Tved sogn

(T. kom.) omgives af Knebel og Vistoft so., samt Kattegat (Begtrup vig, Kalø vig og Knebel vig). Det uroligt bakkede terræn m. dets rigdom på dødishuller kulminerer i Trehøj (79 m), mens Basbjerg er 58 m. Mod n. rager en halvø af marint forland frem, støttet af øer i det tidl. hav (»Øhovederne«), mens et tilsvarende forland mod v. er opbygget i læ af Skødshoved. S. herfor strækker der sig en s. 1015 meget populær badestrand m. mange sommerhuse, og der er bådforb, hertil fra Århus i sommertiden. God badestrand findes også i bunden af Begtrup vig (Tved strand) ved den her liggende lyng- og plantagebevoksede strandvoldsslette. Det sydligste punkt i so. er Mols Hoved. Plantage findes fl. st. og mod v. ligger den lille Kvelstrup skov.

Areal i alt 1961: 2556 ha. Befolkning 26/9 1960: 872 indb. fordelt på 284 husstande (1801: 734, 1850: 984, 1901: 1160, 1930: 1045, 1955: 945). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 675 levede af landbrug, 119 af håndværk og industri, 30 af handel og omsætning i øvrigt, 31 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv og 108 af aldersrente, pension, formue olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Tved (*1335 Thweth; u. 1781) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1909) m. afd.bibl., missionshus (opf. 1899), forsamlingshus (opf. 1899), Tved Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1962 var indskuddene 3,0 mill. kr., reserverne 208.000 kr.); Torup (*1360 Togethorp; u. 1783) m. privat hvilehjem (opret. 1950 i tidl. missionshotel, 26 pl.) og andelsmejeri (opret. 1895, omb. 1910, arkt. Mogensen, Århus); Tillerup (1. halvdel af 1300t. Tytwlthorp, Tilderp, Tildørp; u. 1791) m. skole (opf. 1890) m. afd.bibl.; Eg (*1207 Ech, 1664 Jeg; u. 1781); Bjødstrup (*1203 Biornstorp; u. 1793); Landborup (1664 Land Boerup; u. 1793); Blåkær (1610 Blaakier; u. 1791); Dejret (1. halvdel af 1300t. Dighehøueth, Digherhouet, Dierhøuæth, Digherhøueth; u. 1780) m. skole (opf. 1877), bibl. (opret. 1906, i skolen; 2200 bd.), motorml., anløbsbro (Skødshovedbroen, anløbes af lystbåde og »Micra«-bådene) m. hotel (Broen), feriekoloni (Hvidovre skoler) og telf.-central. – Saml. af gde og hse: Neder Tved (1664 Neder Tued); Vester Tved (1664 Offuer Tued); Røjen; Skødshoved Strand. – Gårde: hovedgd. Isgd. (1407 Eghxgardh; 25,2 tdr. hartk., 256 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 525, grv. 256); hovedgd. Kvelstrup (*1441 Quelstrup; 22,2 tdr. hartk., 157 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 462, grv. 233). Sommerhusbebyggelser ved kysten ml. Kvelstrup og Bjødstrup og sø.f. Tillerup, hvor der tillige er feriekoloni.

T. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ebeltoft landdistr. So. udgør 4. udskrivningskr., 334. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.

