Efter at Kbh.s sundhedskommission i sommeren 1953 på grundlag af en systematisk undersøgelse af vandet i Kbh.s havn, der gennem overløbsledningerne udsættes for forurening med kloakvand i regnvejrsperioder, havde konstateret, at forholdene var endnu slettere, end man havde regnet med, afsagde kommissionen marts 1954 forbud mod, at børn under 16 år bader i den indre del af Kbh.s havn. 1/7 1954 besluttede Kbh.s kommunalbestyrelse herefter at nedbryde og fjerne kom.s tre gl. søbadeanstalter, nemlig anstalten ved Langebro, ved Gasværkshavnen (»Kalvebod«) samt »Sønderstrand«.
Bortset fra badeanstalten Amager Helgoland (jf. ndf.) findes der herefter ingen off. søbadeanstalter på Kbh.s kom.s grund. I Skudehavnen ligger to ikke off. tilgængelige badeanstalter, nemlig en, der ejes af Kbh.s skolevæsen og kun anvendes til skolebadning, og en, der ejes af vikingelavet Øresund og alene benyttes af dettes medlemmer.
Allr. 1944 nedsatte magistraten en kommission til overvejelse af den fremtidige udbygning af badevæsenet i Kbh. I to betænkninger afgivet 1945 og 1949 fremsatte kommissionen forslag om oprettelse af et antal mindre varmtvands-badeanstalter rundt om i byen, om oprettelse af svømmehaller og af flere kunstige friluftsbade på land samt endelig om opførelse af en søbadeanstalt i Svanemøllebugten. Af disse forslag er det endnu kun opførelsen af Bellahøj friluftsbad, der er realiseret, jf. s. 556.
Amager Helgoland, Øresundsvej, S., er opf. 1910. Efter at have haft forsk. ejere, overtoges den 1936 af den selvejende institution Gymnastik- og svømmeforeningen »Hermes« svømmefonden.
Sommeren 1959 udgjorde det samlede antal bade 89.600, hertil kommer ca. 105.000 skolebade.
I vinterhalvåret benyttes badeanstalten af vikingeforeningen »Det kolde gys«.
I Gentofte kommune ligger følgende søbadeanstalter:
Hellerup søbadeanstalt, ejes af Gentofte kom.; havde 1959 ca. 35.000 besøgende (ekskl. skolebade).
Charlottenlund strandbad ved Charlottenlundfortet, Strandvej 150. Gentofte kom. har lejet fortet af staten, der atter fra 1934 har udlejet det til et konsortium. På arealet har kom. opf. en omklædningsbygning for badende, en toiletbygning m.v.; publikum må opslå telte til omklædning, badning er gratis, konsortiet har indtægterne ved salg fra forsk. boder.
Charlottenlund søbadeanstalt, Kystvejen, Charlottenlund, ejes af Gentofte kom.; havde 1959 ca. 88.000 besøgende (ekskl. skolebade).
Bellevue strandbad, Strandvej 340, Klampenborg. På foranledning af Danmarks naturfredningsforening og det af statsministeriet nedsatte Hvidøreudvalg, der omfattede repræsentanter for Kbh., Fr.berg, Gentofte og Lyngby-Tårbæk kommuner, blev der 1930 foretaget en regulering af Bellevuebugten bl.a. ved bygning af et kystsikringsanlæg og indpumpning af sand på stranden. For at skabe ordnede badeforhold udskrev Gentofte kom. en arkitektkonkurrence om et badeetablissement n.f. Bellevue Strandhotel omfattende et samlet areal på 11.600 m2. Arkt. Arne Jacobsens projekt blev antaget, og 19/6 1932 kunne Bellevue strandbad tages i brug. En eksisterende ældre villa n.f. hotellet, som Gentofte kom. havde købt 1931, blev indret. til administrationsbygning med kontorer, toiletter og bolig for inspektøren m.v. På stranden opførtes bygninger til omklædning i to grupper – en for herrer og en for damer. I hver afd. findes et stort fælles omklædningsrum og 96 enkeltkabiner med tilhørende garderober. Det nye ved dette kabinesystem var, at kabinerne kun blev anvendt til omklædning, idet alt tøjet, som bliver anbragt på en bøjle med tilhørende pose til fodtøj, bliver afleveret til opbevaring i en garderobe. Garderoberne kan på én gang rumme 7500 sæt tøj.
