Ulsted sogn

(U. kom.) omgives af Hals og Ø. Hassing so., samt Hjørring a. (Dronninglund og Aså-Melholt so. i Dronninglund hrd.). Istidslandskabet er repræsenteret ved den høje, markerede bakke s.f. Ulsted (26 m), men ellers dominerer de hævede, marine flader. Af disse er yoldiafladen veldyrket og bebygget med store gårde, mens litorinafladen væsentlig er opbygget af rimmer og dopper, der kun for en dels vedkommende s. 989 er opdyrket, mens andre ligger hen i naturtilstand som hede eller mose med spredt krat. De eneste større skove er Gettrup og Klitgd. skov. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Sæby-Frederikshavn (Ulsted stat.).

Areal i alt 1955: 3930 ha. Befolkning 1/10 1955: 1711 indb. fordelt på 491 husstande (1801: 514, 1850: 835, 1901: 1278, 1930: 1840). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 995 levede af landbrug m.v., 321 af håndværk og industri, 98 af handel og omsætning, 69 af transportvirksomhed, 47 af administration og liberale erhverv og 195 af aldersrente, pension, formue olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen Ulsted (1369 Wlstath; u. 1799–1800) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 807 indb. fordelt på 263 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 139 levede af landbrug m.v., 286 af håndværk og industri, 88 af handel og omsætning, 65 af transportvirksomhed, 42 af administration og liberale erhverv og 155 af aldersrente, pension, formue olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole m. bibl. (opret. 1874; 3500 bd.), missionshus (opf. 1902), forsamlingshus (opf. 1905), alderdomshjem (opf. 1952, arkt. K. W. Orland og Willy Hansen), stadion (anl. 1947), kro, Spare- og Laanekassen i Ulsted (opret. 1874, bygn. opf. 1938, arkt. Ch. Jensen, Nørresundby; 31/3 1960: indskud 4,3 mill., reserver 280.000 kr.) m. kom.kontor, filial af Andelsbanken i Aalborg, ml. (ude af drift, vedligeholdes), andelsmejeri (opret. 1893, omb. 1915, beboelse opf. 1905), anlæg (»Jydens Dam«), jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Ulstedlund (*1440 Wllestedlund; u. 1799–1800); Sønderlund (1688 Sønden Lunden); Buksti; Broktved; Rimmerne (1688 Rimmen) m. Rimmen skole; Rønholt; Gettrup Mark m. Ulsted nordre skole; Rottrup. – Gårde: Klitgd. (1611 Klittgaardtt; 17,6 tdr. hartk., 265 ha, hvoraf 22 skov; ejdv. 685, grv. 350); Nørre Rottrup (1579 Rottrup; 12,1 tdr. hartk., 190 ha, hvoraf 12 skov; ejdv. 445, grv. 235); Krabbesbro (1611 Krabbesbro); hovedgården Gettrup (*1250erne Getrop; udstykket på nær en hovedparcel); Hyllen (1611 Hyllenn; 4,3 tdr. hartk., 141 ha, hvoraf 30 skov; ejdv. 300, grv. 141); Vindelborg (1688 Vindelborig); V. og Ø. Langtved (1400t. Langtwedh); Nørrehede (1688 Nørre Heede); St. og Lille Vadsholt (1561 Vadzholt; St.V. har 9,0 tdr.hartk., 127 ha; ejdv. 314, grv. 130); Sønderhede (1611 Hiedenn); Skoven (1610 Skoffuenn); Gravholt (1579 Graf holt); Vesterbro; Elsnab (*1440 Elsznaab); N.-, S.-, V.- og Lille Badsbjerg (Bastbjerg; 1611 Bastbiere).

U. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Kær hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Ålborg Frue landsogn. So. udgør 5. udskrivningskr., 436. lægd og har sessionssted i V. Hassing.

