives so. en kort tid at have været anneks til Ølsted so.; fra 30/4 1569 var det anneks til Horsens Hospitals præsteembede indtil 26/8 1803, da det blev anneks til Hatting; ved resol. af 12/9 1868, men først fuldbyrdet 8/9 1900, blev det et eget pastorat, indtil det ved resol. af 21/3 1925 blev anneks til Ølsted.