Vonsbæk sogn

omgives af Avnø vig, Lille Bælt, Haderslev fjord, Åstrup so. og Sdr. Tyrstrup hrd. (Fjelstrup so.). Grænsen mod de to naboso. følger delvis dale og småvandløb, og ml. disse kanter den sig frem langs brudte, rette linjer. Vonsbæk so. er et halvøsogn m. en lang kystlinje mod de 2 indskæringer. Lille Bælt-kysten er ca. 3 km lang. Det meget markerede bakkeområde ved Åstrup sender en ryg s. 240 ind i so.s sydvestl. hjørne, og herfra skråner landet mod ø. og n. Langs n.siden af Haderslev fjord falder terrænet brat m. en skrænt, som ved so.s v.grænse er ca. 20 m høj, og som længere mod ø. efterhånden aftager til under 10 m. Den østl. del af fjord- og bæltkysten er flad, idet morænefladen ganske jævnt sænker sig ned mod havets niveau. Langs yderkysten findes stedvis smalle bælter af strandenge. Fra Haderslev fjord går en lille, lavvandet vig, Kilen, 1 km ind i landet og markerer halvøen Ørby Hage. So. er en typisk bundmoræneflade m. et sammenhængende dække af moræneler. Kun ved Jørl Hage og Ørby Hage findes mere sandede aflejringer, som ved Ørby Hage i stort omfang afgraves. Bækkene ledsages i reglen af fugtige engstrimler i de i øvrigt svagt udformede dale. Kun Sillerup bæk-dalen er mere markeret. De små kløfter i den højere del af fjordskrænterne er skovklædte. So. rummer en del bondeskov, der navnlig synes at stå på de fugtige områder.

Landsbyerne er ret velbevarede og kombineres m. enkeltliggende storgårde. Kirken ligger enligt, nær ved fjordskrænten og danner et sidestykke til den s.f. fjorden liggende Starup kirke. Ved Bæk og Vonsbæk er der færgeri over fjorden. Vejsystemet er nærmest af lokal karakter m. hovedkontakt mod Haderslev. På indersiden af Ørby Hage er der anlagt en skibsbro til indladning af sand.

Areal i alt 1960: 1733 ha. Befolkning 26/9 1960: 583 indb. fordelt på 175 husstande (1860: 713, 1910: 676, 1921: 653, 1930: 656, 1955: 591). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 356 levede af landbr. m.v., 102 af håndv. og industri, 11 af handel og omsætning i øvrigt, 25 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 70 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Vonsbæk kirke og præstegd., beliggende ensomt nær fjorden, og byerne: Vonsbæk (*1413 Odensbek; u. før 1770 og 1776) m. telf.central; Bæk (1541 Beck; u. før 1770) m. skole (opf. 1963, arkt. Aage Jensen), bibl. (i skolen; opret. 1938; 1050 bd.), forsamlingshus (indr. 1913 i gl. skole), ml. (motorkraft) og posteksp. (Vonsbæk); Ørby (*1457 Orbuj, 1459 Ørbii; u. før 1770 og 1776). – Saml. af gde og hse: Feldum (1541 Feldum; u. før 1770); Ørbyhage m. skibsbro, toldopsynssted og stort støbesandsleje. – Gårde: Bækgd. (67 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 385, grv. 176); Kyllingsminde; Hundevad (*1507 Hundewatt); Magd.; Kragelund (*1507 Kragelundt); Feldumgd.; Mølkærgd.; Ørbygd.; Vonnetgd.; Teglgd.

