Vennebjerg sogn

(Skallerup-V. kom.) omgives af Skt. Hans, Harreslev, Jelstrup, Rubjerg, Mårup og Skallerup so. Ved ø.grænsen løber Liver å. Hen over den temmelig jævne, men omkr. åløbene noget eroderede senglaciale yoldiaflade, hæver sig Vennebjerg-»øen« til en højde af 89 m (Klangshøj). Fra toppen af dette kuperede istidslandskab er der fri udsigt over store dele af det vestl. Vendsyssel, ligesom Vennebjerg kirke kan ses på lang afstand, såvel fra landsiden som fra havet. Mens yoldiafladen mange steder har gode, til dels lerede jorder, består Vennebjerg-»øen« af grusede og sandede moræneaflejringer, hist og her beplantet med nåletræ, so.s eneste skov. Gennem so. går jernbanen Hjørring-Åbybro (Vennebjerg trinbræt) og (helt i sø.) hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 1578 ha. Befolkning 1/10 1955: 689 indb. fordelt på 182 husstande (1801: 478, 1850: 715, 1901: 688, 1930: 717).

I so. ligger Vennebjerg (1350 Winbergh, 1475 Wenæbære; u. 1787) m. kirke, skole (opf. 1837), forsamlingshus (opf. 1900), andelsmejeri (opf. 1925), begge midtvejs ml. V. og Nr. Harreslev, samt ml.; Nr. Harreslev (1347 Nørræharyslæf; u. 1795) m. skole (opf. 1904) og teglværk. – Saml. af gde og hse: Løkkegde (1606 Lyckigrdt; u. 1787); Møjen; Låge; Hvidevold; Sorthede. – Gårde: Overklit (1484 Aarckliith) (11,0 tdr. hartk., 105 ha, hvoraf 1 skov; ejdsk. 230, grv. 106); Stade (1484 Stodiæ); Lophave (1606 Lophaffue); Havrevang; Heden (*1499 Hedhegaardsholltt, 1606 Wester Hiegaard, Hiegaard); N. og S. Havgd. (o. 1525 Haffuegord); Ø. og V. Dal (*1503 Windberig Dalle, 1606 Dall).

V. so., der sa. m. Skallerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skt. Hans so. So. udgør 5. udskrivningskr., 499. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Den meget højtliggende, ret anselige kirke, der ses over hele egnen og er et kendt sømærke, er viet Skt. Andreas (se klokken) og består af romansk kor og skib med gotisk tårn i v. og sakristi ved korets n.side samt ubestemmeligt våbenhus i s. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Den tilmurede n.dør spores kun svagt, mens den ligeledes tilmurede s.dør står velbevaret. Den er af engelsk-normannisk type med retkantet, svær overligger under forsænket, kvadermuret tympanonfelt. Koret har mod ø. et rundbuevindue, mens et andet ses tilmuret i dets n.mur. Skib og kor har bjælkelofter. I sengotisk tid tilføjedes det krydshvælvede sakristi, der nu er afskilret fra koret som ligkapel, samt det kraftige tårn i v. af udflyttede kvadre og munkesten. Dets underrum, som har otteribbet krydshvælv og ny dør mod s. fungerer nu som våbenhus. Tårnets øvre dele er stærkt skalmuret, og glamhullerne er lukket. På s.siden er der jerninitialer for Søren Færch, Overklit, og årstal 1889 (tidl. var der s. 223 initialer for Nicolaj Brorson Agerbech og Karen Aagaard, 1794). Våbenhuset af store mursten er uden karakteristiske enkeltheder. Det benyttes nu som materialrum og til varmeværket. – Kirkens indre er istandsat 1947 (arkt. L. Teschl), og på alteret er anbragt et sengotisk korbuekrucifiks. Det tidl. alterbillede fra 1915 af Axel Hou, Kristi korsegang, afløste et arrangement med Thorvaldsens Kristus i gibs. Kalk 1699, givet af G. Christoffer Unger. Romansk granitfont med arkadeornament på kummen (Mackeprang. D. 152). Prædikestol i renæssance fra 1623 af Niels Ibsen. Klokken, der hænger i klokkestabel, er fra 1448 af støberen PLP og helliget Skt. Andreas (AarbVends. 1937. 3). – I tårnrummet er opstillet et egenartet ligtræ af eg fra 1662 over Hans Nielsøn og hustru, Sophie Pedersdatter.

I Vennebjerg by må der i middelalderen have ligget en væbnergd. 1350 nævnes en Niels Palnesen, som dog formentlig var adelig. 1484 skrev væbn. Peder Pedersen sig i V.; han er mul. identisk med den Per Berg i V., der 1504 førte en rose i sit våben (Thiset. AS. F. XXXIII 10) og skødede sin broderlod i gden Krustruplund (se s. 179) til hr. Mourids Gyldenstierne til Ågård († 1503–04). – Jens Hvas (af Skjortholt) til Gerumgård og Overklit († tidligst 1703) og hustru Inger Christoffersdatter Kaas (Sparre-K.) († tidligst 1698) flyttede 1686 efter salget af Overklit til en gd. i V., som de fraflyttede 1698.