Administrationen af badet varetages af Gentofte kom., der driver badet gennem en koncessionshaver, der antager det fornødne personale (herunder livreddervagt). I tilfælde af at besøget falder under en vis grænse, dækkes det derved fremkomne »underskud« af kom., der ligeledes participerer i et event. overskud. Gentofte kom. har påtaget sig at vedligeholde høfder, broer og hegn samt at istandsætte stranden med evt. fornyelse af sandet før hver sæson.
Fra sydstranden, der omfatter et areal på 10.200 m2, er badning fri, dog således at omklædning foregår i egne eller lejede telte, administrationen varetages af strandbadet.
Besøget varierer selvsagt stærkt efter vejrforholdene; 1957, 1958 og 1959 var der på nordstranden henh. 98.700, 65.100 og 122.100 besøgende; på sydstranden anslås besøget at være omtrent af sa. størrelse.
N.f. Gentofte kom. nævnes:
Tårbæk søbad (privat), Tårbæk Strandvej 74; Vedbæk badeanstalt (kommmunalt), Strandvejen, Vedbæk havn, havde 1959 ca. 5000 besøgende.
S.f. Kbh. nævnes:
Kastrup søbad, Amager Strandvej 407, Kastrup. Anlagt af Tårnby kom. 1955. Besøgstallet var 1959 ca. 30.000.
Dragør søbad, Batterivej, Dragør, ejes siden 1948 af Dragør kom. Besøgstallet 1959 ca. 23.000 foruden skolebadning.
Et nyt træk i det storkbhske badeliv er friluftsbadene inde i landet.
Friluftsbadet Vestbad, Nørrekær 22, Valby, opførtes 1957–58 og indviedes 1/7 1958. Interessentskabet, der opførte badet, er dannet af Rødovre og Brøndbyernes kommuner. Den samlede anlægssum udgjorde 1,4 mill. kr. ekskl. grunden, der er skænket af de sociale boligselskaber, hvis ejendomme støder op til arealet. Anlægget, der omfatter et areal på 2,5 ha beliggende på grænsen ml. de to nævnte kom., er projekteret af rådgivende civiling. Chr. Ostenfeld og W. Jønson, stadsarkt. Børge T. Lorentzen samt havearkitekterne, prof. C. Th. Sørensen og Arne Levin.
Gladsakse friluftsbad.
Anlægget omfatter 2 svømmebassiner, en vandlegeplads, 2 omklædningsafdelinger med badestuer, tilskuer- og liggeterrasser, solgryder, en lille friluftsrestaurant og forsk. butikker.
Det lavestliggende bassin er undervisningsbassin for ikke-svømmere, 10 × 14 m. Ved bassinet findes to små rutschebaner. Det store bassin for svømmere, 12 1/2 × 25 m, er på det dybeste sted 4 m; i den vestl. ende findes en 3 m og en 5 m vippe. Bassinerne ligger i forsk. terrænhøjde, og i bassinvæggen til det store bassin er anbragt 3 store ruder, hvorigennem man kan iagttage svømmerne under vandet. Inden der gives adgang til bassinerne, kræves afvaskning i baderummene, hvortil der også er knyttet et finbad med forbillede i det finske badstuebad.
Omklædnings- og baderummene, der har en samlet kapacitet på 800 personer, er samlet i en bygn., der er udformet således, at den i de ca. 8 måneder, hvor badet ikke anvender lokalerne, kan benyttes til andre formål, fx. danseskole, foredragssal, selskabslokaler m.v.
Vandlegepladsen omfatter bl.a. soppebassiner, våde sandkasser og andre legeanordninger. I dette anlægs midte er placeret en »legevandhøne«, gennem hvilken bassinvandet fra rensningsanlægget kan føres som et springvand efter systemet »forbundne kar«. Vandet fra bassinerne kan herefter føres igennem et 30 cm stort rør op i hønens midte, hvorfra det føres ned i et vandmagasin. Vandtilførslen er af en størrelsesorden som 175 alm. vandhaner, der løber på én gang. Når vandet har passeret det sidste soppebassin, går det gennem en returledning tilbage til filter- og rensningsrummet, hvor det renses bl.a. ved hjælp af klor, inden det på ny føres ud i bassinerne.