Den blytækkede kirke består af skib og kor, nyt tårn mod v., kapel mod n. og våbenhus mod s. Skib og kor er fra romansk tid, opf. af granitkvadre, der i ny tid næsten overalt er omsat, m. sokkel af skråkant, under koret overvejende profilsokkel. Fra den ældste tid er bev. den lille og smalle korbue m. kragbånd og skråkantsokkel, samt skibets s.dør. I slutn. af middelalderen blev skibet forlænget mod v. m. genanv. kvadre fra den nedbrudte v.gavl. Korets mure forhøjedes m. munkesten, således at det fik tagrygning fælles m. skibet; i forb. hermed overhvælvedes det, mens skibet ellers har fladt bjælkeloft. Fra sengotisk tid stammer tillige den anselige, nordre tilbygn. af munkesten i munkeskifte m. kamtakket gavl, opr. måske opf. som gravkapel, der sen. ved en fladbuet arkade er inddraget i kirkerummet. Et våbenhus af uvis alder, bygget af små sten og m. flammeret dobbeltdør fra 1700t., er opf. foran s.døren. 1927 rejstes et anseligt tårn ved v.gavlen; forneden i tårnets krypt er indrettet et ligkapel. Kalkmalerier fra beg. af 1400t. på skibets s.væg og fra o. 1600 i korhvælvet er atter tildækket (MagnPet. K. 47). Altertavlen er et maleri, Kristus og den samaritanske kvinde, sign. Rud Petersen 1929, i udsk. ramme. Kirken ejer to ældre altertavler; den ældste, nu på skibets n.væg, er et maleri af Lucie s. 990 Ingemann (Kristus i bøn på bjerget) i nygotisk ramme; den anden, maleri i egetræsramme, Kristus i Emmaus, kopi efter C. Bloch, hænger nu i n.fløjen. Kalken er skænket 1675 af Fr. Rodsteens enke fru Kirsten Bech til Vrå og Gettrup; oblatæsken er 1734 skænket af Schack Vittinghof greve Holck og Kirsten Birgitte Bille. Romansk granitfont (Mackeprang. D. 150) m. gl. dåbsfad fra o. 1575. På prædikestolen fra o. 1600 er i arkadefelterne indsat malerier, evangelisterne, malet 1921 af Knud Sinding. Af det gl. stoleværk er bev. en låge, nu indbygget i degnestolen. Ved s.døren en blok m. indridset årst. 1749. I skibet en malmkrone, skænket 1792 af Peder Svendsen og Margr. Knudsdatter fra Vadsholt. Series pastorum i kapellet. Kirkeskib af uvis type. Den ældste af klokkerne bærer årst. 1496. – En del ældre ligsten ligger nu samlet ved kirkegårdens låger. På kgd. findes endv. sten over O. H. Svejstrup, † 1828, og sgpr. Dines Hjessing Rostrup, † 1834.

På kgd. er begr. gårdejer, cand. jur. J. Kr. Larsen, † 1926.