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Haderslev provsti, H. stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gl. Haderslev so., bortset fra at V. so. hører under skyldkr.s 3. vurderingskr. (Christiansfeld). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 113. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Den ensomt og idyllisk beliggende kirke (viet Skt. Andreas) består af romansk kor og skib m. tre sengotiske tilbygninger: tårn i v., våbenhus mod n. og sakristi mod sædvane ved korets s.-side. Den romanske bygn. er opført af rå kampesten iblandet flintblokke på en hulkantet granitkvadersokkel. Murværket er næsten overalt omsat, og kun få enkeltheder er bev. N.døren er udvidet efter 1910, da den endnu havde sin overligger i behold, s.døren er helt forsv. Et romansk vindue i skibets s.mur blev ødelagt så sent som 1941. I s.muren sidder en attisk profileret kragsten, der sikkert har hørt til den allr. i gotisk tid udvidede korbue. Ældst af de gotiske tilbygninger, alle af munkesten, er sikkert tårnet, der har skråkantsokkel undtagen i n. Det krydshvælvede underrum har i s. en tilmuret, opr. rundbuedør m. false og står i forb. m. skibet ved en spids arkade. Endnu i sengotisk tid er der til tårnet føjet et trappehus, der fører op til mellemstokværket, der er temmelig lavt. Klokkestokværket har fladbuede, falsede glamhuller under det store, afvalmede tegltag, hvis rygning går i ø.-v., og som har en stor, blytækt kvist på s. 241 n.siden. I våbenhusets murværk er der foruden teglen brugt en del kvadre, til dels krumhugne fra korbuen. Indvendig er der en kamin fra renæssancetiden. Taggavlen har korset blændingskors over båndblænding. Sakristiet er sikkert den yngste af tilbygningerne. Dets krydshvælvede rum står i forb. m. koret ved en fladbuet dør. Bygn. er hovedistandsat 1941 ved arkt. J. K. Jepsen, da der i koret blev indbygget et krydshvælv og foretaget store skalmuringer på det. – Fra en fragmentarisk, kalkmalet dek. antagelig fra 1653, som blev fremdraget 1941, er en Skt. Thomas aftrukket på lærred og overført til Nationalmuseet. – Det munkestensmurede alterbord dækkes af nymodens panel. Den nu ret enkle altertavle består af midterpartiet fra en højrenæssancetavle fra o. 1600 m. korintiske søjler. Der er spor efter »løse« sidefelter. De smalle storvinger og trekantgavlen er fra beg. af 1800t., medens korsfæstelsesmaleriet er det opr. 1775 var der i kirken endnu bev. tre katolske altertavler, hvoraf to sidealtertavler er gået tabt, mens dele af højaltertavlen er i behold, dels på Gottorp Museum, dels i Nationalmuseet. Det er fortræffelige, nederl. påvirkede billedskærerarbejder fra tiden op imod 1500 – to relieffer fra en Golgatha-scene (Gottorp) og en Skt. Anna selvtredie (Nationalmuseet). En tilskrivelse af figurerne til Henning von der Heide kan næppe opretholdes. En diakonfig. fra beg. af 1500t. i Gottorp Mus. kan (usikkert) være fra kirken, men har ingen forb. m. ovenn. Alterkalken fra beg. af 1500t. svarer ret nøje til Vilstrups. Den er repareret 1729. Alterstager i senempire, 1835. Et middelald. røgelseskar er i Flensborg Mus. Usædvanlig, romansk granitfont m. arkader, hvori der er tre fremtrædende menneskefig. (knæstykker) og en vinget løve (Markus’ tegn) og på foden mands- og vædderhoved (Mackeprang.D. 317). Lidt groft skåret korbuekrucifiks o. 1400. Prædikestol i renæssance, vist fra 1623, svarende til den i Åstrup m. korintiske hjørnesøjler og portalfelter. Stoleværk 1881. Orgel 1899, Marcussen & Søn. Støbestålsklokke, 1873, fra Bochum. – Udslidt gravsten o. 1635. Mindesmærke over faldne 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 1954. 501–18.

Hundevad, tidl. frigård. Hertug Frederik gav 1507 Christen Termensen i Hundevad frihed for denne gård samt for Gymose i Åstrup so., hvor hans fader Termen Olufsen boede, og for jorden i Kragelund. Ved arvedelingen efter Christen Termensen fik sønnen Jens Christensen s. 242 H., nævnt 1540; derefter sønnen Nis Jensen, hans søn Jens Nissen, der 1635 fik H. tilskødet af sine søskende, hans datter Dorothea i ægteskab m. Claus Nissen fra Årup, deres søn Jørgen Clausen, der ejede gden 1710 og nævnes 1729. 1710 bestod frigården af 2 ottinger og havde i udsæd 4 tdr. rug, 7 tdr. byg, 22 tdr. 6 1/2 skpr. havre og 2 tdr. boghvede, høbjærgning 12 læs, græsning til 22 kreaturer. Efter Jørgen Clausen gik gden i arv fra fader til søn til 1909, da Kresten L. Knudsen købte den af Jørgen Hundevad. Gdens areal er nu 46 ha.

Kragelund, tidl. frigård. Se ovf. under Hundevad. Christen Termensens søn Hans Christensen havde gden 1539, Christen Hansen 1562, dennes svigersøn Niels Hansen 1564; den gik sen. ud af slægten og købtes 1663 af Otto Jageteuffel (1610–67) fra Parchim i Mecklenburg, bygningsinsp. og kammertjener hos hertug Frederik af Gottorp. Privilegierne bekræftet 1663. Derefter ejedes den af ritm. Marquard Hinrich Otto Brockdorff, der solgte den til sgpr. i Vonsbæk Christoffer Schrøder (1636–1700), der efterfulgtes af sønnen Claus Schrøder, ligeledes sgpr. i Vonsbæk (1663–1715). 1710 bestod K. af 2 ottinger og havde i udsæd 3 tdr. 6 skpr. rug, 7 tdr. 5 skpr. byg, 24 tdr. havre og 1 td. 2 skpr. boghvede, høbjærgning 16 læs, græsning til 18 kreaturer; endv. andel i sildefiskeri i Østersøen og noget ferskvandsfiskeri; under gden hørte 6 landbol. Et stykke jord var bortsolgt til en mand i Feldum. 1716–40 ejedes den af embedsefterfølgerne som sgpr. i Vonsbæk; derefter har forsk. slægter haft den; dens areal nu 56 ha, og den ejes af H. Martinsen.