Kirken, viet Skt. Laurentius, er en høj og anselig romansk bygn., bestående af apsis, kor og (lidt yngre?) skib, m. to tilbygn.: et våbenhus i s. og et gravkapel (en tårnunderdel?) i v. Den romanske bygn. er af rå kamp m. detaljer af kvadre. Bev. er apsidens kvartkuglehvælv og dens ø.vindue m. monolit-overligger, korets to vinduer, rester af skibets to ndr. og den retkantede, indvendig plankeafdækkede n.dør (tilmuret) samt dele af apsidens og korets egetagværker; s.døren er i brug, men udv. og fladrundbuet. I sengotisk tid fik koret én, skibet tre krydshvælvinger på falsede vægpiller m. rundstavkragbånd; i v.hvælvets sv.svikkel en tilmuret lem. Samtidig, spids korbue og yngre apsisbue. Samtidig m. el. kort efter hvælvslagningen blev skibets v.gavl gennembrudt m. en stor, spidsbuet arkade til en vestl. udvidelse af munkesten og rå kamp, at dømme efter de tykke mure underdelen til et m. skibet jævnbredt tårn, som formentlig aldrig blev fuldendt (Pont.Atlas nævner et lille bindingsværkstårn). Chr. Gersdorff til Isgård († 1757) indrettede tilbygn. som gravkapel og forsynede den m. valmtag; i den spidse arkade til skibet rejstes en skrankemur m. fladrundbuet dør flankeret af to ovale åbninger (alt tilmuret). Våbenhuset, der har grathvælv, er mul. fra renæssancetiden. Kirken står hvidkalket, blyog tegltækt, m. blyindfattede ruder og gulve af gule, kvadratiske fliser. Ved rest. 1941 ff. (arkt. Axel Skov, Århus) blev gulvniveauet sænket betydelig under fundamentets overkant. – Kalkmalerier afdækkedes og tidl. afdækkede restaureredes 1942 af Harald Borre. På apsidens hvælv afdækkedes den tronende Kristus i mandorla over rester af en apostelrække, på korets n.væg bl.a. kongernes tilbedelse (1. halvdel af 1500t.). I korhvælvet er der malerier dels fra slutn. af s. 1016 1400t., Jens Iversen Langes våben (sa. våben i skibets ø.hvælv), lilje og bomærke, dels, i ø.kappen, maleri af knælende mand og kvinde foran krucifiks og skriftbånd: »Dette er Ærlig oc velbyrdig Mand Anders Sanberig († 1567) oc jomfru Anne Sanberig Deres Færne Vaaben«. Også på korbuens underside er der renæssancemalerier, scener af passionshistorien, først rest. af Magnus Petersen 1887 (MagnPet. K. 27). – Inventar. Rest. 1941–42, ved hvilken lejlighed bl.a. alteret udskiftedes. Den nye alterordning svarer ganske til den i Knebel, men her er korset erstattet af kirkens middelald. krucifiks fra o. 1450. Den gl. renæssancetavle fra 1592, firesøjlet, m. fire-hermet topstk. og trekantgavl m. Gudfader-buste (nyere malerier), er stillet ind i det Gersdorffske gravkapel. Alterkalk og -disk skænket 1657 af And. Sandberg til Kvelstrup og hustru Ingeborg Krabbe. Alterstagerne vel samtidige m. den kasserede altertavle. Halvrund, spinkel alterskranke 1941. Romansk døbefont af granit m. tovstav på og ved munding. Dåbsfad m. det habsburgske våben og udpudset indskr. (»got sei mit vns«), stemplet R S og tre gange sammenskr. ANF, desuden graverede, udslidte renæssance-våbener, hvis initialer L H D E (el. B) C D endnu skimtes tilligemed årst. 1625. Dåbskande af tin fra 1800t. Prædikestol i renæssance, o. 1600, nu på fire fag (et femte m. hjørnesøjle på loftet), der i storfelterne har arkader m. omløbende fyldingspilastre; tarvelige evangelistmalerier; murstensfod 1941, fra hvilket år også de nye stolestader hidrører. De fire øverste stadepar er dog gl., o. 1575, de sydl. m. lodretstående, de ndr. m. skråtstillede våbenskjolde (Skaktavl-Friis el. Rosenkrantz). Fire romanske bueplanker, der tidl. sad under stolene, og formentlig opr. har dannet et bænkeforstykke(?), ligger nu på loftet. Skriftestol 1655 m. rigt udskårne arkader på forside og herald. højre side; reliefindskr. på rygbrættet, der oplyser, at hr. Christen Rasmussen 1655 forærede denne »skreftestvol« til »Tvæds kierke«; egemalet, i Gersdorffs kapel. Orglet, fra A. C. Zachariasen, Århus (4 st.), står nu på gulvet i kirkens v.ende efter fjernelse af et pulpitur, og m. ny pibefaçade i tårnbuen foroven. Klokke af H. Gamst, Kbh. 1795. – Gravminder. I det Gersdorffske gravkapel findes nu 17 kister (en del blev nedgravet 1886), til dels rigt beslåede, samt en urne. Bl. de ældre kan nævnes Joch. G. (1677–1745) og hustru Edel Margr. (1689–1710), Chr. G. (1644–1725), Chr. G. (1707–57) og hustru Antoinette Rosenørn (1717–52) samt Poul Rosenørn G. (1743–1810). På væggene hænger et bronzekrucifiks samt fru Edel Margr.s fornemme kisteplade. Tidl. hang her også malerier af de gravlagte, de bev. 1887 afgivet til fam.-fideicommis; to er på Rosenborg. – Under kor og skib nu tomme gravkældre; i alt fald den første var for fam. Sandberg, hvorfra den i Trap 4. udg. nævnte nu forsv. kisteplade over jomfru Dorete Maria Sandberg, † 1660, hidrørte. Her bl.a. begr. officeren Anders Sandberg, † 1677.