Gettrup gods bestod i middelalderen af 2 gde, V. Gettrup, der indtil 1536 tilhørte Vitskøl kloster, og Ø. Gettrup, der var gl. krongods. Ved reformationen kom 1536 V. G. m. a. klostergods under kronen. O. 1540 anlagde abbed Anders Andersen († 1572) Klitgård (s.d.), Vadsholt (s.d.), o.a. gde som af byggere under G. 1556 fik stiftsskriveren i Vendelbo stift kgl. brev på en kronens gd. i G. uden afgift. – 1579 afstod kronen 2 gde i G., på hvis ejendom var 9 »bygger«, til Henrik Gyldenstierne til Ågård († 1592). 1626 ejedes G. af rigsråd hr. Hans Johansen Lindenov til Hundslund († 1642), som s.å. erhvervede resten af kronens gods i Ulsted so. Hans datter fru Ide Lindenov († 1674), g. m. rentemester Sten Beck til Førslev († 1648), udlagde 1663 bl.a. G., der o. 1650 var blevet samlet til én ejendom (24 tdr. hartk.), til sine børn som erstatning for noget af deres sjæll. gods, hun havde afhændet. (1688 havde G. 26,41 tdr. hartk. m. 102,1 tdr. land under plov. Datteren Kirsten Beck, g. 1666 m. Fr. Rodsteen († 1674), der skrev sig til G., arvede også Vrå og Sdr. Elkær, mellem hvilke gde der derefter var ejerfællesskab, idet de efter Kirsten Becks død 1719 kom til datteren Else Elisabeth Rodsteen († ugift 1730) og derefter til dennes søsterdatter Kirstine Birgitte Bille, som 1733 ægtede ritmester Schack Vittinghof greve Holck († 1776). 1734 og 1777 regnedes G. for en ladegd. Deres søn Burchard Georg greve Holck arvede godserne, men døde barnløs 1785. Hans enke Mariane Dorothea grevinde Holck, f. Trappaud († 1808), var g. 2. m. kammerjunker Carl Gottlieb Joachim v.d. Lühe († 1831); men ægteskabet opløstes (separation 1796), og hun solgte nu for 117.000 rbd. 1798 (skøde n.å.) G. (25 tdr. hartk. hovedgdstakst, 63 tdr. hartk. tiender og 457 tdr. hartk. fæstegods) til generalkrigskommissær Ulrich Chr. v. Schmidten til Urup († 1828) og 3 medinteressenter (godsejer Mathias Peter Richter († 1826), landsdommer Henrik Johan Leth til Eskær († 1845) og kmh., amtsforv. og landvæsenskommissær Michael Rodewald Gjørup, Viborg); disse afhændede den 1802 (skøde 1804) for 60.749 rdl. til major Joh. Conrad Schuchardt til Nøragergård († 1819), der dog straks efter solgte den til dr. Karl Friedrich Stanges enke i Flensborg. Hun afstod s.å. G. sa. m. Ulsted kirke og 8 huse efter auktion for 17.300 rdl. til forv. Hans Brantsen, efter hvis død 1803 hans enke 1804 på auktion afhændede den til propr. Otto Henrik Sveistrup († 1828). Hans enke Ane Pouline Sveistrup, f. Boldt solgte 1830 gden (33 tdr. hartk.) for 15.000 rbdl. sølv til brødrene Johan Fr. Ammitzbøll († 1878) og Anton Martinus Ammitzbøll († 1879), der i høj grad forbedrede gden. Sidstn.s søn R. Ammitzbøll og datter Cecilie Marie Ammitzbøll (g. m. Otto Fr. Ludvig Schjøtz, † 1891) blev ejere af G., men 1900 overtog prioritetshaverne denne, som de – efter at have frasolgt en del af engene – 1907 (m. 30 tdr. hartk.) for 248.000 kr. solgte til et udstykningskonsortium (N. Andersen, A. Andersen og Georg Høst), der frasolgte jord bl.a. til 21 husmandsbrug. Hovedparcellen (ca. 230 ha) solgtes derefter 1909 af N. Andersen for 150.000 kr. til C. Petersen, som 1911 solgte skoven til H. G. Høst, Vadsholt, og 1913 G. selv, hvilken handel gik tilbage, hvorefter gden (190 ha) n.å. for 190.000 kr. kom til M. Rasmussen; denne videresolgte den straks efter til P. Støvring, der 1915 for 211.000 kr. overdrog den til H. P. Nielsen, som n.å. afhændede den til Chr. Jensen og M. Jørgensen, der 1917 udstykkede 7 husmandsbrug. 1922 solgte Chr. Jensen G. (106,5 ha) til propr. Peder Madsen († 1941). Nu ejes gden af hans døtre, frøknerne Anne og Agnes Madsen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 68 f.

Hovedbygn., der tidl. bestod af tre fløje af egebindingsværk, ombyggedes 1845 med grundmur.

Klitgård (i 1500t. også kaldet Knepnøy og Klittensbjerg), opr. en afbyggergd. under Gettrup (s.d.), var 1662 en fæstegård. (8 tdr. hartk.) under Vrå og forblev herunder, til den (9 1/2 tdr. s. 991 hartk.) 1806 for 6000 rdl. solgtes til Mette Nielsdatter, enke efter gdens mangeårige fæster Søren Hesselberg. Deres datter Martha Hesselberg bragte ved ægteskab gden til Chr. B. Schack († 1834), men solgte den 1839 til Erhard Chr. Frost. Efter hans død 1879 besad sønnen Lorentz Johs. Frost den til sin død 1883. Enken Anna Frost (f. Voetmann) forpagtede s.å. gden ud til rigsgreve Rudolf v. Platen zu Hallermund, som 1893 købte K., hvis areal øgedes ved tilkøb af jord, bl.a. 1904 fra Gettrup (20 ha). 1924 overtoges K. af brodersønnen rigsgreve Oskar v. Platen zu Hallermund, der 1928 frasolgte jord til statshusmandsbrug. Nu ejes K. af sønnen, rigsgreve Rudolf v. Platen zu Hallermund.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 71 f.