Sommeren 1959 udgjorde de besøgendes samlede antal i alt 138.000, heraf var 12.000 badende voksne, 114.000 badende børn og 12.000 tilskuere.
Gladsakse friluftsbad, Vandtårnsvej 55, Søborg, opførtes 1957–58 og toges i brug 5/7 1958. Anlægget, der er opført af Gladsakse kom. for en samlet anlægssum på ca. 3 mill. kr., dækker et areal på ca. 4 ha og er beliggende ml. Gladsaksevej og Vandtårnsvej i tilslutning til Gladsakse Stadion; det er projekteret af rådgivende civiling. Chr. Ostenfeld og W. Jønson; haveanlægget af kommunegartner Pagh Andersen, Gladsakse kom. Billede s. 555.
Anlægget omfatter et svømmebassin, et undervisningsbassin og et soppebassin samt tilskuerpladser og solbadeareal; endvidere findes en omklædningsbygning med tilhørende baderum med en foreløbig kapacitet på 1500 personer; denne bygning agtes sen. flyttet og kombineret med en sportshal, der er projekteret i tilknytning til badet.
Det kombinerede svømme- og opvisningsbassin er på 25 × 50 m. Der er 10 svømmebaner, og i den vestl. ende er placeret 2 stk. 1 m vipper, 2 stk. 3 m vipper og et springtårn med platform i 5 og 10 m højde; i bassinvæggene under vandoverfladen er indbygget glasruder, som delvis benyttes til iagttagelse af svømmerne under træning og konkurrencer, dels til undervandsbelysning om aftenen.
Undervisningsbassinet er på 12 1/2 × 12 1/2 m. Vandrensningsanlægget består af 5 sandfiltre, og desinfektionen af vandet sker ved hjælp af luftformet klor.
Sommeren 1959 udgjorde de besøgendes antal i alt ca. 180.000, heraf ca. 170.000 badende, hvoraf ca. 18.000 badende voksne, ca. 152.000 badende børn og ca. 10.000 tilskuere.
Bellahøj friluftsbad, Bellahøjvej.
Friluftsbadet opføres på den nordl. del af grunden ml. Bellahøjvej, Frederikssundsvej og Borups Allé af Kbh.s Idrætspark, men således, at Kbh.s kom. har kautioneret for de til dækning af anlægsudgifterne, i alt ca. 6,5 mill. kr., fornødne lån. Desuden er det hensigten, at kom. skal dække det ved anlæggets drift påregnede underskud.
Anlægget, der har et samlet areal på 33.000 m2, er projekteret af arkt. Tyge Hvass og Mogens Christiansen samt rådgivende civiling. Chr. Ostenfeld og W. Jønson. Beplantningerne i solparken forestås af stadsgartner Bergmann.
Der findes i alt 4 bassiner, nemlig et svømmebassin, 21 × 50 m, et spring- og polobassin, 21 × 32 m, med springtårn med 1, 3, 5, 7 1/2 og 10 m vipper og 2 undervisningsbassiner, 21 1/2 × 25 m; desuden indrettes et soppebassin på ca. 250 m2 for børn samt legeplads.
Omklædningshallen, der har kapacitet til ca. 4000 gæster på én gang, har en håndboldhals reglementerede mål, således at den i vintermånederne kan bruges til indendørs idræt og møder. Den ende, som vender ind mod dyrskueterrænet, er udbygget med store afvasknings- og bruserum for det badende publikum, og i den modsatte ende (mod Frederikssundsvej) findes driftskontorer samt omklædningslokaler for de idrætsgrene, der skal bruge hallen om vinteren. Der er projekteret ca. 500 tilskuerpladser på en indvendig tribune i den side af hallen, som vender ud mod selve friluftsarealet.
Der regnes med en driftsperiode for friluftsbadet fra 15/5–15/9 evt. 1/5–1/9. Foruden til publikumsbadning agtes badet også anvendt til skolebadning (ca. 140.000 bade).
Kbh.s kom. driver 5 varmtvandsbadeanstalter:
Badeanstalten i Sofiegade 15 toges i brug 1909. I dameafd. findes 6 brusebade og 2 karbade og i herreafd. 14 brusebade; 1958 i alt 61.000 bade.