Isgård tilhørte Århusbispen (Jens Pedersen 1407 og Otte Hunger (Bøistrup) 1448 og 1450 og vist endnu 1458 var vel hans lensmænd) og kom ved reformationen til kronen, der bortforlenede den (1538 Joachim Lykke, 1539 hans søn Iver Lykke, 1541 Peder Ebbesen Galt). 1544 købtes den for 12.082 mark af Anders Sandberg til Kvelstrup († 1567) og ejedes derpå af sønnen Tyge Sandberg († 1587), hans enke Ellen Rostrup (endnu 1617) og datteren Kirsten Sandberg, g. m. Gert Bryske til Katholm. Før 1624 købtes gden af Christoffer Gersdorff († o. 1635), hvis søn Peder Gersdorff ejede den 1638, da den ansattes til 48 tdr. hartk. (1662: 36 tdr. hartk.). Efter hans død 1651 udkøbte broderen rigshofm. hr. Jochum Gersdorff († 1661) sine medarvinger; hans datter Dorthe Gersdorff ægtede gehejmeråd, stiftamtmand Otte Krabbe (af Østergd.), der 1677 mageskiftede I. (i alt 550 tdr. hartk.) mod Åkær (800 tdr. hartk.). Den nye ejer var rentem. Christian Gersdorff († 1725), hvis søn Jochum Gersdorff († 1745) tillige ejede Rolsøgd. og Kvelstrup. Alle 3 gde tilfaldt hans søn konferensråd Christian Gersdorff († 1757) og udlagdes på skifte efter ham 1760 (vurderet til 42.000 rdl.) til sønnen ritm. Jochum Gersdorff († 1781), som 1773 skødede I. (38), Kvelstrup (22), tiender (26) og gods (402 tdr. hartk.) for 50.000 rdl. til kammerråd Ole Marcussen († 1831), der 1794 fik kgl. bevilling på, at hovedgden måtte beholde sin frihed, selv om godset frasolgtes, hvorefter han afhændede dette og 1826 ved auktion solgte I. (38 tdr. hartk.) og Tved kirke (18) m.m. for 6000 rbdl. sølv og 6000 rbdl. sedler til forp. på Kalø Chr. Leemeyer, sen. til Strandsgd. († 1843). Han solgte den 1828 for 4871 rbdl. sølv til Niels Pedersen († 1862), der 1857 solgte den da næsten udyrkede gd., hvis hartk. 1844 nedsattes fra 38 til 25 1/2 tdr., for 100.000 rdl. til forp. på Katholm Gustav Cl. Krøger († 1907). Han solgte den 1890 for 253.000 kr. til hofjægerm. Just Henrik Krieger, fra hvem den 1911 ved tvangsauktion for 263.000 kr. gik over til løjtn. Tage Alexander Bech, hvis enke 1952 solgte den til propr. C. G. Mark, Svallinggd., for 686.500 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde.I. 443–44. N. Nielsen. I. på Mols, AarbRanders. 1929. 99–105. Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 1945. 89–93.

Hovedbygn., der er opf. i 1890erne af J. H. Krieger, er et trefløjet, grundmuret, hvidkalket og teglhængt hus i én etage. I midtaksen et trefags, tårnagtigt midtparti og over indgangsdøren en fronton m. sandstenstavle, hvori Kriegers kronede spejlmonogram. Som indgang til haven står resten af en bindingsværksport, dat. 1771. Den har tilhørt en 1934 ombygget staldlænge, som er en vinkelfløj til den store, fine bindingsværkslade.

Voldstedet af den middelald. Isgd. ligger tæt ø.f. den nuv. gd. Der er rester af et firkantet kælderrum. To sandstensfig. fra renæssancetiden findes på gden.

