Vejlby sogn

(Vivild-V. kom.) omgives af Gjesing, Auning og Fausing so. samt Rougsø hrd. (Ørsted so.). Grænsen til sidstn. dannes af Hejbæk, mens Auning å og dens tilløb Tøjstrup bæk skiller so. fra Fausing og Auning so. Begge disse ålavninger, der nu er under kultur, var i stenalderen invaderet af havet, hvis kystskrænter fl. st. er let kendelige (Rævebjerg). Morænelandskabet er ret lavtliggende m. en småbølget overflade af noget sandet beskaffenhed. I den vestl. del ligger nogle mindre plantager. I so. ligger den store stat.by Allingåbro, der er vokset sa. m. den gl. landsby Vejlby. Gennem so. går jernbanen Randers-Grenå (Allingåbro stat.).

Areal i alt 1961: 1494 ha. Befolkning 26/9 1960: 1537 indb. fordelt på 473 husstande (1801: 266, 1850: 406, 1901: 860, 1930: 1427, 1955: 1581).

I so. byerne: Vejlby (1424 Wedelby; u. 1792) m. kirke; den hermed sammenbyggede Allingåbro – bymæssig bebyggelse m. i alt 1960: 1312 indb. fordelt på 428 husstande (1930: 974, 1955: 1345), heraf 1215 indb. m. 391 husstande i V. so., resten i Fausing so. – m. kom.skole (købstadsordnet, opf. 1959), handelsskole, bibl. (i skolen; opret. 1935; 3200 bd.), missionshus, kom.kontor (indr. 1960 i gl. skole, opf. 1910), børnehjem (Granbakken), Allingåbro brandvæsen, kommunalt lystanlæg, stadion m. idrætshal, markedspl., Allingåbro Afholdshotel, Allingåbro Hotel, afholdskonditori, A/S Folkebanken for Rougsø og Sønderhald Herreder (opf. 1916), andelsmejeri (opret. 1897), Allingåbro Andels-Svineslagteri, Allingåbro Cementvarefabr., Allingåbro Maskinsnedkeri og Bøjlefabr., vogn- og maskinfabr., motorfabr., maskinfabr. Dania, bryggeri, rørvævfabr., bogtrykkeri, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Allestrup (1361 Allistorp; u. 1792); Tøjstrup (*1398 Tystrup, 1450 Tyghestrup; u. 1792–94). – Saml. af gde og hse: Udbygårde (u. 1791); s. 865 Klejbo (Klitbo), Heden; Korshullet; Mamrelund. – Gårde: Julielund; Tøjstrupgd.; Sparregd.; Allestrupgd.

V. so., der sa. m. Vivild so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vivild so. So. udgør 4. udskrivningskr., 316. lægd og har sessionssted i Allingåbro.

Kirken består i sin nuv. skikkelse af et stort skib m. apsis, et sideskib m. sakristi og våbenhus n.f. hovedskibet samt et tårn ved sideskibets v.ende. Kirkens opr. del udgøres af det nuv. sideskib og sakristi, der dannede skib og kor i en romansk kirke af granitkvadre på sokkel m. skråkant (murene omsat ved en af arkt. Clausen, Århus, ledet rest. 1899–1900). Den lille kirke udmærker sig især ved sine prægtige, billedsmykkede granitportaler, som skyldes den på Djursland virksomme stenm. Horder. Fremragende er navnlig s.portalen (nu flyttet til hovedskibets v.gavl) m. reliefhugne fremstillinger af syndefaldet, bebudelsen, Jomfru Maria m. barnet, de hellige tre konger og Kristus samt, på overliggeren, Kristus ml. to hellige mænd (Mackeprang. JG. 172–73, 198–205 m. fl. st.). Bev. er også den opr. korbue m. profilerede kragsten (Mackeprang.JG. 209). I senmiddelalderen overhvælvedes kirken m. en krydshvælving i koret og to fag stjernehvælvinger i skibet, og ved sa. tid tilføjedes v.tårnet, m. pyramidetag og hvælvet underrum, samt våbenhuset, overvejende af munkesten. Den gl. kirke har kalkmalerier fra to perioder. I korbuen findes senromanske bill. fra o. 1250 (Kristus og evangelistsymbolerne, dommedag og Skt. Morten og tiggeren), rest. af Kornerup 1884 (MagnPet.K. 20), og på hvælvingerne sengotiske dek. (rest. af Rasmussen 1923). Den middelald. landsbykirke ændrede i nogen grad karakter, da den 1922–23 bogstaveligt stilledes i skygge af det store hovedskib (opf. efter tegn. af arkt. H. Paludan, indv. 16/12 1923). Det gl. skibs s.mur gennembrødes, mens korbuen tilmuredes, og det gl. kor indr. til sakristi og forbandtes ved en særl. lille udbygn. m. det nye skibs korfag. Kirken fik hovedindgang i v., og det nye skib overdækkedes m. fire fag stjernehvælvinger samt dekoreredes m. kalkmalerier af E. Risebye (»Fader Vor«). Ombygningen s. 866 kostede 165.000 kr., hvoraf staten gav 80.000. – Senbarok altertavle fra o. 1700 m. Chr. Friis til Hevringholms våben og initialer; i midtfeltet et krucifiks. Alterkalk fra 1671 m. oberst Hans Friis og Helvig Marsvins våben. Store malmstager fra o. 1600. Romansk granitdøbefont m. bladranke om kummen (Mackeprang.D. 299). Senbarok prædikestol m. himmel, fra omtr. sa. tid som altertavlen. Nye stolestader (1923). På v.pulpituret et orgel på 11 stemmer (Jydsk Orgelbyggeri). En senmiddelald. klokke er omstøbt 1900 (Uldall. 133). I det gl. kors gulv ligger en gravsten (fra o. 1700) over Peder Skiøt og hustru, mens en sten over præstesønnen Jens Andersen Holst, † 1754, er anbragt i den gl. korbue. På kgd. er opf. et ligkapel.

