Tyrsting sogn

(Klovborg-T. kom.) omgives af Grædstrup, Ring og Føvling so. samt Vrads hrd. (Åle og Klovborg so.). Den s.f. Mattrup Mølleå liggende del af so. hører til Vrads hrd. Det indre af so. er mod nø. et småbakket, i sv. et mere jævnt bølget moræneplateau (højeste punkt 125 m, Brokbjerg 98 m) af middelmådig beskaffenhed. Mod s. og v. begrænses det høje land af den dybe, smukke Mattrup ådal, som på en del af sin strækning har en fortid som tunneldal. I og nær ådalen breder skoven sig ud over de lette jorder (Mattrup skov, Egelund, Bærsnap (1506 Bierssnab marck) og flere unge nåletræsplantager). S.grænsen berøres af landevejen Horsens-Nr. Snede.

Areal i alt 1960: 1362 ha. Befolkning 26/9 1960: 291 indb. fordelt på 84 husstande (1801: 190, 1850: 276, 1901: 282, 1930: 378, 1955: 324).

I so. Tyrsting kirke og den spredte bebyggelse Tyrsting (1. halvdel af 1400t. Tørstingh sokn; u. 1794) m. skole (opf. 1908) og forsamlingshus (i tidl. friskole). – Saml. af gde og hse: Rolighed; Bjerrebo, dannet 1911 ved udstykning af den tidl. under Mattrup hørende gd. B. – Gårde: hovedgd. Mattrup (*1418 Matrup, 1429 Mattrupp); Mattrup gods omfatter i alt 121,2 tdr. hartk., 1604 ha, hvoraf 1048 skov; ejdv. 4391, grv. 1465, heraf under hgd. 14,0 tdr. hartk., 95 ha, ejdv. 600, grv. 137, under Tyrstinggd. 34,9 tdr. hartk., 238 ha, ejdv. 1000, grv. 476; Stidsmølle (1453 Stigsmølle, 1506 Stiismølle), også under Mattrup, har nu kun 46 ha, idet resten af arealet er tilplantet; Mattrup vandml.; under godset hører desuden Våbensholm (Føvling so.); Heftholm (1664 Hefftholmb, 1683 Høyffthollmme Gaard); Højgd.

T. so., der sa. m. Klovborg so. (i Vrads hrd.) udgør én sognekom. og ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grædstrup so. bortset fra, at Tyrsting so. hører under a.s 3. folketingsopstillingskr. (Østbirk). T. so. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 185. lægd og har sessionssted i Brædstrup.

Kirken er opf. 1766–67 af Thyge Jesper de Thygeson i st. f. en da nedbrudt granitkvaderbygn. Den består af et rektangulært langhus m. tårn i v., alt opf. af små mursten på sokkelsten og kvadre fra den gl. kirke. Den ganske enkle, men pyntelige bygn. har profilgesimser og gavlbånd, og indgangen er gennem tårnet. Vinduerne, der opr. har været fladbuede, har ved midten af 1800t. fået indsat spidsbuede støbejernsstel. Indvendig er det fladloftede rum ved en triumfmur m. rund korbue og gennembrydning for prædikestolens opgang delt i kor og skib. Tårnrummet, der tjener som våbenhus, er overdækket m. et kuplet grathvælv. – Altertavlen, der er sammenkomponeret m. præste- og degnestol ved siderne, er et ganske smukt snitværk i rokoko m. meget gennembrudt arbejde, og dens midtfelt udgøres af et formentlig nederl. alabastrelief, Dommedag, sign. VL 1551. Arrangementet er sikkert fra kirkens opførelsestid. Disken fra 1706 bærer Thyge Jespersens og Anne Mikkelsdatters navne. Små balusterstager i renæssance o. 1575–1600. Rigt guldbroderet messehagel m. krucifiks og initialerne CDSRS. Kummeformet døbefont af marmor m. vinløvkransede ansigter for enderne, ligesom dens himmel sikkert fra 1766–67. Et gotisk korbuekrucifiks fra kirken er nu i Houlbjerg kirke (VII. 496). Prædikestol m. samtidig himmel er udf. af sa. mester som altertavlen. Den har gode, men noget medtagne evangelistportrætter. Det meste af stoleværket er vistnok overført fra den gl. kirke, og nogle af endestykkerne bærer årst. 1635. Orgelpulpitur m. ganske gode malerier af Kristi fødsel, dåb, tilfangetagelse, opstandelse og himmelfart m.m. fra nybygningen ligesom en s. 625 skrifttavle m. vidtløftig, versificeret bygningsindskr. fra 14. juni 1767. En klokke fra 1400t. m. minuskelindskr. er omstøbt 1909 (Uldall. 159).

