Voldby sogn

(Hammel-V.-Søby kom.) omgives af Århus a. (Lading so. i Sabro hrd. og Sjelle so. i Framlev hrd.) samt Sporup og Hammel so. Den nordl. del er et jævnt bølget morænelandskab m. gode, lermuldede jorder, hvor Uremose ligger på skellet til Hammel. Mod s. er derimod et mere kuperet bakkeland, hvori Stenknold når 96 m, Tindbakke 90 m og Trenbakke 88 m. Længst i sø. Voldbyholt skov. Gennem so. går landevejen Århus-Viborg.

Areal i alt 1960: 1100 ha. Befolkning 26/9 1960: 855 indb. fordelt på 256 husstande (1801: 273, 1850: 331, 1901: 664, 1930: 785, 1955: 810).

I so. byen: Voldby (*1323 Wolby; u. 1786) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 442 indb., fordelt på 135 husstande – m. kirke, skole (opf. 1904, udv. 1914 og 1957), bibl. (i skolen; opret. 1944; 2500 bd.), forsamlingshus, sportsplads, cementstøberi (30 ansatte), karosserifabr. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Voldby Mark; Voldby Mose; Voldbyholt; Voldby Hede; Voldby Birkemose. – Gårde: Vejballegd.; Byrielsholm; Nygd.

V. so., der sa. m. Hammel og Søby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hammel so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 223. lægd og har sessionssted i Hammel.

Kirken er en romansk kvaderstensbygn. m. sen. tilføjet tårn. Den romanske kerne består af kor m. flad altervæg og skib, opf. af store, tilhugne kvadre m. skråkantsokkel. Fra den sydl. dør hidrører et tympanon m. relieffremstilling af Kristus ml. Matthæus’ og Johannes’ tegn (Mackeprang.JG. 166), nu indsat over v.døren i tårnet. I korets n.- og ø.mur er spor af to romanske vinduer, begge tilmuret, det nordl. synligt udvendig som niche. Tårnet, der tidl. skal have været større, er i 1800t. stærkt omb. m. små, røde sten; det snævre tårnrum tjener nu som forhal; i vindfløjen ses årst. 1880. I det hvidkalkede indre, hvor den romanske korbue er bev., dækkes kor og skib af panelloft, mul. fra midten af 1800t. – På alterbordet, hvor der findes to gotisk prægede messingstager, står en renæssancetavle fra o. 1600, flyttet hertil o. 1850 fra Hammel kirke; hovedstykket har sidevinger og dobbelte korintiske søjler m. prydbælter som ramme om et maleri (Nadveren) fra 1700t.; i topstykket gravlæggelsen. I kirken er 1924, efter Frijsenborgs afløsning, genopstillet en senkatolsk fløjaltertavle (fundet i sin tid på kirkeloftet af grev Mogens Frijs, rest. af Magnus Petersen og derefter opbev. på Frijsenborg) m. fremstilling af de 10.000 ridderes martyrium, samt på fløjene Marie Magdalene og helgenbispen Skt. Leodega af Autun; tavlen er skåret af Claus Berg (Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 1922. 64). Romansk font af granit, stærkt ophugget i nyere tid. Renæssanceprædikestol o. 1600, flyttet hertil 1889 fra den nedbrudte Nebel kirke (Voer hrd.), bærer Claus Munds og hustrus våben i postamentet; den har bærepille m. s-formede bøjler, korintiske søjler m. prydbælter som ramme om de fire rundbuede felter m. akantusbalustre. I kirken hænger to lysekroner, kopier efter renæssancemønstre, ophængt 1936. I tårnrummet ligger som flise en gravsten over Karen Nielsdatter, † 1659. På tårnets ydre s.mur sidder en korsprydet, romansk gravsten.

Litt.: ØstjyHj. 1954. 110ff.

I Sogneskellet lidt V.f. Vejen til Farre staar en vildtbanestenlignende Sten uden Indskr.

En befrielsessten er rejst i V. 1945.

I so. nævnes i 1600t. en gd. Gravgård (1664 Grauffgr.).

Skove: So.s eneste skov, Voldbyholt skov, 57 ha, tilh. Frijsenborg (jf. Hammel so. s. 578).

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men har været 7 nu sløjfede høje.

Om sognehist. se s. 578.

I V. so. fødtes 1870 industrimanden Laurits Laursen.