Elsnab, en enestegd., skødedes før 1400 til Børglum kloster, og Per Gundesen og hans søn Gunde Pedersen stadfæstede o. 1400 deres forfædres skøde derpå. Gden kom ved reformationen m. det øvr. klostergods under kronen, som 1573 overdrog den til Otte Banner til Asdal. 1798 købtes E. til selveje. 1901 købtes E. af Isak Bastholm († 1908), hvis enke Ane Margrethe Bastholm og søn, propr. Chr. Bastholm har frasolgt jord, bl.a. til statshusmandsbrug.

Litt.: Kr. Værnfelt i HimmerlKjær. XVIII. 1953–54. 73–78. DLandbr. VII. 1935. 67 f.

Gården Vadsholt er anl. o. 1540 på Gettrups ejendom af abbed Anders Andersen, tidl. i Vitskøl kloster († 1572) (jf. Himmerl Kjær. X. 1921. 194,221). 1779 skødedes gden af kronen til Henrik Gyldenstierne til Ågård († 1592); nuv. ejer S. Høst.

Ulstedlund var før 1600 udflyttet fra Ulsted by. 1670 solgte Gregers Gad gden til tidl. ridefoged på Gettrup Peder Christensen Munk, efter hvis død o. 1680 sønnen Christen Pedersen Munk († 1716) og svigersønnen Palle Rasmussen arvede gden, som de m. et gadehus 1685 solgte til Albert Bille til Langholt († 1703). U. forblev dog som fæste i deres efterslægt længe efter og købtes 1801 (skøde 1804) til selveje af Simon Jensen. Nuv. ejer Karl Munk.

Litt.: Kr. Værnfelt i HimmerlKjær. XLII. 1953. 39–60.

Krabbesbro, dannet sidst i 1800t., solgtes 1922 af propr. A. Vadsholt til Ålborg Amts Udstykningsforening, der udstykkede arealet i 13 husmandsbrug og en hovedparcel (37,4 ha).

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 76.

I so. var 3 selvejergde, der ikke genkøbtes efter Klementsfejden; en af disse deltes siden i 3 gde matr. 40 og Elgården (udflyttet) samt Vesterbroen (nu nedlagt); en anden, der allr. 1600 havde to fæstere, er nu delt i Mellem Sønderlund og Vester Sønderlund (jf. C. Klitgaard i AarbVends. XVIII. 1949–50. 136f. Kr. Værnfelt i HimmerlKjær. XLII. 1953. 71–73).

Ved Klitgd. har ligget et hus Enghuset (1683 Enghuuset).

Skove: Nogen skov, således Vadsholt skov (Gettrup skov) 50 ha (løvtræ 20 ha, nåletræer 30 ha). Skoven tilhører propr. S. Høst. Andre skove hører til Klitgård, 29 ha, til Nr. Rottrup 12 ha, og til Krabbesbro 11 ha.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i dette lavtliggende sogn. – Ved S. Badsbjerg og Broktved findes stenalderbopladser (grubekeramisk kultur), og fra førstnævnte sted kendes jernalders brandpletgrave.

1914 udskiltes Melholt og dannede sammen m. Gerå og Aså i Dronninglund so. et selvstændigt kirkesogn, Aså-Melholt so., men vedblev i kommunal henseende at høre til U. so. indtil 1946, se VI. 286f.

I Nr. Rottrup fødtes 1837 forfatteren Niels Hancke, i Sdr. Rottrup 1840 cand. jur., gårdejer og forfatter J. Kr. Larsen.

Litt.: J. K. Larsen. En Ulvegrav ved U. Kirke. AarbVends. 1924. Kr. Værnfelt. Af U. Sogns historie. HimmerlKjær XLII. 1953. 25–81. XLVIII. 1959. 1–53. XLIX. 1960. 137–204.