Mattrup. Tord Mikkelsen af M. nævnes 1418, men var næppe ejer; gden tilhørte snarere hr. Christen Skram, g. m. Kirsten Jespersdatter Raasted, for 1429 skrives sønnen hr. Peder Skram til M., ligeledes hans bror Niels Skram 1444, og 1453 fik denne på skifte m. broderen efter deres mor M. udlagt. Han døde o. 1470, og hans datter Kirsten bragte gden til sin mand Erik Stygge (Rosenkrantz) († 1535), som 1487 af fru Elsebe Hartvigsdatter, Godske Barsebeks enke, fik afkald på hendes part i M. gd. og gods. Hans svigersøn, rigshofmester hr. Ejler Hardenberg († 1565) besad gden, derpå hans søn rigsråd Erik Hardenberg († 1604 uden sønner), dennes datter Kirsten Hardenberg († 1639), g. m. rigsråd Axel Brahe til Elved († 1616), hvis søn Tyge Brahe († 1640) senest 1629 havde overtaget gden (54 tdr. hartk.). Hans svigersøn Oluf Daa til Borreby mageskiftede den 1646 til sin søstersøn Corfitz Ulfeld til Bavelse († 1690), der havde store tab i svenskekrigene og 1660 måtte pantsætte M. til justitsråd Peder Pedersen Lerche († 1683). Denne lod 1679 sin søn Vincents Lerche til Rygd. indføre i gden, men indførselen overdroges 1684 til Henrik Nielsen Holst, Kbh., der 1680 havde erhvervet et pantebrev på M., som Corfitz Ulfeld 1675 havde givet dr. Math. Broberg. Corfitz Ulfelds døtre Anne Margrethe og Margrethe ejede endnu 1707 8 tdr. hartk. af M., men Henrik Holst havde 1685 ladet sig indføre, og året efter skødede han for 2783 rdl. M. (54 tdr. hartk.) og en gd. (12) til Thyge Jespersen til Skæring Munkgd. og hans svoger Thøger Pedersen Nørkier på Vosnæsgd. Førstn. blev 1690 eneejer; efter hans død 1706 tilhørte gden hans enke Anne Mikkelsdatter, g. 2. m. Daniel Fischer til Silkeborg, og efter hendes død 1721 solgtes M. (43, 71 og 341 tdr. hartk.) på auktion 1722 for 25.550 rdl. til hendes stedsøn Christian Fischer til Allinggd., men allr. 1724 s. 626 skødedes den for 28.000 rdl. til hendes egen søn, kancelliråd Niels Thygesen († 1752). På auktion efter hans enke Helle Ammitzbøll 1755 købtes M. (43, 71 og 332 tdr. hartk.) for 38.600 rdl. af hans bror, regimentskvartermester, justitsråd og amtsforv. Emanuel Thygesen, der 3/11 1759 af M., Mindstrup (i Vejle a.) og Skovgd. (der først købtes og indlemmedes 1762) oprettede et stamhus (63, skov- og mølleskyld 18, tiender 176 og gods 571 tdr. hartk.). Da han døde barnløs 1764, kom stamhuset til hans brorsøn justitsråd Thyge Jesper de Thygeson (adlet 1776), der ændrede dets sammensætning til M., Våbensholm og Nedenskov-Vilholt og 1821 forøgede det m. 106 tdr. hartk. tiender og 339 tdr. hartk. gods. 1822 arvedes stamhuset af sønnen, stiftamtmand Niels Emanuel de Thygeson til Bygholm († 1860), men da det var behæftet m. stor gæld, nedlagdes det 1828. Godset solgtes på tvangsauktion; 106 tdr. hartk. tiender og 308 tdr. hartk. strøgods købtes for 42.600 rbdl. sølv af konsul Rasmus Secher, Horsens, mens den sidste besidders søn, kmh., landstingsmand Thyge G. C. F. de Thygeson († 1905) købte M., Våbensholm, tiender og gods (43, 15, 112 og 419 tdr. hartk.) for 46.100 rbdl. sølv. Han gjorde en stor indsats for at ophjælpe ejd., og efter at have solgt en del af godset til fæsterne, solgte han den (i alt 114 tdr. hartk.) 1851 for 125.000 rbdl. til oliemøller F. V. Schytte, der 1853 afhændede den til fhv. minister, etatsråd Regnar Westenholz († 1866), hvis enke 1878 for 700.000 kr. overlod den (62 og 75 tdr. hartk.) til sønnen Thomas Frederik Westenholz. Efter hans død 1883 kom den til hans bror, gross. Regnar Asker Westenholz († 1925), der 1920 overlod den til sin søn Thomas E. Westenholz, som 1961 solgte godset til sin fætter, dir. S. T. Westenholz for 4.708.600 kr. I de sen. år er store arealer blevet tilplantet. – Godsarkiv i NLA.