Julielund hed indtil o. 1810 Kærgård (*1500t. Kiergordz eyendomm). 1601 beboedes den af Jens Bang og hørte under Hevringholm. 1660 kom den til Peder Lassen og derpå bl.a. til Niels Winter, herredsskriver Amdi Rasmussen Borup († 1693), dennes søn Hans Andersen († 1700), Peder Nielsen Skøt, broderen rådmand Niels Jensen Skøt og 1734 sgpr. Anders Justesen Holst. Derefter ejedes den af sønnen Just Holst († 1754), der 1753 solgte den (13, i alt 81 tdr. hartk.) til krigsråd Jacob Adler til Østergd. Den lå en tid under Løvenholm. Birkedommer N. Juul († 1806) testamenterede den 1803 til sin søster Edel Marie, g. m. H. J. Benning; hun fik 1809 skøde på den (13 tdr. hartk.) af kmh. Peter Severin Fønss til Løvenholm og overdrog den ved sin død 1814 til N. Clausen, der 1829 solgte den til P. B. Holm. 1830 købte forp. J. Pind på Tjele († 1836) den på auktion for 4500 rbdl. sølv; hans datter Elisabeth Bol. Pind († 1848) bragte den ved ægteskab først til forv. J. Jespersen († 1844), dernæst 1845 til Chr. Høilund s. 867 († 1891), hvis svigerdatter Johanne Høilund overtog den. Fra 1911 tilhørte den (11 tdr. hartk.) sønnen K. P. Højlund. 1951 overtog J. Højlund den efter sin far.

Litt.: DStørreGde. I. 363–64. Jørgen Raasted. Kiergård-Julielund. En Gårds Historie gennem 400 År. 1945.

Tøjstrup Østergård blev 1398 solgt af Selgen og Mikkel Nielsen til Tord Terkelsen, hvis svoger væbneren Mikkel Assersen nævnes til T. 1462–83. Han solgte gden til den ældre Bjørn Andersen til Stenalt. Efter den yngre Bjørn Andersen († 1604) kom den ved skifte til svigersønnen Jørgen Friis (af Haraldskær) til Krastrup, der afhændede den til Mourids Stygge til Holbækgd., hvis enke Anne Lykke 1613 solgte den til Eske Brok til Estrup.

I Tøjstrup brændte 1784 5 gde og 6 hse under Gl. Estrup.

Ved Udbygårde, på grænsen ml. ager og eng, har der været en hellig kilde (Schmidt.DH. 143).

En genforeningssten er 1920 rejst på kirkepladsen.

Skove: Flere mindre plantager, således til Vejlbygd., 5 ha, til Julielund 4 ha og til Sparregden 6 ha. Allingåbro Håndværker- og Borgerforening ejer ca. 6 ha.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, tæt sammen, sydl. i so. – Sløjfet el. ødelagt: 5 høje. – I V. har der været en nu forsv. runesten.

V. har tidl. (vist til ca. 1600) været et eget pastorat; den sidste præst var Anders Rud.