Overklit el. Ørklit (Årklit) tilhørte 1552 Niels Iversen Juel (Krabbe-J.) († tidligst 1580), der 1568 skrev sig til Eskær; hans søn Jep Nielsen Juel (Krabbe-J.) skrev sig 1580 til O., skønt faderen 1577 havde solgt denne gd. til Daniel Knudsen Bildt til Abildgård (Hvetbo hrd.) († 1585?), hvis søn Otte Bildt til Næs (i Norge) ejede den o. 1616. Med hans datter Blanceflor Bildt († 1667) bragtes o. 1625 ved ægteskab O. (1638: 11 tdr. hartk.) til ægtefællen kaptajn Christoffer Kaas (Sparre-K.) († senest 1657), der 1632 fik kgl. bevilling at bortsælge af hendes gods til dækning af fælles gæld; hun (og til tider også han) boede på O. Deres datter Inger Kaas (Sparre-K.) († tidligst 1698) var g. 1. m. Laurids Lunov († 1665 på O.), der skrev sig til gden, og 2. m. Jens Hvas (af Skjortholt) til Gerumgård († efter 1703); 1682–84 var s. 224 O. bortforpagtet til Chr. Pedersen Mejling, men 1686 solgtes O. (1688: 12,59 tdr. hartk. m. 85,1 tdr. land under plov) og en bondegd. til forp. på Åstrup Niels Poulsen Børglum († 1693), med hvis enke Maren Knudsdatter den kom til hendes nye ægtefælle Christen Lauridsen (sen. i Dal, Torslev so.), som 1703 solgte O. (12 5/8 tdr. hartk.) m. 5 1/2 tdr. hartk. bøndergods til Gjord Christoffer Unger til Villerup († 1706); han udlagde 1704 O. til sin broder Wulf Abraham Unger for hans arvepart i Villerup. Sidstn. videresolgte 1709 O. (12 1/2 tdr. hartk.), 24 tdr. hartk. tiender og noget gods til Poul Iversen (Wilholt) til Åstrup og gden var derefter forenet med Åstrup (se s. 177) indtil 1812, da Michael Aagaard solgte den m. ml., 10 huse og Vennebjerg kirketiende for 30.000 rdl. (1818 omskrevet til 9000 rbdl. s.v.) til Jørgen Egholm, som efter bev. af 1819 bortsolgte en parcel. Efter hans død 1846 solgte enken O. til propr. Chr. Jensen, som 1848 videresolgte den til propr. Lars Christensen. 1855 erhvervedes gden af propr. Daniel Thaning, der 1869 afhændede den (10 tdr. hartk.) med Vennebjerg kirke for 36.000 rdl. til konsul i Nibe Søren Færch, som 1874 overdrog den til sin søn, propr. Hans Færch, hvis enke Caroline Johanne Færch 1910 solgte den til deres søn, propr. Søren Færch, der har taget sin søn H. C. Færch til medejer.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 290 f.

Gden Dal i Vennebjerg so. skødede Peder Knudsen 1521 til Børglumbispen hr. Stygge Krumpen († 1551).

I Lophave, der 1688 var delt i de to gde Nørre L. og Sønder L., boede 1669 jomfru Margrethe Lange, som havde forpagtet gden af Jens Ottesen Bildt til Hæstrupgård (Børglum hrd.), Næs og Havslund († senest 1673).

Stadegård blev 1669 af Hans Steensen Bille til Jungetgård (Nørre hrd. Salling) og Grønkær (Fjends hrd.) († 1672) skødet til Margrethe Eriksdatter Krabbe (af Østergård), der ejede Alstrup (se s. 226). S. var en enestegd., som 1688 havde 9,71 tdr. hartk. m. 90 tdr. land dyrket areal.

På gden Blæsbjerg boede o. 1627 den østr. fødte danske officer Hans Wulf v. Unger († 1665); han ægtede i foråret 1629 Berte Kaas (Sparre-K.), datter af Claus Kaas (Sparre-K.) til Villerup († senest 1651), hvem han i efteråret 1629 af købte Villerup. Bygningerne på B. blev derefter nedrevet og dens jord m. jorden fra to andre bol i Vennebjerg so. lagt under Villerup hovedgd. (jf. C. Klitgaard i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 318).

Fredede oldtidsminder: Ved kirken ligger den meget store Klangshøj, hvoraf dog kun den øverste del synes at være en oldtidshøj; en mindre høj nø. derfor. – Sløjfet el. ødelagt: 26 høje, de fleste på det bakkede terræn omkring kirken.

V.f. kirken på Klangshøj fandtes tidl. en hellig kilde (Schmidt. DH. 131).

I Vennebjerg so. fødtes 1884 den dansk-amerikanske præst Niels C. Carlsen.

Litt.: C. Klitgaard. Strid om Fruestole i Vennebjerg Kirke, JySaml. 5. Rk. VI. 1943–44. 87–97.