litt.: Otto Norn i DSlHerreg. IV. 1945. 435–38. DLandbr. V. 1933. 625–27. Vald. Andersen. Stamhuset M., AarbAarh. 1955. 79–89.

Yderst på et til dels kunstigt tildannet bakkeplateau højt over den dybt nedskårne Mattrup ådal er hovedbygningen lagt m. glimrende udnyttelse af de naturlige forhold. Dominerende over det lave land i s. forsvarer også de nuv. mere beskedne bygn. den bemærkelsesværdige placering i det storladne terræn, som i slutn. af 1500t. valgtes til Erik Hardenbergs herresæde, om hvis højtkultiverede og rige, arkitektoniske udformning spredte rudimenter giver os en sikkert berettiget formodning. Desværre har vi ingen nærmere efterretninger om det utvivlsomt anselige, grundmurede bygningsanlæg, der rejstes i slutn. af 1500- og beg. af 1600t. af Erik Hardenberg og mul. hans dattersøn Tyge Brahe. Den nuv. hovedfløjs fem midterste fag (til dels over hvælvede kældre) må skrive sig fra denne tid, og omkr. den nuv. hovedindgang er i muren indsat sandstensfragmenter af en portal i lighed m. Lystrups (herme- og kariatydepilastre, halvcirkulær, profileret overligger samt to kartoucher m. årst. 1578; over porten indsat bl.a. våbentavle m. Hardenberg- og Rønnovvåben samt årst. 1603). Bygn. vides endv. at have haft vindueskarme af sandsten m. trekantfrontoner, hvori hoveder. Erik Hardenberg lod på gden indrette et kapel, af hvis forfinede og rige udstyr to flamske arbejder er bevaret, en altertavle fra 1551 m. forgyldte alabasterbilleder, nu i Tyrsting kirke, og en prædikestol bestilt i Belgien 1577, nu i Træden kirke. Til det grundmurede hus føjedes sen. bindingsværksfløje, men o. 1760 lod justitsråd Emanuel Thygesen anlægget gennemgå en radikal omdannelse, hvor kun de før nævnte beskedne rester overlevede den hårdhændede reduktion. Det gl. hus indgik nu som den midterste del af en anselig, 15 fags, enetages, grundmuret fløj på høj kampestenssokkel, og mod n. tilføjedes i ø. og v. lavere, 10 fags sidefløje. Efter sin overtagelse af gd. 1853 lod etatsråd R. Westenholz midterfløjen på gårdsiden tilbygge et smalt, kort, tårnagtigt porthus i to etager m. spinkle, nedfligede kamgavle, og en lign. udformet gavl anbragtes på havesiden; samtidig fik alle gavlene kamtakker. 1962 har den nuv. ejer med overordentligt heldigt resultat gennemgribende fornyet østre sidefløjs indretning (arkt. Vinther og Roldsgaard, Brædstrup). 1918 underkastedes hovedbygn. fredning i klasse B.