Badeanstalten i Sjællandsgade toges i brug 1917. I dameafd. findes 8 brusebade, 2 karbade samt 8 afklædningsrum for dampbade og i herreafd. 16 brusebade, 3 karbade samt 16 afklædningsrum for dampbade; 1958 i alt 198.500 bade.
Badeanstalten i Lyrskovgade toges i brug 1930. I dameafd. findes 22 brusebade, 8 karbade samt 42 afklædningsrum for dampbade; 1958 i alt 275.600 bade.
Badeanstalten i Frankrigsgade 33–35, toges i brug 1944. I såvel dame som herreafd. findes en badstueafd. med 14 brusere og 2 karbade. Der er 48 afklædningsrum samt 60 reserveafklædningspladser. 1958 i alt 163.300 bade.
Badeanstalten, Borgergade 12, toges i brug 1945. I såvel dame- som herreafd. findes 2 karbade samt en badstue med henh. 17 og 13 brusere, der er 49 afklædningsrum samt 33 reserveafklædningspladser. I begge afd. gives højfjeldssol og kulbuelys. 1958 i alt 195.000 bade.
Desuden er badeanstalterne i Vigerslev Allés skole og Ålholm skole, Vibeholmen, åbne for publikum nogle timer ugentlig; antallet af bade var her 1958 henh. 3200 og 2600. Endv. blev der på Kommunehospitalets badeanstalt, der er off. tilgængelig, 1958 givet 69.800 bade.
Kbh.s kom. giver desuden tilskud til driften af svømmehallen i Idrætsparken (jf. s. 394–95), der foruden svømmehalsbadene har indret. bruse-, kar- og dampbade; 1958 blev der givet i alt 559.300 bade, heraf 205.800 i svømmehallen, 272.800 på badeanstalten og 80.700 kommunale skolebade.
Kom. giver også tilskud til badeanstalten København.
Af private badeanstalter i Kbh. kan nævnes Badeanstalten »København«, Studiestræde. Bygningen er i 4 etager, opf. 1901–03 (arkt. Gotfred Tvede og Valdemar Schmidt) og åbnet 29/3 1903. Selskabets aktiekapital udgør 360.000 kr. Foruden kar- og brusebade samt badstuebade gives romersk-russ. bade, lysbade, fodpleje m.v. Det samlede antal bade udgjorde 1958 174.200.
Fysisk Kuranstalt, Store Kongensgade 36–38, åbnet 1898, flyttet til sin nuv. plads 1901. Giver medicinske bade, lysbade, massage m.v.; samlet antal behandlinger 1958 i alt 49.300, heraf massage 19.000.
Frederiksberg bade- og svømmeanstalt, Yrsavej, opførtes 1931–34 af Fr.berg kom.s arkitektafd., men overlodes til et 26/3 1934 stiftet aktieselskab med en aktiekapital, der nu er på 351.000 kr., heraf har kom. aktiemajoriteten. Efter de sen. foretagne udvidelser udgør det bebyggede areal 2750 m2. Bygningens stueetage anvendes af afdelinger for kar-, bruse- og damp-, tørlufts- og lysbade. 1., 2. og 3. sals midterste del optages af den store svømmehal, der strækker sig igennem hele bygningens længde; det store svømmebassin måler 33,33 × 12,0 m med en vanddybde fra 0,9 til 4,2 m, der er udspringsplatform i 5 m højde og vipper i 3 og 1 m højde. I forbindelse med udspringsarrangementet findes en balkon for deltagere i svømmestævner. Ligeledes findes en særlig afd. til skolebade. Antallet af bade udgjorde 1958–59 i svømmehallen 258.600 og i badeanstalten 288.500, desuden gaves 136.100 skolebade. Billede s. 397.
4/1 1943 åbnedes Damsøbadet, under Sønderjyllandsskolens aula, Sønderjyllands Allé 4. Badeanstalten, der administreres af ovenn. aktieselskab, er tegnet af arkt. G. B. Hagen og Ole Hagen og indeholder afdelinger for svømmebade og dampbade samt en afd. for skolebade og svømmeklubber. Svømmehallens bassin er 10 × 25 m med en vanddybde fra 0,95 til 3,90 m; der er to 1 m vipper og to 3 m vipper.
Antallet af bade udgjorde 1958–59 i svømmehallen 146.800 og i badeanstalten 50.900, desuden gaves 96.400 skolebade.
Axel Holm kontorchef, cand. polit.