Den gl. præstegård, kaldet Kaspergård (1550 Kasbergaarde), der ulykkeligvis nedbrændte 1/8 1921 umiddelbart forud for dens fredlysning, udgjorde et enestående velbev. og interessant, gl., stråtækt bygningsanlæg. Det gl. indhus var fra første halvdel af 1600t., og ligesom vestre og sdr. længe (dat. på dørhammeren 1667) helt af egebul, medens østre længe (opf. 1778) var af bul og bindingsværk. Gården lå meget stemningsfuldt, ensomt ved kirken nær den skovklædte fjordbrink.

Litt.: Mogens Clemmensen. Bulhuse. I. 1937. 60 ff.

So. har til ind i dette årh. været rigt på bulhuse, og i Ørby er endnu bev. et par bullader, dat. henh. 1641 og 1654 og således vidnesbyrd om, at den afsidesliggende bygd må have undgået svenskekrigens ødelæggelser.

Litt.: Mogens Clemmensen. Bulhuse. I. 1937.

Fra præstegården er der i 1957 udstykket 36 ha til 4 nye brug og to tillægsparceller.

1869 oprettedes af A. P. West en landbrugsskole i Vonsbæk; den blev dog forbudt af myndighederne allr. året efter.

En genforeningssten står ved forsamlingshuset i Bæk.

Hele so. hørte til Haderslev hrd. Frigården Hundevad var o. 1710 ansat til 2/3 plov. Til Haderslev kirke hørte 1 helgd. i Ørby, 1 halvgd. i Vonsbæk og 1 helgd. i Feldum. Landbolet Lukled lå til Haderslev hospital. O. 1710 havde kronen flg. gods: 17 helgde, 1 totrediedelsgd., 15 halvgde, 1 trediedelsgd. 7 af disse var selvejergde, resten fæstegde. Hertil kom 4 toftefolk og 6 landbol. Plovtallet var 12 17/24 plov. O. 1825 var der i so. 16 helgde, 1 totrediedelsgd., 18 halvgde, 3 trediedelsgde, 3 kvartgde og 6 ottendedelsgde samt 32 kåd. De var ansat til 1526 skattetdr. Udsæden var: 52 tdr. hvede, 43 tdr. rug, 179 tdr. havre, 113 tdr. byg. Kreaturholdet var: 213 malkekøer, 366 ungkreaturer, 118 heste, 227 får, 50 svin (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 135 da., 2 ty.; 1884: 87 da., 7 ty.; 1912: 100 da., 12 ty., 3 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 426 da., 26 ty. (tilrejsende 114 da., 21 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 207 da., 2 ty., 8 S.; 11/4 1924: 184 da., 2 ty., 13 S.; 2/12 1926: 184 da., 3 ty., 38 S.; 24/4 1929: 180 da., 3 ty., 68 S.; 16/11 1932: 161 da., 3 ty., 76 S.; 22/10 1935: 174 da., 2 ty., 79S.; 3/4 1939: 328 da., 3 ty.; 28/10 1947: 312 da., 1 ty.; 5/9 1950: 281 da., o ty.; 22/9 1953: 283 da., o ty; 14/5 1957: 278 da., 1 ty.; 15/11 1960: 279 da., o ty.; 22/9 1964: 273 da., o ty.

Ved s.siden af Avnø, n.f. Ørby, lå et voldsted. Udgravet er fundamentet til et ca. 6 × 7 m stort, firkantet tårn, opført m. 1 m tykke mure af kampesten i kalk og ved møntfund dat. til ca. 1300. Marken er dyrket, og voldgrave ses ikke mere.

Skove: Spredt i so. forekommer en del bønderskov, Vonsbæk skov. Til Hundevad således 10 ha. 6 ejd. har skovarealer på 5–10 ha (i alt ca. 40 ha). Til pastoratet hører ca. 20 ha – Birkekobbel skov.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været to stengrave og 11 høje, de fleste på bakken langs fjorden.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev I herredsfogderi, fra 1889 under Åstrup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Vonsbæk (m. Bæk og Feldum) og Ørby (m. Ørbyhage).

Personregisterdistr.: Til 1920 Åstrup, derefter eget personregisterdistr.

I V. so. fødtes 1829 statskonsulenten og forsøgslederen i plantekultur Peter Nielsen.