Modvendt hovedbygn. lod Emanuel Thygesen 1764 opføre den overordentligt anselige ladegård, hvis strengt symmetriske gulstensbygninger omslutter en åben cour basse. Anlægget, hvis indfart ligger i den vestre side, er opbygget m. stor sans for den rytmiske virkning og udf. i fint kultiverede, arkitektoniske former, der giver anledning til at tro, at Thygesens hovedbygn. har haft større kvaliteter, end den nuv. hvidpudsede mur lader formode. I den store lade, desværre nu tækket m. pandeplader, sidder over porten i en pilasterbåret segmentfronton en dekorativt behandlet sandstensplade m. indskr.: »Begyndt i Foraaret 1764 og samme Aar fuldendt ved salig Justitzraad og Amtsforvalter Emanuel Thygesen«.

S.f. hovedbygn. styrter haven sig stejlt i tre terrasser ned i ådalen.

I »Gravlunden« på Mattrup er begr. politikeren og godsejeren Regnar Westenholz, † 1866, og godsejeren R. A. Westenholz, † 1925.

Tyrstinggård er samlet af bøndergde i den tidl. Tyrsting by; det er en forpagtergd. under Mattrup.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 629–30.

Den ældre, trefløjede, grundmurede hovedbygn. antændtes 1923 ved lynnedslag og nedbrændte. Derefter opførtes den nuv. bygn., et anseligt, hvidpudset, villaagtigt hus i én etage over høj kælder og på gårdsiden m. to karnapagtige fremspring ført op i to etager. Den anselige avlsgård er nyopf. o. 1951.

Bjerrebo, dannet ved sammenlægning af gdene Rolighed og Håbefuld, havde o. 1900 16 1/2 tdr. hartk. og var forpagtergd. under Mattrup. Den udstykkedes 1911.

Skove: En del af Mattrup skove, således Mattrup skov, Gåsehoved skov, Bærsnap, Egelund, Gedelund samt dele af Mattrup plantage. Mattrup skove er på i alt 1048 ha, hvoraf dog en del i Klovborg, Ring, Føvling og Åle so. Træartsfordelingen er: bøg 222 ha, eg 42 ha, andet løvtræ 115 ha og nåletræ 508 ha. En betydelig del, ca. 109 ha, af andet løvtræ er forkulturer af hvidel. Der er sket meget betydelige tilplantninger af tidl. agerjorder. Mattrup skove tilh. siden 1961 dir., civiling. S. T. Westenholz, Næstved.

Ved Stidsmølle lå Stidsgård (1455 Stigsgord).

Fredede oldtidsminder: En ret anselig høj nø.f. Tyrsting, hvor der har ligget en gruppe på 5, samt en mindre høj i Bærsnap skov. – Sløjfet el.ødelagt: 13 høje. – En boplads fra gudenåkulturen kendes fra Skade bro.

I T. so. fødtes 1703 handelsmanden og godsejeren Emanuel Thygesen, 1737 lægprædikanten Peder Frandsen, 1738 godsejeren Thyge de Thygeson, 1772 stiftamtmanden og godsejeren Niels de Thygeson, 1855 godsejeren R. A. Westenholz, 1857 forf. Mary B. Westenholz, 1859 ingeniøren Aage Westenholz.