Kvelstrup tilhørte 1441 hr. Henrik Sandberg, hvis enke Birgitte 1470 overdrog K. til sin søn Ulrik Sandberg († 1474). 1486 tilhørte den rigsråd hr. Anders Christiernsen, hvis efterkommere antog navnet Sandberg. På skifte efter hans søn landsdommer Christen Andersen (Sandberg) 1540 udlagdes K. m. 14 gde og bol og 2 møller til hans søn Anders Christiernsen (Sandberg) († 1567), hvis søn hr. Ulrik Sandberg til Løjstrup († 1636) og sønnesøn generalmajor Anders Sandberg († 1677 som slægtens sidste mand) derefter ejede K. (1638: 36 tdr. hartk.). Sidstn.s enke Ingeborg Krabbe fik 1688 kgl. bevilling på at sidde skattefrit på K. til sin død mod at gden derefter tilfaldt kronen. Ved hendes død 1692 udlagdes K. til ryttergods, men blev 1694 fæstet på livstid til amtmand Christian Gersdorff til Isgd. († 1725), men 1720 (21 1/2 tdr. hartk.) af kronen skødet for 6392 rdl. i kroner til hans søn amtmand Jochum Gersdorff. K. fulgte herefter Isgd. til den (21 1/2, tiende 8 tdr. hartk.) 1794 solgtes for 13.990 rdl. til Ole Nicolai Hansen på Kalø († 1799), hvis dødsbo ved auktion 1799 solgte den (22, 8 og 5 tdr. hartk.) for 20.530 rdl. til kbmd. i Randers Hans Chr. Hansen († 1810), der 1804 solgte den for 28.000 rdl. til kystbefalingsmand Erik Rugaard. 1823 blev den ved tvangsauktion hos ham købt for 10.000 rbdl. sølv (skødet 1830 har 12.400 rbdl. sølv) af Det Huitfeldtske Fideikommis. 1834 købtes den for 12.000 rdl. af Niels Pedersen til Isgd., som 1835 underlagde en gd. (6 tdr. hartk.) i Blåkær og 1839 for 22.000 rdl. solgte den til Jens Risager Poulsen til Rolsøgd. († 1881), hvis søn Chr. S. Poulsen overtog den 1873; hans enke overdrog 1921 K. til sønnen N. A. Poulsen, som 1927 solgte den til Aage N.J. Klinge for 303.000 kr. Fra 1938 tilhørte den landbrugskand. Erling Lauritzen, der gav 300.000 kr. for den.

Litt.: DStørreGde. I. 444–45. Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 97–100. N. Nielsen. K. paa Mols, AarbRanders. 1918. 108–57.

Hovedbygn., der er opf. 1794 af O. N. Hansen til erstatning for en ældre, beskeden bindingsværksbygn., er teglhængt og grundmuret i én etage over kælder-sokkel og m. halvvalmede gavle. Indgangsdøren, der ikke sidder i bygningens midtakse, er indrammet af en pilasterstilling og en etfags, à refends-fuget, fronton-kronet risalit. Havesiden er glat, men gårdsiden er opdelt af triglyfpilastre efter den ejendommelige rytme: 3-2-1-2-3-1, regnet fra n. Triglyfpilastren er Anders Kruuse-skolens særl. kendemærke, og bygn. kan måske derfor tilskrives Kruuses elev, bygm. Just Møller i Grenå.

I haven ses voldstedet af det gl. Kvelstrup, der var af bindingsværk. Her var tidl. en lille borgø, »Slottet«, hvorpå er fundet munkesten.

En hellig kilde har været i præstegdens plantage (Schmidt.DH. 145).

I Dejret brændte 19/9 1875 5 gde og 2 hse, og 13/5 1878 10 gde og 22 hse. Disse blev derefter for største delen udflyttede. 1923 hjemsøgtes byen atter af en større brand.

I so. har ligget en by Egelund (1664 Egelund), der 1664 havde 5 gde.

Skove: Spredt flere skove og plantager. Isgård skov, 20 ha, hvoraf bøg 6 ha, andet løvtræ 4 ha og nåletræ 12 ha, tilh. godsejer C. G. Mark, Isgård.

Fredede oldtidsminder: To dyssekamre, begge m. dæksten, ved Kvelstrup og Torup, den sidste, der er ualm. smuk, har skålgruber på dækstenen. Dernæst 7 høje, hvoraf Leghøj, på Isgd., og den nærliggende Bræmhøj er store og højtliggende. Dernæst to bautasten, mul. en rest af en skibssætning. – Sløjfet el. ødelagt: 3 dysser og 10 høje.

T. so. var i den katolske tid præbende til Århus domkapitel.

I T. so. fødtes 1552 ritm. og godsejeren Ulrik Sandberg, 1757 skolemanden Oluf Worm.,

Litt.: N. Nielsen. T. So. paa Mols for 50 Aar siden, AarbRanders. 1918. 5–29, 1921. 57–82, 1924. 91–104, 1928. 104–15. Sa. Lærere i T. So. paa Mols, smst. 1923. 104–10. Sa. Skødshoved, smst. 1926. 143–48. A. Sørensen. Kaldsretten til T. So., smst. 1950. 103–8.